Fra dåse-skjul til Disney Sjov – hvad er kultur i børnehøjde?

Fredag, 30 oktober 2020

Børns sociale og følelsesmæssige udvikling er stærkt påvirket af den kultur, de oplever i deres hverdag. Men kultur kan betyde mange forskellige ting – så hvad er børnekultur egentlig? Og hvor er der mulighed for at få mere kultur ind i børns hverdag?

Foto: Pexels Foto: Pexels

Børnekultur er alt fra Disney-Sjov til dåse-skjul
Når børns kultur bliver rammesat f.eks. i handleplaner, kigger man på flere forskellige kulturdefinitioner. Kultur kan ses som en kunstnerisk aktivitet, hvor børn stifter bekendtskab med blandt andet litteratur, musik og teater. Samtidig kan kultur også være en formidling af vigtige værdier i samfundet, som gør børn og unge klar til medborgerskab (1).

 

Tre former for børnekultur

• Kultur, der skabes af voksne til børn med et pædagogisk, sundhedsmæssigt eller kommercielt formål. Gode eksempler på denne slags børnekultur er f.eks. Zoologisk museum eller Disney Sjov.

• Fælles kultur, som udvikles sammen af børn og voksne, f.eks. ved at fortælle historier for hinanden eller danse sammen. 

• Kultur, der skabes af børn eller i samspil med andre børn som f.eks. nye lege, ritualer, gåder og lignende. Legen dåse-skjul er et godt eksempel på en kulturel praksis, der er udviklet og overleveret mellem generationer af børn (2).

 

Kultur påvirker børns sociale og følelsesmæssige kompetencer
Helt fra livets begyndelse lærer børn om kulturelle spilleregler fra voksne og andre børn. Børn får f.eks. erfaring med, hvilken adfærd der er acceptabel i familien, dagtilbuddet og senere det offentlige rum. Disse kulturelle normer spiller en rolle for børns sociale og følelsesmæssige udvikling (3). Når børn eksempelvis oplever, at det er værdifuldt at deltage i sociale fællesskaber eller dele legetøj med andre, er det med til at udvikle børns empati (4).

Kunstneriske aktiviteter gør børn fagligt dygtigere
Det tyder på, at kunstneriske aktiviteter kan øge børns sproglige og matematiske færdigheder. I et amerikansk studie deltog 32 4-6-årige piger og drenge i 45 minutters digital undervisning i musik (lytteøvelser) dagligt. Efter 20 dages forløb kunne 90% af børnene genkende og forklare flere ord (5). Desuden tyder anden forskning på, at når børn deltager i kunstneriske aktiviteter udover musik, kan det forbedre deres matematiske evner (6).

Børns kreativitet ændrer sig med alderen
Børns evner til at tænke kreativt og finde på nye idéer stiger frem til 8-9-årsalderen. I 1-årsalderen kan børn på egen hånd udforske redskaber som f.eks. en ske. I 2-årsalderen kan de finde nye måder at bruge redskabet på, og skeen kan blive til en flyvemaskine eller noget helt andet. Når børn er omkring 8 år, kan de selv opfinde nye redskaber - eksempelvis når de bygger med LEGO (7).

Efter 8-9-årsalderen falder børn og unges kreativitet på tværs af kulturer. En sandsynlig årsag til dette er, at større børn er mere bevidste om de kulturelle spilleregler, og hvad deres omgivelser opfatter som ”gode” og ”dårlige” kreative idéer. Mange børn kan også miste motivationen til at være kreative, fordi de med deres egne øjne ikke maler, synger eller danser godt nok (8).

 

Sådan kan voksne styrke børns kreativitet 

1. Vis børnene, hvordan kreativiteten udfoldes
Børn bliver mere kreative, når de ser andre være kreative. En god måde at støtte børns kreative interesser på kan være selv at deltage i aktiviteten. For eksempel at vise det lille barn, hvordan en ske både kan bruges til at spise med og samtidig være en flyvemaskine. Blandt de større børn kan man præsentere dem for musik eller malerier og spørge ind til, hvad de oplever, når de f.eks. hører et stykke klassisk musik (9). 

2. Giv børn et frirum fra voksen indblanding
Det er vigtigt for børns udvikling, at de får lov til at skabe deres egen kultur uden voksnes indblanding. Når børn kan løse problemer på egen hånd, kan det øge deres tiltro til deres egen kreativitet og evne til at få nye idéer. I dagtilbud og skoler kan man med fordel gøre plads til aktiviteter, hvor børn kan lege og eksperimentere med f.eks. tøj, sprog og adfærd på egen hånd (10). 

3. Styrk kreativitet gennem eventyr og magi 
Man kan også styrke børns kreativitet ved at se magiske film eller læse eventyrlige bøger som f.eks. Harry Potter. Forskningen tyder nemlig på, at børn får flere nye idéer til leg og egne kunstneriske aktiviteter f.eks. tegninger, når de præsenteres for fantacy (11).

 

Børnekultur kommer altså i mange former, og der er mange muligheder for at præsentere børn for kulturoplevelser, som kan spille en positiv rolle for deres sociale kompetencer og faglige færdigheder. Et vigtigt opmærksomhedspunkt fra forskningen er, at der både i familien, dagtilbuddet eller skolen er plads til, at børn kan udfolde deres kreativitet og skabe deres egen kultur i samspil med hinanden.  

 


Læs mere om temaet 'Kultur i børnehøjde' her.


Kilder:

1. Balling, G, (2011). Det er i mødet, det sker–om kulturpolitik og kulturformidling med børn i centrum. Nordisk kulturpolitisk tidsskrift, 14(01-02), 8-32.

2. Johanson, K. (2010). Culture for or by the child?‘Children's culture and cultural policy. Poetics, 38(4), 386-401.

3. Jeannotte, M. S. (2017). The social effects of culture—A literature review. Retrieved January 27, 2020.

4. Woolrych, T., Eady, M. J., & Green, C. A. (2020). Authentic Empathy: A Cultural Basis for the Development of Empathy in Children. Journal of Humanistic Psychology, 0022167820934222.

5. Moreno, S., Bialystok, E., Barac, R., Schellenberg, E. G., Cepeda, N. J., & Chau, T. (2011). Short-term music training enhances verbal intelligence and executive function. Psychological science, 22(11), 1425-1433.

6. Jindal-Snape, D., Davies, D., Scott, R., Robb, A., Murray, C., & Harkins, C. (2018). Impact of arts participation on children’s achievement: A systematic literature review. Thinking Skills and Creativity, 29, 59–70. https://doi.org/10.1016/j.tsc.2018.06.003

7. Hoicka, E., Mowat, R., Kirkwood, J., Kerr, T., Carberry, M., & Bijvoet‐van den Berg, S. (2016). One‐year‐olds think creatively, just like their parents. Child development, 87(4), 1099-1105.

8. Kupers, E., Lehmann-Wermser, A., McPherson, G., & van Geert, P. (2019). Children’s creativity: A theoretical framework and systematic review. Review of Educational Research, 89(1), 93-124.

9. Yi, X., Plucker, J. A., & Guo, J. (2015). Modeling influences on divergent thinking and artistic creativity. Thinking Skills and Creativity, 16, 62-68.

10. Aslanian, T. K., Andresen, A. K. H., & Baasland, T. (2020). Climbing, Hiding and Having Fun: Schoolchildren’s Memories of Holistic Learning in a Norwegian Kindergarten.

11. Wiseman, R., & Watt, C. (2020). Conjuring cognition: a review of educational magic-based interventions. PeerJ, 8, e8747.

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Dansk kvalitativt registerstudie fra 2011, der undersøger politiske dokumenter for bl.a. at besvare spørgsmålet: ”Hvornår kom børn og unge på den kulturpolitiske dagsorden?”

    Kilde 2: Australsk kvalitativt casestudie fra 2010, der undersøger 'børnevenlige' nordiske nationer - Danmark, Norge og Finland for at afdække, hvilke forestillinger om børns kultur, der har drevet kulturpolitikken. Der anvendes kun sekundære informationskilder, herunder lovgivning.

    Kilde 3: Canadisk review fra 2017 baseret på både kvalitativ og kvantitativ forskning. Reviewet belyser de sociale effekter af kultur. Formålet er at skabe en ramme for videre studier af kulturens sociale virkninger, samt at skabe viden om relevante metoder.

    Kilde 4: Kvalitativt canadisk studie fra 2020, der identificerer relationer mellem kultur og empati blandt 92 børn i alderen 7-9 år fra syv forskellige grundskoler. Datagrundlaget udgøres af børnetegninger og interviews med børn.

    Kilde 5: Eksperimentelt canadisk studie fra 2011, der undersøger hvordan musikundervisning påvirker børns sproglige intelligens. 48 børn i alderen 4-8 år deltog i eksperimentet. Virkningen blev målt ved hjælp af en standardiseret intelligenstest til børn.

    Kilde 6: Britisk review fra 2018, der undersøger sammenhængen mellem børns deltagelse i kunstneriske aktiviteter og deres akademiske præstationer. Reviewet omfatter 24 kvantitative studier fra Vesteuropa og Nordamerika.

    Kilde 7: Britisk kvantitativ undersøgelse fra 2016, der belyser samspillet mellem småbørns og deres forældres kreativitet. Undersøgelsen er baseret på 29 børn i 1-årsalderen og deres forældre. Børns kreativitet blev målt ved hjælp af observationer, og barnets forældre skulle besvare en survey.

    Kilde 8: Et hollandsk review fra 2018 af 184 nyere studier (2007-2017) der belyser, hvordan børns kreativitet bliver defineret og målt i ny forskning.

    Kilde 9: Kinesisk eksperimentelt studie fra 2015, der undersøger om børn bliver mere kreative af at se gode eksempler på andres kreativitet. I eksperimentet indgik 138 skoleelever med en gennemsnitsalder på 12,9. Resultater blev målt af uafhængige evaluatorer ud fra en talbaseret skala.

    Kilde 10: Kvalitativt norsk studie fra 2020 om børns erindringer fra en skovbørnehave. Studiet udforsker læring, der er resultatet af børns relationelle erfaringer og kultur, og ikke en bevidst pædagogisk praksis. Datagrundlaget udgøres af interviews med 22 børn i alderen 6-13 år.

    Kilde 11: Britisk review fra 2020 med fokus er på magiske interventioner (bøger, film, magiske trick osv.) overfor børn og unge. Der refereres til 126 studier, udført mellem 1890 og 2019.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev