Ny forskning i tidlige indsatser

Torsdag, 01 december 2016

Den 15. november gik CRUNCH-forskerne i dialog med en gruppe fagprofessionelle under en indledende workshop. Forskernes hensigt var at undersøge fagprofessionelle ønsker om ny viden. 

Et billede fra workshoppen d. 15. november Et billede fra workshoppen d. 15. november

Blandt deltagerne var både sundhedsplejersker, læger og pædagoger og herunder mange faglige ledere. Center for Børneliv samler op på workshoppen og bringer her et overblik over, hvad de fagprofesionelle ønsker forskning om og hvilke udfordringer de ser for CRUNCH-projektet.

 

 "Jeg tænker, at vi i sundhedsplejen har en bred vifte af kvalificerede tiltag i forhold til familierne. Forskningen siger at sundhedspleje og tidlig indsats virker, men det er interessant at se på præcist hvad det er, der virker og hvorfor".
Pia Rønnenkamp, fagchef for Sundhedsplejen i Brøndby

Ønsker til forskning i sundhedsplejeregi:

  • Hvad er effekten af hjemmebesøg i forhold til konsultation og grupper?
  • Hvad er effekten af forældrekurser? Mødregrupper? Fædre-indsatser?
  • Hvor mange standard-hjemmebesøg og hvor mange ekstra behovsbesøg har effekt for henholdsvis ikke-udsatte og udsatte børnefamilier?
  • Hvad er effekten af tidlige indsatser målrettet socialt udsatte børn og familier – mindsker sådanne indsatser familiernes behov for senere hjælp?
  • Hvad er effekten af tidlig opsporing og indsatser målrettet sårbare gravide?
  • Hvad er effekten af indsatser målrettet nye forældre og familiers mentale trivsel - f.eks. EPDS-screening og lyttebesøg? 
  • Er ADBB er effektiv metode til at måle social tilbagetrækning? Læs mere om ADBB her
  • Hvis 3-års konsultationen i fremtiden vil finde sted hos lægen i stedet for sundhedsplejen, så ønsker deltagerne følgeforskning på dette område.

 

Ønsker til forskning i daginstitutionsregi:

  • Hvad er effekten af eksisterende indsatser målrettet børns robusthed og motorik?
  • Sprogscreening er endnu ikke pålagt institutionerne – hvad er effekten i de institutioner, der løfter denne opgave?
  • Hvor mange medarbejdere er der i institutionerne per faglig leder?
  • Hvor mange interaktioner finder sted mellem barn og pædagog i løbet af en dag? (jf. Ole Henrik Hansens forskning 2012).

 

"Det, jeg tager med fra workshoppen, er den sammenhæng - eller mangel på sammenhæng - der er mellem sundhedsplejen og institutions-verdenen. Den forbindelse går ofte kun gennem børnenes forældre – og her er der en masse viden der går tabt".
Nils Ebbe Hansen, daginstitutionsleder i Købehavns Kommune.

 

Ifølge flere deltagerne giver det ikke mening at måle på normering, da de enkelte institutioner udnytter deres ”kræfter” forskelligt. Derfor giver det mere mening f.eks. at måle på antal interaktioner mellem barn og pædagog - for at undersøge hvor meget af pædagogernes tid de bruger på kontakt med børnene.


Nye udfordringer

Deltagerne i workshoppens forskellige debatgrupper var i flere tilfælde enige om, hvilke udfordringer de så, når det gælder udviklingen af effektive tidlige indsatser og forskning som en del af processen. Disse udfordringer var:

Vidensdeling og samarbejde skal sikre vellykkede overgange

I løbet af graviditet og barnets første leveår møder den gennemsnitlige familie følgende fagpersoner: læge, jordemoder og hospitalspersonale, sundhedsplejerske og vuggestuepædagoger. I alle overgange mellem tilbud og sektorer ses en risiko for videnstab – og det kan udfordre kvaliteten i den samlede støtte og vejledning - i sidste ende til skade for barnets udvikling og trivsel. Effektive tidlige indsatser kræver derfor samarbejde og vidensdeling – mellem sektorer og mellem faggrupper såvel som mellem forskning og praksis.
 

"Vi har hver vores lille verden - min verden er min, og dem der sidder i daginstitutionerne ser noget helt andet, og dem der er i sundhedsplejen ser noget helt tredje, som jo alt sammen drejer sig om de samme familier ... det er enormt vigtigt at vi faktisk får samlet de kræfter ... der er ingen af os der kan klare sig alene".
Anette Graungaard, læge og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis.

Data – kvalitet og adgang

Workshoppens deltagere rejste spørgsmål om hvordan vi sikrer kvalitet og samkøring af data. De fagprofessionelle har længe dokumenteret deres arbejde og indberetter fx til Databasen Børns Sundhed. CRUNCH-forskerne har nu fondsmidler til at analysere mange af de data på tidlige universelle indsatser, så de bliver omsat til anvendelig viden om de forskellige tilbuds effekt. Jo flere data forskerne kan få adgang til – og jo højere kvaliteten er af disse data – jo mere valide og anvendelige resultater kan de skabe til praksis.

"Det jeg tager med herfra er den lydhørhed der har været overfor os praktikere, og den dér interesse i, hvad det lige præcis er vi ønsker at der bliver forsket i, og hvad det er for nogle forskningsresultater vi kunne have brug for".
Rikke Haugsted Christensen, sundhedsplejerske i Hedensted Kommune

CRUNCH-projektet løber fra 2016 til 2020. CRUNCH-forskerne har inviteret Center for Børneliv til at være partner i projektet. Det er Center for Børnelivs rolle at formidle CRUNCH-resultater i kommende nyhedsbreve.


Se her, hvis du vide mere om CRUNCH og forskning i tidlige indsatser på børneområdet.


 

  • Faktaboks:

    CRUNCH er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Frederiksberg Kommune og Center for Børneliv. CRUNCH er støttet af Innovationsfonden. 

    Center for Børnelivs rolle i projektet er at bygge bro mellem forskning og praksis. Det gør vi ved at samle op på hvad fagprofessionelle efterlyser forskning om og ved løbende at formidle CRUNCH-resultater til fagprofessionelle læsere.

    Læs mere om CRUNCH her.


    SFI logo uden baggrund

    Aarhus university uden baggrund

    ku logo dk h

    Frederiksberg kommune uden baggrund

    CFB logo uden baggrund

     

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev