Torsdag, 07 april 2016

Psykiatriske og psykologiske studier viser, at børn med autisme eller ADHD kan have svært at kommunikere med andre. Manglende evner til at udtrykke sig klart kan gøre det svært at skabe venskaber hvilket yderligere kan forstærke børns sociale mistrivsel.

Colourbox Colourbox

Sprogvanskeligheder hos to-tre-årige børn kan være tidlige indikatorer for udvikling af lidelser som ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelse, når børnene når syvårsalderen. Det konkluderer den svenske psykiater og forsker Gillberg og hans kolleger i en forskningsartikel fra 2006 (1).

Børnene i undersøgelsen kendte færre end 25 ord, de anvendte ikke sammensatte ord, og de havde reduceret sprogforståelse. De undergik indtil syvårsalderen en række follow-up-undersøgelser for at undersøge forholdet mellem sprogvanskeligheder og psykiatrisk sygdom hos børn.

Undersøgelsen kunne ved børnenes syvårsalder påvise disse psykiske lidelser hos hele 71% af de børn, der havde fået konstateret milde eller svære sprogproblemer da de var 2,5 år gamle (1). Tidlig opsporing af lidelser som ADHD og autisme – eksempelvis via et skærpet fokus på børnenes sprog – giver mulighed for tidligere hjælp, og det kan få betydning for barnets trivsel på den lange bane.

Behov for en tværfaglig indsats

ADHD, autisme og flere andre lidelser forekommer samtidig hos det enkelte barn. Lidelserne ses også i kombination med andre problemer, såsom vanskeligheder i sociale relationer, hæmmet motorik og søvnproblemer. På den baggrund gør Gillberg sig til fortaler for en tværfaglig indsats og et samarbejde mellem blandt andet sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, børnelæger, talepædagoger, børnepsykiatere, neurologer, tandlæger og fysioterapeuter. Som et kategoriseringsredskab for et sådant samarbejde foreslår han at samle børnenes forskelligartede lidelser under betegnelsen ESSENCE – Early Symptomatic Syndroms Eliciting Neurodevelopmental Clinical Examinations (2).

"På baggrund af tidligere studier antager Gillberg, at 5-7 % af børnebefolkningen i Norge under seks år vil kunne betegnes som ESSENCE børn – og det er oftest drenge."
 

Fordelen ved ESSENCE-kategorien vil være en skærpet opmærksomhed på de lidelser, der ofte følges ad. ESSENCE kan sikre en mere nuanceret tilgang til at hjælpe det enkelte barn bedre – styrket af en række fagpersoners samlede viden.
På baggrund af tidligere studier antager Gillberg, at 5-7 % af børnebefolkningen i Norge under seks år vil kunne betegnes som ESSENCE børn – og det er oftest drenge. Trods denne overvægt påpeger han samtidig, at piger med sådanne lidelser, ifølge andre studier, ofte ikke opspores. De optræder nemlig ofte mindre aggressivt, er mindre fysisk aktive og er bedre til sprog og social interaktion (2).

Indlæringsvanskeligheder overskygges af andre diagnoser

Gillberg ser en trend i blandt andet Skandinavien til diagnosticering af færre børn med indlæringsvanskeligheder og flere børn med autisme. Problemer med indlæring ses ofte hos børn med autisme, men der er en tendens til, at det overses og derfor ikke længere diagnosticeres, hvis barnet får en anden ”overskyggende” diagnose såsom autisme eller ADHD. Eksempelvis har mange børn med ADHD også forringet fonologisk opmærksomhed (hvilket kan være et tegn på ordblindhed), og det er essentielt for den faglige indsats at registrere disse vanskeligheder - eller er der risiko for, at børnene ikke får støtte på dette område. Pointen er, at det er vigtigt at kigge på barnets samlede udfordringer, og det kræver ifølge Gillberg et nuanceret og tværfagligt blik som ESSENCE-tilgangen kan tilvejebringe (2).

 

laerer med boern lille
Yadid Levy / Norden.org

PUF - børns sprog kan afsløre psykiske lidelser

Mindst 10% af børnebefolkningen udvikler psykiske problemer. Det viser forskning fra en dansk forskergruppe ledet af lektor Anne Mette Skovgaard, der har undersøgt tidlige tegn på psykiske lidelser hos børn (3, 4). Denne forskning viser, at tidlige tegn på autisme spektrum forstyrrelser, hyperaktivitets- og opmærksomhedsforstyrrelser og ADHD kan opdages allerede i barnets første leveår (5). De danske resultater er i overensstemmelse med international litteratur, der peger på, at psykiske vanskeligheder i barndommen kan have vidtrækkende konsekvenser og følger personen igennem livet. Anne Mette Skovgaard konkluderer, at tidlig opsporing derfor er vigtig, hvis børn med tegn på psykiske problemer skal have den bedste støtte fra starten; her spiller sundhedsplejerskernes opsporing en særlig vigtig rolle. Blandt andet sprogvanskeligheder være vigtige, tidlige tegn. På den baggrund er denne gruppe forskere ved at udvikle et screeningsredskab til helt tidlig opsporing. Redskabet anvendes til screening for Psykisk Udvikling og Funktion hos børn i deres første leveår og forkortes PUF(6).

"PUF skal sikre en bedre vurdering af børnenes mentale udvikling som forudsætning for tidlig intervention" 

Sundhedsplejersker samler data til PUF

Netop sundhedsplejerskerne som faggruppe har en unik mulighed for at bidrage til tidlig opsporing, når det gælder børns sundhed og trivsel, da de når ud til mere end 90 % af børnebefolkningen. I den forbindelse har de brug for et kvalificeret og anvendeligt redskab. PUF skal sikre en bedre vurdering af børnenes mentale udvikling som forudsætning for tidlig intervention (6). Redskabet består af et spørgeskema som udfyldes af sundhedsplejersken, hvis svar bygger på forældrenes fortællinger samt sundhedsplejerskens egne observationer af barnet ved 9-10 måneders alderen. I screeningen indgår en række forskellige fokuspunkter, blandt andet barnets sproglige forståelse og udtryk. Øvrige fokuspunkter er barnets regulering af spisning og søvn, motorisk aktivitet, følelsesmæssigt udtryk, koncentration og socialt samspil. Et af projektets perspektiver er at udvikle en intervention målrettet de børn, der vurderes at have problemer, når det gælder psykosocial udvikling og funktion (6). Janni Ammitzbølls ph.d. afhandling om PUF forventes afsluttet sommeren 2016.

Det lille barns reaktioner på ord og tonefald

9-10 måneder gamle børn har selvsagt ikke noget færdigt sprog, men PUF baseres på viden om børnenes sproglige opfattelser og udtryk. Fokus rettes mod barnets reaktioner på ord, gestus eller tonefald – eksempelvis på at høre sit eget navn – og på, om barnet udtrykker sig med mimik og laver sammenhængende pludrelyde. Hvis barnet ikke reagerer og ikke pludrer, kan det - i kombination med andre udviklingsproblemer - være tidlige indikatorer på lidelser såsom ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser (6).
Mens Skovgaard og Ammitzbøll fokuserer på pålidelige redskaber til tidlig opsporing af mentale helbredsproblemer, som blandt andet viser sig gennem sprogvanskeligheder, understreger norske forskere vigtigheden af også at holde fokus på de ældre børns sprogvanskeligheder.

Nødvendigt fokus på teenageres sprogproblemer

Også de 6- til 15-årige børn med enten ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelse har udtalte sprogvanskeligheder. Det viser et norsk studie af psykolog og forsker i ADHD, Wenche Andersen Helland, og hendes kollegers fra 2012 (7). I et opfølgende studie fra 2014 påpeger Helland og medforskere netop vigtigheden af at rette fokus mod sprogudviklingen hos de ældre børn med lidelser som ADHD, oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) samt vedvarende aggressiv og dys-social adfærd (CD). Helland og hendes kolleger undersøger på denne baggrund, om psykiske forstyrrelser i børns 7-9 års alderen kan forudsige sprogproblemer i teenageårene.

Sprogproblemer forstærker unges adfærdsproblemer

Undersøgelsen viste, at unge med disse forstyrrelser især var udfordrede i forhold til pragmatisk sprogbrug, dvs. brug og fortolkning af sprog i sociale situationer. Børn med pragmatiske sprogudfordringer kan således sagtens være velformulerede. Deres udfordring kan til gengæld være at aflæse andre menneskers reaktioner. Disse manglende evner kan føre til, at den unge oplever en række problemer i sociale relationer med både voksne og jævnaldrende. Helland og kolleger påpeger, at her er tale om en ond cirkel: adfærdsvanskelighederne følges af sprogproblemer, der hæmmer børnenes sociale relationer hvilket igen forstærker deres adfærdsforstyrrelser. Derfor har børn med udviklingsforstyrrelser behov for støtte af deres kommunikative evner - også i teenageårene (8).

Kilder:


1. Miniscalco, C., Nygren, G., Hagberg, B., Kadesjö, B., & Gillberg, C. (2006). Neuropsychiatric and neurodevelopmental outcome of children at age 6 and 7 years who screened positive for language problems at 30 months. Developmental Medicine & Child Neurology, 48(5), 361-366.

2. Gillberg, Christopher. (2010). The ESSENCE in Child Psychiatry: Early Symptomatic Syndromes Eliciting Neurodevelopmental Clinical Examinations. Research In Developmental Disabilities: A Multidisciplinary Journal, 31(6), 1543-1551.

3. Skovgaard, Olsen, Christiansen, Houmann, Landorph, & Jørgensen. (2008). Predictors (0–10 months) of psychopathology at age 1½ years – a general population study in The Copenhagen Child Cohort CCC 2000*. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 49(5), 553-562.

4. Skovgaard, A. (2010). Mental health problems and psychopathology in infancy and early childhood, an epidemiological study. København: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

5. Elberling H, Linneberg A, Ulrikka Rask C, Houman T, Goodman R, Mette Skovgaard A. (2016). Psychiatric disorders in Danish children aged 5-7 years: A general population study of prevalence and risk factors from the Copenhagen Child Cohort (CCC 2000)

6. Screening for psykosocial udvikling og funktion. Indledende validering af screening for psykosocial udvikling og funktion (PUF), september 2010. af Janni Ammitzbøll. Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed

7. Helland, W., Biringer, E., Helland, T., & Heimann, M. (2012). Exploring Language Profiles for Children with ADHD and Children with Aspergers Syndrome. Journal of Attention Disorders 16(1), 34-43.

8. Helland, W., Heimann, M., Posserud, M., & Lundervold, A. (2014). Stable associations between behavioral problems and language impairments across childhood – The importance of pragmatic language problems. Research in Development Disabilities 35, 943-951.

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Neuropsykiatrisk forskningsartikel fra 2006 af den svenske professor i børnepsykiatri Christopher Gillberg et. al. Artiklen er baseret på en svensk kvantitativ undersøgelse af etnisk svenske børn med sprogvanskeligheder fra både by- og landområder nord for Gøteborg i Sverige. Undersøgelsen inddrog indledningsvis 105 2,5 år gamle børn udvalgt fra det svenske befolkningsregister. Screeningerne blev foretaget af sundhedsplejersker, og viste, at 25 af de undersøgte børn havde særlige sprogvanskeligheder. Da børnene var syv år gamle, foretog en gruppe psykiatere en opfølgende undersøgelse af børnenes mentale helbred på 21 ud af de oprindeligt 25 børn. Ud af disse 21 børn med svære sprogproblemer så forskerne, at 15 børn udviste symptomer på udviklingsforstyrrelser såsom ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelse, mental retardering eller ”Borderline Learning Disability”.


    Kilde 2: Litteraturstudie skrevet i 2010 af den svenske professor i børnepsykiatri Christopher Gillberg, som beskriver potentialet for tværfagligt samarbejde til gavn for børn med ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser, idet disse børn ofte har flere forskellige lidelser; eksempelvis sprogvanskeligheder, søvnproblemer, motorikproblemer og sociale vanskeligheder.

    (Kilde 3,4 og 5 er tilføjet af forsker Janni Ammitzbøll og uddybes ikke i denne faktaboks).

    Kilde 6: Rapport fra 2010 af ph.d.-studerende og sundhedsplejerske Janni Ammitzbøll om screeningsredskabet til tidlig opsporing af børns Psykosociale Udvikling og Funktion (PUF). PUF udvikles med udgangspunkt i sundhedsplejerskers undersøgelser. Screeningsredskabet og manualen udvikles i samarbejde med 11 danske kommuner, samt bl.a. Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed. I undersøgelsesskemaet indgår 27 spørgsmål som er udviklet i en arbejdsgruppe af spæd- og småbørnsforskere, udviklingspsykologer og erfarne sundhedsplejersker. PUF blev i 2010 pilottestet af 20 sundhedsplejersker i 11 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland på i alt 399 børn i 9-10 måneders alderen. Screeningsredskab og manual blev efterfølgende justeret ud fra sundhedsplejerskernes erfaringer med at anvende disse redskaber i praksis. Aktuelt pågår uddybende undersøgelser af PUF´s egenskaber som screeningsinstrument i en gruppe på 3000 børn. Dette projekt forventes afsluttet sommer 2016.


    Kilde 7: Norsk forskningsartikel fra 2012 af psykolog og forsker i ADHD Wenche Andersen Helland og kolleger baseret på en kvantitativ undersøgelse af 49 norske børn med enten ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelse. 28 børn havde ADHD, gennemsnitsalderen var 11 år, og 21 af disse var drenge. 21 børn havde Autisme Spektrum Forstyrrelse, gennemsnitsalderen var 10,8 år, og 17 af disse var drenge. Kontrolgruppen uden psykiske lidelser omfattede 18 børn udvalgt fra en gruppe på i alt 108 børn, sådan at børnenes alder og køn matchede gruppen med ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelse. Endnu en kontrolgruppe på 42 børn i alderen 12-15 år blev udvalgt til sammenligning, da gruppen af børn med ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelse nåede dette aldersinterval.


    Kilde 8: Norsk forskningsartikel fra 2014 baseret på en kvantitativ undersøgelse af den norske psykolog og forsker i ADHD Wenche Andersen Helland et.al. fra 2014 af sammenhængen mellem sprogforståelse og adfærdsvanskeligheder hos unge. I undersøgelsen indgik 40 unge med adfærdsvanskeligheder: 32 drenge og 8 piger i alderen 12-15 år, hvis sprog og adfærd blev vurderet af enten en lærer eller en forælder via en række forskellige test. De unge, der indgik i undersøgelsen, blev rekrutteret gennem Bergen Child Study – et populationsstudie af børns mentale sundhed over tid, der startede i 2002.