Mandag, 31 august 2020

Når mor har en spiseforstyrrelse, kan det påvirke barnets mentale trivsel og fysiske udvikling. Men hvad siger forskningen om mors spiseadfærd under graviditeten? Og spiller det egentlig en rolle for småbørns mentale trivsel, om det er mor eller far, der har en spiseforstyrrelse? I denne artikel ser vi nærmere på den yngste gruppe af pårørende, da dét at være barn af en forælder med en spiseforstyrrelse kan have konsekvenser, allerede inden livet for alvor begynder. 

Forældre med spiseforstyrrelser – sådan påvirkes fosteret og barnets første leveår


Graviditeten kan give spiseforstyrrede et nyt kropsbillede

Gravide kvinder med anoreksi eller bulimi har ofte et ambivalent forhold til deres graviditet. Kvinderne kan både opleve en stærk trang til at følge deres velkendte spisemønstre samtidig med, at de gerne vil give deres ufødte barn de bedste forudsætninger. Resultatet af den indre kamp er en balancegang, som ofte medfører en justering af de aktuelle spisevaner, men sjældent en total ændring. 

Den forandrede krop bliver dog opfattet forskelligt. Nogle kommende mødre er ikke komfortable med deres forandrede krop og har en oplevelse af, at de mister kontrollen over den. Modsat oplever andre, at graviditeten giver dem et nyt syn på deres krop, og de opfatter de ændrede spisevaner som en positiv forandring. Det nye og positive syn på kroppen ses særligt i midten af og til sidst i graviditeten (1).   

De mest udbredte former for spiseforstyrrelser

Anoreksi – Er kendetegnet ved en frygt for vægtøgning og et ønske om at tabe sig. Personer med anoreksi vil ofte undgå at spise og har et højt aktivitetsniveau for at øge deres kalorieforbrænding.

Bulimi – Er karakteriseret ved ukontrolleret spisning (overspisning) som der kompenseres for ved opkastning, restriktioner på efterfølgende madindtag eller brug af afføringsmidler.
NB: Nogle kvinder oplever at symptomer på bulimi og anoreksi kan optræde samtidigt.

Overspisning (BED) – indebærer tvangsmæssig overspisning, som efterfølges af en følelse af skam og skyld, men uden en kompenserende adfærd. BED kan medføre overvægt og fedme (3).

Fosterets ernæring er særligt udfordret hos gravide med BED
Måden hvorpå det ufødte barn påvirkes, afhænger bl.a. af, hvilken type spiseforstyrrelse den gravide har. Her finder forskerne bag et systematisk review, at gravide der har, eller tidligere har haft BED, har et højere indtag af kød og fedt sammenlignet med kvinder med anoreksi og bulimi. Desuden har gravide med tidligere eller aktiv BED et lavere indtag af vigtige vitaminer og mineraler, sammenlignet med gravide kvinder med andre eller ingen spiseforstyrrelser. 65 % af de kvinder, som under graviditeten stadig har en aktiv spiseforstyrrelse (anoreksi, bulimi eller kombinerede symptomer) fortæller, at de under graviditeten forbedrer deres ernæring, eller at deres spiserestriktioner ophører (2). 

Anoreksi øger risikoen for tidlig fødsel
Derudover ses det, at gravide med anoreksi og bulimi ofte har spisevaner, der minder om dem vi ser hos kvinder uden spiseforstyrrelser, omend de ofte undgår fødevarer som kød, kartofler og mejeriprodukter (2). Det til trods, har børn af disse mødre oftere en lavere fødselsvægt, en kortere kropslængde og en mindre hoved- og maveomkreds ved fødslen, sammenlignet med børn af kvinder uden en spiseforstyrrelse. Desuden ses en sammenhæng mellem mors anoreksi og en øget risiko for tidlig fødsel (før 37. graviditetsuge). Hvorvidt kvinderne har anoreksi under graviditeten, eller om de tidligere har haft det, har betydning for forekomsten af for tidligt fødte børn. Andelen er tæt på dobbelt så høj for kvinder, der har aktiv anoreksi under graviditeten (4).

