Sundhed er ikke lige for alle børn

Mandag, 04 januar 2021

Børnedødeligheden i Danmark er de seneste år faldet markant. Alligevel ses stadig store kommunale forskelle. Hvordan ser billedet ud i dag, og hvor ser vi den sociale ulighed i børnesundhed? I denne artikel ser vi på den generelle sundhed blandt de yngste børn og dykker ned i to faktorer, der kan have betydning for deres udvikling og trivselmødres rygning under graviditeten og forældres fravalg af børnevaccinationsprogrammet

Foto: Unsplash Foto: Unsplash

 

Børnedødelighed i Danmark – hvad ved vi?
På trods af at der i Danmark er gratis og universel adgang til en lang række sundhedsydelser, er der stadig forskel på dødeligheden blandt børn under 5 år, viser ny dansk forskning. Selvom børnedødeligheden er halveret de seneste to årtier, er risikoen næsten dobbelt så høj for børn af mødre, der har røget under graviditeten. Desuden ses en højere dødelighed blandt børn af mødre under 25 år, børn i familier med lav indkomst, børn af mødre med kort eller ingen uddannelse, børn der ikke bor sammen med begge forældre og børn af arbejdsløse mødre (1, 2).

 

"Et barn fra Lolland Kommune har 4 gange større risiko for at dø inden 5-årsalderen, sammenlignet med et barn fra Frederiksberg Kommune."

 

Laveste dødelighed i storbyerne
Uligheden i børnedødelighed bliver tydelig, når man ser på det samlede Danmarkskort. Børn fra landets fire største byer; København, Aarhus, Odense og Aalborg har den laveste sandsynlighed for dødelighed før 5-årsalderen, sammenlignet med øvrige danske kommuner. Et barn fra Lolland Kommune har f.eks. 4 gange større risiko for at dø inden 5-årsalderen, sammenlignet med et barn fra Frederiksberg Kommune. Dette skyldes primært, at ressourcestærke danskere oftere bosætter sig i de større byer (3).

Social arv og sundhed
Men bag denne ulighed ligger også en række generelle forskelle i levevilkår for forskellige grupper i samfundet. Vi ved, at børn, der vokser op i familier med fattigdom og ressourceknaphed, er i større risiko for en række helbredsmæssige og sociale udfordringer senere i livet. Men selvom den sociale arv spiller en rolle, så betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget for at ændre den. F.eks. ved vi, at universelle sundhedsindsatser under graviditeten og i barnets første leveår kan skabe bedre forudsætninger for alle børns sundhed – og måske i særdeleshed for dem, der er mest udsatte (4).

Hvor ser vi ulighed i den danske børnesundhed?
Social ulighed i sundhed kommer til udtryk på mange måder. I det følgende ser vi nærmere på to områder, hvor forældres adfærd kan have betydning for barnets sundhed, og hvor vi i Danmark ser betydelige forskelle alt efter forældrenes ressourcer.

Rygning under graviditeten
- Rygning under graviditeten er en risikofaktor for fosterets udvikling og fremtidige sundhed.
- Uddannelsesniveau, modtagelse af sociale ydelser, alder, civilstatus, og mentale sygdomme har betydning for, om den gravide gennemfører et rygestop.

Børnevaccinationsprogrammet
- Vaccinationer beskytter barnet mod en række sygdomme, som kan have alvorlige konsekvenser for barnets sundhed.
- Andelen af børn, der har gennemført vaccinationsprogrammet, er markant lavere, når forældrene ikke har anden uddannelse end grundskolen.
- 54 % af børn med forældre, hvis højeste uddannelse er grundskolen, har gennemført vaccinationsprogrammet, mens 67 % og 73 % af børn med forældre med hhv. erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregående uddannelse har gennemført børnevaccinationsprogrammet.

Kilder: 2, 5.


Den ufødte ryger – langtidseffekter

Rygning under graviditeten kan have en lang række konsekvenser for det ufødte barn både på kort og langt sigt. Omfattende dansk forskning viser, at børn født af mødre, der ryger under graviditeten, har større sandsynlighed for at besøge den praktiserende læge oftere i løbet af de første 10 leveår, når man sammenligner med børn af ikke-rygende mødre. Børn af mødre, der ryger, har også større sandsynlighed for at blive indlagt på hospitalet, og det ses særligt ved indlæggelser på grund af mental sygdom og luftvejssygdomme. Børnene får også udskrevet mere medicin, bl.a. beroligende midler, antibiotika og medicin for lungesygdom sammenlignet med børn af ikke-rygende forældre (6).

Nogle har sværere ved rygestop end andre
Der ses en tydelig social ulighed blandt de voksne, der ryger til hverdag. Det har i mange år forholdt sig sådan, at andelen af rygere var størst blandt voksne med ingen eller kort uddannelse (2). Forskning viser, at det er kvinder i ressourceknaphed, der ofte har sværest ved at gennemføre et rygestop. Dette kan skyldes, at andre faktorer udfordrer livssituationen – f.eks. dårlig økonomi eller en usikker job- eller boligsituation (8).

 

"Det er oftest unge kvinder, og kvinder, der har en kort skoleuddannelse eller som lever alene, der ryger under graviditeten."

 

Information og vejledning virker på rygestop
Der er generelt sket et fald i antallet af gravide, der ryger i Danmark de seneste år. Det er oftest unge kvinder, og kvinder, der har en kort skoleuddannelse eller som lever alene, der ryger under graviditeten (7). Dog ser det ud til, at det har en effekt at vejlede gravide i rygestop. Forskning indikerer, at vejledningen skal have en varighed på minimum 15 minutter pr. gang. Da mange kvinder vil få et tilbagefald og ryge igen efter et rygestop, er det vigtigt, at vejledningen gentages løbende under hele graviditeten (8).

 

Rådgivning til gravide, der ønsker at stoppe med at ryge

- Informer om de betydelige effekter ved rygning under graviditeten
- Informer om abstinenssymptomer, og hjælp den gravide med mestringsstrategier
- Anbefal, at alle tobaksprodukter fjernes fra den gravides omgivelser
- Anbefal, at den gravide begrænser omfanget af sociale arrangementer, der inviterer til rygning
- Opmuntr den gravide til rygestop i stedet for den løftede pegefinger (8).

 


Hvorfor tale med forældre om vaccination?

Alle sundhedsmyndigheder på verdensplan tilråder, at forældre lader deres børn vaccinere mod sygdomme, som kan give barnet varige skader. Sygdomme som polio og difteri er som resultat heraf stort set udryddet i Danmark, men ikke globalt set. For at undgå, at sygdommene igen bliver en risiko for børns sundhed, anbefales det, at alle forældre lader deres børn vaccinere. I Danmark ses, at der er et særligt behov for at informere forældre i udsatte positioner (lav indkomst, kort uddannelse m.v.) om fordelene med børnevaccinationsprogrammet (13).

Har vacciner betydning for danske børns sundhed?
Selvom nogle af de sygdomme, som vi i Danmark vaccinerer imod, er yderst sjældne i Danmark, kan de vaccinerede børn stadig have gavn af vaccinerne, viser et dansk studie. Børn mellem 15 måneder og 2 år, som følger vaccinationsprogrammet, har lavere sandsynlighed for at blive indlagt på hospitalet med infektioner, tyder studiet på (10).

 

Hvorfor er nogle forældre i tvivl?

Der kan være mange grunde til, at nogle forældre vælger ikke at vaccinere deres børn eller udskyder vaccinerne. Blandt argumenterne mod vaccination er f.eks.:

- Mit barn er sundt og kan selv bekæmpe infektionssygdomme.
- Vi kender ikke langtidseffekterne af nye vacciner.
- Sygdommene florer ikke længere i samfundet, og vaccination er derfor unødvendigt.
- Der er for mange bivirkninger, og det er derfor usikkert at vaccinere.
- Mit barn er ramt af sygdom, derfor passer tidspunktet ikke.
- Mit barn er allergisk.
- Jeg har hørt fra andre (medier eller bekendte), at vaccinationer ikke er sikre (11).


Praksis kan gøre en forskel

Ny dansk forskning viser, at børn, som får besøg af en sundhedsplejerske i ugen, hvor det anbefales at blive vaccineret, er mere tilbøjelige til at få vaccinen rettidigt. Dog tyder studiet på, at sundhedsplejerskerne har en påmindende funktion, men ikke ændrer på forældrenes holdning (9).

Information om vaccinationer spiller en vigtig rolle
Flere studier viser, at der er større sandsynlighed for, at forældre lader deres børn vaccinere, hvis de får viden om vaccinerne. Omvendt kan mangel på information få nogle forældre til at fravælge vaccination. Dette kan føre til, at nogle forældre selv søger informationen f.eks. på nettet eller de sociale medier, hvor de kan støde på misinformation. Jordemødre, sundhedsplejersker, praktiserende læger og andre i tæt kontakt til gravide og småbørnsforældre spiller derfor en vigtig rolle for at sikre, at forældre og kommende forældre får den rette information om vaccinationsprogrammet (9, 11).

 


Læs mere om temaet 'Ulighed i børnesundhed' her.


 

Primær litteratur: 

1. Jensen, A., Andersen, P. K., Andersen, J. S., Greisen, G., & Stensballe, L. G. (2019). Risk factors of post-discharge under-five mortality among Danish children 1997-2016: A register-based study. Plos one, 14(12), e0226045.

2. Sundhedsstyrelsen. (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom – udvikling i Danmark i perioden 2010-2017. Syddansk Universitet.

3. Jensen, A., Andersen, P. K., Andersen, J. S., Greisen, G., & Stensballe, L. G. (2020). The match between need and use of health services among healthy under-fives in Denmark: A register-based national cohort study. Plos one, 15(4), e0231776.

4. Christensen, U., & Larsen, J. E. (2011). Social udsathed og helbred. In Medicinsk Sociologi (pp. 137-159). Munksgaard.

5. Oskarsdottir, G. N., Sigurdsson, H., & Gudmundsson, K. G. (2017). Smoking during pregnancy: A population-based study. Scandinavian Journal of Public Health, 45(1), 10-15.

6. Narvestad, H., Vestergaard, C. H., Rytter, D., & Bech, B. H. (2019). Maternal smoking during pregnancy and offspring utilisation of health care services: A population‐based cohort study. Paediatric and perinatal epidemiology, 33(5), 384-393.

7. Wisborg, K., & Henriksen, T. B. (2004). Tobak og graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder?

8. Diamanti, A., Papadakis, S., Schoretsaniti, S., Rovina, N., Vivilaki, V., Gratziou, C., & Katsaounou, P. A. (2019). Smoking cessation in pregnancy: An update for maternity care practitioners. Tobacco induced diseases, 17.

9. Wüst, M., Hirani, J. L. J., Hansen, A. T., & Andersen, L. H. (2020). Sundhedsplejerskeindsatsen i Danmark: Perspektiver for anvendelse af kommunale journaldata i forskning om sundhedspleje.

10. Sørup, S., Benn, C. S., Poulsen, A., Krause, T. G., Aaby, P., & Ravn, H. (2014). Live vaccine against measles, mumps, and rubella and the risk of hospital admissions for nontargeted infections. Jama, 311(8), 826-835.

11. Smith, L. E., Amlôt, R., Weinman, J., Yiend, J., & Rubin, G. J. (2017). A systematic review of factors affecting vaccine uptake in young children. Vaccine, 35(45), 6059-6069.

12. Dubé, E., Vivion, M., Sauvageau, C., Gagneur, A., Gagnon, R., & Guay, M. (2016). “Nature does things well, why should we interfere?” Vaccine hesitancy among mothers. Qualitative Health Research, 26(3), 411-425.

 

Sekundær litteratur: 

13. Sundhedsstyrelsen. (2019). Fakta om vaccination.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Dansk kohortestudie fra 2019 af 1.263.795 børn. I studiet fulgte man de levendefødte børn født i perioden 1997-2016 fra deres hjemkomst efter fødslen, til deres død, emigration, 5-års-alderen eller til studiets udløb. Studiet har til formål at undersøge sammenhængen mellem somatikken, socialøkonomiske forhold og dødeligheden blandt børn under 5 år.

    Kilde 2: Rapport fra 2020 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet, der beskriver udviklingen af sundhed og sygdom i årene 2010-2017. Data stammer fra nationale registre, spørgeskemaundersøgelser og kliniske kvalitetsdatabaser.

    Kilde 3: Dansk kohortestudie fra 2020 med en studiepopulation på 1.246.599 børn født i perioden 1997-2016, som overlevede deres hjemkomst efter fødslen uden en diagnosticering med en alvorlig kronisk sygdom. I studiet undersøges sammenhængen mellem nødvendigheden af besøg i sundhedsvæsnet, og de aktuelle besøg af børn under 5 år.

    Kilde 4: Kapitel i bogen Medicinsk Sociologi skrevet af lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Ulla Christensen og lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.

    Kilde 5: Islandsk kohortestudie fra 2017 baseret på 724 gravide kvinder i perioden 2006-2013. Formålet var at undersøge hvilke faktorer, der er forbundet med rygning under graviditeten.

    Kilde 6: Dansk kohortestudie fra 2019, baseret på registerdata og interviews under og efter graviditeten. Studiet omfatter data på 83.905 danske børn. Studiets formål er at undersøge sammenhængen mellem eksponering for rygning under graviditeten og lægebesøg op til 10 år efter fødslen.

    Kilde 7: Rapport fra 2004 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, der omhandler rygestop for gravide.

    Kilde 8: Et kvalitativt review fra 2019, der sammenfatter litteratur om effekterne af rygning under graviditeten og hvordan sundhedsprofessionelle kan støtte op om et rygestop.

    Kilde 9: VIVE rapport fra 2020, der blandt andet er baseret på 17 års journaldata fra den danske sundhedspleje i 62 kommuner. I rapporten undersøges bl.a. hvilken betydning sundhedsplejen har for deltagelse i børneundersøgelse og børnevaccinationsprogrammet.

    Kilde 10: Dansk kohortestudie fra 2014, der undersøger om der er en sammenhæng mellem en vaccine i det danske børnevaccinationsprogram (MMR) og hospitalsindlæggelser med infektioner blandt børn i Danmark. Studiet er baseret på 495.987 børn født i perioden 1997-2006, fulgt i perioden 11 måneder til 2 år.

    Kilde 11: Systematisk review fra 2017. Studiet undersøger litteratur, der kan forklare hvilke faktorer, som har indflydelse på om børn modtager anbefalede vaccinationer.

    Kilde 12: Canadisk kvalitativt studie fra 2016, der interviewer 56 mødre af to omgange, før og efter fødslen. I studiet undersøges mødrenes holdninger om vaccination og formålet er at forstå, hvorfor nogle vælger, eller ikke vælger at vaccinere deres børn.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev