Ulighed i børnesundhed

Søndag, 03 januar 2021

Overvægt i barndommen kan påvirke børns helbred og trivsel - også ind i voksenlivet. Familiens ressourcer har betydning for, hvor stor risiko barnet har for at blive overvægtigt - men er nogle mere udsatte end andre? I denne artikel ser vi nærmere på de familiemæssige forhold, der har betydning for barnets sundhed og sætter fokus på, hvordan overvægt i barndommen kan være en udfordring for børns fysiske helbred og sociale trivsel. 

Foto: iStock Foto: iStock

 

Overvægtige børn i Danmark og Europa
I Danmark stiger andelen af overvægtige børn i perioden fra de starter i grundskolen, til de forlader den. Andelen af overvægtige børn i alderen 11, 13 og 15 år er dog markant lavere i Danmark, end i mange andre europæiske lande, viser en rapport udgivet af sundhedsorganisationen WHO i 2020. Andelen af overvægtige børn og unge i Europa, herunder Danmark, har været stigende i en årrække, men tendensen ser ud til at være stagneret i Danmark de seneste par år (1,2,7).

Forældres ressourceknaphed øger sandsynligheden for overvægt
Børn fra familier med lav indkomst, hvor forældrene har en kort eller ingen uddannelse eller har en etnisk minoritetsbaggrund, er i øget risiko for at udvikle overvægt i barndommen, viser både dansk og europæisk forskning (2,3).

 

"Skandinavisk forskning viser, at børn med overvægtige forældre er i størst risiko for overvægt, uafhængigt af socioøkonomisk status og etnisk baggrund"

 

Uddannelsesniveau spiller en afgørende rolle for børns risiko for overvægt
Forskning fra flere dele af verden finder, at forældres uddannelsesniveau har betydning for børnenes sandsynlighed for overvægt op gennem barndommen (1,2,3). Et mindre dansk studie peger på, at det er det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene, som har betydning for børnenes risiko for overvægt. Da kvinder i Danmark ofte har et højere uddannelsesniveau end mænd, vil mødre ofte være den centrale forælder, når det gælder barnets livsstilsvaner og risiko for overvægt (4).

Børn med ikke-vestlig baggrund er mere overvægtige
Andelen af overvægtige børn i Skandinavien er større blandt de børn, der har en ikke-vestlig baggrund. Sammenligner man børn med forskellige ikke-vestlige baggrunde, ses der også forskelle på forekomsten af overvægt, viser norsk forskning. Den højeste forekomst af overvægt ses blandt børn fra Nordafrika, Mellemøsten og Centralamerika (5).

Forældres egen sundhed betyder mest
Skandinavisk forskning viser, at børn med overvægtige forældre er i størst risiko for overvægt, uafhængigt af socioøkonomisk status og etnisk baggrund (5). Noget tyder derfor på, at den mest afgørende faktor er forældrenes egen sundhed med dertilhørende kost- og motionsvaner.


Hvorfor social ulighed i overvægt?
Selvom det ikke vides præcist, hvorfor forekomsten af overvægtige børn er højere i familier med ressourceknaphed, peger forskning på, at tendensen delvist kan forklares ved:

- Ringere viden om sund kost

- Manglende overskud til at omsætte viden om kost til praksis

- Manglende økonomisk råderum - den usunde mad kan ofte være den billigste

Kilder: 6,1.

 

Hvorfor er overvægt blandt børn et problem?
Konsekvenserne af overvægt i barndommen kan være mange, og de kan følge barnet ind i voksenlivet. Hvis børn er overvægtige, vil de have øget risiko for også at blive overvægtige i voksenlivet. Dertil bliver sandsynligheden for at udvikle bestemte kræfttyper, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes større. Særligt for børn ses konsekvenser i form af øget risiko for astma, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, søvnproblemer og tidlig pubertet.

Overvægtige børn oplever ofte et større pres på deres psykosociale trivsel. Børnene er i øget risiko for at blive udsat for f.eks. mobning og social isolation, sammenlignet med børn, der ikke er overvægtige (6, 1).

Overvægtige børn er mindre attraktive legekammerater
Når børn er overvægtige, kan de have svært ved at deltage i leg og fysiske aktiviteter på samme måde som deres normalvægtige jævnaldrende. Social diskriminering på grund af overvægt ses allerede fra førskolealderen, hvor nogle overvægtige børn bliver set som mindre attraktive legekammerater. Børn helt ned til 4-års-alderen har en tendens til at beskrive overvægtige børn som mindre glade, mindre smukke og som nogle, de ikke har lyst til at lege med. Det negative syn på de overvægtige børn bliver kun forstærket, jo ældre børnene bliver (7,1).

 

"I skoletiden er det især idrætstimerne, der opleves som et mareridt"

 

Idrætstimerne er et “mareridt”
Når overvægtige børn i 10-12-årsalderen bliver spurgt til deres motivation for vægttab, nævner de ofte, at den største drivkraft er håbet om, at de vil få det bedre med deres kammerater, hvis de blot taber sig. I skoletiden er det især idrætstimerne, der opleves som et mareridt. Børnene oplever ofte at præstere fysisk dårligere på grund af ringere kondition og motorik.

Overvægtige børn vil i situationer, hvor de skal præstere fysisk, ofte føle sig udstillede og mangle tiltro til, at de kan overkomme den udfordring, de står overfor. Barnet vil ofte forsvare sig ved at sige “det gider jeg ikke” eller “det kan jeg ikke” (1).

 


OPSUMMERING
Andelen af overvægtige børn, er et stadigt problem i Danmark, såvel som i andre europæiske lande. Selvom andelen af overvægtige børn i alderen 11-15 år i Danmark er lav, sammenlignet med andre lande i Europa, udgør overvægt stadig en stor sundhedsmæssig udfordring for både børns fysiske helbred og psykosociale trivsel. I Danmark ses der også en tendens til større risiko for overvægt blandt børn af forældre med ressourceknaphed. Forældres korte uddannelse, etnisk minoritetsbaggrund, og lave indkomst er faktorer, der øger sandsynligheden for overvægt i barndommen – men noget tyder på, at forældrenes egen sundhed er den mest afgørende faktorer.

 


 Læs mere om temaet 'Ulighed i børnesundhed' her.


 

Litteratur:

1. Sundhedsstyrelsen. (2014). Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen.

2. Inchley, J., Currie, D., Budisavljevic, S., Torsheim, T., Jåstad, A., Cosma, A., ... & Samdal, O. Spotlight on Adolescent Health and Well-Being. Findings from the 2017/2018 Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) Survey in Europe and Canada. International Report Volume 2. Key Data; WHO: Copenhagen, Danmark, 2020. International Report.

3. Sundhedsstyrelsen. (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. Syddansk Universitet.

4. Matthiessen, J., Stockmarr, A., Fagt, S., Knudsen, V. K., & Biltoft‐Jensen, A. (2014). Danish children born to parents with lower levels of education are more likely to become overweight. Acta Paediatrica, 103(10), 1083-1088.

5. Mock-Muñoz de Luna, C. J., Vitus, K., Torslev, M. K., Krasnik, A., & Jervelund, S. S. (2019). Ethnic inequalities in child and adolescent health in the Scandinavian welfare states: The role of parental socioeconomic status–a systematic review. Scandinavian journal of public health, 47(7), 679-689.

6. Rasmussen, M., Kierkegaard, L., Rosenwein, S. V., Holstein, B. E., Damsgaard, M. T., & Due, P. (2019). Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13-og 15-årige skoleelever i Danmark.

7. Ottosen. M. H, Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Hestbæk, A. D, Lausten, M. & Rayce, S. B. (2018). Børn Og Unge I Danmark: Velfærd Og Trivsel 2018. VIVE-Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Vejledning til den kommunale skolesundhedstjeneste udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2014. Formålet med vejledningen er bl.a. at give skolesundhedstjenesten et fælles grundlag for opsporing og forebyggelse af en negativ udvikling i børns vægt

    Kilde 2: Rapport udgivet af verdenssundhedsorganisationen WHO i 2020. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget i 2017-2018 med data fra over 220.000 børn i alderen 11, 13 og 15 år fra 45 lande i Europa og Canada. Rapporten belyser børns sundhedsadfærd og giver bl.a. indblik i emner som overvægt og socialt miljø.

    Kilde 3: Rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet i 2020. I rapporten beskrives udviklingen af sundhed og sygdom i Danmark i årerne 2010-2017 i et socialøkonomisk perspektiv.

    Kilde 4: Dansk tværsnitsundersøgelse fra 2014. Data er fra 594 børn i alderen 4-14 år, og formålet er, at undersøge sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og overvægt hos børn.

    Kilde 5: Systematisk review fra 2019, der undersøger den samlede litteratur fra Danmark, Sverige og Norge om forskelle i sundhed blandt ikke-vestlige og majoritets børn. Reviewet inkluderer 27 studier, hovedsageligt fra Sverige.

    KIlde 6: Den danske skolebørnsundersøgelse fra 2018. Undersøgelsen er det danske bidrag til det internationale studie “The Health Behavior in School-aged Children” som rapporten præsenteret i kilde 2, er baseret på.

    KIlde 7: Dansk panelundersøgelse af VIVE fra 2018. Udgivelsen er baseret på registerdata og data fra en omfattende survey-undersøgelse. Udgivelsen giver indikationer på danske børns sundheds- og trivselsmæssige tilstande.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev