Tirsdag, 22 maj 2018

Fysisk aktivitet er afgørende for børns sundhed og trivsel, og børn skal helst røre sig mindst én time om dagen – men langt fra alle børn og unge får bevæget sig nok. Hvordan får vi motiveret flere børn – og særligt de mest inaktive børn og unge – til at bevæge sig mere? Her spiller både pædagoger, lærere og skolens fysiske arealer en særlig rolle. Center for Børneliv giver her et indblik i den nyeste, nordiske forskning på området.

Anna Samoylova, Unsplash Anna Samoylova, Unsplash

Fysisk aktivitet har betydning for børns mentale trivsel og muligheder for læring og reducerer også risikoen for at udvikle overvægt og diverse livsstilssygdomme senere i livet. Børn og unge i alderen 6-15 år bruger størstedelen af deres vågne timer i skolen. Efter folkeskolereformen (2014) er skoledagen blevet længere for mange børn, og samtidig er der kommet større et fokus på, at børn og unge skal røre sig mere i løbet af skoledagen – men hvordan gøres dette bedst? Hvilke faktorer er afgørende for, at børn får rørt sig i skolen? Og hvordan får vi motiveret de mest inaktive børn til at røre sig mere?

Piger mindre aktive end drenge
Et svensk studie fra 2014 (1) har undersøgt, hvordan udearealerne på fire forskellige skoler har indflydelse på graden af fysisk aktivitet i løbet af dagen for elever i 2., 5. og 8. klasse. Vi ved fra tidligere studier, at drenge generelt rører sig mere end piger, og at graden af fysisk aktivitet falder med alderen for begge køn. Det samme gjorde sig gældende i denne undersøgelse, hvor 93% af eleverne i 2. klasse, 51% af eleverne i 5. klasse men kun 5% af eleverne i 8. klasse fik rørt sig de anbefalede 60 minutter i løbet af skoledagen. Dog kan skolens udendørsmiljø bidrage til, at børn og unge får rørt sig mere i løbet af skoledagen.

"Etablering af udvidede boldområder og grønne, skovlignende udeområder kan motivere flere børn til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen."

Legepladsens indretning er afgørende
I studiet er det også tydeligt, at drengene generelt er mere fysisk aktive end pigerne i løbet af skoledagen (1). Det er især på boldbanerne, at drengene får rørt sig mest – men det samme gør sig ikke gældende for pigerne. Dog får pigerne oftere rørt sig mere på legepladsens grønne områder. Dette blev især understreget ved, at pigerne i 2. klasse, på én af de fire skoler hvor legepladsen stødte op til et skovområde, var langt mere fysisk aktive, end pigerne på de tre andre skoler. Forskerne bag studiet anbefaler derfor, at etableringen af udvidede boldområder (med kunstgræs så de også kan bruges om vinteren) og grønne, skovlignende udeområder kan motivere flere børn til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen.

Børn mest aktive ved fri udendørs leg
Et senere studie har undersøgt, om de samme børn (2., 5. og 8.-klasseselever) var mest fysisk aktive i idrætsundervisningen, eller når der var frie rammer til fysisk udfoldelse – henholdsvis indendørs og udendørs (2). Studiet viste, at eleverne generelt er mest fysisk aktive, når de er uden døre – både i frikvartererne, men også i idrætsundervisningen. For de yngre elever er fri udendørs leg den største kilde til fysisk aktivitet. Det samme gør sig dog ikke gældende for eleverne i 8. klasse, der ikke får rørt sig nær så meget som de yngre elever. Dog er de ældre elever langt mere fysisk aktive, når idrætsundervisningen foregår udendørs – hvorfor forskerne anbefaler, at der bør fokuseres mere på udendørs idrætsundervisning, især for elever på de højere klassetrin (2).

børn der leger udenfor version 2
norden.org

Men hvad med de mindst aktive børn?
Fordi fysisk aktivitet bliver set som meget afgørende for børns sundhed og trivsel, er der i de seneste år kommet mange forskningsmæssige bud på, hvordan man kan øge børns fysiske aktivitet i løbet af skoledagen, eksempelvis via interventioner. Andre studier har dog stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt diverse interventioner gavner alle børn lige meget – eller om de i højere grad blot skaber flere muligheder for de børn, der i forvejen er mest fysisk aktive (3). For hvordan når vi de mindst aktive børn? Og hvordan oplever disse børn selv frikvarteret og fysisk udfoldelse generelt? Det har et nyere dansk studie undersøgt.

Klassen som et trygt rum
Et kvalitativt dansk studie fra 2015 har undersøgt, hvordan en række elever, herunder både fysisk inaktive og fysisk aktive børn i alderen 11-12 år, oplever skolens frikvarter og fysisk udfoldelse i skolen generelt (3). Størstedelen af de mest inaktive elever var piger, hvoraf de fleste helst ville bruge frikvarteret indendørs sammen med deres venner og veninder. Da forskerne spurgte eleverne, hvorfor de foretrak det sådan, gav eleverne flere grunde. De fleste beskriver klasselokalet som et ’hyggeligt’ og ’trygt’ rum, hvor man ikke bliver forstyrret af andre.

Utilfredshed med egen krop
En anden afgørende grund, som især ses blandt de mindst aktive piger er, at de ikke er tilfredse med deres kroppe, og at de er meget bevidste om, at de ikke lever op til de gængse skønhedsidealer. Disse tanker er medvirkende til, at disse piger ofte fravælger aktiviteter, hvor fysisk udfoldelse og konkurrence indgår. I stedet vil pigerne hellere bruge tiden på at spille computerspil, læse bøger, tegne, høre musik eller snakke med veninderne. For andre elever blev valget om at blive inden døre ofte forsvaret med træthed, eller det at have ondt i hovedet, kvalme eller lignende (3).

"For at motivere de mere fysisk inaktive børn til mere bevægelse, handler det om at styrke elevernes selvværd og kropsbillede – eksempelvis igennem idrætsundervisningen."

De sociale relationer er afgørende
Generelt fremgår det, at de sociale relationer som børnene indgår i, er meget bestemmende for, hvad de ender med at foretage sig i frikvarteret. Ofte er eleverne sammen med udvalgte ”bedstevenner”, og gør de samme ting som dem. Dog kan vennerne også opmuntre hinanden til at prøve nye ting. Eksempelvis fortalte en dreng, at en af vennerne havde opfordret ham til at spille fodbold – hvilket han efterfølgende var blevet vild med (3). Generelt følte de mindre fysisk aktive elever sig ikke alene, men havde gode relationer, som de støttede sig op ad.

Bedre selvtillid og flere lærerstyrede aktiviteter
Tidligere i denne artikel beskrev vi, hvordan børn var mest fysisk aktive, når de fik mulighed for fri udendørs leg. Men for den gruppe af børn, der ikke føler, at de passer ind, kan det være sværere at turde kaste sig ud i fælles fysisk leg. Med baggrund i børnenes egne fortællinger konkluderer forskerne, at det ikke altid giver mening at tro, at alle børn kan og vil det samme (3). For at motivere de mere fysisk inaktive børn til mere bevægelse, handler det, ifølge forskerne, især om at styrke disse elevers selvværd og kropsbillede – eksempelvis igennem idrætsundervisningen. Derudover kan det være, at man ligeledes skal se klasseværelset og skolens øvrige indendørsfaciliteter som et rum for anderledes fysisk udfoldelse. Sluttelig kan lærerstyrede aktiviteter og aktiviteter, der ikke er præget af konkurrence være en måde, hvorpå disse elever bliver mere motiverede til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen. 


Kilder:

1. Pagels, P., Raustorp, A., De Leon, A. P., Mårtensson, F., Kylin, M., & Boldemann, C. (2014). A repeated measurement study investigating the impact of school outdoor environment upon physical activity across ages and seasons in Swedish second, fifth and eighth graders. BMC Public Health, 14(1), 803.
2. Pagels, P., Raustorp, A., Guban, P., Fröberg, A., & Boldemann, C. (2016). Compulsory School In-and Outdoors—Implications for School Children’s Physical Activity and Health during One Academic Year. International journal of environmental research and public health, 13(7), 699.
3. Pawlowski, C. S., Andersen, H. B., Tjørnhøj-Thomsen, T., Troelsen, J., & Schipperijn, J. (2015). Space, body, time and relationship experiences of recess physical activity: a qualitative case study among the least physical active schoolchildren. BMC public health, 16(1), 16.


LÆS OGSÅ:

 

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Kvantitativt svensk studie fra 2014 af forsker i sundhedsvidenskab, Peter Pagels (Linnéuniversitetet), med flere. Undersøgelsen har undersøgt graden af fysisk aktivitet blandt 196 elever fra fire forskellige folkeskoler i Sverige. De deltagende elever gik i 2., 5. og 8. klasse, og var mellem 7-14 år gamle. De fire skoler blev udvalgt fordi de var forskellige i forhold til beliggenhed og udendørsarealer. To af skolerne lå i mindre kommuner (midtøst-Sverige), de to øvrige skoler lå i mellemstore byer (sydøst-Sverige). Graden af fysisk aktivitet blev mål ved hjælp af accellerometre som eleverne skulle bære fem skoledage i træk. Et accellerometer måler graden af fysisk aktivitet via hastighed i bevægelser. Yderligere brugte forskerne kort til at notere hvor børnene befandt sig på udearealerne. Faktorer som årstid, vejr og udearealernes indretning blev også medtaget i undersøgelsen.

    Kilde 2: Kvantitativt svensk studie fra 2016 af forsker i sundhedsvidenskab, Peter Pagels (Linnéuniversitetet), med flere. Studiet baserer sig på den samme undersøgelse som Kilde 1 (se ovenfor).

    Kilde 3: Kvalitativt dansk studie fra 2015 af forsker i sundhedsfremme, Charlotte Skau Pawlowski (Syddansk Universitet). Studiet bygger på feltarbejde foretaget på en dansk folkeskole. 37 5.-klasses elever (11-12 år) blev inddelt i fire grupper alt efter graden af fysisk aktivitet pr. dag. Otte af de mindst aktive elever deltog i undersøgelsen (heraf seks piger). For at undgå stigmatisering deltog også otte af de mest aktive elever i undersøgelsen.