Mandag, 31 august 2020

Udfordringerne er mange og ofte svære i familier med et barn med en eller flere psykiske sygdomme. Forskning viser, at søskende til børn med psykisk sygdom, de såkaldte skyggebørn, ofte har et konfliktfyldt hverdagsliv, hvor de bliver udsat for både verbale og fysiske overfald. I denne artikel ser vi nærmere på de oversete børn, deres ofte uforudsigelige hverdag og de konsekvenser, der kan følger med, når ens bror eller søster har en psykisk sygdom.

Skyggebørn - når søster eller bror har en psykisk sygdom


I Danmark er mindst 20.177 børn og unge søskende til en bror eller søster i behandlingspsykiatrien (1). Søskende til børn og unge med psykisk sygdom tager ofte meget ansvar og yder en stor indsats i hjemmet, eksempelvis med pasning, når mor og far er på arbejde, eller konfliktløsning, når barnet med psykisk sygdom kommer i problemer.

Søskende til børn med psykisk sygdom oplever oftere de ekstra ansvarsopgaver som en byrde, sammenlignet med søskende til børn og unge med særlige behov – eksempelvis udviklingshæmning, eller hvis barnets søskende har en fysisk sygdom som f.eks. kræft. Søskende til børn med psykisk sygdom har også oftere en mere begrænset viden om og forståelse af den psykiske sygdom, set i forhold til børn med søskende der har fysiske sygdomme (2).

Forskning med udgangspunkt i børnenes egne fortællinger peger på, at vi med god grund bør være opmærksomme på psykiske sygdomme og de pårørende børn. I denne artikel dækker betegnelsen psykisk sygdom over flere forskellige diagnoser som depression, spiseforstyrrelse og bipolar lidelse samt udviklingsforstyrrelsen ADHD. De inkluderede studier undersøger diagnoserne samlet, da levevilkårene for de pårørende søskende på flere områder minder om hinanden.


"Når børn har en psykisk sygdom, opfattes det syge barns søster eller bror ofte som en ekstra forælder, der kan tage vare på det syge barn."

 

Et voksent ansvar
Når børn har en psykisk sygdom, opfattes det syge barns søster eller bror ofte som en ekstra forælder, der kan tage vare på det syge barn. Både børnene selv og deres forældre deler ofte denne opfattelse, og det forventes, at børnene står klar til at træde til, når forældrene er fraværende – eksempelvis efter skole, mens forældrene stadig er på arbejde. Skyggebørn vil ofte få ansvaret for at holde øje med det syge barn, hjælpe med lektier og løse konflikter, der opstår som følge af den psykiske sygdom (2,3).

Langt størstedelen af skyggebørnene ser de ekstra ansvarsområder som en byrde, men også som noget, der bliver forventet af dem, og som der ikke sættes spørgsmålstegn ved i familien. Mange skyggebørn fortæller, at de ikke bliver anerkendt for deres indsats. Forældrenes fortællinger stemmer overens med denne opfattelse, og de mener, at det er normalt, at søskende tager sig af hinanden. Selvom størstedelen af skyggebørnene oplever ansvaret som en byrde, vil de ofte forsøge at beskytte deres søskende med psykisk sygdom og påtage sig ansvaret, hvis deres søskende kommer til skade, får tilbagefald eller bliver indlagt (2).


"Skyggebørn har ofte ikke nogen stemme i forhold til beslutninger, der omhandler den syge søskende."

 

Ansvar uden medbestemmelse
Nogle søskende til børn og unge med psykisk sygdom opfatter deres egen rolle i familien som en ekstra hjælpende hånd for deres forældre og den syge søskende (4). Med ansvaret for søsteren eller broren med den psykiske sygdom følger ofte forvirring om omfanget af deres ansvar. Skyggebørn har ofte ikke nogen stemme i forhold til beslutninger, der omhandler den syge søskende. Selvom de har samme ansvarsopgaver som forældrene, er det deres opfattelse, at de ikke har nogen indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet. Børnene fortæller, at det giver dem en følelse af magtesløshed, en følelse af at være inkompetent og ”fanget i midten” mellem forældrene og den syge bror eller søster (2). 

Verbale og fysiske overfald som en del af barndommen
At blive udsat for fysiske eller verbale overfald er ikke unormalt for skyggebørn, viser forskning på området. Flere børn, som blandt andet er søskende til børn med ADHD, beretter om episoder, hvor de er blevet jagtet med knive, slået og sparket eller skubbet ud foran biler. Verbalt bliver skyggebørn ofte også udsat for trusler om voldelig adfærd. Selvom det syge barns adfærd er ubehagelig, oplever de raske søskende ofte, at forældrene ikke blander sig eller får stoppet det syge barns handlinger. Forældrene er tilbøjelige til at underminere alvoren og opfatte det syge barns adfærd som et normalt ”søskende-opgør”. 

Ikke kun barnet med den psykiske sygdom kan medvirke til et utrygt hjemmemiljø. Skyggebørnene fortæller også, at deres forældre ofte råber og skændes, hvilket giver en oplevelse af et kaotisk og uforudsigeligt hjemmemiljø. Mange søskende fortæller, at de konstant føler sig ”på vagt” (2).

Skyggebørns typiske håndteringsstrategier i svære situationer

Undgåelse: Skyggebørn er ofte bevidste om gode og dårlige perioder. I dårlige perioder vil børnene typisk søge væk fra hjemmet og deres søskende med psykisk sygdom.

Tilpasning: En anden håndteringsstrategi kan være tilpasning. Skyggebarnet eller den unge vil gå med på den syge søskendes adfærd – f.eks. undgåelse af fed mad/bestemte madvarer eller angstfremkaldende situationer.

Normalisering: Det ses også, at skyggebørn vil forsøge at normalisere og minimere de udfordringer, der er i hjemmet. Det er udbredt, at skyggebørn normaliserer den psykisk syge søskendes og forældrenes adfærd, når de fortæller andre om deres hverdag (2).

Konsekvenser for forælder-barn forholdet
Forholdet mellem søskende til børn med psykisk sygdom og deres forældre er ofte udfordret på grund af de særlige omstændigheder, viser flere studier (2,3,4). Skyggebørnene føler ofte, at deres forhold til forældrene bliver distanceret, når deres søster eller bror har en psykisk sygdom, hvorimod forholdet mellem det syge barn og forældrene opleves som tættere. Skyggebørn fortæller, at de mener at de bør være ”usynlige” og ikke kræve opmærksomhed fra deres forældre, som allerede er overbebyrdede. Søskende til psykisk syge vil ofte forsøge at skjule deres egne problemer og behov og vil have en opfattelse af, at deres bekymringer er mindre betydningsfulde, end deres syge søskendes (2).


"Skyggebørn oplever ofte, at dagligdagen er præget af vrede, angst, sorg, frustration, og håbløshed."

 

Konsekvenser for eget helbred og trivsel
Hvis søskende til børn med psykisk sygdom lider overlast, kan det føre til et dårligere mentalt helbred – både med og uden psykiske diagnoser (5). Skyggebørn oplever ofte, at dagligdagen er præget af vrede, angst, sorg, frustration, og håbløshed. Den vrede de ofte føler til deres syge bror eller søster, kan føre til skam, fordi de ofte føler, at de bør være tolerante og forstående. Skyggebørn vil også ofte føle sig uværdige til kærlighed, opmærksomhed og omsorg fra deres omgivelser (2).

I sociale sammenhænge ses det også ofte, at søskende til børn med psykisk sygdom vil opleve flere problemer end andre børn. Børnene vil ofte have svært ved at navigere i sociale kontekster, som følge af underudviklede sociale kompetencer – eksempelvis konfliktløsning trods erfaring fra deres opvækst (3).

Fagpersoner kan gøre en forskel for skyggebørn
At være bror eller søster til et barn med psykisk sygdom kan have store helbreds- og trivselsmæssige konsekvenser både på kort og på langt sigt. På kort sigt oplever skyggebørnene en konfliktfyldt hverdag, som kan føre til mistrivsel, der på længere sigt kan give dem psykiske sygdomme eller underudviklede sociale kompetencer.

At børn til søskende med psykiske sygdomme har tendens til at nedtone alvoren i hjemmet, og at de samtidig ofte ikke føler sig værdige til forældrenes opmærksomhed, kan gøre det svært for fagpersoner at få øje på de børn, der har brug for støtte i hverdagen. Fagpersoner, der er i tæt kontakt med disse familier børnefamilier, kan med fordel være opmærksomme på at få spurgt ind til det psykisk syge barns søskende og observere, hvordan forældrene taler om dem og deres rolle i familien. Forældre kan samtidig være opmærksomme på vigtigheden af, at skyggebørnene bliver informeret om deres søskendes psykiske sygdom, så de bedre kan forstå sygdommen og de udfordringer, der er forbundet med den.


Læs mere om temaet 'Mental mistrivsel - pårørende børn' her.


Kilder:

1. Bedre Psykiatri. (2019). Børn som pårørende. 

2. Ma, N., Roberts, R., Winefield, H., & Furber, G. (2015). Utility of qualitative metasynthesis: Advancing knowledge on the wellbeing and needs of siblings of children with mental health problems. Qualitative Psychology2(1), 3.

3. Ma, N., Roberts, R., Winefield, H., & Furber, G. (2017). The quality of family relationships for siblings of children with mental health problems: A 20-year systematic review. Journal of Family Studies23(3), 309-332.

4. Liegghio, M. (2017). ‘Not a good person’: family stigma of mental illness from the perspectives of young siblings. Child & Family Social Work22(3), 1237-1245.

5. Ma, N., Roberts, R., Winefield, H., & Furber, G. (2020). A dimensional approach to the mental health of siblings of children with mental health problems: A 20-year systematic review. Journal of Family Studies26(2), 308-328.

 

  • Faktaboks:

     1. Estimat fra 2019 af antal søskende til psykisk syge børn og unge under 19 år, som er i behandlingspsykiatrien (ambulant og sengeafsnit). Estimatet er udregnet af Bedre Psykiatri, landsforening for pårørende.

    2. En kvalitativ metasyntese fra 2015. I gennemgangen af eksisterende kvalitative studier, undersøges, hvordan hverdagslivet forløber for søskende ( 18 år) til psykisk syge børn.

    3. Et systematisk review fra 2017. Studiet undersøger kvaliteten af familieforhold i hjem med et barn med psykiske problemer. Søskende til de psykisk syge børn er i alderen 4-18 år.

    4. Et canadisk kvalitativt studie fra 2017 med interview som metode. I studiet undersøges hvordan søskende (13-21 år) til børn og unge med psykiske sygdomme oplever den stigmatisering af familien, der følger med sygdommene.

    5. Dette systematiske review fra 2020 undersøger det mentale helbred hos børn og unge (2-21 år), som har søskende med psykisk sygdom.