Udskriv denne side
Mandag, 30 november 2020

Psykisk vold er en form for omsorgssvigt, der ikke efterlader synlige spor, og netop derfor kan være svær at opspore. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad psykisk vold har af konsekvenser for det lille barns mentale og fysiske trivsel. Vi ser på, hvilke børn der er særligt udsatte, og hvad du som fagperson kan være opmærksom på i mødet med børn, der måske oplever psykisk vold.

Foto: iStock Foto: iStock


Siden foråret 2019 har psykisk vold været kriminaliseret, og det sidestilles nu med fysisk vold i den danske lovgivning. Da psykisk vold og psykologisk forsømmelse ikke efterlader synlige mærker på barnets krop, kan denne type vold dog være sværere at opspore. Begge former for omsorgssvigt kan give børn vedvarende ar på sjælen, som kan have alvorlige konsekvenser for barnets udvikling (6). Omkring 8 % af danske unge er udsat for psykisk vold i hjemmet viser et nyere studie (7) – men hvad ved vi om når småbørn udsættes for psykisk vold?

Psykologisk forsømmelse og psykisk vold

  • Psykologisk forsømmelse er, modsat psykisk vold, ikke nødvendigvis noget som bevidst udøves, men som i stedet opstår, når voksne ikke formår at forstå og handle på barnets følelsesmæssige behov (8).

  • Psykisk vold mod børn er, når omsorgspersoner gentagne gange udøver handlinger, som får barnet til at føle sig uelsket, utilstrækkelig og værdiløs.

Psykisk vold kan komme til udtryk gennem sproget, men kan også afspejle sig i ikke-sproglige handlinger. Psykisk vold kan f.eks. være afvisninger, nedgørelse, isolation eller trusler mod barnet. Eksperter er enige om, at det er det gentagende mønster, og ikke enkeltstående hændelser, der gør, at der er tale om psykisk vold, som kan være ødelæggende for barnets følelsesmæssige udvikling (7).

 

"Når små børn oplever toksisk stress, kan det give permanente ændringer i hjernestrukturen og hjernens funktion"

 

Tidlig modgang i livet påvirker hjernen
Konsekvenserne af at et barn udsættes for psykisk vold kan være mange – en af dem er alvorlige tilfælde af stress. Stress er en naturlig reaktion der kan opstå, når barnet møder udfordringer. Denne type stress, der kort efter forsvinder, når en voksen møder barnets behov, er ikke skadelig. Når et barn oplever stressende begivenheder over en længere periode, kaldes det toksisk (giftig) stress (9).

Når små børn oplever toksisk stress, kan det give permanente ændringer i hjernestrukturen og hjernens funktion. I barnets første leveår er dets hjerne særligt plastisk, hvilket vil sige, at småbørn er særligt følsomme over for påvirkninger. Udsættes små børn for langvarig stress, kan det forstyrre hjernen, som er under hastig udvikling, og blandt andet resultere i kronisk stress og angst hos barnet (1).

 

Tegn på psykisk vold og psykologisk forsømmelse hos småbørn

Sundhedsplejersker, pædagoger, dagplejere, læger og andre fagprofessionelle i tæt kontakt med småbørn spiller en vigtig rolle, når det gælder den tidlige opsporing af psykisk vold og forsømmelse. Her er nogle af de tegn du som fagperson kan være opmærksom på:

0-3 år
Børn i 1 og 2-årsalderen, som udsættes for psykisk vold eller psykologisk forsømmelse, kan udvise en usikker og undgående tilknytning til deres omsorgsgiver. Børn, der ikke bliver mødt i deres behov for nærvær og omsorg, vil ofte tilpasse sig og i stedet udvise en mere passiv adfærd, eller søger gerne væk fra deres omsorgsgiver (2).

3-6 år
Børn i 3-4-årsalderen der forsømmes i deres følelsesmæssige behov, udviser ofte mere vrede end andre børn. Ved 4-5-årsalderen ses hos mange af disse børn en markant forsinkelse i den alderssvarende sproglige udvikling. For denne aldersgruppe ses også færre sociale interaktioner med andre børn, og en mere forstyrrende og aggressiv adfærd. Disse børn har også sværere ved at skelne mellem forskellige følelsesmæssige udtryk, når de f.eks. ser et vredt og et trist ansigt (2).

 

Forældres oplevelser og adfærd
Forældre, der udsætter deres børn for psykisk vold eller forsømmelse, er mere tilbøjelige til at mene, at deres spædbørn (0-1 år) er irriterende og krævende. Forskerne ser, at disse forældre sjældnere taler til deres spædbørn og giver dem mindre positiv opmærksomhed, sammenlignet med andre forældre (2).

I et amerikansk studie fandt en række forskere, at mødre der udsatte deres små børn (1-3 år) for psykisk vold, oftere fandt fejl ved deres børn. Mødrene var også mere tilbøjelige til at ignorere børnenes behov for hjælp til at løse opgaver, som de blev bedt om at løse. Nogle af mødrene så endda tilfredse ud, når barnet blev frustreret over ikke at kunne løse opgaverne (2).

Hvilke børn er særligt udsatte?
Forekomsten af psykisk vold ser ud til at stige i takt med barnets alder, hvor teenagere er de mest udsatte (7). Dog kan børn i alle aldre blive ofre for psykisk vold i hjemmet. Forskning tyder også på, at småbørn med flere fysiske, mentale eller adfærdsmæssige udfordringer er i større risiko for at blive udsat for omsorgssvigt (3).

 

Social skævhed

Omsorgssvigt forekommer i alle socioøkonomiske grupper. Dog er risikoen for omsorgssvigt større i familier hvor forældrene er under 22 år, har ingen eller en kort uddannelse, er økonomisk dårligt stillede, har et misbrug eller en psykisk sygdom (3).

 

Når småbørn er vidner til fysisk vold
Når et barn oplever konflikter mellem forældre, som resulterer i vold, vil barnet ofte være i større risiko for at udvikle en række problemer i opvæksten – eksempelvis voldsomme stressreaktioner. Forskning tyder også på, at børn, der er vidner til forældrevold, mistrives i samme grad som børn, der selv udsættes for fysiske overgreb (4).

Børn i alderen 2-5 år oplever oftere, at en forælder bliver overfaldet af den anden forælder, sammenlignet med ældre børn, viser et amerikansk studie (5). Om det også er de mindste børn, der oftest er vidner til vold mellem forældre i Danmark, vides ikke.

Vidste du...

- At psykisk vold kan optræde alene, men undersøgelser viser, at børn, der er udsat for omsorgssvigt, også kan være udsat for flere typer mishandling, f.eks. fysisk vold eller seksuelle overgreb. Flere forskere mener, at psykologisk mishandling indgår i de fleste former for omsorgssvigt (7).

- At alle borgere i Danmark er forpligtede til at underrette myndighederne, hvis de har kendskab til omsorgssvigt. Offentligt ansatte fagpersoner, f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og læger har en skærpet underretningspligt.


Læs mere om temaet 'Omsorgssvigt i den tidlige opvækst' her.


Primær litteratur:

1. Shonkoff, J. P., Garner, A. S., Siegel, B. S., Dobbins, M. I., Earls, M. F., McGuinn, L., ... & Committee on Early Childhood, Adoption, and Dependent Care. (2012). The lifelong effects of early childhood adversity and toxic stress. Pediatrics, 129(1), e232-e246.

2. Naughton, A. M., Maguire, S. A., Mann, M. K., Lumb, R. C., Tempest, V., Gracias, S., & Kemp, A. M. (2013). Emotional, behavioral, and developmental features indicative of neglect or emotional abuse in preschool children: a systematic review. JAMA pediatrics, 167(8), 769-775.

3. Doidge, J. C., Higgins, D. J., Delfabbro, P., & Segal, L. (2017). Risk factors for child maltreatment in an Australian population-based birth cohort. Child Abuse & Neglect, 64, 47-60.

4. Kitzmann, K. M., Gaylord, N. K., Holt, A. R., & Kenny, E. D. (2003). Child witnesses to domestic violence: a meta-analytic review. Journal of consulting and clinical psychology, 71(2), 339.

5. Finkelhor, D., Turner, H. A., Shattuck, A., & Hamby, S. L. (2015). Prevalence of childhood exposure to violence, crime, and abuse: Results from the national survey of children’s exposure to violence. JAMA pediatrics, 169(8), 746-754.

Sekundær litteratur:

6. Lev uden vold. (2019). Hvordan fungerer den nye lovbestemmelse, der kriminaliserer psykisk vold?

7. Ottosen, M. H., Frederiksen, S., Henze-Pedersen, S. (2020). Psykisk vold mod børn i hjemmet – et vidensgrundlag. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

8. Holland, K. (2019). Childhood emotional neglect: how it can impact you now and later. Healthline.

9. College of medicin (u.d.). What is toxic stress.

10. Oldrup, H., Christoffersen, M. N., Kristiansen, I. L., Østergaard, S. V. (2016). Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Amerikansk review fra 2012. I rapporten beskrives hvilke konsekvenser som svær modgang tidligt i barndommen (herunder psykisk vold) kan have, når barnet rammes af alvorlig stress.

    Kilde 2: Systematisk review fra Storbritannien (år 2013). Reviewet undersøger, hvilke indikationer på forsømmelse og vold, som børn i alderen 0-6 år udviser. Studiet beskriver vigtigheden af at sætte tidligt ind, så risikoen for livslange konsekvenser mindskes.

    Kilde 3: Australsk kohortestudie fra 2017. Studiet er baseret på 2443 australiere og data fra børn, forældre og sygeplejersker, der er indsamlet over 27 år. Studiet undersøger, hvilke risikofaktorer der er forbundet med børnemishandling. 

    Kilde 4: Amerikansk metaanalyse fra 2003. I dette studie sammenholdes 118 studiers resultater med henblik på at undersøge, hvilke psykosociale konsekvenser det kan have, at børn overværer vold mellem forældre.

    Kilde 5: Amerikansk kvantitativt studie fra 2015. Studiet undersøger, hvor mange ud af 4000 børn mellem 0-17 år, der er udsat for forsømmelse, fysisk eller psykisk vold og seksuelle overgreb.