Mandag, 31 august 2020

Hvis mødre eller fædre er diagnosticeret med svær psykisk sygdom kan det føre til, at børn selv udvikler psykisk sygdom eller får kognitive, emotionelle eller adfærdsmæssige problemer. Men hvilken betydning har det for børns hverdag, når mor eller far er indlagt i psykiatrien? Denne artikel fokuserer på de konsekvenser, det har for børn, når deres forældre har en indlæggelseskrævende psykisk sygdom.

Når mor eller far er indlagt i psykiatrien


Børn i særlig risiko, hvis mor har en psykisk sygdom

Både mødre og fædres svære psykiske diagnoser øger børns risiko for at udvikle en psykisk sygdom. Alligevel tyder forskningen på, at mors psykiske sygdom har størst indflydelse på, om børn senere udvikler en psykisk lidelse (1, 2). Risikoen for psykisk sygdom hos børn er størst hos både piger og drenge, hvis deres mor er indlagt, mens børnene er teenagere. Når far er indlagt, er risikoen for at udvikle psykisk sygdom hos børnene størst, hvis indlæggelsen finder sted inden teenageårene hos piger og inden 7-årsalderen for drenge (2).


"Børn af forældre, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, er mindre skoleparate end andre børn - uanset om det er mor eller far, der har været indlagt."

 

Børn er mindre skoleparate
Børn af forældre, der har været indlagt i psykiatrien, er i mindre grad klar til at starte i skole sammenlignet med børn, hvis forældre ikke har været i kontakt med psykiatrien. Børnenes manglende skoleparathed viser sig blandt andet ved, at de har svært ved at følge instrukser, deltage i undervisningen eller lave lektier. Samtidig kan børnene have svært ved at forstå andre børn og være udfordrede på deres motorik, læsedygtighed og talforståelse. Det tyder på, at børn af forældre, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, er mindre skoleparate end andre børn - uanset om det er mor eller far, der har været indlagt eller indlæggelsens varighed (3).

Større frafald i gymnasiet 
Det er ikke kun skolestarten, der kan være svær for børn af forældre, der har været indlagt i psykiatrien. Unge af forældre med indlæggelseskrævende psykisk sygdom har større risiko for at droppe ud af gymnasiet. Denne risiko gælder ikke for unge af forældre, der har været indlagt på hospitalsafdelinger for somatisk sygdom f.eks. kræft eller hjertesygdom (4).

Svenske forskere peger på, at unge, der er pårørende til forældres sygdom, typisk overtager et omfattende ansvar i familien, hvor de skal tage sig af pligter i hjemmet eller tage sig af sine søskende eller den syge forælder. Dette ansvar kan blive en byrde, der tager tid og energi, som ellers kunne være brugt på skolearbejde. Forældres sygdom kan også påvirke unges uddannelse, hvis forælderen ikke spørger ind til den unges skolegang eller opmuntrer den unge til at klare sig godt (4).


"Børn efterlyser muligheder for at bruge tid sammen med deres forælder eller med hele familien, når de besøger deres indlagte forældre."

 

På besøg på psykiatrisk afdeling
Børn er for det meste glade og spændte, før de besøger deres indlagte forældre. Alligevel finder børn det ofte skræmmende at være på besøg på en psykiatrisk afdeling (5). Børn efterlyser muligheder for at bruge tid sammen med deres forælder eller med hele familien, når de er på besøg – f.eks. ved at dele et måltid eller se en film sammen (5, 6). Børnene oplever det ofte som særligt svært, når de skal sige farvel til deres forælder igen (5). For 14-22-årige er det vigtigt at have kontakt med deres indlagte familiemedlem, men de oplever, at hospitalerne ikke er velegnede til besøg (6).

Børn er mindre bekymrede, når mor eller far er indlagt
Børn af forældre med psykisk sygdom kan i nogle tilfælde foretrække, at deres forælder er indlagt, fordi de bliver fri for at bekymre sig om deres forældre i samme grad. Samtidig oplever børnene også, at deres forælder bliver passet godt på, når forælderen er indlagt. Børn bekymrer sig primært om, hvad der kan hjælpe deres forældre til at få det bedre, så deres mor eller far kan komme hjem igen (5).


"Børns alder er afgørende for, om de bliver informeret om deres forælders indlæggelse."

 

Børn mindre involverede, når far er syg
Mange forældre fortæller ikke deres børn om deres indlæggelse, mens andre forældre kun delvist indvier børnene i deres psykiske sygdom. Information om forældres indlæggelse kan enten gives af forældrene selv eller af sundhedspersonalet. Forskningen tyder på, at børns alder er afgørende for, om de bliver informeret om forældrenes indlæggelse. Jo ældre børnene er, i jo højere grad fortæller forældre deres børn om indlæggelser og sygdom (7). 

Mens børnenes køn ikke har betydning for, om de bliver informeret om forældres indlæggelse, tyder det på, at børn af mødre med psykisk sygdom oftere er involverede i indlæggelsen sammenlignet med børn af fædre med psykisk sygdom. Samtidig får børn, der bor med en enlig forælder med psykisk sygdom, i højere grad information om mor eller fars sygdom end børn, der bor med begge forældre, hvor den ene forælder er indlagt (7).

Unge vil involveres i forældres indlæggelse
14-22-årige norske unge fortæller, at de føler, at de har modtaget meget lidt eller ingen information fra sundhedspersonalet om deres familiemedlems sygdom eller diagnose, og at de ved meget lidt om, hvad der sker på den psykiatriske afdeling. De beretter, at de har en minimal indsigt i familiemedlemmets behandlingsplan, og at al information kun bliver givet til forældrene. De unge beskriver, at deres familier ikke taler om sygdommen, behandlingen af det syge familiemedlem eller om deres oplevelser af situationen. Det gør, at de unge føler sig alene med deres oplevelser og tanker. (6).

Mødre tager sig oftere af børnene, hvis far er indlagt
Når fædre er indlagt i psykiatrien, tager mødrene sig af børnene i langt størstedelen af tilfældene. Men hvis mor er indlagt, er det ikke i samme grad far, der overtager plejeansvaret for børnene. I familier hvor det er mor der har en psykisk sygdom, er det oftere barnets bedsteforældre, bonusforældre eller andre familiemedlemmer, der overtager ansvaret for børnene, end børn af fædre med psykisk sygdom (7).


"Forældre føler ofte skam, når de er indlagt på psykiatriske afdelinger, og det påvirker forholdet mellem forældre og børn, når indlæggelser adskiller forældrene fra børnene."

 

Forælder-barn-relationen udfordres af psykiatriske indlæggelser
Nogle unge synes, det er svært at opretholde relationen, når et familiemedlem er indlagt. De har et ønske om at være sammen som før, men det kan være vanskeligt pga. familiemedlemmets sygdom og symptomer og de praktiske forhold i forbindelse med en psykiatrisk indlæggelse (6).

Forældre føler ofte skam, når de er indlagt på psykiatriske afdelinger, og det påvirker forholdet mellem forældre og børn, når indlæggelser adskiller forældrene fra børnene. Særligt fædre kan opleve stor skam over deres indlæggelse og er tilbageholdende over for besøg fra deres børn. De prøver at beskytte forholdet til deres børn ved ikke at lade børnene se dem, mens de er indlagt. Mødre kan i højere grad se, at en indlæggelse giver dem mulighed for at modtage behandling og en større forståelse for deres nuværende problemer, som kan gøre det nemmere at genoptage forholdet til deres børn. Dog kan en psykiatrisk indlæggelse også øge forældres frygt for at miste kontakten til deres børn (5).


Læs mere om temaet 'Mental mistrivsel - pårørende børn' her.


Kilder:

1. Argent, S. E., Kalebic, N., Rice, F., & Taylor, P. (2020). Offspring outcomes when a parent experiences one or more major psychiatric disorder (s): a clinical review. Evidence-Based Mental Health.

2. Paananen, R., Tuulio‑Henriksson, A., Merikukka, M., & Gissler, M. (2020). Intergenerational transmission of psychiatric disorders: the 1987 Finnish Birth Cohort study. mental, 4, 7.

3. Bell, M. F., Bayliss, D. M., Glauert, R., Harrison, A., & Ohan, J. L. (2019). Children of parents who have been hospitalised with psychiatric disorders are at risk of poor school readiness. Epidemiology and psychiatric sciences, 28(5), 508-520.

4. Bortes, C., Strandh, M., & Nilsson, K. (2020). Parental Illness and Young People’s Education. Child Indicators Research, 1-23

5. Foster, K. P., Hills, D., & Foster, K. N. (2018). Addressing the support needs of families during the acute hospitalization of a parent with mental illness: A narrative literature review. International Journal of Mental Health Nursing, 27(2), 470-482.

6. Martinsen, E. H., Weimand, B. M., Pedersen, R., & Norvoll, R. (2019). The silent world of young next of kin in mental healthcare. Nursing ethics, 26(1), 212-223.

7. Reedtz, C., Lauritzen, C., Stover, Y. V., Freili, J. L., & Rognmo, K. (2019). Identification of children of parents with mental illness: a necessity to provide relevant support. Frontiers in Psychiatry, 9, 728.

  • Faktaboks:

    1. Review af syv reviews fra UK i 2020. Reviewet undersøger børns problemer, behov og styrker relateret til deres oplevelse af forældres indlæggelseskrævende psykiske sygdom. 

    2. Finsk kohortestudie fra 2020 baseret på 60.069 børn født i 1987 fulgt frem til 2008. Studiet undersøger om der en sammenhæng mellem forældres psykiske sygdom og børns psykiske diagnoser. 

    3. Australsk tværsnitsstudie fra 2019 baseret på 19071 australske børn med en gennemsnitsalder på 5,5 år. Studiet undersøger sammenhængen mellem forældres psykiatriske indlæggelser og børns skoleparathed. Børnenes skoleparathed måles ud fra spørgeskemaet Australian Early Development Cencus (AEDC). 

    4. Svensk studie (2020) baseret på longitudinelle registerdata fra 398.748 personer født mellem 1987 og 1990. Studiet undersøger, om der er en sammenhæng mellem forældres mentale og somatiske sygdom og sandsynligheden for, at deres børn dropper ud af gymnasiet.

    5. Review fra Australien i 2018 baseret på 18 studier. Studiet undersøger eksisterende viden om indlagte forældres og deres familiers oplevelser og behov for støtte under psykiatriske indlæggelser. 

    6. Kvalitativt studie fra Norge i 2017 baseret på semistrukturerede interviews med syv 14-22-årige unge. Studiet undersøger unge pårørendes behov for information og involvering i forældre eller søskendes psykiatriske indlæggelser. 

    7. Norsk tværsnitsstudie fra 2019 baseret på 422 personer, der er forældre til 589 mindreårige børn. Studiets formål er identificere børns livssituation, når en forælder er psykisk syg.