Udskriv denne side
Mandag, 30 november 2020

Børn i alle aldre kan blive udsat for seksuelle overgreb – også de mindste. Små børn kan have svært ved at sætte ord på overgrebene, og det kan derfor være vanskeligt at opdage, når de bliver udsat for svigt. Overgrebene kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling og trivsel. Men hvilke tegn bør man som fagprofessionel være opmærksom på? Og hvad gør man, når mistanken opstår?

Foto: iStock Foto: iStock


Man regner med, at mellem 5-10% af alle børn oplever at blive udsat for en seksuel krænkelse, inden de fylder 18 år. Det vides ikke, præcist hvor mange småbørn, der bliver udsat for seksuelle overgreb, men det forventes, at der er et stort mørketal (5).

Seksuelle overgreb kan være med eller uden fysisk kontakt mellem barnet og overgrebspersonen. Fysisk kontakt kan blandt andet indebære, at barnet udsættes for berøring, eller at barnet tvinges til andre former for fysisk seksuelle handlinger. Ikke-fysiske overgreb kan f.eks. være, at den voksne blotter sig for barnet, eller tvinger barnet til at se på andres seksuelle handlinger. Børn, der udsættes for fysiske overgreb, reagerer ofte kraftigere, og er i større risiko for at udvikle angst eller tilbagetrukkenhed (2,5).

”Sandsynligheden for, at børnene venter mere end et år med at fortælle om overgrebene, er 8 gange større, hvis de er begået af et familiemedlem”

Småbørn fortæller sjældnere om det, når et familiemedlem begår overgreb
De færreste børn vælger dog at fortælle en voksen om overgrebene med det samme. Lige under halvdelen af børnene fortæller om overgrebene inden for et år, mens der for andre børn kan gå længere tid. Sandsynligheden for, at børnene venter mere end et år med at fortælle om overgrebene er 8 gange større, hvis de er begået af et familiemedlem, sammenlignet med hvis overgrebet er begået af en voksen uden for familien (2).

Småbørn mangler sprog for overgreb
Når yngre børn vælger at betro sig til en voksen, er det ikke altid, at deres fortællinger tages alvorligt. Deres alder og ofte sparsomme ordforråd kan medføre, at børnene enten bliver misforstået, eller at den voksne ikke tror på barnet (2).

De yngste børn kan også være særligt udsatte, fordi de i mindre grad er bevidste om deres rettigheder, eller fordi deres normalitetsforståelse ikke er helt udviklet. Småbørn forstår f.eks. ikke nødvendigvis, at de overgreb de udsættes for, ikke er noget, som foregår i andre familier. I nogle tilfælde sker overgrebene, mens børnene sover eller i så kort en periode, at børnene ikke kan huske, hvad der er sket (2).

 

Derfor udsætter eller fortæller nogle børn ikke om overgreb

- Det er et følsomt emne: Nogle børn vil forsøge at undvige at svare på spørgsmål om overgrebene, fordi emnet kan være svært at tale om.

- Børn vil gerne være loyale: Ofte bliver overgrebet en ‘hemmelighed’ mellem overgrebspersonen og barnet. Nogle børn er bange for, at overgrebspersonen ikke vil kunne lide dem, hvis de afslører hemmeligheden.

- Børn kan føle skyld og skam: Nogle børn tror, at overgrebet er deres egen skyld.

- Børn vil beskytte forældre: Nogle børn er opmærksomme på, at deres fortælling vil gøre forældrene kede af det.

- Børn vil beskytte overgrebsperson: Nogle børn er bange for, at overgrebspersonen vil blive straffet, hvis de fortæller andre om det.

Kilde: 2

 

Overgreb rammer drenge og piger forskelligt
Når førskolebørn udsættes for seksuelle overgreb, kan det have konsekvenser for deres udvikling, adfærd og mentale trivsel. Børn, der udsættes for overgreb, er i større risiko for at udvikle angst, depression, social tilbagetrækning og oplever oftere uforklarlige fysiske smerter som f.eks. mavepine.

Børn, der har oplevet seksuelle overgreb, er oftere uopmærksomme og er tilbøjelige til en mere aggressiv eller regelbrydende adfærd. De adfærdsrelaterede konsekvenser ses oftere blandt drenge, hvorimod indadvendte konsekvenser som ængstelighed og tilbagetrukkethed, oftere ses blandt piger (3).

Konsekvenserne kan følge med ind i voksenlivet
Børn der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, klarer sig ofte dårligere, når de kommer i skole – det gælder både matematik, læsning og sprog. Disse børn bliver samtidig oftere suspenderet eller bortvist fra skolen, fordi de uanset alder er mere fysisk aggressive overfor deres skolekammerater (3).

Konsekvenserne af seksuelle overgreb kan også følge med ind i voksenlivet. Over 20% af de børn, der oplever overgreb i barndommen, udvikler et misbrug i voksenlivet. Samme gruppe børn er også i større risiko for at forsøge at begå selvmord - både i barndommen og i voksenlivet (3).

 

Det kan du som fagprofessionel være opmærksom på

- Seksuel adfærd og viden, der ikke er alderssvarende, muligvis med øget fokus på kønsorganer.

- Tilbagetrækning fra voksne, eller ekstraordinært behov for andre voksne.

- Pludselige adfærdsændringer f.eks. fra udadvendt til tilbagetrukket.

- Modstand overfor nøgenhed og kropslig kontakt.

- Smerter ved kønsorganer og evt. hudafskrabninger og blødninger.

Der kan være flere tegn på seksuelle overgreb, og børn reagerer forskelligt. På Socialstyrelsens hjemmeside kan du finde se flere tegn på overgreb hos småbørn, mellemstore børn og teenagere.

Kilder: 1, 3, 4.

 

Når mistanken opstår
Det er vigtigt, at den voksne giver sig tid til at skabe en tillidsfuld relation til barnet, og accepterer, at der kan gå lang tid, før barnet tør åbne op for den voksne. Når mistanken opstår, kan det være en god idé at forklare barnet, at du som voksen ikke bliver vred eller ked af det, hvis barnet fortæller noget ubehageligt (2). Den voksne bør også være opmærksom på, at små børn ofte bruger ikke-seksuelle ord, når de skal fortælle om overgreb, fordi de ikke kender den rigtige betegnelse. Eksempelvis ”han tissede” i stedet for ”udløsning/ejakulation” (4).

Få hjælp til styrkede kompetencer ved mistanke
Når man som voksen har mistanke om, at et barn er blevet udsat for seksuelle overgreb, er det vigtigt at skride til handling. På hjemmesiden mistanken.dk kan du som sundhedsprofessionel, pædagog eller lærer finde redskaber til, hvordan du kan handle, når mistanken opstår.


 Læs mere om temaet 'Omsorgssvigt i den tidlige opvækst' her.


Kilder:

1. Vrolijk-Bosschaart, T. F., Brilleslijper-Kater, S. N., Widdershoven, G. A., Teeuw, A. R. H., Verlinden, E., Voskes, Y., ... & Lindauer, R. J. (2017). Physical symptoms in very young children assessed for sexual abuse: a mixed method analysis from the ASAC study. European journal of pediatrics, 176(10), 1365-1374.

2. Magnusson, M., Ernberg, E., & Landström, S. (2017). Preschoolers’ disclosures of child sexual abuse: Examining corroborated cases from Swedish courts. Child abuse & neglect, 70, 199-209.

3. Tejada, A. J., & Linder, S. M. (2018). The influence of child sexual abuse on preschool-aged children. Early Child Development and Care, 1-11.

4. Vrolijk-Bosschaart, T. F., Brilleslijper-Kater, S. N., Verlinden, E., Widdershoven, G. A. M., Teeuw, A. H., Voskes, Y., ... & Benninga, M. A. (2019). A descriptive mixed-methods analysis of sexual behavior and knowledge in very young children assessed for sexual abuse: The ASAC study. Frontiers in psychology, 9, 2716.

Sekundær kilde:

5. Moltesen, B. (2019). Seksuelle overgreb mod børn. Sundhed.dk.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Hollandsk mixed-methods studie fra 2017, der kombinerer et tværsnitsstudie med en kvalitativ tilgang. Studiet baserer sig på en sag fra Amsterdam, hvor en mand misbrugte 125 børn (i alderen 0-11 år) i de daginstitutioner han var ansat, og i de hjem hvor han var babysitter. Herudover inkluderer studiet yderligere 54 sager der omhandler seksuelle overgreb af børn i alderen 0-6 år. I studiet undersøges børnenes fysiologiske symptomer.

    Kilde 2: Svensk mixed-methods studie, baseret på både kvalitativ og kvantitativ data. Studiet fra 2017 undersøger retssager for 57 førskolebørn, som blev udsat for seksuelle overgreb da de var mellem 2-6 år.

    Kilde 3: Litteraturgennemgang fra 2018, som undersøger hvordan seksuelle overgreb påvirker førskolebørn. Litteraturgennemgangen er baseret på 10 studier.

    Kilde 4: Hollandsk mixed-methods studie fra 2019, baseret på både kvalitative og kvantitative analyser (samme kilde som beskrevet i kilde 1, se ovenfor).