Søndag, 01 marts 2020

Tabet af en bedsteforælder er mange børn og unges første møde med døden. Alligevel er det et tab, der ikke får ret meget opmærksomhed – hverken i den offentlige debat eller i forskningen. Denne artikel bringer hovedpointer fra nogle af de få, kvalitative studier om emnet.

Unsplash Unsplash

DETTE NYHEDSBREV ER STØTTET AF VELFÆRDS- OG FORSKNINGSFONDEN FOR PÆDAGOGER

Tab af bedsteforældre er en overset sorg i børneliv
I dag er mange bedsteforældre i Vesten friske og aktive længere end tidligere i historien og det indebærer et potentiale for tættere relationer over længere tid mellem børnebørn og bedsteforældre. Samtidig er familierne blevet mindre, og flere mødre er kommet på arbejdsmarkedet, og det skaber også grobund for mere intense bånd mellem bedsteforældre og børnebørn (1).

"I bestræbelsen på at støtte de sørgende forældre kan familiens netværk komme til at overse børnebørnenes sorg over at have mistet en bedsteforælder"

Tal fra Danmarks Statistik, 2018, viser, at kun 35% af hjemmeboende børn har alle deres bedsteforældre endnu. Børns oplevelse af at miste en bedsteforælder er altså et udbredt fænomen. Alligevel ser det ud til at gå under radaren – både i den offentlige debat og i forskningen (1,2,3). Ifølge forskerne skyldes det, at tabet af bedsteforældre betragtes som en ”naturlig” og forventelig begivenhed (1,2). Det kan medføre, at vi overser, hvad dette tab betyder for de pårørende (1). Pårørende børn har ofte ingen forhåndserfaring med at håndtere sorg, og de kan opleve, at stemningen i hjemmet bliver trykket, fordi deres forældre er tynget af sorg (1). I bestræbelsen på at støtte de sørgende forældre kan familiens netværk komme til at overse børnebørnenes sorg over at have mistet en bedsteforælder (1).

"Børn knytter sig ofte mest til deres mødres forældre, hvorfor særligt tabet af mormor kan være en ekstra hård oplevelse"

Jo tættere relation – jo større sorg
Børnebørns sorgreaktioner afhænger generelt af to forhold: for det første hvor tæt en relation barnet havde til den afdøde bedsteforælder, og for det andet hvor stor forandring tabet medfører i barnets hjem (3). Undersøgelser kan bekræfte en såkaldt ”matrilineær teori”: børn knytter sig ofte mest til deres mødres forældre, hvorfor særligt tabet af mormor kan være en ekstra hård oplevelse (2, 3). Det er ikke kun den følelsesmæssige afstand, der har vist sig at have betydning for hvor tætte bånd børnebørn knytter til deres bedsteforældre - også den geografiske afstand spiller en rolle (2,3). 

"Tabet af bedsteforældre kan have alvorlige følger for børnebørnene i de tilfælde, hvor bedsteforældrene falder bort, mens barnebarnet er spædt, eller når barnets mor reagerer særligt voldsomt på tabet af sin forælder"

Andre forhold, der knytter bånd mellem bedsteforældre og børnebørn, er, når de to generationer foretager sig ting sammen, og når bedsteforældrene træder aktivt ind i børneomsorgen i tilfælde af forældrenes skilsmisse (2). I de fleste tilfælde er tabet af bedsteforældre mindre smertefuldt og betydningsfuldt for børn end tabet af en forælder. Forskning tyder dog på, at tabet af bedsteforældre kan have alvorlige følger for børnebørnene i de tilfælde, hvor bedsteforældrene falder bort, mens barnebarnet er spædt, eller når barnets mor reagerer særligt voldsomt på tabet af sin forælder. Hos disse børnebørn ses en større forekomst af depression, angst og adfærdsforstyrrelser i ungdomsårene (2).

"Mange af de studerende, der aldrig havde nået at møde deres bedstefædre, reagerede på deres venners tendens til at tage deres bedsteforældre for givet"

Tabet af en bedstefar tidligt i barndommen
Et amerikansk studie fra 2018 stiller skarpt på unge kvindelige studerendes oplevelse af tabet af bedstefar under opvæksten. Mange af de studerende, der aldrig havde nået at møde deres bedstefædre, reagerede på deres venners tendens til at tage bedsteforældre for givet og ytrede vrede eller tristhed over at være blevet berøvet mulighed for at lære deres bedstefædre at kende. I de tilfælde, hvor familien skildrer bedstefaren som voldelig eller ubehagelig, udtrykker de unge intet ønske om at have kendt deres bedstefar (2).

De studerende, der mistede deres bedstefar i barndommen, i perioden fra 5-12-års alderen, havde svært ved at adskille egne minder fra familiens fortællinger. De havde ofte en tydelig erindring om bedstefarens sygdomsforløb og begravelse og huskede det som svært at se bedstefar syg eller opleve ham forandre personlighed, f.eks. i tilfælde af Alzheimers (2).

Unge børnebørns erindrede følelser fra barndommen:

  • Angst og traumatisering i forbindelse med bedstefars tilstand og sygdom
  • Chok og sorg, da de blev bevidste om dødsfaldet
  • Forvirring om hvad døden betyder
  • Skyld over egen opførsel overfor bedstefar, da han var i live (2)


Flere erindrer, at de følte sig forvirrede og udenfor i forløbet, især i de tilfælde hvor de ikke fik lov at se den døde eller deltage i begravelsen (2). Flere fortryder noget af det, de ikke gjorde eller ville ønske de havde gjort, dengang de var børn – f.eks. at de ikke gad besøge den syge bedsteforælder, fordi det var kedeligt. 

"Én ting, der virkelig generer mig ift. min bedstefars død er, at min mor ikke tog mig med til hans begravelse. Jeg synes min mor skulle have ladet mig være med til begravelsen. Ud over min onkel, så var han [morfar] den første gang jeg hørte om nogle der døde. Næste gang jeg stod i situationen var jeg 16 år og der skulle jeg håndtere min vens død. Jeg tror, at det havde været nemmere, hvis jeg havde været med til morfars begravelse."
Barnebarn (2)

Tabet af en bedstefar i teenageårene

I de tilfælde, hvor de studerende havde oplevet at miste en bedstefar i 13-19 års-alderen, er dagbogsnotater mere selvfokuserede. På dette alderstrin har flere en bedre erindring om relationen til deres bedstefar. Det er ofte kendetegnende for relationen mellem bedsteforældre og børnebørn, at den ændrer sig, når barnebarnet når denne fase: mange ældre og yngre gennemgår nogle grundlæggende fysiske og psykiske forandringer i hver deres livsfase og somme tider kan kontakten mellem generationerne ebbe ud og blive mere sporadisk (3). De 13-19-årige unge piger er gamle nok til at forstå tabet, men så tilpas unge, at pigerne sørger over, at bedstefaren ikke vil være en del af deres tilværelse og fremtidens større livsbegivenheder, som når de færdiggør uddannelse og bliver gift (2).

"Oplevelsen af sorg kan både påvirke og blive påvirket af den identitets- og forandringsproces, der finder sted i de tidlige ungdomsår"

Undersøgelsen viser også, at børnebørn i denne aldersfase tog mere aktiv del i familiens sorgproces, fordi de havde en større forståelse for, hvad det vil sige at dø (2). Mange studerende oplevede det som kritisk at miste deres bedstefar i teenageårene – en livsfase, der byder på udfordringer, som kan forstærke behovet for vejledning, eksempelvis fra en bedstefar (2). Oplevelsen af sorg både kan både påvirke og blive påvirket af den identitets- og forandringsproces, der finder sted i de tidlige ungdomsår (1).

Børnebørns liv og sorgproces efter tabet
Studiet af studerendes dagbogsnotater viser, at børnebørns sorg over tabet af en bedsteforælder kan fortsætte i lang tid (2). Sorgen kan trække ud, når savnet efter den døde er meget stort eller når dødsfaldet forbindes med følelser af uretfærdighed (2). Tabet kan både samle og splitte familien. De fleste bringes tættere sammen og stærke bånd bliver ofte stærkere i forbindelse med dødsfaldet, men der ses også tilfælde af, at svage bånd bliver svagere.

"Hele min familie blev splittet ad og mistede kontakten. Det var næsten som om, at min bedstemor havde været den lim, der holdt familien sammen"
Barnebarn (3)

Et voksent barnebarn ser tilbage og fortæller: ”Hele min familie blev splittet ad og mistede kontakten. Det var næsten som om, at min bedstemor havde været den lim, der holdt familien sammen” (3). I familier med svage familiebånd, kan børnebørnene være mere sårbare i sorgprocessen (3). Da børnebørn både påvirkes af selve tabet og af forældrenes reaktioner på at miste far eller mor, så må professionelle holde et fokus på at yde støtte på tværs af generationer – til både barnet og til barnebarnet i sorg, 3.

En sørgende ungs oplevelser og anbefalinger til sin omverden
Kaey kommer fra Holland og mistede sin bedstemor, da han var 16 år. Den hollandske professor i psykologi Margaret Stroebe har skrevet en forskningsartikel med afsæt i Kaeys historie som case. I denne artikel fortæller Kaey historien om dengang, han mistede sin bedstemor og giver samtidig gode råd til, hvordan omverdenen kan håndtere sorg hos børnebørn (1). Nedenfor kan du læse Kaeys råd, direkte oversat til dansk.

Kaeys råd til andre unge i sorg:

  • Søg efter noget, der distraherer dig fra sorgen
  • Værdsæt mindet
  • Du kan opleve en del konfrontationer efter dødsfaldet
  • Træk dig ikke for meget væk fra andre
  • Gør noget, du kan lide – tag pauser fra sorgen
  • Hjælp dine venner ved at fortælle dem, at du har brug for dem
  • Du finder ud af hvem dine venner er

Kaeys råd til venner til unge i sorg:

  • Hold jer ikke væk
  • Gå med til begravelsen
  • Glem ikke at du også kan more dig med din ven

Kaeys råd til lærere med elever i sorg:

  • Spørg eleven hvordan han/hun ønsker, at du skal håndtere den første skoledag efter begravelsen
  • Vær der for eleven – men giv også eleven plads
  • Tilbyd samtale om tabet, men pres ikke eleven
  • Skolen er en vigtig del af børns liv og sorg bør være noget, man kan tale om i skolen

Kaeys råd til forældre til unge i sorg:

  • Det er vigtigt at være sammen
  • Prøv at støtte hinanden så meget I kan
  • Træk jer ikke væk fra smerte og stærke følelser – bliv i følelserne
  • Udtryk jeres følelser
  • Det er naturligt at græde


 Kilder:

1. Westerink, D., & Stroebe, M. (2012). The death of a grandparent: Kaey's story. Bereavement Care, 31(1), 6-10.

2. Blinn-Pike, L., & McCaslin, B. (2018). College Granddaughters’ Memories and Emotions Related to Their Relationships With Their Deceased Grandfathers. OMEGA-Journal of Death and Dying, 77(4), 307-329.

3. Manoogian, M. M., Vandenbroeke, J., Ringering, A., Toray, T., & Cooley, E. (2018). Emerging Adults' Experiences of Grandparent Death. OMEGA-Journal of Death and Dying, 76(4), 351-372.


Læs også:

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Hollandsk studie fra 2012, der kombinerer en kort litteraturgennemgang af studier om tab af bedsteforældre med et interview med den 15-årige dreng Kaey, der som teenager har mistet sin bedstemor.

    Kilde 2: Amerikansk kvalitativt studie fra 2016 baseret på 35 dagbøger – ført af kvindelige studerende ml. 19 og 30 år (gennemsnitsalder: 21 år). De kvindelige studerende skulle skrive dagbog om tabet af en bedstefar. De studerende havde mistet deres bedstefar, da de var mellem 3 måneder og 20 år (gennemsnitsalder 11 år). Alle skulle skrive 20 dagbogsnotater på 1-2 sider. Dagbogsnotaterne blev kombineret med et demografisk survey.

    Kilde 3: Amerikansk kvalitativt studie fra 2018, der inkluderer 74 besvarelser fra universitetsstuderende om deres personlige og familiære oplevelser under og efter tabet af en bedsteforælder. Deltagerne i studiet blev bedt om at a) beskrive tabet af bedsteforælderen, b) forklare, hvordan deres liv havde ændret sig som konsekvens af tabet og c) beskrive, hvordan relationer med familiemedlemmer og venner potentielt var blevet påvirket af tabet af bedsteforælderen.