Udskriv denne side
Søndag, 01 marts 2020

Nordiske bedsteforældre engagerer sig i deres børnebørn – helt i tråd med gældende normer og forventninger. En omfattende omsorgsopgave kan dog blive en udfordring for bedsteforældregenerationen – enten når de passer børnebørn på fuld tid eller når de samtidig har egne forældre at tage sig af. Denne artikel opsummerer de vigtigste pointer fra ny forskning på feltet.

Tam Vibberstoft / Norden.org Tam Vibberstoft / Norden.org

DETTE NYHEDSBREV ER STØTTET AF VELFÆRDS- OG FORSKNINGSFONDEN FOR PÆDAGOGER

Vestlige bedsteforældre engagerer sig i børneomsorg
I dyrenes verden engagerer hunelefanter og -delfiner sig i deres børnebørn, men ellers er bedsteforældres involvering i familiens afkom ret unikt for os mennesker. Bedre helbred, flere aktive leveår, lavere børnetal og begge forældre på arbejdsmarkedet er tendenser i tiden, der 
styrker bedsteforældres mulighed for at tage aktiv del i deres børnebørns opvækst.

I Norden er bedsteforældre på arbejdsmarkedet i længere tid end andre steder i Europa - og alligevel passer 50-60 % af de nordiske bedsteforældre jævnligt deres børnebørn. Dog er det kun få, der gør det på fuld tid (1).

"En anden herskende norm er, at bedsteforældre ikke skal blande sig for meget i børnefamiliernes liv"

Bedsteforældre forventes at ”være på” – men forældrene bestemmer
En stærk, men sjældent italesat norm i Vesten er, at bedsteforældre bør involvere sig i deres børnebørn. En anden herskende norm er, at bedsteforældre ikke skal blande sig for meget i børnefamiliernes liv. Derfor er mange bedsteforældre bange for at trænge sig på og være en byrde i børnefamilierne – det viser en litteraturgennemgang af forskning fra 2018. Tendensen er dog mindre udtalt i familier med enlige forsørgere, hvor bedsteforældre ligefrem kan optræde som erstatningsforældre. De gældende normer har den konsekvens, at der eksisterer mange forventninger til bedsteforældre, mens de samtidig har ret begrænsede rettigheder (2).

"Forældrene optræder således som gatekeepere, der sætter rammen for hvor meget eller lidt kontakt, børnebørn har mulighed for at have med deres bedsteforældre"

Forældre afgør børnebørns kontakt med bedsteforældre
Forskning viser, at kontakten mellem børnebørn og bedsteforældre er motiveret af forældregenerationen, der arrangerer familiesamlinger og kan opmuntre børnebørnene til at tage kontakt eller kan bede bedsteforældre om at passe børnene. Forældrene optræder således som gatekeepere, der sætter rammen for hvor meget eller lidt kontakt, børnebørn har mulighed for at have med deres bedsteforældre (3). Forældrenes gatekeeper-rolle kan især blive en udfordring i forbindelse med skilsmisse i familien (2). I disse situationer har børn ofte tættest kontakt til deres mors forældre. Det er dog vigtigt at pointere, at også relationer til sted-familiemedlemmer, herunder stedbedsteforældre, kan have stor betydning for børn (2).

"Det kan have problematiske følger for ældres psykiske og fysiske sundhed, når bedsteforældre overtager et såkaldt ”intensivt plejeansvar” for deres børnebørn"

Når omsorgsopgaven bliver for tung for bedsteforældre

Bedsteforældres samvær med deres børnebørn er i mindre doser oftest positivt for begge parter, men det kan have problematiske følger for ældres psykiske og fysiske sundhed, når bedsteforældre overtager et såkaldt ”intensivt plejeansvar” for deres børnebørn, hvilket forskerne definerer som 30 timer om ugen og derover. Mens 40 % af den amerikanske befolkning over 30 år indberetter, at de har hovedansvaret for deres børnebørn (4), er dette fænomen ikke ret udbredt i Danmark. Alligevel er det relevant at være opmærksom på ”smertegrænsen” for inddragelse af bedsteforældre som centrale omsorgspersoner i børneliv, da forskning viser, at et intensivt plejeansvar kan være forbundet med en øget forekomst af handicap, angst, depression, stress, træthed, frustration samt lavere social formåen (4,1).

"Bedsteforældre, der tilhører ”sandwich-generationen”, skal ofte både tage sig af deres børnebørn og deres gamle forældre"

”Sandwich-generationen” passer både egne forældre og børnebørn
Selvom skandinaviske bedsteforældre sjældent står med intensive plejeansvar for deres børnebørn, så er de underlagt et andet livsvilkår, der kan udfordre dem: mange af dem har stadig mindst én levende forælder – altså børnebørnenes oldeforældre. Denne såkaldte “sandwich-generation” udgør i Skandinavien 28% af bedsteforældre med børnebørn under 16 år (1). Bedsteforældre, der tilhører ”sandwich-generationen”, skal ofte både tage sig af deres børnebørn og deres gamle forældre. I det lys antager forskere, at det ligefrem kan have skadelig virkning på ældres sundhed og kognitive evner, når plejeansvaret overskrider bedsteforældrenes formåen – og her er det nødvendigt at sikre, at bedsteforældres ansvar for deres børnebørn balancerer med den enkelte ældres formåen i den pågældende livssituation (4).

"Det er vigtigt at holde fokus på, at samværet mellem børn og bedsteforældre foregår på vilkår, der er til gavn for begge parter"

Vigtigt at beskytte relationen mellem børn og ældre
I dag er det stadig mere udbredt, at plejebørn anbringes i slægtspleje – ofte hos bedsteforældrene (7) – og forskning tyder på, at børnene trives bedre her end i andre former for plejefamilier (5, 6). Artiklen peger på, at det er vigtigt at holde fokus på, at samværet mellem børn og bedsteforældre foregår på vilkår, der er til gavn for begge parter. Som denne artikel påpeger, kan plejeansvaret blive så omfattende, at relationen belaster det ældre menneske i stedet for at gavne. Denne viden er relevant i alle situationer, hvor bedsteforældre spiller en central rolle i børneliv.


Læs mere om temaet 'Børn og bedsteforældre' her.


Kilder:

1. Glaser, K., Price, D., Di Gessa, G., Ribe, E., Stuchbury, R., & Tinker, A. (2013). Grandparenting in Europe: family policy and grandparents’ role in providing childcare. Grandparents Plus.

2. Buchanan, A., & Rotkirch, A. (2018). Twenty-first century grandparents: global perspectives on changing roles and consequences.

3. Sciplino, C., & Kinshott, M. (2019). Adult grandchildren’s perspectives on the grandparent-grandchild relationship from childhood to adulthood. Educational Gerontology, 45(2), 134-145.

4.Burn, K., & Szoeke, C. (2015). Is grandparenting a form of social engagement that benefits cognition in ageing?. Maturitas, 80(2), 122-125.

5. Hunt, J. (2018). Grandparents as substitute parents in the UK. Contemporary Social Science, 13(2), 175-186.

6. Washington, T., Wrenn, A., Kaye, H., Priester, M. A., Colombo, G., Carter, K., ... & Coakley, T. (2018). Psychosocial factors and behavioral health outcomes among children in Foster and Kinship care: A systematic review. Children and Youth Services Review, 90, 118-133.

7. Knudsen, L. & Egelund, T. (2011). Effekter af slægtspleje – slægtsanbragtes børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:20, København.

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Engelsk bog fra 2013, der inkluderer kvantitativt data flere europæiske lande heriblandt Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Bogen er en analyse af familiepolitikker og bedsteforældres rolle i forbindelse med børnepasning i Europa.

    Kilde 2: Litteraturgennemgang af 11 internationale og tværvidenskabelige studier i en specialudgave om bedsteforældre af magasinet Contemporary Social Science i 2018. Litteraturgennemgangen fokuserer på, hvordan rollen som bedsteforælder har ændret sig, og hvilke konsekvenser disse ændringer har for bedsteforældre og børnebørn.

    Kilde 3: Engelsk kvalitativt studie fra 2019, der inkluderer interviews med 10 22-24-årige unge, hvor de alle har en relation til mindst én nulevende bedsteforælder. Deltagerne blev stillet 20 spørgsmål, hvor interviewenes primære spørgsmål omhandlede kontakt og støtte i relationen mellem de unge og bedsteforælderen.

    Kilde 4: Litteraturgennemgang af 60 studier fra Australien 2014. Studiet undersøger, om dét at være bedsteforældre gavner kognitionen hos ældre, eller om det kan være en byrde for bedsteforældre at tage sig af deres børnebørn.

    Kilde 5: Britisk studie fra 2018, der gennemgår eksisterende ordninger for slægtspleje i Storbritannien - hvor hyppigt forekommende de er, og hvordan de har betydning for både børnebørnenes og bedsteforældrenes trivsel. 

    Kilde 6: Amerikansk systematisk review fra 2018 baseret på 40 studier. Reviewet undersøger sammenhængen mellem psykosocial trivisel og det at være barn i pleje (enten familiepleje eller slægtspleje). Studiet identificerer over 50 forskellige faktorer, der har betydning for plejebørns adfærdsmæssige trivsel - herunder plejefamiliens forældrestil og hvilken type pleje, som barnet er anbragt i.

    Kilde 7: Dansk undersøgelse fra 2011 der som den første af sin art i Danmark har undersøgt fænomenet slægtspleje. Undersøgelsen er baseret på svar fra 127 unge (15-24 år) der enten er eller har været i familie- eller slægspleje, samt på svar fra 196 plejeforældre, forældre eller kontaktpædagoger. Undersøgelsen er primært baseret på spørgeskemaundersøgelser og interviews.