Børns vigtige relation til bedsteforældre

Søndag, 01 marts 2020

Når børn tilbringer meget tid sammen med deres bedsteforældre, har bedsteforældrene indflydelse på børnenes madvaner. Denne artikel sætter fokus på nyere fund i forskningen om bedsteforældres betydning for deres børnebørns ernæring.

Pexels Pexels

DETTE NYHEDSBREV ER STØTTET AF VELFÆRDS- OG FORSKNINGSFONDEN FOR PÆDAGOGER

Bedsteforældre kan fremme og hæmme sunde madvaner hos børnebørn
Da 50-60% af bedsteforældre i Danmark jævnligt passer deres børnebørn (1), er det interessant at se nærmere på, hvilken indflydelse, bedsteforældre har på deres børnebørns madvaner – især fordi ny forskning netop sætter dette spørgsmål under lup. Tendenserne er ikke entydige: nogle studier finder, at bedsteforældre støtter op om deres børnebørns sunde spisevaner f.eks. ved at servere sund mad, opmuntre børnene til at spise sundt og ved at involvere dem i madlavningen, mens andre studier viser, at bedsteforældre kan fremme mindre sunde madvaner hos deres børnebørn, f.eks. ved at give efter over for børnebørnenes lyst til usund mad eller ved at servere en uvarieret kost for børnene (2, 3).

"Bedsteforældre serverer oftere sund mad og drikke for piger end for drenge"

Piger får oftest serveret sund mad 
Bedsteforældre serverer oftere sund mad for piger end for drenge. Samtidig får yngre børnebørn oftere sunde mellemmåltider, mens ældre børnebørn i højere grad får serveret snacks med et stort indhold af salt og sukker. Der er altså forskel på hvilke mad- og drikkevarer, som bedsteforældre vælger at servere for deres børnebørn, og denne forskel hænger bl.a. sammen med børnebørnenes køn og alder (4).

Bedstemødre serverer oftere sund mad end bedstefædre
Bedsteforældres køn, alder og socioøkonomiske status, målt på uddannelse, beskæftigelse og indkomst, har også betydning for, hvilken mad og drikke de tilbyder deres børnebørn. Bedstemødre giver oftere deres børnebørn sunde madvarer end bedstefædre, mens yngre bedsteforældre serverer flere sunde snacks end ældre bedsteforældre. Desuden giver bedsteforældre med høj socioøkonomisk status hyppigere deres børnebørn sund mad end bedsteforældre med lav socioøkonomisk status (4).

"Bedsteforældrene oplever dét at forkæle deres børnebørn som en måde at udtrykke deres kærlighed og omsorg på"
 

Lækre snacks som udtryk for kærlighed og omsorg
Bedsteforældre forkæler deres børnebørn - enten med oplevelser, legetøj eller snacks. Det viser et kvalitativt studie, der undersøger, hvilken rolle snacks spiller for bedsteforældre, der regelmæssigt passer deres små børnebørn (5). Bedsteforældrene ser snacks som noget, børnebørnene ikke får så ofte, men de pointerer også, at en snack ikke behøver at være usund – det kan f.eks. være blåbær eller ost. Bedsteforældrene oplever dét at forkæle deres børnebørn som en måde at udtrykke deres kærlighed og omsorg på.

Det glæder bedsteforældrene, når de kan forkæle børnebørnene med fornøjelser, og nogle bedsteforældre føler også, at de har fået en ny chance for at give børnebørnene nogle oplevelser, som de ikke havde mulighed for at give deres egne børn (5). Nogle bedsteforældre mener, at det er et privilegie og en ret at forkæle deres børnebørn, og at dét at forkæle udgør en vigtig del af deres omsorgsrolle som bedsteforældre (6).

"Bedsteforældre har overvejende negativ indflydelse på børnebørns vægt"

De fleste bedsteforældre har øje for børnebørns sundhed
Bedsteforældre, der ikke har det primære ansvar for deres børnebørn og ikke passer børnene hver dag, fortæller, at det er i orden at være eftergivende over for børnenes madønsker, fordi det er begrænset, hvor stor betydning den mad, de serverer, har for barnets sundhed (7). Et andet studie finder dog, at bedsteforældre er bevidste om, at der skal være en balance mellem lysten til at ville forkæle børnebørnene og ansvaret for børnebørnenes sundhed (5). Alligevel finder et stort internationalt studie, at bedsteforældre har overvejende negativ indflydelse på børnebørns vægt (3).

Madvaner som årsag til uenighed og konflikt
Forældre og bedsteforældre er enige om, hvilke fødevarer der er usunde, men de er ikke enige om, hvor tit disse usunde mad- og drikkevarer må serveres for børnebørnene. Forældre giver udtryk for, at bedsteforældrene er eftergivende og overforkælende, mens bedsteforældre fortæller, at de kun somme tider forkæler børnene med snacks (6). Det konkluderer ét studie, mens andre studier finder, at det varierer fra familie til familie, hvorvidt forældre og bedsteforældre er enige om, hvad børnebørnene skal have at spise (2, 5). Når bedsteforældre passer børnebørn regelmæssigt, og forældre og bedsteforældre ikke er enige om, hvilken mad børnene skal have at spise, kan der opstå konflikter. Det kan f.eks. skabe konflikt, hvis bedsteforældre ikke overholder de regler, som forældrene har bestemt for barnets madvaner - eller hvis de ignorerer forældrenes bekymringer om barnets sundhed (2).

Anerkendelse kan løse potentielle konflikter
På trods af disse potentielle uenigheder, så udtrykker bedsteforældre dog også anerkendelse af, at forældrene har ansvaret for børnenes sundhed og autoriteten til at bestemme, hvilken mad børnene bliver præsenteret for. Hvis bedsteforældre udviser grundlæggende respekt for forældrenes kostvaner i hjemmet, så kan forældre bedre acceptere, når mormor eller farfar afviger lidt fra reglerne (6). Endelig ser vi, at nogle bedsteforældre, der undrer sig over børnefamiliernes spisevaner, samtidig udviser forståelse for, at tiden har ændret sig, og at småbørnsforældre i dag sandsynligvis er mere trætte og stressede, end dengang de selv havde små børn (7).

"Bedsteforældre og børnebørn opnår en tæt kontakt og nyder at være sammen om madlavningen"

Fælles madlavning skaber stærke relationer 
Selvom familiens madvaner kan være årsag til uenigheder og konflikt mellem forældre og bedsteforældre, så kan børn og bedsteforældres fælles madlavning styrke følelsen af fællesskab mellem de to generationer. I en evaluering af Hjerteforeningens projekt ”Børnebørnenes Madværksted”, hvor børn og bedsteforældre netop laver mad sammen, finder forskerne, at bedsteforældre og børnebørn opnår en tæt kontakt og nyder at være sammen om madlavningen. Nogle børn, der har deltaget i Børnebørnenes Madvaner, fortæller også, at de sætter pris på at gå til noget sammen med deres bedsteforældre (8). 

Betydning for praksis
Med afsæt i de udvalgte studier tyder forskningen altså på, at bedsteforældre, der jævnligt passer deres børnebørn, har indflydelse på børnebørnenes madvaner. Bedsteforældre kan altså ses som vigtige aktører, når det gælder børns sundhed og trivsel, og det bør overvejes, hvordan man i praksis kan involvere både forældre og bedsteforældre i en dialog om at skabe varierede madvaner hos børn.


Læs mere om temaet 'Børn og bedsteforældre' her.


Kilder:

1. Glaser, K., Price, D., Di Gessa, G., Ribe, E., Stuchbury, R., & Tinker, A. (2013). Grandparenting in Europe: family policy and grandparents’ role in providing childcare. Grandparents Plus.

2. Young, K. G., Duncanson, K., & Burrows, T. (2018). Influence of grandparents on the dietary intake of their 2–12‐year‐old grandchildren: A systematic review. Nutrition & dietetics, 75(3), 291-306.

3. Chambers, S. A., Rowa-Dewar, N., Radley, A., & Dobbie, F. (2017). A systematic review of grandpar-ents’ influence on grandchildren’s cancer risk factors. PloS one, 12(11), e0185420.

4. Jongenelis, M. I., Talati, Z., Morley, B., & Pratt, I. S. (2019). The role of grandparents as providers of food to their grandchildren. Appetite, 134, 78-85.

5. Pankhurst, M., Mehta, K., Matwiejczyk, L., Moores, C. J., Prichard, I., Mortimer, S., & Bell, L. (2019). Treats are a tool of the trade: an exploration of food treats among grandparents who provide informal childcare. Public health nutrition, 1-10.

6. Eli, K., Howell, K., Fisher, P. A., & Nowicka, P. (2016). A question of balance: Explaining differences between parental and grandparental perspectives on preschoolers' feeding and physical activity. Social Science & Medicine, 154, 28-35.

7. Rogers, E., Bell, L., & Mehta, K. (2019). Exploring the Role of Grandparents in the Feeding of Grandchildren Aged 1–5 Years. Journal of nutrition education and behavior, 51(3), 300-306.

8. Bjørnsbo, K. S., Hein, A., & Beck, A. M. (2019). Overgange på tværs af generationer: et projekt om mad og måltider. Gerontologi, 2(35), 22-25.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Bog fra 2013, der inkluderer kvantitativ data fra flere europæiske lande, heriblandt Belgien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Bogen er en analyse af familiepolitikker og bedsteforældres rolle i forbindelse med børnepasning i Europa.

    Kilde 2: Systematisk review fra 2018 baseret på 16 internationale studier udgivet mellem 2007 og 2016. Reviewet undersøger, hvordan bedsteforældre, der passer deres 2-12-årige børnebørn, påvirker børnenes madindtag, madvaner og vægtstatus.

    Kilde 3: Systematisk review fra 2017 baseret på 56 internationale studier. Reviewet undersøger, hvordan bedsteforældre påvirker børnebørns risikofaktorer for at udvikle kræft, herunder rygning, kost, vægtstatus og fysisk aktivitet.

    Kilde 4: Australsk tværsnitsstudie fra 2019. Studiet er baseret på svar fra 1076 bedsteforældre, der passer mindst ét barnebarn i alderen 3-14 år mindst 3 timer om ugen. Studiet undersøger, hvilke faktorer, der kan være med til at bestemme, hvilke fødevarer bedsteforældre serverer for deres børnebørn.

    Kilde 5: Australsk kvalitativt studie fra 2019, der inkluderer interviews og fokusgrupper med 12 bedsteforældre. Studiet undersøger, hvilken betydning det har for bedsteforældre at servere snacks for deres 1-5-årige børnebørn.

    Kilde 6: Internationalt kvalitativt studie, der inkluderer interviews med 22 forældre og 27 bedsteforældre fra 16 amerikanske familier med børn i alderen 3-5 år. Studiet undersøger forskellen på forældres og bedsteforældres perspektiver på førskolebørns kost og fysiske aktivitet.

    Kilde 7: Australsk kvalitativt studie, der inkluderer interviews med 9 bedstemødre og 2 bedstefædre. Studiet undersøger bedsteforældrenes rolle for 1-5-årige børnebørns madvaner.

    Kilde 8: Evaluering af Hjerteforeningens projekt 'Børnebørnenes Madværksted', hvor 180 børnebørn og 183 bedsteforældre afprøver madværkstederne. Evalueringen bygger på observationer og fokusgruppeinterviews.

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev