Torsdag, 07 april 2016

Virker højtlæsning bedre end leg? Lærer børn bedst i små grupper? Skal pædagoger have flere manualer eller større frihed, når de skal planlægge sprogstimulering? I et effektstudie fra 2015 peger sprogforskere på, at børn lærer allermest, når pædagoger får frie hænder inden for veldokumenterede rammer. Forskerne har på baggrund af undersøgelsen udviklet værktøjet "Vi lærer sprog".

Sonderborg.dk/Flickr.com Sonderborg.dk/Flickr.com

Tidlig sprogtilegnelse er afgørende for børns udbytte af folkeskolen og for børns senere livschancer, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Dette motiverede i 2013-14 sprogforsker Dorthe Bleses og hendes kolleger på Syddansk Universitet til at teste to nye sprogstimuleringsindsatser: SPELL og Fart på sproget.
Da langt de fleste danske børn går i børnehave, så forskerteamet en unik mulighed for at finde metoder til at styrke og udvikle alle børnehavebørns sproglige evner, og dermed give dem mere lige chancer for at klare sig i skolesystemet. Motivationen var, at også børn med ringere socio-økonomiske vilkår samt børn med anden etnisk baggrund end dansk kan blive bedre rustet til skolestart.

Bagom SPELL og Fart på sproget

De to programmers sprogstimulering handler om at styrke børns ordforråd, narrative kompetencer, skriftsprogskompetencer og lydlige opmærksomhed. Indsatsen SPELL er baseret på højtlæsning og dialog, mens Fart på sproget tester om sprog stimuleres bedre gennem leg. Fart på sproget er testet i tre versioner: En ren version, SPELL i kombination med særudvikling af pædagogernes kompetencer, og endelig SPELL i kombination med forældres sprogstimulering i hjemmet. Fart på sproget er ligeledes testet i tre versioner: første version blev afprøvet i store grupper af børn, anden version i små grupper, mens en tredje "åben" version testede effekten af pædagogens selvstændige valg af aktiviteter inden for projektrammen.

sprogstimulering lillesonderborg.dk/Flickr.com

Sprogstimulering virker på alle børn

Undersøgelsen viser, at børns sprog kan udvikles med en forholdsvis lille indsats svarende til 30 minutters sprogstimulering to gange om ugen. De børn, der blev sprogstimuleret med de virksomme versioner af programmerne, udviklede sig næsten 50 % mere end kontrolgruppen i den samme periode. Dog skal det understreges, at forskningsprojektet kun kan påvise en effekt på kort sigt, mens den længerevarende effekt af SPELL og Fart på sproget kan blive genstand for ny forskning.
De indsatser, der havde signifikant effekt på børnenes sprogudvikling, var den rene version af SPELL og den version af Fart på sproget, hvor pædagogen havde frie hænder til at udvælge aktiviteter til sprogstimulering.

"Forskerne formoder, at pædagogerne tog mere ejerskab for indsatsen og oplevede større motivation for sprogstimuleringen, når de selv kunne vælge aktiviteterne- i sidste ende med et bedre resultat for børnene."

Frie hænder inden for rammen giver mest læring

SPELL, der bygger på en mere detaljeret instruktion til pædagogerne, viste kun signifikant forbedring af børnenes før-skriftlige kompetencer. Til gengæld var den åbne version af Fart på sproget den eneste indsats, der havde signifikant betydning for både før-skriftlige kompetencer og udvikling af talesprog. Forskerne gætter på, at det skyldes flere forhold: dels at de aktiviteter, pædagogerne valgte i den åbne version af Fart på sproget, i høj grad lignede højtlæsningsaktiviteterne i SPELL - og dels at det er mere givtigt for sprogstimuleringen, at pædagogen kan koncentrere sig om dialogen med barnet, i stedet for at fokusere på at følge regler og udføre fastlagte aktiviteter.
Forskerne formoder, at pædagogerne tog mere ejerskab for indsatsen og oplevede større motivation for sprogstimuleringen, når de selv kunne vælge aktiviteterne - i sidste ende med et bedre resultat for børnene. Forskerne understreger samtidig vigtigheden af, at den åbne version af Fart på sproget blev rammesat af de samme forskningsbaserede og kvalificerende mål som SPELL. Pointen er, at den åbne version af Fart på sproget derfor også adskiller sig markant fra eksisterende praksis i institutionerne. Resultatet af undersøgelsen er dog utvetydigt, at børnenes udbytte er signifikant større, når pædagogen får mulighed for at bruge sin egen faglighed inden for den fastlagte ramme - i stedet for at være styret af programmets detaljerede instrukser.

Børnebøger til sprogstimulering

Følgende børnebøger er ifølge forskerne velegnede til sprogstimulering:

  • Alberte Winding og Rasmus Bregnhøi. Betty husker alt muligt. Gyldendal.
  • Alberte Winding og Rasmus Bregnhøi. Betty sælger (næsten) alt. Gyldendal.
  • Marianne Iben Hansen og Bodil Molich. Mirakelkuren. En monstersaga. Gyldendal
  • Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttirs. Monsterpest. Torgard
  • Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttirs. Monster-besøg. Torgard.
  • Dorte Karrebæk og Nils Hartmann. Alle Børns Citroner. Gyldendal.
  • Jakob Martin Strid. Lille Frø. Gyldendal.
  • Jakob Martin Strid. Da Lille Madsens hus blæste væk. Gyldendal.
  • Anders Højen & Birgitte Dam Jensen. Bette-Bøv laver en talemaskine. Torgard.
  • Mary Hoffman og Ros Asquith. Gyldendals store bog om familier. Gyldendal.

Loft-effekten

De velstillede, etnisk danske børn havde den højeste gennemførelse og var samtidig dem, der rykkede sig mindst, når de blev eksponeret for indsatserne. Det forklarer forskerne med ”lofteffekten”; disse børn havde så gode resultater i deres sprogtest før indsatsen, at de allerede lå tæt på skalaens øverste punkt, hvorfor de ikke havde mulighed for at rykke sig ret meget.

De mest udsatte modtager mindst sprogstimulering

Især børn fra mindre ressourcestærke familier eller børn med forældre af anden etnisk herkomst end dansk havde stort udbytte af indsatserne; vel at mærke, hvis børnene blev eksponeret for mindst halvdelen af et forløb. Desværre så forskerne en tendens til, at det netop var institutioner med mange flersprogede børn, der ofte ikke gennemførte forløbene i tilstrækkelig grad. Med andre var de børn, der havde størst behov og mest gavn af indsatserne, ofte dem, der ikke fik muligheden.
Forskerne kunne desuden se, at der var store forskelle mellem kommunernes gennemførelsesgrad, og de antog, at der var en sammenhæng mellem den manglende gennemførelse og specifikke kulturer på de enkelte kommuners arbejdspladser.

"Forhold, der kan fremme de enkelte kommuners gennemførelse af indsatserne, er positive forventninger til sprogstimuleringen og kommunens brug af midler på kurser til pædagogerne."

Mere sprogstimulering giver bedre udbytte

Ingen børn modtog et fuldt sprogstimuleringsforløb. Forskerne mener, at en bedre gennemførelse vil øge børns udbytte af indsatserne. Evalueringen viser, at positive forventninger til sprogstimuleringen og kommunens prioritering af midler på kurser kan fremme gennemførelsesgraden i den enkelte institution. Forskerne konkluderer på den baggrund, at efteruddannelse er en vigtig forudsætning for vellykket implementering af nye indsatser. Det er tankevækkende, at indsatserne også styrkede børnenes sprog i institutioner, hvor flere ansatte var lavt- eller uuddannede. Det var et generelt fund, at det havde stor betydning, om de ansatte kunne se en mening med indsatsen. Her har princippet om tydeliggørelse af indsatsernes mål over for alle involverede muligvis spillet en rolle.

”Vi lærer sprog”

Forskerne konkluderer, at der er evidens for, at de nævnte versioner af SPELL og Fart på sproget kan styrke børns sprog, og at indsatserne er robuste: de er virksomme i mange forskellige institutioner og på børn fra alle samfundets lag, uafhængigt af etnisk oprindelse. Udfordringen er at sikre, at børn gennemfører mest muligt af et sprogstimuleringsforløb - hvilket især har betydning for børnenes udvikling af talesprog.
På baggrund af undersøgelsen har forskerne udviklet værktøjet "Vi lærer sprog" som kan findes på adressen www.sdu.dk/Cfb. Det er tænkt som et supplement til den eksisterende praksis i arbejdet med sprogtemaet i pædagogiske læreplaner.

Kilder:

Bleses, D., Højen, A., Andersen, M. K., Line, D., & Sehested, K. (2015). Sproget kan styrkes: Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser

Læs den fulde rapport HER.

Læs den opsummerende rapport HER.

  • Faktaboks:

    Undersøgelsen er et sprogligt effektstudie afprøvet under hverdagsagtige vilkår og målrettet alle førskolebørn. I undersøgelsen indgik to indsatser med samme formål, men forskellig form - nemlig sprogprogrammerne SPELL og Fart på sproget. De blev afprøvet i en række dagtilbud rundt omkring i Danmark over to kohorter: januar til juni 2013 og november 2013 til juni 2014.
    Begge indsatser er videreudviklinger af den amerikanske indsats Read it again! og omfattede to ugentlige aktiviteter á 30 minutters varighed i 20 sammenlagt uger. Det er programmernes grundprincipper, at de er forskningsbaserede og at indhold og mål tydeliggøres for alle involverede. I SPELL deltog i alt 134 dagtilbud og 5.350 børn fra 6 by- og landkommuner. Børnenes sprogkompetencer blev målt før og efter indsatsen vha. en test, som sprogforsker Dorthe Bleses har udviklet i 2010. Testen viste børnenes evner ift. før-skrift og talesprog og fremstillede en samlet score. I Fart på sproget deltog 145 dagtilbud og 5.436 børn fra otte by- og landkommuner. Disse børn blev også sprogvurderet før indsatsen. Programmerne blev evalueret af forskerne i samarbejde med Rambøll på baggrund af sprogtest og pædagogernes registreringer, notater og videooptagelser. Disse resultater blev samkørt med data om børnenes sociale baggrund og etniske oprindelse vha. Danmarks Statistik, så forskerne kunne se, hvilken betydning disse faktorer har for børnenes sprogudvikling.