Det kan virke paradoksalt, at gravide med anoreksi og bulimi har et sundt ernæringsindtag, men at deres børn samtidig er i øget risiko for at blive født for tidli og have en lavere fødselsvægt. Forskere kan endnu ikke forklare sammenhængen, men peger på, at kvindernes spisevaner ofte er selvrapporterede, hvorfor potionsstørrelser og madvarer er forbundet med en vis usikkerhed. Dette kan bl.a. skyldes, at mødrene enten ikke husker deres nøjagtige indtag af mad, eller at de føler skyld og skam over deres spisevaner under graviditeten, og derfor ikke rapporterer de korrekte mængder (2).


"Nogle mødre med anoreksi og bulimi er bekymrede for deres små børns vægt og kropsfacon."

 

Spiseforstyrrede mødre begrænser småbørns madindtag
Nogle mødre med anoreksi og bulimi fortæller, at de er bekymrede for deres små børns vægt og kropsfacon. De har derfor svært ved at håndtere deres børns spisevaner og forsøger i barnets første leveår at begrænse deres indtag af mad. Det komplicerede syn på barnets vægt og spisevaner gør, at fælles familiemåltider kan være sjældne (5,2). 

Kvinder med spiseforstyrrelser kan være udfordret på forælderrollen
Mødre, der enten har eller har haft anoreksi eller bulimi, kan opleve udfordringer i deres forælderrolle. Disse kvinder er mere tilbøjelige til at mene, at deres 18-måneder-gamle børn har et svært temperament, sammenlignet med kvinder uden en spiseforstyrrelse. Et svært temperament kan blandt andet være, at barnet er rastløst under søvnen, at barnet er forsigtigt eller mindre glad. Desuden finder flere mødre med anoreksi og bulimi det svært at passe deres barn og har en oplevelse af, at de har et kompliceret forhold til barnet. Mødrenes oplevelser er i overensstemmelse med børnenes adfærd i 7-års-alderen, hvor der ses flere tilfælde af eksempelvis hyperaktivitet og vanskeligheder med social interaktion blandt jævnaldrende børn (6).   


"Både drenge og piger ser ud til at være i øget risiko for at udvikle depression, angst og aggressiv adfærd, hvis en af deres forældre har en spiseforstyrrelse."

 

Har fars spiseforstyrrelse størst betydning for barnets trivsel?
Både drenge og piger ser ud til at være i øget risiko for at udvikle depression, angst og aggressiv adfærd, hvis en af deres forældre har en spiseforstyrrelse, når barnet er mellem 18 og 36 måneder. Barnets problemer, som ofte begynder i de første leveår, ser ud til at kunne få et større omfang senere i barnets opvækst (6,7,8).

Hvis far har BED er risikoen for, at barnet udvikler opmærksomhedsforstyrrelser og aggressiv adfærd højere, end hvis mor lider af spiseforstyrrelsen. Børn af fædre med BED er i lige så stor risiko for at udvikle disse problemer som børn af familier, hvor begge forældre har BED (7). Forskningen er dog ikke entydig. Andre studier, der undersøger sammenhængen mellem forældres spiseforstyrrelser og barnets trivsel finder modsat, at mors spiseforstyrrelser har størst betydning for barnets mistrivsel (8). 

Jordemødre og sundhedsplejesker kan sætte tidligt ind
Under graviditeten kan jordemødre og sundhedsplejesker have fokus på at opspore, om de kommende forældre lider en af en spiseforstyrrelse. Forskning tyder på, spiseforstyrrelsen BED i særlig grad medfører utilstrækkelige spisevaner, som kan få betydning for det ufødte barn. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på gravide, der udviser symptomer på anoreksi og bulimi, da det også kan have en negativ indvirken på fosterets udvikling og øge risikoen for en for tidlig fødsel.

Efter fødslen er det fortsat nødvendigt at følge barn og forældre, hvis én eller begge har en spiseforstyrrelse. Både drenge og piger er i større risiko for at udvikle psykisk mistrivsel som en konsekvens af forældres spiseforstyrrelse. Hvis der ses tegn på en spiseforstyrrelse, kan fagprofessionelle støtte den spiseforstyrrede forælder ved at opfordre til at søge behandling for spiseforstyrrelsen. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har udarbejdet et opsporingsredskab til spiseforstyrrelser, som kan bruges af fagprofessionelle i mødet med børnefamilier, hvor der er tegn på spiseforstyrrelse.

Se redskabet her.


 Læs mere om temaet 'Mental mistrivsel - pårørende børn' her.


Kilder

1. Fogarty, S., Elmir, R., Hay, P., & Schmied, V. (2018). The experience of women with an eating disorder in the perinatal period: a meta-ethnographic study. BMC pregnancy and childbirth, 18(1), 121.

2. Dörsam, A. F., Preißl, H., Micali, N., Lörcher, S. B., Zipfel, S., & Giel, K. E. (2019). The impact of maternal eating disorders on dietary intake and eating patterns during pregnancy: A systematic review. Nutrients, 11(4), 840.

3. LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. (u.d.). Spiseforstyrrelser.

4. Micali, N., Stemann Larsen, P., Strandberg‐Larsen, K., & Nybo Andersen, A. M. (2016). Size at birth and preterm birth in women with lifetime eating disorders: A prospective population‐based study. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology, 123(8), 1301-1310.

5. Watson, H. J., O’Brien, A., & Sadeh-Sharvit, S. (2018). Children of parents with eating disorders. Current psychiatry reports, 20(11), 101.

6. Barona, M., Nybo Andersen, A. M., & Micali, N. (2016). Childhood psychopathology in children of women with eating disorders. Acta Psychiatrica Scandinavica, 134(4), 295-304.

7. Cimino, S., Cerniglia, L., Porreca, A., Simonelli, A., Ronconi, L., & Ballarotto, G. (2016). Mothers and fathers with binge eating disorder and their 18–36 months old children: A longitudinal study on parent–infant interactions and offspring’s emotional–behavioral profiles. Frontiers in psychology, 7, 580.

8. Cimino, S., Cerniglia, L., Porreca, A., Ballarotto, G., Marzilli, E., & Simonelli, A. (2018). Impact of parental binge eating disorder: Exploring children's emotional/behavioral problems and the quality of parent–child feeding interactions. Infant mental health journal, 39(5), 552-568.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1. Australsk metasyntese fra 2018. Studiet undersøger, hvordan kvinder med spiseforstyrrelser oplever perioden under deres graviditet og to år efter fødslen.

    Kilde 2. Internationalt systematisk review fra 2019. Studiet undersøger ernæring og spiseadfærd hos gravide kvinder med spiseforstyrrelser. 

    Kilde 3. Lms – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. På hjemmesiden findes en oversigt over de forskellige typer spiseforstyrrelser.

    Kilde 4. Internationalt kohortestudie fra 2016 baseret på data fra dansk population. I studiet undersøges sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og fosterets udvikling.

    Kilde 5. International litteraturgennemgang fra 2018. Studiet undersøger forskning fra 2015 og frem. Spørgsmålet om, hvordan børn fra fosterstadie til teenagealderen påvirkes af forældres spiseforstyrrelser undersøges bredt, herunder spiseadfærd, fysisk og mental udvikling samt relation mellem børn og forældre. 

    Kilde 6. Internationalt prospektivt kohortestudie fra 2016 baseret på data fra dansk population, hvor mor og barn blev fulgt fra graviditeten og frem til 7 år efter fødslen. Studiet undersøger effekten af mødres spiseforstyrrelser på barnets udvikling og trivsel samt forholdet mellem mor og barn. 

    Kilde 7. Italiensk kohortestudie fra 2016. Studiets formål er at undersøge sammenhængen mellem én eller begge forældres spiseforstyrrelse (overspisning) og børnenes (18-36 måneder) adfærd og emotionelle trivsel. 

    Kilde 8. Italiensk kohortestudie fra 2018. Studiet undersøger psykopatologiske problemer hos børn (18-36 måneder) af forældre med spiseforstyrrelse (overspisning).