Venskaber på afstand – kronisk syge børn

Torsdag, 01 oktober 2020

I foråret 2020 blev hverdagen for børn og unge forandret. Da skolerne lukkede ned som følge af COVID-19, måtte mange finde alternative måder at være sammen på – på afstand. For nogle børn og unge er det at måtte undvære vennerne i skolen ikke noget nyt. Når børn bliver kronisk syge og indlagt på hospitalet, kan det betyde, at barnet går glip af skoleaktiviteter og socialt samvær med vennerne. Men hvilke nye muligheder tilbyder teknologien? Og hvad kan lærere, sundhedspersonale og forældre gøre for at støtte op om indlagte børns sociale liv?

Foto: Pexels Foto: Pexels


Børn har brug for at holde kontakten ved lige

Når børn har kroniske sygdomme, som kræver, at de tilbringer længere perioder på hospitalet, har de brug for at holde kontakten til deres klassekammerater ved lige. Selvom kronisk syge børn kan blive tilbudt undervisning på hospitaler i fællesskab med andre børn, kan det ikke altid gøre op for barnets savn til den rigtige skole og de gamle venner (1). Børnene kan have behov for at vide, at deres venner stadig tænker på dem, når deres hverdag forandres, og de ikke længere tilbringer skoledagen sammen (2).

Når børn er indlagt på et hospital, tænker de ofte på, hvad deres venner i skolen mon laver. Mange børn fortæller, at de synes det er svært at holde kontakten til deres klassekammerater ved lige. Hvis barnet er indlagt og adskilt fra vennerne i en lang periode, kan det ødelægge relationen mellem dem og gøre det sværere for børnene at vende tilbage til skolen, når behandlingsforløbet er afsluttet (3).

Jeg er ikke som de andre
Når børn, der tilbringer meget tid på hospitalet, begynder at blive bevidste om, at deres hverdag er meget anderledes end deres kammaraters, kan de føle sig isolerede fra omgivelserne. I nogle tilfælde, vil barnet se sig selv som et unormalt barn, der ikke er værdig til venskaber. En mor til en kræftsyg dreng fortæller, at da sønnen begyndte at omgås andre raske børn i skolen, opdagede han, at de ikke skulle gennemgå de samme behandlinger som ham, og at han gik glip af mange sociale aktiviteter med vennerne (4).

”Alle mine venner skal spise slik og se film i eftermiddag. Men jeg kan ikke. Jeg er ikke som mine venner. Jeg er anderledes end alle andre ”
5-årig dreng med cancer (4).

Sygdom udfordrer relationer til jævnaldrende
Når det syge barn ikke har mulighed for at opretholde en normal skolegang, kan det få betydning for barnets sociale færdigheder. Flere studier viser, at børn, der har været i et kræftbehandlingsforløb ofte har dårligere sociale kompetencer. Samtidig rapporterer de oftere, at deres relationer til jævnaldrende børn ikke er tilfredsstillende sammenlignet med børn, der ikke er syge (1).

Skolen som et socialt fællesskab
På trods af de mange udfordringer, som kan præge livet hos et indlagt barn, bevarer mange af børnene en interesse for skolen. Særligt de sociale fællesskaber er noget børnene savner, mens de i mindre grad savner læringsaktiviteterne. Mange børn oplever, at livet på hospitalet kan være kedeligt, fordi de ikke har deres venner at lege med (3).

Når indlagte børn bliver bedt om at tegne et billede af sig selv i skolen, før de blev syge, viser det sig, at skolen oftest bliver set gennem en ”social linse”, viser et kvalitativt studie blandt kræftramte børn. 14 ud af 18 tegninger forestiller sociale aktiviteter med flere figurer, som repræsenterer barnets venner (1).


Ude af syne, men ikke ude af sind

Børn og unge, der er indlagt, forsøger ofte at holde kontakten til deres venner ved brug af sociale platforme som f.eks. Facebook, Twitter og Skype (3,4). Forskere har bl.a. undersøgt, om nye teknologier kan bidrage til at opretholde venskaber i skolen, når et barn er indlagt.

Et eksempel herpå er et forsøg lavet af australske forskere, hvor man placerede en lampe, formet som en figur, i det syge barns klasselokale. Ved hjælp af digitale medier kunne det syge barn - på afstand - styre farven på figurens lys. Klassekammeraterne vidste ikke, hvad de forskellige farver betød, hvilket blev en anledning til, at klassekammeraterne tog kontakt til barnet, når figuren lyste op i klassen.

Dette betød, at klassen jævnligt talte om det syge barn, hvordan barnet havde det, og hvad han eller hun mon lavede lige nu. Samtidig blev det efterfølgende lettere for det syge barn at vende tilbage til klassen, fordi det havde bevaret en kontakt med kammaraterne – på trods af den fysiske adskillelse (2).

”Lampen var ikke tiltænkt at skulle erstatte den eksisterende kommunikationsteknologi, men snarere at forstærke kommunikationen og understøtte den”

Når teknologien bliver den lette løsning
Selvom teknologien kan være et gavnligt hjælpemiddel til at understøtte og vedligeholde det syge barns kommunikation med venner, kan den ikke nødvendigvis erstatte barnets behov for fysisk nærvær. Et indlagt barn fortæller, at teknologien gør det lettere for hende at holde kontakten, men at hun også godt kunne tænke sig, at hendes venner kommer og besøger hende. De mange kommunikationsmuligheder, som teknologien i dag tilbyder, gør det let for børn at sende beskeder til hinanden. Denne mulighed kan dog også gøre det mindre attraktivt for de raske børn at møde personligt op på hospitalet (4).


HVORDAN STØTTER VI SYGE BØRNS SOCIALE LIV?


De gamle venskaber skal holdes ved lige 
Det er vigtigt at skole, sundhedspersonale og forældre samarbejder om de teknologiske muligheder, der kan hjælpe til, at barnet ikke føler sig isoleret og ensomt under en indlæggelse. Barnet kan f.eks. blive tilbudt at spille online spil med venner eller vedligeholde kontakten gennem Facebook eller Skype (1). En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at flere børn godt kunne tænke sig, at skolen i større omfang tog initiativ til at holde kontakten ved lige under deres indlæggelser, hvilket både gælder lærere og klassekammerater.

Ca. hvert fjerde barn føler, at deres venskaber til klassekammerater påvirkes, når de er indlagt. Mange børn oplever, at deres klassekammerater har svært ved at forstå deres sygdom. De fleste børn har brug for hjælp til at forklare de andre børn i klassen om deres sygdomsforløb, og hvad det betyder for deres hverdag. Nogle børn foretrækker at få hjælp fra lærere, hospitalspersonale eller forældre, mens andre selv ønsker at formidle budskabet (5).

På Danske Patienters hjemmeside finder du informationsmateriale til skoler, som kan gøre det lettere som lærer at støtte et barn med kronisk eller langvarig sygdom. I materialet kan der bl.a. findes inspiration til, hvordan skolen kan lave en handlingsplan for sygdomsforløbet og idéer til, hvordan teknologien kan understøtte de sociale relationer. Find materialet her.

Det skal være muligt for barnet at danne nye relationer til andre børn i samme situation
Udover at holde kontakten til gamle venner ved lige, kan der også arbejdes på at skabe et socialt miljø på hospitalet, hvor det syge barn har mulighed for at møde nye venner, så barnets sociale kompetenceudvikling ikke går tabt under behandlingsforløbet. Børn og unge ønsker ofte også at indgå i et nyt fællesskab, eksempelvis gennem patientforeningen, hvor de kan møde jævnaldrene med samme sygdom, og som de kan spejle sig i (5).
 

”Det er dejligt, fordi de forstår din situation. De har selv prøvet det hele, og de forstår, hvis du ser mærkelig ud i hovedet, fordi du har fået de piller. Så de ved ligesom, hvad det er, man snakker om”
Mikkel, 14 år (5)


Læs mere om temaet 'Børns venskaber og fællesskaber' her.


Kilder:

1. Boles, J. C., & Winsor, D. L. (2019). “My School Is Where My Friends Are”: Interpreting the Drawings of Children With Cancer. Journal of Research in Childhood Education, 33(2), 225-241.

2. Vetere, F., Green, J., Nisselle, A., Dang, X. T., Zazryn, T., & Deng, P. P. (2012). INCLUSION DURING SCHOOL ABSENCE: Using ambient technology to create a classroom presence for hospitalised children. Telecommunications Journal of Australia, 62(5).

3. Wadley, G., Vetere, F., Hopkins, L., Green, J., & Kulik, L. (2014). Exploring ambient technology for connecting hospitalised children with school and home. International Journal of Human-Computer Studies, 72(8-9), 640-653.

4. Liu, L. S., Inkpen, K. M., & Pratt, W. (2015, February). " I'm Not Like My Friends" Understanding How Children with a Chronic Illness Use Technology to Maintain Normalcy. In Proceedings of the 18th ACM Conference on Computer Supported Cooperative Work & Social Computing (pp. 1527-1539).

5. Børnerådet. (2017). Jeg er ikke min sygdom. Børn og unge fortæller om deres møde med det somatiske system.

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Amerikansk kvalitativt studie fra 2019. I studiet undersøger man tegninger tegnet af 10 kræftramte børn for at blive klogere på deres skoleoplevelser. Børnene i studiet var mellem 6 og 12 år, da de blev diagnosticeret med kræft og har været i behandling mellem 4 og 8 måneder, da studiet blev foretaget.

    Kilde 2: Australsk kvalitativt studie fra 2012. Studiet undersøger, hvordan teknologi kan skabe en form for tilstedeværelse i klasselokalet for syge børn, der er indlagte. De deltagende børn er mellem 9 og 11 år.

    Kilde 3: Australsk kvalitativt studie fra 2014. I studiet undersøger man, hvordan teknologi kan understøtte syge børns kontakt til venner, som anses for et vigtigt element i barnets trivsel. De indlagte børn er i alderen 7-12 år.

    Kilde 4: Amerikansk kvalitativt studie fra 2015. I studiet undersøges, hvordan teknologi understøtter indlagte børns sociale liv og hvordan teknologien kan bidrage til at holde fast i en grad af normalitet i barnets hverdag. I studiet indgår børn i alderen 6-18 år.

    Kilde 5: Rapport på baggrund af en undersøgelse foretaget af Børnerådet i 2016. Undersøgelsen består af interviews med 53 børn og unge (5-23 år) med tilknytning til hospitaler rundt om i landet. Desuden rummer undersøgelsen kvantitative data fra 3718 børn i 7. klasse.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev