Børns tidlige og vigtige venskaber

Torsdag, 01 oktober 2020

Venskaber er noget, som de fleste udvikler hele livet igennem. Men i hvor tidlig en alder begynder børn at udvikle betydningsfulde relationer til andre børn? Center for Børneliv har taget en snak med forsker Ditte A. Winter-Lindqvist, som er ansat som lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, for at blive klogere på, hvordan de mindste børn udvikler deres sociale samspil gennem samvær med jævnaldrende.

Foto: Unsplash Foto: Unsplash

 
Den tidlige kontakt til jævnaldrende
Allerede fra barnet er under et halvt år, vil man kunne opleve, at barnet udvikler en relation til større søskende eller andre jævnaldrende børn. Dog fortæller Ditte A. Winter-Lindqvist, at der så tidligt i barnets liv ikke er tale om en relation, der bidrager til barnets udvikling. Her er det kun voksne, der kan tilbyde barnet et udviklende samvær, hvor interaktionen foregår på barnets præmisser. Samværet med jævnaldrende børn er dog ikke uden betydning for børnene, tyder forskningen på: ”Små børn, der har været i kontakt med jævnaldrende, vil være lidt hurtigere til at blive gode til at omgås jævnaldrende, end børn, der slet ikke har mødt andre små børn”.

Det sociale samvær er svært for de mindste
Man skal huske på, at det er vanskeligt for små børn at omgås andre små børn, fortæller Ditte. Selvom børn under 1 år sagtens kan have momenter, hvor de har kontakt til jævnaldrende - og måske endda smiler og griner til hinanden - brydes kontakten let. Man kan blive i tvivl om, hvorvidt de små forstår, at de har med et andet menneske at gøre: ”De undersøger hinanden lidt som om de er objekter og kan f.eks. finde på at kravle hen over et andet barn - ligesom hvis det var en pude eller dukke.”

Legen tager fart ved 1-års-alderen
Så snart barnet omkring 1-års-alderen er gammelt nok til at gå rundt selv, bliver de typisk også bedre til at lege sammen. Ifølge Ditte vil legen altid være centreret omkring legeting og formidlet af en voksen, som hjælper børnene med at sætte legen i gang, viser dem, at man kan deles om legetingen, og hvordan den kan bruges.

 

"Det er en gammel misforståelse, at venskaber først får betydning i den sene del af barndommen"

 

Pædagogen er ”limen” i småbørnenes samvær
Hvis den voksne ikke formidler legen for de mindste, kan det ende i et slagsmål om legetingen. For de mindste børn, som endnu ikke har sproget at støtte sig til, har legeting en afgørende betydning, forklarer Ditte: ”Der er ikke noget vigtigere tidspunkt, at barnet har gode legeting, end når de er helt små. Det er dét, der formidler deres kontakt.” Det er også nødvendigt, at de voksne oversætter børnenes følelser og udtryk for hinanden, hvis man skal undgå konflikter og fremme barnets sociale forståelse for andre børn.

Vidste du, at…

for små børn, er venskaber med andre børn ofte deres første oplevelser af at skulle forstå et andet menneskes perspektiver og følelser, når man ser bort fra den nære familie (1).

når børn er opdelt i mindre grupper med kun én voksen, er samværet mellem børn og pædagog bedre end i større grupper med flere voksne (2).

når pædagogen er fysisk tæt på børnenes leg, er der mere end tre gange så stor sandsynlighed for, at børnenes engagement i legen er høj (3).


Et vigtigt venskab
Det er en gammel misforståelse, at venskaber først får betydning i den sene del af barndommen, fortæller Ditte. ”Når børnene når 2-års-alderen og op, så har de meget vigtige venskaber, som vi skal respektere og understøtte. Man kan ikke tale om en eksponentiel linje, hvor venskabet bliver mere og mere vigtigt. Når det begynder at blive vigtigt, så er det vigtigt! Bare fordi større børn har lettere ved at italesætte relationen, betyder det ikke, at venskabet er mindre vigtigt for de små”. 

Feedback fra jævnaldrende styrket selvet
Affektregulering er evnen til at regulere sine følelser, som sker gennem spejling i andre mennesker.  Små børn har brug for at få feedback på deres adfærd, og allerede fra børnene er halvandet til 2 år, vil de være i stand til at affektregulere hinanden, fortæller Ditte. ”Når børn er under 1 år, vil de primært ”smitte” hinanden f.eks. med gråd – de vil overtage hinandens affekter. Børn omkring 2-års-alderen vil forsøge at trøste hinanden - dvs. hjælpe hinanden med at regulere følelser. Det er noget børnene har enormt meget brug for. Hvordan kan jeg justere mig i forhold til dig.”

Opdeling i mindre børnegrupper i vuggestuen er vigtig
De mindste børn har svært ved affektregulering og at styre følelser og handlinger, samtidig med at de let bliver distraherede, når der foregår mange ting omkring dem, fortæller Ditte. Derfor vil en opdeling i grupper af 2-3 børn være det optimale, hvis der skal opbygges en social relation imellem dem. ”Hvis de skal have en chance for et længere positivt samspil med hinanden, så skal der også være ro omkring dem.” 

Fra genstand til sprog – legen udvikles
Når barnet bliver større, ændrer legen med jævnaldrende karakter. Børnene har nu et sprog, der kan danne rammer for deres indbyrdes leg, fortæller Ditte: ”Når de er 4 eller 5 år, så har de sproget at støtte sig til. Så kan de læne sig op ad det og hjælpe hinanden til at se ting, der ikke er der – de kan skabe deres eget univers”. 

Til dig, som arbejder med småbørn

  • Som pædagog eller dagplejer danner du rammen om de mindste børns sociale samvær. Din rolle er vigtig, da du formidler legen for børnene, hvilket er altafgørende for deres samspil.
  • Opdel gerne vuggestuebørn i mindre grupper, når det er muligt. Færre børn sammen vil øge sandsynligheden for et vellykket og længerevarende socialt samspil.
  • Husk på, at barnet allerede fra 2-års-alderen vil kunne udvikle venskaber, der skal understøttes, og som er lige så vigtige som venskaber senere i barndommen.

Læs mere om temaet 'Børns venskaber og fællesskaber' her.


Kilder:

1. Anderson, B. (2017). Young children playing together: A choice of engagement. European early childhood education research journal, 26(1), 142-155.

2. Løndal, K., & Greve, A. (2015). Didactic approaches to child-managed play: Analyses of teacher’s interaction styles in kindergartens and after-school programmes in Norway. International journal of early childhood, 47(3), 461-479.

3. Winter-Lindqvist, D., Svinth, L. (2019). Leg i daginstitutioner. Pædagogisk indblik, 03.

  • Faktaboks:

    1. Britisk kvalitativt studie fra 2017, der undersøger jævnaldrerne børns leg uden vokseninvolvering. Undersøgelsen er foretaget i en daginstitution med børn i alderen 3-4 år.   

    2. Norsk kvalitativt studie fra 2015. I studiet undersøges, blandt andet, pædagogens involvering i småbørns samspil. Børnene i denne undersøgelse er alle under tre år.

    3. Forskningsoversigt udviklet af danske forskere fra Aarhus Universitet. Formålet med udgivelsen er, at give dagtilbudspraktikere en oversigt over den tilgængelige forskning om småbørns leg.  

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev