Ulighed i børnesundhed

Mandag, 04 januar 2021

Børn og unge i Danmark sover mindre end tidligere og ofte også for lidt. Dette gør sig især gældende for børn fra mindre velstillede familier – men hvorfor ser vi denne sociale og sundhedsmæssige ulighed? Hvad gør, at disse børn og unge sover mindre end de burde, og hvad skal der til for at ændre tendensen?

Unsplash Unsplash


Mange danske skolebørn får for lidt søvn. I en opgørelse lavet af Rockwoll Fondens Forskningsenhed skelner de mellem børn der sover alt for lidt (en time mindre end anbefalet) og børn der “blot” sover mindre end anbefalet. Godt hver femte 7-9-årige barn sover alt for lidt i et gennemsnitligt hverdagsdøgn. Det samme gør sig gældende for ca. en tredjedel af alle 15-17-årige. Blandt de børn, der sover mindre end anbefalet, gælder det ca. halvdelen af alle piger mellem 12-14 år og ca. en tredjedel af alle drenge i samme aldersgruppe (1).

Dårlig søvn påvirker koncentration og indlæring
For lidt søvn kan være problematisk, da det påvirker børn og unges udvikling, koncentration og indlæringsevne - dvs. gør det sværere for dem at deltage i en almindelig hverdag i dagtilbuddet eller skolen (2).

Social slagside blandt børn og unge, der sover for lidt
Blandt de 11-15-årige, der sover mindre end anbefalet, ses tendensen oftere blandt de børn, der kommer fra eneforsørgerfamilier eller stedfamilier - sammenlignet med børn fra familier hvor forældrene bor sammen. Derudover er der lidt flere børn af lavtlønnede forældre og børn fra familier, hvor ingen i husstanden er i arbejde, der ikke sover tilstrækkeligt i alderen 11-19 år (3).

 

"Er familien presset økonomisk, kan det påvirke forældrenes trivsel, hvilket igen kan udfordre forælder-barn-relationen"

 

God søvn som beskyttelsesfaktor
Tendensen ses ikke blot blandt danske børn og unge. I et amerikansk studie finder forskere også, at børn og unge fra mindre velstillede familier generelt sover mindre og dårligere. Forskerne finder også at unge fra mindre velstillede hjem, der sover for lidt eller mindre “effektivt”, har en højere grad af indad- og udadreagerende symptomer. Denne sammenhæng ser de ikke i samme grad hos unge fra mere velstillede familier (4).

Denne forskel kan skyldes, at børn fra mindre velstillede familier generelt er udsat for mere stress i kraft af familiens færre ressourcer. Er familien presset økonomisk, kan det påvirke forældrenes trivsel, hvilket igen kan udfordre forælder-barn-relationen. Noget tyder altså på, at børn fra mindre velstillede hjem er mere udsatte, når de sover mindre, end de burde.

Omvendt finder forskerne, at god søvn omvendt fungerer som “beskyttelsesfaktor” i forhold til adfærdsproblemer hos denne gruppe af unge (4). Men hvorfor er det, at børn og unge fra mindre velstillede familier er i større risiko for at sove dårligt eller for lidt?

 

"Forskning har vist, at der er 3-4 gange større chance for, at der er et TV i soveværelset hos lavindkomstfamilier"

 

God søvn kræver rolige rammer
Et amerikansk forskerhold har undersøgt, hvad der har betydning for 10-12-årige børns søvn. De finder, at søvnmiljøet og bekymringer har afgørende betydning (5).

God søvn kræver omgivelser, der er behagelige og fri for lys og larm. Dette kan være sværere at imødekomme i familier mere færre ressourcer, hvor yngre børn måske er nødt til at dele soveværelse med ældre søskende, eller hvor der er flere forstyrrende elementer i soveværelset. Forskning har vist, at der er 3-4 gange større chance for, at der er et TV i soveværelset hos lavindkomstfamilier, sammenlignet med familier, som har flere ressourcer (5).

Bekymringer holder børn vågne
Derudover finder forskerne, at børn og unge fra mindre velstillede hjem ofte bekymrer sig mere, når de ligger i deres seng - og at disse bekymringer afholder dem fra at få en ordentlig søvn. Familie, venner og andre fra skolen er blandt noget af det, som mindre velstillede børn særligt bekymrer sig om inden sengetid. Forskerne finder også en sammenhæng mellem natlige bekymringer at vågne op i løbet af natten og at være mere søvnig om dagen (5)

Ensomme børn sover dårligere
Noget, der kan give anledning til natlige bekymringer, er, at barnet eller den unge føler sig ensom eller socialt isoleret. Et nyt forskningsstudie foretaget blandt danske børn og unge viser en stærk og vedvarede sammenhæng mellem dårlig søvn, dårligt selvrapporteret helbred og ensomhed – og sammenhængen ses uanset børnenes alder eller køn (6).

Kønnede forskelle – eller ej?

Forskere har undersøgt, hvor ofte piger og drenge oplever at føle sig ensomme. En interessant pointe er, at piger, sammenlignet med drenge, oftere giver udtryk for at være ensomme, når der spørges direkte ind til det. Når der omvendt spørges indirekte ind til ensomhed, så ses der ingen forskel på, hvor mange drenge og piger der oplever at være ensomme. Dette vidner om, at ensomhed blandt drenge kan være forbundet med et særligt kønsmæssigt stigma, der gør det sværere for dem at være åbne om deres oplevelse af ensomhed (6).

 

Digitale medier inden sengetid
En sidste mulig årsag til, at der ses en social skævhed i, hvilke børn og unge der sover for lidt, er brugen af digitale medier.

En ny forskningskortlægning fra Sundhedsstyrelsen finder, både for småbørn, ældre børn og unge, at brug af digitale medier hænger sammen med kortere nattesøvn eller søvnproblemer. En stor del af studierne i kortlægningen viser tovejs-sammenhænge; nemlig at digitale medier medfører træthed, men også at træthed medfører et større brug af digitale medier (2).

Mindre velstillede børn bruger mere tid foran skærmen
Tidligere forskning har vist, at børn fra mindre velstillede familier, eller børn hvis forældre har ingen eller en kort uddannelse oftere bruger mere tid på digitale medier, sammenlignet med børn fra mere velstillede familier, eller børn hvis forældre har en længerevarende uddannelse (7). Derfor kan brugen af digitale medier inden sengetid måske bidrage til at forklare den sociale ulighed vi ser, i forhold til hvilke børn og unge der sover alt for lidt.

 

 "Forældrene blev f.eks. mere opmærksomme på, hvilke mad- og drikkevarer de burde undgå at give deres børn inden sengetid. Desuden blev de også mere opmærksomme på deres børns brug af digitale medier"

 

De voksne spiller en afgørende rolle
Vi ser altså en social skævhed i, hvilke børn og unge der sover for lidt, selvom at for mange børn generelt sover mindre, end de burde.

For at ændre tendensen, må både forældre og fagprofessionelle have et øget fokus på, hvorfor søvn er vigtigt, og hvad de kan gøre for at bidrage til, at børn og unge får sovet ordentligt.

Oplysning kan gøre en forskel
I et mindre irsk forskningsstudie har man afprøvet en særlig “søvnindsats”, hvor både forældre og deres mellemstore børn (11-12 år) fra et fattigt område i Irland bl.a. blev oplyst om vigtigheden af en god søvn, og hvad der kan forhindre den. Størstedelen af både børn og forældre oplevede, at de fik ny og brugbar viden i forbindelse med projektet. Forældrene blev f.eks. mere opmærksomme på, hvilke mad- og drikkevarer de burde undgå at give deres børn inden sengetid. Desuden blev de også mere opmærksomme på deres børns brug af digitale medier (8).

 


OPSUMMERING

Der ses en social skævhed i, hvilke børn der sover alt for lidt. Det er især børn fra mindre velstillede familier, hvor forældrene har kort eller ingen uddannelse, er eneforsørgere eller har etnisk minoritetsbaggrund, der sover mindre, end de burde. Årsagerne til denne skævhed kan være, at børn fra mindre velstillede familier:

  • Sjældnere har mulighed for at falde i søvn i rolige omgivelser uden støj og lys
  • Bekymrer sig mere inden sengetid
  • Føler sig mere ensomme
  • Oftere bruger digitale medier lige inden sengetid, hvilket kan udfordre søvnen

Oplysning om søvn, og hvad der kan forbedre den til både voksne og større børn, kan være vigtige redskaber, når fagprofessionelle møder børn, der får for lidt søvn.


Læs mere om temaet 'Ulighed i børnesundhed' her.


Kilder:

1. Signe Hald Andersen, Bent Jensen, Bodil Wullum Nielsen og Jan Rose Skaksen med bidrag af Lars Højsgaard Andersen, Peter Fallesen, Jeppe Elholm Madsen, Eskil Heinesen og Rasmus Landersø (2020). Hvad vi ved om børn og deres opvækstvilkår. Gyldendal

2. Statens Institut for Folkesundhed (2020). Digitale enheders betydning for søvn hos 0-15-årige børn og unge.

3. Ottosen, M. H. et. al. (2018). VIVE. Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018.

4. El-Sheikh, M., Shimizu, M., Philbrook, L. E., Erath, S. A., & Buckhalt, J. A. (2020). Sleep and development in adolescence in the context of socioeconomic disadvantage. Journal of Adolescence, 83, 1-11.

5. Bagley, E. J., Kelly, R. J., Buckhalt, J. A., & El-Sheikh, M. (2015). What keeps low-SES children from sleeping well: the role of presleep worries and sleep environment. Sleep Medicine, 16(4), 496-502.

6. Eccles, A. M., Qualter, P., Madsen, K. R., & Holstein, B. E. (2020). Loneliness in the lives of Danish adolescents: Associations with health and sleep. Scandinavian journal of public health.

7. Center for Børneliv (2020) Gode digitale vaner i småbørnsfamilier - Erfaringsopsamling.

8. Hargadon, C., & Downes, P. (2019). The neglected issue of sleep: A curricular and home-based intervention for improving sleep patterns among sixth-class children in an Irish urban school with high levels of poverty. Irish Educational Studies, 38(4), 419-433.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Bog udgivet af Rockwoll Fondens Forskningsenhed i 2020. Bogen samler forskning og analyser af børns liv og opvækstvilkår lavet af forskningsenhed i perioden 2007-2019.

    Kilde 2: Systematisk litteraturreview af nyere forskning om børn og unges søvn og deres brug af digitale medier. Reviewet samler konklusionerne fra 52 studier – kohortestudier, tværsnitsstudier, interventionsstudier og kvalitativ forskning.

    Kilde 3: Dansk statistisk baseret panelundersøgelse fra 2018. Undersøgelsen følger børnebefolkningen over tid, og kan derfor overvåge bevægelser og udviklingstræk i børns levede liv. Undersøgelsen er designet som en indikatorundersøgelse og anvender både registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data fra en omfattende survey-undersøgelse, som i 2017 blev gennemført blandt 7.697 børn og unge i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år.

    Kilde 4: Amerikansk tværsnitsstudie fra 2020 der undersøger søvn, helbred og udvikling hos unge (gennemsnitsalder 17 år) fra mindre velstillede familier. Undersøgelsen er baseret på svar fra 272 unge og deres mødre.

    Kilde 5: Amerikansk tværsnitsstudie fra 2015 der undersøger børns søvnkvalitet, søvnmiljø og natlige bekymringer hos 271 børn (gennemsnitsalder 11 år). Undersøgelsen er baseret på svar fra børnene selv, givet gennem spørgeskemaer. Børns søvnkvalitet blev målt ud fra parametre som bl.a. mængden af søvn og antallet og længden af natlige opvågninger.

    Kilde 6: Dansk/britisk tværsnitsundersøgelse fra 2020, der undersøger sammenhængen mellem sundhed, søvn og ensomhed hos danske børn og unge. Undersøgelsen er baseret på data fra Skolebørsundersøgelsen 2014, hvor 3305 børn og unge i alderen 11, 13 og 15 år besvarer spørgsmål om egen sundhed og trivsel.

    Kilde 7: Rapport udgivet af Center for Børneliv i 2020. Rapporten samler bl.a. forskningsbaseret viden om børn, familier og brugen af digitale medier – herunder sammenhængen mellem mediebrug og børns sundhed.

    Kilde 8: Irsk aktionsforskningsprojekt fra 2019, der skulle undersøge effekten af en søvnintervention blandt 24 skoleelever (i alderen 11-12 år) fra et økonomisk udsat område i Irland. Interventionen bestod af følgende elementer: 1) Eleverne blev undervist i søvn og sundhed i et pensum-baseret forløb, hen over 5 uger (1 times undervisning pr. uge). 2) Forældre blev orienteret af en søvnvejleder 3) Daglige søvndagbøger og 4) Adfærdsteori. Effekten blev målt ved spørgeskemaer før og efter interventionen, besvaret af både børn og deres forældre. Herudover skulle børnene udfylde en søvndagbog, og så blev børnenes skolelærer interviewet.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev