Tirsdag, 07 juni 2016

Forskning viser, at børn og voksne med ikke-vestlig baggrund er ramt på deres fysiske sundhed. Børnene får færre vacciner og helbredsundersøgelser og har store problemer med tandsundheden. Forældrene kæmper med flere kroniske lidelser på samme tid. Samtidig udvikler mange immigranter vestlige livsstilssygdomme, når de kommer til Vesten. Fagprofessionelle efterlyser bedre tolkning og mere sundhedsprofessionel uddannelse på området.

Fotograf: Alan Praimos Fotograf: Alan Praimos

Andre sygdomsbilleder ved ankomsten

Mange indvandrere og flygtninge mangler jern og vitamin D og er ofte fejl- eller underernærede, når de ankommer til Danmark. De lidelser, der ses hos nyankomne flygtningebørn, skiller sig ud fra det øvrige sygdomsbillede i Danmark. Listen er lang og kompleks og tæller blandt andet hudinfektioner, blodmangel, malaria, tuberkulose, hepatitis b (leverbetændelse), HIV-infektion og tarmparasitter. Det viser ph.d.-studerende Hanne Winther Frederiksens rapport fra 2013 (1). Flygtninge lider oftere af leverbetændelse end etniske danskere. Tre ud af fire tilfælde af leverbetændelse findes hos indvandrere og flygtninge eller efterkommere. Screening i asyllejre viser heldigvis, at meget få børn er smittede med leverbetændelse. Alligevel anbefaler Røde Kors fast vaccine mod denne sygdom til alle indvandrer- og flygtningebørn mellem 0-6 år for at mindske risici mest muligt. Statens Serum Institut skønner, at halvdelen af parasitinfektionerne forekommer hos nytilkomne indvandrere og flygtninge. Også for tuberkulose gælder det, at seks ud af ti tilfælde i Danmark findes hos indvandrere og flygtninge eller efterkommere.HIV-infektioner findes især blandt immigranter med afrikansk baggrund. I 2010 blev lidt under halvdelen af HIV-tilfældene fundet hos den samlede indvandrergruppe (herunder også flygtninge) – og oftest hos flygtninge eller indvandrere fra Afrika, syd for Sahara (1).

Ringere sundhed - også efter mange år i Danmark 

De immigrantfamilier, der får mulighed for at blive i Danmark, er fortsat udfordret på deres sundhed - også efter mange år i Danmark. Kvinder med tyrkisk, pakistansk eller somalisk baggrund føder oftere end etnisk danske kvinder børn med lav fødselsvægt, hvilket kan varsle en mere udsat sundhed senere i barnets liv. Dødfødsel, spædbarnsdød og børnedød før 5-årsalderen forekommer også oftere i disse indvandrerfamilier. Sukkersyge (type 1) og D-vitaminmangel er udbredt især blandt indvandrerpiger. Voksne med etnisk minoritetsbaggrund har generelt flere kroniske sygdomme end etniske danskere. 25-48% af denne gruppe har tre eller flere kroniske sygdomme – det samme gælder for kun omkring hver tiende dansker. De sygdomme, som rammer voksne med etnisk minoritetsbaggrund, er allergi, kronisk bronkitis, gigt, knogleskørhed, mavesår, migræne og ryglidelser. De har også oftere diabetes, hjertesygdom og psykiske problemer end etnisk danske voksne. Forskning viser heldigvis, at efterkommerne rapporterer bedre fysisk sundhed end deres forældre. Dog er de stadig mere ramt på deres psykiske sundhed end deres etnisk danske jævnaldrende (2).

 

"Di-Te-Ki-Pol-vaccinen og den dertilhørende femårsundersøgelse er de tilbud, som flygtningebørnene oftest går glip af."

 

Færre vacciner 

Fra danske børn er helt små, bliver de tilbudt vaccination mod en række sygdomme. Et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt fra 2015 viser dog, at flygtningebørn får færre vacciner og deltager i færre helbredsundersøgelser end etnisk danske børn (3). Minoritetsfamiliers brug af vaccinationstilbud og helbredsundersøgelser hænger også sammen med hvilket land de kommer fra, og hvor længe de har været i Danmark. Flygtningebørn fra Afghanistan eller syd for Sahara får færrest vacciner, mens børn fra Palæstina er dem, der får flest vacciner og helbredsundersøgelser. Di-Te-Ki-Pol-vaccinen og den dertilhørende femårsundersøgelse er de tilbud, som flygtningebørnene oftest går glip af. Forskerne kender ikke årsagen til dette, men peger på, at det kan være en fordel, at det sundhedsfaglige personale er mere opsøgende i deres kontakt med flygtningefamilier for at kunne sikre flere vaccinationer. Statens Serum Institut udsender derfor nu påmindelser til børnefamilier, der mangler vacciner. Forskerne antager, at det vil medføre, at flere vil blive vaccineret fremover - også flygtningebørn (3). 

Huller i tænderne 

Det er et stort problem, at indvandrere og flygtninge ikke kommer til tandlægen - ikke mindst for børnene. Et studie udgivet i 2015 af ph.d.-studerende Lotus Sofie Bast ved Statens Institut for Folkesundhed viser, at indvandrerbørn er markant dårligere til at få børstet deres tænder end etnisk danske børn (4). Især drenge, der er andengenerationsindvandrere, børster for sjældent tænder, og det bekymrer forskeren. En anden forsker, den svenske Annika Julihn, fulgte en børnekohorte i Sverige fra børnenes 13. til 19. år for at se på forskelle i tandsundhed. Undersøgelsen, der udkom i 2010 viser, at børn af forældre født uden for Sverige har højere risiko for huller i tænderne (5). Asyl- og indvandrerbørns dårligere børstevaner og mundhygiejne i barndommen kan få store konsekvenser for deres tandsundhed i voksenlivet (4).

 

"Indvandrere fra andre verdensdele overtager langsomt vestlige vaner, når de bor i vestlige lande - og derfor får de også de sygdomme, der følger med."

 

Overtager vestlige livsstilsvaner 

Immigranter med ikke-vestlig baggrund lider oftere af sukkersyge og dør også oftere af denne lidelse end etniske danskere. Desuden tyder det på, at immigranters risiko for hjertekarsygdom stiger, jo længere de opholder sig i et vestligt land. Immigranter fra andre verdensdele overtager langsomt vestlige vaner, når de bor i vestlige lande - og får derfor også de sygdomme, der følger med. Det påpeger ph.d.studerende Hanne Winther Frederiksen. Immigranter får ikke så ofte kræft som indfødte borgere i vestlige samfund, og når de får det, er det oftere relateret til infektioner end til livsstil. Dog nærmer immigranternes risiko for kræft sig også her de vestlige befolkningers, jo længere de har opholdt sig i et vestligt land (1).

Immigranter lever længere 

Selvom personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund har ringere helbred, så lever de ofte længere end etniske danskere – et paradoks der også er velkendt i amerikansk forskning. En årsag er, at kræft er den mest udbredte dødsårsag blandt etniske danskere – og denne sygdom er ikke ret udbredt blandt immigranter. En anden teori er, at de personer, der kommer til landet, i forvejen er mere ressourcestærke end gennemsnittet i deres hjemland, da dét at immigrere kræver både fysisk og mentalt overskud. Endelig overvejer forskerne, om flere drager tilbage til hjemlandet i tilfælde af sygdom, mens de raske forbliver i det nye land. Uanset årsagen, så er konklusionen, at immigranter i gennemsnit lever længere end etniske danskere, selvom de, i deres levetid, er mere udfordret på sundheden end etniske danskere(2).

fys 2Fotograf: Chris Anderson

Gratis tilbud benyttes mest 

Flygtningefamilier er udsatte. Det skyldes dels deres lave indkomst- og uddannelsesniveau og dels deres ringere sundhedstilstand – herunder også hyppig forekomst af traumer og posttraumatisk stress (4). Et dårligt helbred kræver et godt kendskab til det danske sundhedssystem og det kan være vanskeligt for nytilkomme immigranter at navigere i et komplekst system af sundhedstilbud. Dog viser det sig, at immigranter generelt benytter sig af de fleste af sundhedsvæsenets tilbud (3). Lektor i sundhedstjenesteforskning Signe Smith Nielsen publicerede i 2012 en undersøgelse af borgernes brug af sundhedsvæsenet og fandt, at flygtninge og indvandrere tager lige så tit på hospitalet som borgere med etnisk dansk baggrund - og faktisk oftere opsøger akutmodtagelsen, privatpraktiserende læger og speciallæger. Til gengæld kommer denne gruppe sjældnere til tandlægen. Også dette studie viste en sammenæng mellem adfærd og oprindelsesland. Dog har alle immigranter det fællestræk, at de sjældent går til tandlægen – uanset indkomst. Med andre ord gjorde immigranter oftere end etniske danskere brug af de gratis sundhedstilbud. Forskerne ved ikke, hvorfor indvandrere går oftere til lægen, men foreslår, at det både kan skyldes en anden indstilling til brug af sundhedsvæsenet, og at sprogbarrierer og dårlig kommunikation kan skabe behov for flere konsultationer (6).

 

"Et tættere samarbejde mellem hospitaler, sociale myndigheder og pårørende vil derudover kunne bidrage til bedre information, eksempelvis for at sikre, at der bliver taget hånd om flygtningenes traumer."

 

Sprog og kultur er barrierer 

Hvad udfordrer sundhedspersonalet mest, når flygtninge og indvandrere kommer i kontakt med sundhedsvæsenet? Det satte et internationalt forskerhold sig for at undersøge, og resultatet forelå i 2011. Professor i Folkesundhed Allan Krasnik og de øvrige forskere interviewede sundhedspersonale i 16 europæiske lande, heriblandt i Danmark. Et af de største problemer viste sig at være sprogbarrieren. Det gør det svært at diagnosticere, og det forlænger processen, når der ikke er klar kommunikation. Hvis ikke en tolk er tilstede, må patientens barn eller et andet familiemedlem ofte hjælpe med at oversætte – og begge dele gør det svært at spørge ind til intime problemer. Således kan vigtige informationer gå tabt i oversættelsen. Kulturelle og religiøse forskelle var også en udfordring – for eksempel når ægtemanden insisterer på at være med under undersøgelsen. Manglende kendskab til de nyankomne flygtninge og indvandreres sygehistorier gør det også svært at stille præcise diagnoser (7).

Veje til bedre behandling 

Interviewene fra de 16 lande giver et billede af, hvad der kan føre til bedre samarbejde mellem sundhedspersonale og patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Professionelle og faste tolke på hospitalerne kan styrke oversættelsesmulighederne på den korte bane, mens en forbedring af immigranternes egne sprogevner ses som en bedre langsigtet strategi. Et tættere samarbejde mellem hospitaler, sociale myndigheder og pårørende vil derudover kunne bidrage til bedre information, eksempelvis for at sikre, at der bliver taget hånd om flygtningenes traumer. Uddannelse til sundhedsprofessionelle med fokus på kulturelle og religiøse forskelle samt bedre informationsmateriale til patienterne kan ifølge forskerne være med til at afhjælpe problemet (7).
Samlet set hænger mange af de sundhedsmæssige problemer hos flygtninge og indvandrere sammen med lav indkomst og socialklasse (4). Forskerne forventer, at generelle indsatser mod social ulighed i sundhed også vil få positive resultater for mange børn og forældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Da flygtninge- og indvandrerbørn er afhængige af forældre, der ofte er uvante med det danske system, kræver det stadig en særlig indsats at skabe gode vilkår for disse børns sundhed og trivsel.

 

Kilder

1. Winther Frederiksen Hanne, Nørredam Marie (2013): Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere – En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU). Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

2. Smith Jervelund Signe; Malik Sanam; Ahlmark Nanna; Fredsted Villadsen Sarah; Nielsen Annemette og Vitus Kathrine (2016): Morbidity, Self-Perceived Health and Mortality Among non-Western Immigrants and Their Descendants in Denmark in a Life Phase Perspective. Journal of Immigrant and Minority Health. 1-29

3. Møller, Sanne Pagh, Anders Hjern, Anne-Marie Nybo Andersen & Marie Norredam 2015: “Differences in uptake of immunisation and health examinations among refugee children compared to Danish-born children: a cohort study”. European Journal of Pediatrics, 175, nr. 4: 539-549

4. Bast, L. S., H. Nordahl, L. B. Christensen & B. E. Holstein 2015: “Tooth brushing among 11- to 15-year-olds in Denmark: combined effect of social class and migration status”. Health and Medicine Week, 32: 51-55

5. Julihn, Annika, Anders Ekbom & Thomas Modéer 2010: “Migration background: a risk factor for caries development during adolescence”. European Journal of Oral Science, 118, nr. 6: 618-625

6. Nielsen, Signe Smith, Nanna F. Hempler, Frans B. Waldorff, Svend Kreiner & Allan Krasnik 2012: “Is there equity in use of healthcare services among immigrants, their descendents, and ethnic Danes?”. Scandinavian Journal of Public Health, 40: 260-270

7. Priebe, Stefan, Sima Sandhu, Sónia Dias, Andrea Gaddini, Tim Greacen, Elisabeth Ionnadis, Ulrik Kluge, Allan Krasnik, Majda Lamkaddem, Vincent Lorant, Rosa Puigpinósi Riera, Attila Sarvary, Joaquim J.F. Soares, Mindaugas Stankunas, Christa Straßmayr, Kristina Wahlbeck, Marta Welbel & Marija Bogic 2011: “Good practice in health care for migrants: views and experiences of care professionals in 16 European countries”. BMC Public Health, 11: 187-198 

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1. Rapport af ph.d.-studerende, adjunkt og sygeplejerske Hanne Winther Frederiksen og lektor, ph.d. og læge Marie Nørredam, baseret på litteraturstudier og udgivet ved forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU).

    Kilde 2. Metastudie af blandt andet lektor Signe Smith Jervelund ved Center for Migration, Etnicitet og Sundhed, Institut for Folkesundhed. Studiet er baseret på 10 års forskning samlet i udvalgte 40 forskningsartikler og 5 rapporter om etniske minoriteters sundhed i Danmark. Undersøgelsen ekskluderede blandt andet studier af asylansøgere, adopterede, udokumenterede immigranter, og immigranter med specifikke sygdomme så disse særlige tilfælde ikke skævvrider billedet af gruppernes generelle sundhedstilstand.

    Kilde 3. Kohorteanalyse af Sanne Pagh Møller ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Baseret på registerdata om 16.701 flygtningebørn, der kom til Danmark mellem 1993 og 2010, og en kontrolgruppe bestående af 100.206 danskfødte børn under 18 år fra samme periode.

    Kilde 4. Kvantitativ multilevelanalyse af ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed, Lotus Sofie Bast, på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Der deltog 68 skoler i 2002 og 100 skoler i 2006 med henholdsvis 4824 og 6269 børn i 11- 13- og 15-årsalderen.

    Kilde 5. Longitudinelt kvantitativt studie af postdoc, Annika Julihn, ved Karolinska Instituttet. Alle 13-årige bosat i Stockholm kommune i 2002 (18142) blev inkluderet og fulgt, til de var 19 år. Data blev indsamlet fra forskellige sundhedsregistre og privatpraktiserende læger. En endelig kohorte på 15.538 personer, som havde modtaget røntgenundersøgelse af tænderne både som 13- og som 19-årige, blev brugt i studiet.

    Kilde 6. Analyse udført af lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Signe Smith Jervelund, Københavns Universitet på baggrund af data fra en national spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen indeholdt svar fra 4952 respondenter med etniske danskere og immigranter fra det tidligere Jugoslavien, Irak, Iran, Libanon/Palæstina, Pakistan, Somalien og Tyrkiet boende i Danmark i mindst tre år, samt andengenerationsindvandrere fra Tyrkiet og Pakistan.

    Kilde 7. Undersøgelse med kvalitative interview med sundhedsfaglige i 16 europæiske lande af professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Allan Krasnik. 240 blev interviewet i alt, fordelt over tre områder: Primærsektoren, akutmodtagelsen og distriktspsykiatrien.