Børn og sprog

Unges sprogbrug afhænger i høj grad af, hvilke sociale fællesskaber de er en del af. For de unge bliver sproget en identitetsmarkør, som de bruger, når de positionerer sig i fællesskaber og i opposition til andre.

Det danske sprog dominerer i skolen uden at give meget plads til de flersprogede børns sproglige kompetencer. Forskning viser dog, at sprogstimulering på andre modersmål end dansk kan støtte det flersprogede barns dansksproglige udvikling og dets generelle læring i skolen.

Børn af ordblinde forældre er mere udsatte for selv at få sprogproblemer end andre børn. Ny psykologisk forskning peger nu på, at disse børns gestik og leg i etårsalderen kan være tidlige tegn på, at børnene vil få sprogproblemer i toårsalderen.

Psykiatriske og psykologiske studier viser, at børn med autisme eller ADHD kan have svært at kommunikere med andre. Manglende evner til at udtrykke sig klart kan gøre det svært at skabe venskaber hvilket yderligere kan forstærke børns sociale mistrivsel.

Virker højtlæsning bedre end leg? Lærer børn bedst i små grupper? Skal pædagoger have flere manualer eller større frihed, når de skal planlægge sprogstimulering? I et effektstudie fra 2015 peger sprogforskere på, at børn lærer allermest, når pædagoger får frie hænder inden for veldokumenterede rammer. Forskerne har på baggrund af undersøgelsen udviklet værktøjet "Vi lærer sprog".