Fredag, 01 juli 2016

Denne artikel skildrer nordiske metoder til opsporing og fremme af flygtningebørns mentale trivsel. De er forskningsbaserede og byder på redskaber til at opdage traumer hos mindre børn samt støtte familier til en bedre indbyrdes kommunikation og et stærkere netværk - trods krigs- og migrationstraumer.

Pumpchurch/Flickr.com Pumpchurch/Flickr.com

Flere børn opspores med observation af leg

Fagpersoner kan opnå mere præcis viden om flygtningebørns trivsel ved at se på og lytte til børnene selv – som også Børnekonventionen foreskriver. Det fastslår et svensk psykiatrisk forskerhold i en forskningsartikel fra 2011. De har undersøgt, om legeobservation via sandkasseterapi er en mere effektiv metode end forældreinterview, når det gælder opsporing af psykiske lidelser hos flygtningebørn. Sandkasseterapien fulgte den såkaldte Erica-metode, hvor psykologen observerer barnet og kan stille spørgsmål, mens barnet leger med figurer i en sandkasse. Ved undersøgelse af 14 familier fra Bosnien-Herzegovina med børn i alderen 5-12 år viste interview med børnenes forældre kun, at ét barn havde psykiske problemer, mens legeterapien viste flere tilfælde af såkaldt unormal leg (1).

Verdener i sand

Erica-metoden anvendes til såkaldt projektiv diagnostik: gennem leg med figurer i en sandkasse overfører barnet sine egne konflikter og motiver til den lege-verden, det opbygger. Det kan give beskueren et billede af barnets tanker og indre liv. Metoden er især velegnet, når det gælder mindre børn, der endnu ikke er vant til at sætte mange ord på tanker og følelser. Sandkasserne kan være tørre eller våde, og til legen hører 360 miniature-figurer inden for kategorierne soldater, cowboys og indianere, vilde dyr, tamme dyr, køretøjer, krigsobjekter, bygninger, hegn og trafikskilte, træer og interiør-figurer såsom møbler og telefoner. Det er vigtigt, at psykologen blot observerer og ikke kommer til at styre legen med sine kommentarer (1).

"Det er afgørende at anvende undersøgelsesmetoder, der tager højde for de mindre børns begrænsede evner til at udtrykke sig i et interview."

"Unormal" leg

Den psykolog, der iagttog børnene mens undersøgelsen stod på, kendte ikke til børnenes baggrund og symptomer. Hvert barn byggede tre verdener i sand. Under barnets leg med sand og figurer observerede psykologen sandkassen og fotograferede det endelige resultat. Psykologen var blandt andet opmærksom på barnets opførsel og reaktioner under legen, dets valg af tør eller våd sandkasse og endelig barnets håndtering af sandet – om barnet glattede, formede, gravede eller gemte figurer i sandet. Endelig så psykologen på, om barnets leg var undersøgende, funktionel, rollespils-leg eller fiktions-leg. Kun fem af de 13 børn observeret med Erica metode byggede såkaldt normale sandkasser (Erica metode normeret af Olsson et al 2006). De øvrige børns sandkasser kunne enten være kaotiske, bizarre og indelukkede eller udtrykke barnets genoplevelse af traumer (1).

Barnet i fokus

Børnekonventionen har til formål at sikre et fokus på barnet. Det påpeger forskerne og tilføjer, at barnet kan give fagpersoner bedre information om dets egen trivsel end forældrene ifølge undersøgelsen er i stand til. De understreger, at det er afgørende at anvende undersøgelsesmetoder, der tager højde for de mindre børns begrænsede evner til at udtrykke sig i et interview (1).

Indsatser 2
Flickr.com

Psykoedukation letter tilværelsen for asylfamilier

Mange forældre taler ikke åbent i familien om deres mén efter krigen. Der ses eksempler på, at fædre isolerer sig i et rum i lejligheden, fordi de sover så dårligt, at de helst vil opholde sig et sted hvor de er uforstyrrede i dagstimerne – hvis de nu de skulle få mulighed for et par timers søvn. Afbrudt og dårlig søvn er netop en typisk følgevirkning af krigstraumer. Traumatisering udløser ofte isolation samt en følelse af fremmedhed, som kan forstærkes af oplevelsen af at være fremmed i et nyt land. Det kan hjælpe hele familien, når forældre og børn taler mere åbent om de traumer, de har med sig, og hvordan det påvirker deres hverdag. Familierne har også stort udbytte af at få styrket deres sociale netværk og kontakt med andre i samme situation. Det viser erfaringer fra det psykoedukative projekt SYNerGAIA, som er blevet evalueret af en forsker fra DPU, og som beskrives i en forskningsartikel i 2013 (2).
 

"En far fortæller: `Det, som jeg ikke kunne sige til mine børn og min kone, har underviserne sagt`."
 

Flygtningebørn og forældres udbytte af SYNerGAIA

Tilfredsheden med SYNerGAIAs psykoedukative kursus for immigranter var over middel. Især var mange begejstrede for, at kurset var familierettet. Mange børn havde et godt udbytte af at høre deres forældre fortælle og at genkende forældrenes situation hos flere af de andre voksne i gruppen. Et deltagende barn fortæller:
”Jeg kunne godt lide at høre og snakke med de andre i gruppen, fordi så fik jeg mere at vide om deres baggrundshistorie som godt kunne passe til min mors baggrund”.
En teenager fortæller: ”De fleste ting vidste jeg i forvejen, for jeg havde læst det i bøger, på nettet osv. Men det var dejligt at sidde sammen med familien og høre om vores forældres problemer og sygdom – og vise hende at vi kan godt føle med dig og forstår dig godt, hvorfor du er som du er”.
Forældrene fortalte, at de nød samværet med deres børn og at de nød at opleve børnene grine og have det rart. De oplevede også, at forløbet gjorde det lettere at tackle traumerne i familien. En far fortæller: ”Det, som jeg ikke kunne sige til mine børn og min kone, har underviserne sagt”. En mor tilføjer: ”Det har frelst min familie” (2). 

Forskerne anbefaler familiekurser

På baggrund af projektet anbefaler forskerne familierettede indsatser målrettet flygtninge, hvor deltagernes konkrete problemer får lov at sætte dagsordenen for kursernes indhold. Det er en fordel med flere familier, da det er med til at normalisere traumatiseringen og dens følgesymptomer, når deltagerne kan genkende deres udfordringer hos andre. Hvis deltagerne skal have det bedst mulige udbytte af et psykoedukativt forløb, er det vigtigt at sammensætte grupper, hvor forældrene har samme uddannelsesniveau. Det kan sikre et godt fælles grundlag for forståelse og refleksion familierne imellem (2).

"Undersøgelsen viste, at signifikant flere børn byggede såkaldt normale sandkasse-verdener efter familieterapien end før"

Familieterapi øger flygtningebørns trivsel

Den svenske børnepsykiater, psykoterapeut og forsker Gunilla Jarkman Björn, som også er medudgiver af forskningsartiklen om legeobservation (faktaboks 1), udgav i 2013 en artikel om bosniske flygtningebørns udbytte af familieterapi (3). Familieterapien, som disse familier modtog, havde - ligesom SYNerGAIA-modellen - til formål at støtte familierne i at forhindre hemmeligholdelse og fortielse og fremme åben kommunikation. Dette kan styrke forældre og børns bånd til hinanden og en fælles evne til at tackle stress (4). Björn har testet familieterapiens effekt på de mindre børn ved hjælp af legeobservation før og efter familieterapien. Informanterne var de samme som beskrevet i faktaboks 1, dog kun med deltagelse af 10 børn i alderen 5-12 år med ligelig kønsfordeling. Forskeren undersøgte disse børns leg med sand i gennemsnit 11 måneder efter tre sessioners familieterapi. Undersøgelsen viste, at signifikant flere børn byggede såkaldt normale sandkasse-verdener efter familieterapien end før.

Efterskrift: Efter artiklen er skrevet, er Center for Børneliv blevet opmærksomme på den familierettede indsats MindSpring, der tilbydes af Dansk Flygtningehjælp og følges af forsker Charlotte Kærgaard Sonne, Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri. Læs mere her   


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om flygtningebørn:

  • om flygtningebørns manglende sundhedsundersøgelser og vacciner 
  • om hvor skadeligt det er for børnefamilier at vente på asyl 
  • om uledsagede flygtningebørns særlige situation
  • om retraumatisering - når børn "arver" forældres traumer
  • om norsk forskning der viser, at en god modtagelse forbedrer disse børns fremtidsudsigter

Kilder:

1. Björn Gunilla Jarkman, Christina Bodén, Gunilla Sydsjö & Per A Gustafsson 2011: "Psychological evaluation of refugee children: Contrasting results from play diagnosis and parental interviews". Clinical Child Psychology and Psychiatry, 16, nr. 4: 517-534.

2. Berliner, Peter 2013: "Sociale læringsprocesser i psykoedukation for traumatiserede flygtninge". Psyke & Logos, 34, nr. 1: 251-270.

3. Björn, Gunilla Jarkman, Christina Bodén, Gunilla Sydsjö & Per A. Gustafsson 2013: "Brief Family Therapy for Refugee Children". The Family Journal: Counseling and Therapy for Couples and Families, 21, nr. 3: 272-278.

4. Björn, Gunilla Jarkman, Per A Gustafsson, Gunilla Sydsjö & Carina Berterö 2013: "Family therapy sessions with refugee families; a qualitative study". Conflict and Health 7, nr. 7: 1-9

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1. Svensk psykiatrisk studie fra 2011 af blandt andet Gunilla Jarkman Björn. I undersøgelsen indgik 14 børn fra 14 flygtningefamilier fra Bosnien Herzegovina i alderen 5-12 år. Alle børn med undtagelse af ét havde været direkte vidner til krigen. Forskerne sammenholdt undersøgelsen med en undersøgelse af Erica-metoden fra 2006 udført på 40 svenske børn på 6 år, og 40 svenske børn på 9 år med ligelig kønsfordeling.

    Kilde 2. Pædagogisk studie fra 2013 af Peter Berliner, professer ved Aarhus Universitet. Evalueringsrapport om psykoedukation ud fra SYNerGAIA-modellen. Indsatsen blev tilbudt i perioden 2007-2011 med støtte fra Integrationsministeriet. Der blev gennemført 27 psykoedukative forløb med i alt 83 familier, herunder 164 voksne og 104 børn. Alle deltagere scorede indledningsvis over 2,5 på Harvard Trauma Questionnaire. Evalueringen er baseret på svar fra 94 kursister. Evalueringen indeholder ingen bortfaldsanalyse og kan derfor ikke vise, hvilke deltagere der har trukket sig ud af forløbene og med hvilken begrundelse.

    (Kilde 3 og 4 er også udført af Gunilla Jarkman Björn. De uddybes ikke i denne faktaboks)