Børn, unge og seksualitet

Hvad ved vi om børn og unges seksualitet? Hvorfor leger børn doktorlege, og hvordan forholder voksne sig bedst til børns seksuelle nysgerrighed? Hvordan støtter fagpersoner bedst op om børn og unges seksuelle sundhed og trivsel, i en tid hvor stadigt flere smittes med sexsygdomme, og hvor sociale medier og hævnporno fylder mere og mere unges liv? Læs vores nyhedsbrev og bliv opdateret på den nyeste viden om børn og unges seksualitet.

Onsdag, 17 januar 2018

I dag færdes unge hjemmevant på nettet – det skaber rum for nye former for seksuel adfærd blandt unge, men fører også nye former for risici med sig. Hvilke konsekvenser har digitaliseringen for unges seksualitet og identitetsdannelse? Og hvordan kan voksne støtte og beskytte de unge?

Onsdag, 17 januar 2018

Hvilke spørgsmål optager unge i dag, når det handler om sex og seksualitet? Hvor mange unge bruger prævention, og hvad er grunden til, at de bruger eller ikke bruger kondom? Center for Børneliv giver her et indblik i den nyeste forskning om unges seksuelle adfærd.

Onsdag, 17 januar 2018

Skolesundhedsplejersker har en unik mulighed for at støtte børns trivsel under opvæksten. En ny svensk undersøgelse viser dog, at svenske skolesundhedsplejersker har svært ved at håndtere tegn på seksuelle overgreb mod børn. Læs hvorfor og bliv klogere på, hvad skolen kan gøre.

Onsdag, 17 januar 2018

Et skærpet fokus på seksuelle overgreb har fået danske daginstitutioner til at indføre retningslinjer, der skal beskytte børn mod overgreb og personale mod mulig mistanke. Ny dansk forskning viser dog, at disse regler har utilsigtede konsekvenser for både pædagogernes daglige arbejde og børnenes udvikling.

Onsdag, 17 januar 2018

Mange voksne finder det svært og kontroversielt at forstå og håndtere børns seksualitet. Den danske psykolog og forsker Katrine Zeuthen giver her en introduktion til, hvordan vi kan forstå børns lyst – samt hvad der udgør ”normal” og bekymrende seksuel adfærd hos børn.

Tirsdag, 16 januar 2018

Forskning peger på, at unge, der gør brug af porno, udvikler urealistiske seksuelle værdier og overbevisninger. Men hvordan påvirker porno egentlig de unges seksuelle identitetsdannelse? Og hvordan forholder de unge sig selv til deres brug af porno?