Børns venskaber på tværs af etniciteter

Torsdag, 01 oktober 2020

Den etniske mangfoldighed i vores samfund skaber mulighed for flere interaktioner og relationer mellem forskellige etniske grupper – og særligt mellem børn og unge i løbet af deres skolegang. Venskaber spiller en essentiel rolle for børn og unges udvikling, og særligt venskaber på tværs af etniciteter viser sig at være vigtige for børns oplevelse af fordomme, deres trivsel, og hvordan de engagerer sig i deres uddannelse. Alligevel tyder forskningen på, at både børn og unge har svært ved at danne nære venskaber på tværs af etniske baggrunde.

Foto: Yadid Levy / Norden.org Foto: Yadid Levy / Norden.org


Børn og unge foretrækker venner, der ligner dem selv

Uanset om børn og unge har majoritets- eller minoritetsbaggrund, har de en tendens til at vælge venner med samme køn og etnisk baggrund som dem selv (1, 2, 3, 4). Dette sker på trods af, at der i skolen ofte er aktiviteter og interaktioner mellem børn med forskellige etniske baggrunde – f.eks. når danske børnehaveklassebørn leger i frikvartererne eller tegner sammen i timerne. (3, 4). Det kan både handle om børns muligheder for at interagere med hinanden uden for skolen, men også fordi de kan have svært ved at finde noget at være fælles om (3, 4, 5).

Større forståelse mellem børn og unge med samme etnicitet
Børn i 11-12-års-alderen med etnisk minoritetsbaggrund giver udtryk for, at de føler sig mest sikre i de venskaber, hvor de deler samme etnicitet. De oplever, at det er lettere at kommunikere med hinanden, og at de har en dybere gensidig forståelse for hinandens situation - f.eks. når de oplever forskelle eller udfordringer mellem kulturer.

Det er særligt oplevelsen af støtte og accept fra jævnaldrende med samme etnicitet, der er værdifulde for børn, der oplever at have to eller flere etniske identiteter at forholde sig til (6).

Hvorfor er tværetniske venskaber vigtige? 

  • For minoritetsunge kan tværetniske venskaber have en positiv indflydelse på deres mentale trivsel og mindske følelsen af ensomhed.
  • Nære tværetniske venskaber kan have en beskyttende effekt på minoritetsunges trivsel, når de oplever diskrimination.
  • Børn med tværetniske venskaber oplever sjældnere at blive afvist af andre jævnaldrende.
  • Tværetniske venskaber i skoleklasser kan øge børns engagement og motivation for at deltage i skoleaktiviteter, fordi venskaberne gør det trygt at deltage aktivt i undervisningen. (7,8). 


Klassesammensætning kan måske skabe flere tværetniske venskaber

Svenske skoleelever, der går i klasser med høj diversitet, engagerer sig i højere grad i tværetniske venskaber sammenlignet med elever, som går i klasse med børn af færre forskellige etniciteter (9). På samme måde danner børn færre venskaber på tværs af etniske baggrunde, når de har mange klassekammerater med den samme etnicitet som dem selv.

Dette gælder også for elever med immigrantbaggrund, hvis der er flere elever med samme etnicitet i klassen (9). Alligevel tyder dansk forskning på, at selv på skoler, hvor man har haft stor opmærksomhed på klassesammensætninger, finder børn venner, som ligner dem selv (3, 4).

Mangfoldighed i klassen giver færre etniske fordomme
Når børn går i en klasse med høj etnisk mangfoldighed, giver de udtryk for at have færre fordomme om andre børn med anden etnisk baggrund sammenlignet med børn i klasser med få etniske forskelle.

Det samme gælder, når børn danner venskaber på tværs af etniciteter. Desuden tyder det på, at når børn først har gået i en klasse med stor kulturel diversitet, spiller det også en rolle for børns senere tværetniske relationer og holdninger til andre etniciteter (10).

Nære tværetniske venskaber dannes uden for skoletid
Børns tværetniske venskaber finder hyppigst sted i skolen, mens deres venner efter skoletid ofte har samme etnicitet som dem selv. Samtidig er det også venskaberne i skolen, som børn vurderer som mindre tillidsfulde, støttende og stabile.

Men når tværetniske venner besøger hinanden uden for skolen og deler andre fælles interesser end skoleaktiviteter, tyder det på, at disse venskaber er af lige så høj kvalitet, som venskaber inden for samme etnicitet (11).

Skolen kan danne ramme for tværetniske venskaber
På trods af at de nære venskaber dannes efter skoletid, er skolen alligevel en vigtig social arena, hvor børn indgår i interaktioner på tværs af etniciteter (2). Ifølge forsker og sociolog Sidsel Vive Jensen er det muligt at styrke børns fællesskabsfølelse, når skolen danner rammer for lærings- eller legesituationer, hvor børnene f.eks. har et fælles fokus.

Det kan f.eks. være ved at bruge mere tid på fælleslege eller ved at give klassen fælles oplevelser, der aktiverer deres følelser, mens man i skolefritidsordninger kan sætte fokus på børns fælles interesser. Det er i sådanne situationer, at der kan opstå en følelse af solidaritet mellem børn med forskellige etniske baggrunde, og det kan skabe grobund for venskaber (3, 5).

Det kræver selvtillid at kunne indgå i tværetniske venskaber
 

Ikke alle børn har lige let ved at indgå i tværetniske relationer. Nogle børn tøver, hvis de vurderer en relation som kompleks eller udfordrende at navigere i. Børns tiltro til, at de kan indgå i tværetniske venskaber, spiller en stor rolle for deres motivation for at indgå i sådanne relationer.

Børns selvtillid baserer sig blandt andet på, om de har positiv erfaring med tidligere tværetniske venskaber, og om de har observeret andre jævnaldrende eller deres forældre have succesfulde venskaber på tværs af etnicitet (12).


Forældres rolle i børns tværetniske venskaber

Forældre kan have en stor betydning for den måde, som børn opfatter etnisk mangfoldighed på i skolen og for dannelsen af tværetniske venskaber. Hvis forældre ikke støtter op om tværetniske venskaber, kan det være svært for børn at vedligeholde disse venskaber. Forældres holdninger til etnicitet spiller bl.a. en rolle for, om børn og unge tager venner, der har en anden etnisk baggrund end dem selv, med hjem.

Når børn og unge ikke tidligere har oplevet positive tværetniske relationer i deres netværk, mangler de strategier til at danne og opretholde sådanne venskaber. Forældre kan altså være rollemodeller for børns venskabsdannelse ved at støtte op om venskaberne og ved selv at have tværetniske interaktioner eller relationer (11).

Lærerens følelsesmæssige støtte er vigtig
I klasseværelset er lærere ofte drivkraften i de sociale processer mellem eleverne, og de kan spille en vigtig rolle for dannelsen af tværetniske venskaber. Når lærere udviser omsorg, bruger humor og deltager i samtaler med deres elever - f.eks. til klassemøder, styrker det også elevernes kommunikation med hinanden. Her kan eleverne blive bedre til at fortælle om sig selv og til at lytte, samtidig med at eleverne ofte vil føle sig bedre tilpas i klassen (2).

På samme måde opnår eleverne større forståelse for deres klassekammeraters tanker og følelser, når lærerne reagerer på elevernes følelser og udviser respekt over for deres oplevelser. Når elever føler sig tilpas i klassen og har lyst til at fortælle om sig selv, kan der opstå en fælles forståelse og tillid, som kan være en byggesten for tværetniske venskaber.

Det kan desuden styrke elevers selvtillid, når lærere anerkender deres interesser og synspunkter. Det kan give elever en følelse af, at de har en stemme, og at andre værdsætter deres synspunkter, hvilket kan give dem større selvtillid til at navigere i sociale miljøer, de oplever som komplekse (2).


Sådan skaber voksne bedre forudsætninger for tværetniske relationer blandt børn

  • Vær opmærksom på, hvordan du udtrykker holdninger om etniske eller kulturelle forskelle
  • Lyt til og spørg ind til børns forskellige oplevelser af situationer
  • Planlæg aktiviteter, der samler børn om et fælles fokus
  • Opmuntr børn til interaktioner på tværs at etniciteter igennem leg og aktiviteter.

 


Læs mere om temaet 'Børns venskaber og fællesskaber her.


Kilder:


1. Smith, S. (2018). Befriending the same differently: ethnic, socioeconomic status, and gender differences in same-ethnic friendship. Journal of Ethnic and Migration Studies, 44(11), 1858-1880.

2. Serdiouk, M., Wilson, T. M., Gest, S. D., & Berry, D. (2019). The role of teacher emotional support in children's cross-ethnic friendship preferences. Journal of Applied Developmental Psychology, 60, 35-46.

3. Nyhedsbrev fra Trygfondens Børneforskningscenter d. 15. maj 2020.

4. Jensen, S. V. (2018). Difference and closeness: Young children’s peer interactions and peer relations in school. Childhood, 25(4), 501-515.

5. Jensen, S. V., & Vitus, K. (2020). Broken interaction rituals, struggles for membership, and violence among young children in two Danish schools. Symbolic Interaction, 43(2), 284-307.

6. Hoare, R. (2019). ‘I can only be properly myself when I’m with her’: Early adolescent intra-ethnic immigrant group friendships as a safe space for identity exploration, negotiation and validation. Childhood, 26(2), 202-220.

7. Benner, A. D., & Wang, Y. (2017). Racial/ethnic discrimination and adolescents’ well‐being: The role of cross‐ethnic friendships and friends’ experiences of discrimination. Child Development, 88(2), 493-504.

8. Kawabata, Y., & Crick, N. R. (2015). Direct and interactive links between cross-ethnic friendships and peer rejection, internalizing symptoms, and academic engagement among ethnically diverse children. Cultural Diversity and Ethnic Minority Psychology, 21(2), 191.

9. Demanet, J., Van Praag, L., & Van Houtte, M. (2020). Merging Top-Down and Bottom-Up Influences on Fitting in at School. The Role of Ethnic Congruence in Overall and Interethnic Friendship Formation. The Sociological Quarterly, 1-23.

10. Bohman, A., & Miklikowska, M. (2020). Does classroom diversity improve intergroup relations? Short-and long-term effects of classroom diversity for cross-ethnic friendships and anti-immigrant attitudes in adolescence. Group Processes & Intergroup Relations, 1368430220941592.

11. Lessard, L. M., Kogachi, K., & Juvonen, J. (2019). Quality and stability of cross-ethnic friendships: Effects of classroom diversity and out-of-school contact. Journal of youth and adolescence, 48(3), 554-566.

12. Bagci, S. C., Cameron, L., Turner, R. N., Morais, C., Carby, A., Ndhlovu, M., & Leney, A. (2019). Cross-ethnic friendship self-efficacy: A new predictor of cross-ethnic friendships among children. Group Processes & Intergroup Relations, 1368430219879219.

  • Faktaboks:

    Kilde 1. Registerstudie fra 2018 med data fra England, Tyskland, Holland og Sverige. Datasættet inkluderer 18,716 elever i 14-årsalderen fra 952 forskellige skoler. Studiet undersøger om der er etniske-, socioøkonomiske eller kønsforskelle i dannelsen af venskaber inden for samme etniske baggrund.

    Kilde 2. Amerikansk kohortestudie fra 2019, hvor forskerne har fulgt 80 klasser og deres lærere i løbet af et skoleår. Studiet inkluderer data fra 1227 europæiskamerikanske og afroamerikanske elever i 1., 3. og 5. klasse. Formålet med studiet er at undersøge betydningen af læreres følelsesmæssige støtte for elevers dannelse af tværetniske venskaber.

    Kilde 3. Nyhedsbrev fra Trygfondens Børneforskningscenter med forskningsresultater fra forskningsprojektet "Virkninger af Aarhus Kommunes skoleomfordelingspolitik for tosprogede skolestartere" samt udtalelser fra forsker og sociolog Sidsel Vive Jensen.

    Kilde 4. Dansk kvalitativt studie fra 2018. Studiets formål er at undersøge 5-7-årige skolebørns oplevelser af forskelle og ligheder. Studiet baserer sig på observationer fra en modtageskole og en magnetskole i Aarhus Kommune. Derudover inkluderer studiet 17 interviews med børn i par, tre fokusgruppeinterviews med børn og 12 interviews med forældre, lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle.

    Kilde 5. Dansk kvalitativt studie fra 2020. Studiet baserer sig på tre perioder med deltagerobservationer i løbet af 14 måneder. Deltagerobservationerne er indsamlet på en modtageskole og en magnetskole i Aarhus Kommune. Studiets formål er at undersøge, hvordan konfliktfulde interaktioner udspiller sig mellem børn i skolen.

    Kilde 6.  Kvalitativt studie fra Irland fra 2019. Studiet undersøger venskaber mellem indvandrerbørn, der har samme etniske baggrund i Irland og baserer sig på fokusgruppeinterviews med 15 11-12-årige børn med anden etnisk baggrund end irsk

    Kilde 7.  Amerikansk tværsnitsstudie fra 2017. Formålet med studiet er at undersøge, om tværetniske venskaber har en betydning for unges oplevelser af diskrimination og deres generelle trivsel. Studiet baserer sig på spørgeskemadata fra 252 elever i 8. klasse fra to skoler i USA.

    Kilde 8. Amerikansk kohortestudie fra 2015. Studiet undersøger sammenhænge mellem venskaber og sociale, akademiske og psykologiske tilpasningsproblemer blandt 509 9-10-årige skolebørn i multietniske skoler.

    Kilde 9. Tværsnitsstudie fra Belgien fra 2020. Studiet undersøger, om antallet af elever med samme etniske baggrund i skoleklasser har betydning for dannelsen af tværetniske venskaber og venskaber generelt. Studiet baserer sig på 11.759 studerende fra 83 flamske skoler.

    Kilde 10.  Svensk kohortestudie fra 2020. Formålet med studiet er at undersøge, om diversitet i skoleklasser har kort- og langsigtede effekter på tværetniske venskaber og anti-immigrantholdninger blandt 946 13-årige unge i Sverige.

    Kilde 11. Tværsnitsstudie fra USA fra 2018. Studiet undersøger, hvordan klassediversitet og kontakt uden for skolen har betydning for tværetniske venskaber og venskaber inden for samme etniske baggrund. Studiets analyser baserer sig på 5.991 elever fra 26 6. klasser på californiske offentlige skoler.

    Kilde 12. Tværsnitsstudie fra 2019 baseret på 262 11-13-årige børn i UK. Studiet undersøger om børns tiltro til deres egne sociale evner kan forudsige dannelse tværetniske venskaber.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev