Ulighed i børns adgang til kunst og kultur

Fredag, 30 oktober 2020

Kunst og kultur kan have en stor betydning for børns læring, udvikling og trivsel. Dog har alle børn ikke lige adgang til kulturoplevelser. Men hvordan kan kulturoplevelser bidrage til bedre børneliv, og hvad kan fagprofessionelle gøre for at sikre, at flere børn får mulighed for at udvikle sig gennem kunst og kultur?

Foto: Unsplash Foto: Unsplash


Kunst og kultur har positiv betydning for børns trivsel

Musik, fingermaling eller en tur på museum. Kunst- og kulturoplevelser betragtes som en vigtig del af det gode børneliv, da kulturaktiviteter er med til at udvikle børns forståelse af verden omkring dem. Men kunst og kulturoplevelser kan også andet og mere end blot at give børn nye oplevelser.

Selvom forskningen på området stadig er begrænset, så viser nyere studier, at deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter også kan styrke børn og unges følelsesmæssige udvikling og deres sociale trivsel.

Eksempelvis oplever børn og unge, der aktivt deltager i musikaktiviteter sammen med andre generelt en større følelsesmæssig trivsel, et bedre selvværd og en større social sammenhørighed med de andre børn. Kort sagt kan musikken give børn oplevelsen af at være en del af et fællesskab (1).

Kulturaktive børn klarer sig bedre i skolen
Forskningen finder også, at børn der bruger meget tid på kunst- og kulturaktiviteter, oftere klarer sig bedre i skolen og får højere karakterer (1). Dette har blandt andet noget at gøre med, at børn, der bruger meget tid på kulturaktiviteter i deres fritid, ofte kommer fra mere ressourcestærke hjem. Samtidig ser man, at når børn fra mindre velstillede familier og børn med minoritetsbaggrund deltager i mange kulturaktiviteter, har det også en positiv betydning for deres resultater i skolen (2). Alligevel ses der en social skævhed i forhold til, hvilke børn og unge, der har flest kulturoplevelser – også i Danmark.

Ikke alle børn har lige adgang til kunst og kultur 
I VIVES store børne- og ungeundersøgelse fra 2018, har forskerne blandt andet undersøgt fritidsvaner og kulturforbrug blandt børn og unge i Danmark. Her finder forskerne, at familiens kulturadfærd spiller en rolle for børnenes egne kulturelle aktiviteter – hvilket igen har en betydning for  børnenes muligheder i skolen. Her ses en social skævhed, hvor børn fra mindre velstillede hjem sjældnere kommer i biografen, til koncert eller på museum (3).

Minoritetsetniske børn deltager mindre i kulturaktiviteter
Samme sociale skævhed ses også blandt børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, der sjældnere deltager i kulturaktiviteter end jævnaldrende med etnisk dansk baggrund. Eksempelvis kommer minoritetsetniske børn og unge sjældnere i biografen, end børn med etnisk dansk baggrund. Når man ser på, hvilke 7-19-årige børn og unge, der ikke har været i biografen inden for det seneste år, gælder det for 9% af børn med etnisk minoritetsbaggrund, men for kun 3% af børn med etnisk dansk baggrund. Dog ser det ud til, at forskellen er mindsket igennem årene.

Stigning i kulturfattigdom blandt børn
Forskerne arbejder med begrebet ”kulturfattigdom”, hvis et barn har højst fire kulturoplevelser på et år. Generelt stiger kulturfattigdom med alderen, da yngre børn deltager i flere kulturaktiviteter end ældre børn. (3).

Igennem de seneste år ses en stigning i antallet af kulturfattige børn og unge, og forskerne ser, at denne udvikling kører parallelt med udviklingen af fattigdom blandt ressourcesvage grupper (3). Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, da kulturaktiviteter kan spille en særligt afgørende rolle for netop børn og unge fra mindre velstillede familier.

Kunst, musik og dans styrker småbørns trivsel
Et studie finder, at børn fra lavindkomstfamilier, der i en periode har deltaget i forskellige aktiviteter med kunst, musik og dans i børnehaven, udviser mere interesse, glæde og stolthed over egne evner, end de børn der ikke havde deltaget i aktiviteterne. De børn, der har deltaget i kunst, musik og dans, bliver også bedre til at regulere egne positive og negative følelser sammenlignet med de børn, hvor disse aktiviteter ikke har været en lige så stor del af hverdagen (4).

Andre forskere påpeger, at kulturaktiviteter som f.eks. at spille musik sammen med andre, kan være en måde hvorpå børn og unge fra ressourcesvage hjem nemmere kan bliver en del af sociale fællesskaber. Eksempelvis kan børn eller unge med sproglige udfordringer deltage i kulturaktiviteter på lige vilkår med andre jævnaldrende (2).

Dagtilbud og skoler er vigtige kulturarenaer

Udover at give børn og unge nye oplevelser, har kulturaktiviteter også potentiale til at styrke børns følelsesmæssige, sociale og faglige trivsel. Derfor peger forskere også på, at dagtilbud og skoler spiller en vigtig rolle for at gøre kulturen tilgængelig for alle børn og unge (5). Danmarks Evalueringsinstitut EVA har samlet en række anbefalinger til, hvordan dagtilbud kan sætte mere fokus på kunst og kultur. Se deres råd og inspirationshæfte her.

Vidste du, at…

Orgsanisationen Barndrømmen arbejder for at gøre kunst- og kulturoplevelser tilgængelige for alle børn, på tværs af sociale og geografiske skel.

Udgangspunktet er, at kunst og kultur ikke blot er med til at udvikle børn og unges sociale, faglige og følelsesmæssige trivsel, men også er med til at udvide deres verdensbillede og gøre børn til en aktiv del af samfundet omkring dem.

Barndrømmen arbejder med to overordnede indsatser:

• Go Creative – en socialkulturel indsats med et kreativt koncept, der understøtter og motiverer børns mod på at drømme og handle på deres drømme. Go Creative er udviklet af Barndrømmen i samarbejde med et stærkt team af fagfolk og kreative, kunstneriske kræfter. Pr. 30. august er der 49.000 tilmeldte til skoleåret 2020/21.

• Børnekulturelle Topmøder “Children Need Arts - Global Summit”– som har til formål at sætte kultur til børn og unge på dagsordenen, skabe handleplaner samt indsamle og formidle den nyeste internationale viden om kulturs indvirkning på børns trivsel, læring og udvikling. “Children need Arts - global summit” er udviklet af Barndrømmen blev afholdt første gang i 2016. Det næste børnekulturtopmøde er i april 2021, hvorefter Barndrømmen vil gøre det til en årlig kulturel begivenhed.

Læs mere om Barndrømmen og deres arbejde, her.


Læs mere om temaet 'Kultur i børnehøjde' her.


Kilder:

1. Levy, S., Kroll, T., & Jindal-Snape, D. (2014). Community-based music programmes, and health and inequalities: impact on children/adolescents and their families: systematic literature review (Work Package 3).

2. Catterall, J. S., Dumais, S. A., & Hampden-Thompson, G. (2012). The Arts and Achievement in At-Risk Youth: Findings from four longitudinal studies. Washington DC: National Endowment for the Arts.

3. Ottosen, et. al. (2018). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2018. 

4. Brown, E. D., & Sax, K. L. (2013). Arts enrichment and preschool emotions for low-income children at risk. Early Childhood Research Quarterly, 28(2), 337-346.

5. Jindal-Snape, D., Scott, R., & Davies, D. (2014). ‘Arts and smarts’: assessing the impact of arts participation on academic performance during school years. Systematic literature review (Work package 2).

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Engelsk systematisk review fra 2014. I reviewet gennemgår forskerne eksisterende forskning, der undersøger sammenhængen mellem børn, unge og familiers deltagelse i musik-aktiviteter og deres følelsesmæssige og mentale trivsel. Reviewet er baseret på 8 kvalitative og kvantitative studier.

    Kilde 2: Amerikansk undersøgelse fra 2012 der samler resultaterne fra fire store kohortestudier. Ved at samle data på tværs undersøger forskernes sammenhængen mellem børn og unges deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter, og hvordan de klarer sig fagligt og socialt senere i livet. Studiet er baseret på børn og unge der bruger meget tid på kunst- og kulturaktiviteter.

    Kilde 3: Dansk statistisk baseret panelundersøgelse fra 2018. Undersøgelsen følger børnebefolkningen over tid, og kan derfor overvåge bevægelser og udviklingstræk i børns levede liv. Undersøgelsen er designet som en indikatorundersøgelse og anvender både registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data fra en omfattende survey-undersøgelse, som i 2017 blev gennemført blandt 7.697 børn og unge i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år.

    Kilde 4: Amerikansk kohortestudie fra 2013. Forskerne undersøger, hvordan deltagelse i et integreret kunstforløb i børnehaven kan påvirke børn fra lavindkomstfamiliers følelsesmæssige trivsel. Studiet er baseret på 205 børn (gennemsnitsalder 4 år) og deres primære omsorgspersoner. 174 børn deltog i kunst-programmet Settlement Music School’s Kaleidoscope Preschool Arts Enrichment Program, og 31 børn gik i børnehave almindeligt. 90% af børnene kom fra lavindkomstfamilier.

    Kilde 5: Engelsk systematisk review fra 2014. Reviewet gennemgår eksisterende forskning der undersøger hvordan børns deltagelse i kunst-aktiviteter har betydning for deres faglige præstationer i skolen. Reviewet er baseret på 31 studier.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev