Kropskultur blandt børn og unge – idealer, sundhed og selvværd

Fredag, 30 oktober 2020

Aldrig har der været større fokus på mad, motion og udseende, end vi oplever nu. Dette kan være med til at skabe en kropskultur, der lægger et stort pres på dem, der ikke lever op til idealet om en slank krop – og det gælder også børn og unge. Men hvordan kan det være, at mange børn og unge udvikler et negativt kropsbillede? Og hvad kan voksne gøre for at fremme en mere positiv kropskultur blandt børn og unge?

Foto: Unsplash Foto: Unsplash

Danske 9. klasseelever tænker over deres vægt
14 % af de adspurgte drenge og 37 % af de adspurgte piger i 9. klasse tænker ofte eller hele tiden over deres vægt. Samtidig er 16 % af eleverne utilfredse eller meget utilfredse med deres krop – det viser en ny undersøgelse foretaget af Børnerådet. Det tyder også på, at de unge, der tænker meget over deres vægt, har symptomer på mistrivsel f.eks. mavepine, at være ked af det eller have svært ved at falde i søvn (1).

 

Hvordan kan man forstå kropskultur?
Når man taler om kropskultur, taler man om et samfunds eller en samfundsgruppes syn på kroppen. 

 

Et negativt kropsbillede kan føre til forstyrret spisning
Når børn og unge har en opfattelse af, at deres krop er forkert eller at den ikke ligner kropsidealet, kan det føre til, at de får et forstyrret forhold til mad. Nogle børn og unge har en oplevelse af, at deres værdi som menneske afhænger af deres udseende frem for deres personlige egenskaber.

Når børn har denne opfattelse, kan det skabe grobund for at de holder øje med deres egen spise- og motionsadfærd samtidig med at de ofte evaluerer deres fysiske ydre. Når børns vurdering af deres krop ikke lever op til egne forventninger, kan det ende med at børn skammer sig over deres krop eller bekymrer sig over deres vægt. Disse negative tanker om vægt og udseende kan føre til, at børn og unge udvikler en forstyrret spisning (2).


Sociale medier presser piger mere end drenge

Forskningen viser et billede af, at der er mange elementer i børn og unges liv, der spiller ind i deres forståelse af og syn på deres egen krop – blandt andet sociale medier. Når piger kigger på billeder af kvindelige kendte på de sociale medier, oplever størstedelen af pigerne, at det gør dem kede af det eller misundelige, og at de kan komme til at føle sig utilfredse med deres egen krop.

Omvendt oplever de fleste drenge, at de ikke oplever negative følelser, når de sammenligner sig med andre mandlige kendte på de sociale medier, men at de derimod kan blive inspirerede af at se på billeder af f.eks. sportsstjerner (3).


Fitnessteknologi kan skabe et øget pres på unge piger

Digitale sundhedsteknologier f.eks. smartwatches eller sundhedsapps på telefoner er blevet en populær trend – og også blandt unge. De populære sundhedsteknologier bruges blandt andet til at spore og overvåge sundhedsadfærd. En engelsk forsker påpeger, at unge pigers overvågning af egen adfærd kan påvirke deres trivsel og selvopfattelse i en negativ retning, når teknologierne f.eks. gør dem opmærksomme på, at de ikke har bevæget sig eller sovet nok (4).


Børn sammenligner sig med hinanden

Udover at børn sammenligner sig med, hvad de ser på de sociale medier, sammenligner de sig også med hinanden. Mens drenge typisk sammenligner sig med hinanden i forhold til deres færdigheder – f.eks. hvem der kan løbe hurtigst eller score flest mål, så sammenligner piger sig oftere i forhold til udseende. Piger har desuden større tendens til også at italesætte veninders udseende, mens de taler deres eget udseende ned (3).


Forældres fokus på sundhed har både fordele og ulemper

Mens medierne har et stort fokus på sundhed, fylder sunde vaner også mere i mange familier. Ligesom forældre gerne vil give normer, ressourcer og kultur videre til deres børn, så ser man i forskningen en tendens til, at forældre opfatter sundhed som et vigtigt aspekt i et godt børneliv.

Når forældre er meget optagede af at give deres børn sunde vaner, kan det have stor positiv betydning for børnenes senere fysiske sundhed. Men oplever børnene et pres fra forældrenes fokus på sundhed, kan det stresse børnene og påvirke deres trivsel (5).


Forældres kommentarer om vægt svækker selvtilliden

Hvis mor og far kommenterer på børns udseende eller vægt, ser det ud til at påvirke børns selvtillid omkring deres udseende. Samtidig ser man, at det har samme betydning for børnenes selvtillid, uanset om det er mor eller far, der kommenterer på børnenes vægt (6).


Mobning påvirker både piger og drenges kropsbillede og selvværd

Det er ikke kun forældres kommentarer, der kan påvirke børns selvtillid. Forskning tyder på, at hvis andre børn driller barnet med dets vægt eller udseende, kan det have alvorlige konsekvenser for børnenes kropsbillede og selvværd (6 + 7). Forskningen finder, at det i høj grad er børn, der enten er under- eller overvægtige, der bliver drillet med deres udseende (6).

Sammenlignet med drenge, er piger generelt i større risiko for at udvikle et negativt syn på deres krop, når de ikke er blevet drillet med deres vægt. Denne kønsforskel forsvinder, når man undersøger børns kropsbillede blandt børn, der er blevet udsat for mobning om deres udseende eller vægt (7).


Sportsaktiviteter kan bidrage til et positivt kropsbillede

Noget af det, der kan skabe et mere positivt kropsbillede hos børn er, når børn engagerer sig i sportsaktiviteter enten i idræt i skolen eller ved at medlem af en sportsforening.

Forskere påpeger, at en af grundene til at sportsaktiviteter i skolen eller i en sportsforening kan bidrage til et positivt kropsbillede er, at sportsaktiviteter kan være med til at flytte børns fokus fra deres udseende til hvad deres krop rent fysisk er i stand til (8).

 

Hvordan kan voksne fremme en bedre kropskultur hos børn?

• Italesæt værdien af forskelligheder

• Hjælp børn med at sætte fokus på, hvad de kan med deres krop, frem for hvordan den ser ud

• Planlæg sportslige eller kropslige aktiviteter, hvor børn og unge får mulighed for at opleve, hvordan deres krop fungerer

• Vær opmærksom på, hvordan man generelt taler om vægt og udseende foran børn

 


 Kilder: 

1. Børnerådets Børnefakta fra oktober 2020

2. Jongenelis, M. I., & Pettigrew, S. (2020). Body Image and Eating Disturbances in Children: The Role of Self-Objectification. Psychology of Women Quarterly, 0361684320923294.

3. Tatangelo, G. L., & Ricciardelli, L. A. (2017). Children’s body image and social comparisons with peers and the media. Journal of health psychology, 22(6), 776-787.

4. Rich, E. (2018). Gender, health and physical activity in the digital age: between postfeminism and pedagogical possibilities. Sport, Education and Society, 23(8), 736-747.

5. Mollborn, S., Rigles, B., & Pace, J. A. (2020). “Healthier Than Just Healthy”: Families Transmitting Health as Cultural Capital. Social Problems.

6. Valois, D. D., Davis, C. G., Buchholz, A., Obeid, N., Henderson, K., Flament, M., & Goldfield, G. S. (2019). Effects of weight teasing and gender on body esteem in youth: A longitudinal analysis from the REAL study. Body image, 29, 65-73.

7. Gattario, K. H., Lindwall, M., & Frisén, A. (2020). Life after childhood bullying: Body image development and disordered eating in adulthood. International Journal of Behavioral Development, 0165025419877971.

8. Allen, C. P., Telford, R. M., Richard, D. T., & Olive, L. S. (2019). Sport, physical activity and physical education experiences: Associations with functional body image in children. Psychology of Sport and Exercise, 45, 101572.

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Dansk undersøgelse af 1659 9. klasseelevers forhold til krop, motion og sundhed.

    Kilde 2: Australsk tværsnitsstudie fra 2020. Studiet baserer sig på data fra 219 6-12-årige skoleelever. Børnene i studiet svarer på spørgeskemaer om selvobjektivisering, kropsovervågning, kropsskam, bekymringer om vægt og restriktiv diæt.

    Kilde 3: Kvalitativt studie fra Australien fra 2017. Studiet er baseret på individuelle interviews med 17 piger og 19 drenge i alderen 8-10 år samt fokusgrupper med 16 piger og 16 drenge.

    Kilde 4: Britisk litteraturstudie fra 2018, der undersøger, hvordan nuværende sundhedsteknologier har en betydning for pigers oplevelser af deres krop.

    Kilde 5: Amerikansk kvalitativt studie fra 2020. Studiet baserer sig på observationer, interviews og fokusgrupper fra familier i to middelklassesamfund i USA.

    Kilde 6: Kohorte studie fra Canada fra 2019. Studiet baserer sig på 1197 skoleelever med en gennemsnitsalder på ca. 14 år.

    Kilde 7: Svensk kohortestudie fra 2020. Studiet følger 960 børn og unge i 14 år, hvor forskerne undersøger om mobning har en betydning for unges længerevarende kropsbillede og risiko for udvikling af en spiseforstyrrelse.

    Kilde 8: Australsk tværsnitsstudie fra 2019. I studiet undersøger forskerne om 9-12-årige børns oplevelser med idræt og sportsaktiviteter har betydning for deres kropsbillede.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev