Mandag, 03 august 2020

Angst kan være en udfordring for børn i skolen, fordi den kan spænde ben for deres trivsel, læring og deltagelse i skoleaktiviteter. Denne artikel stiller skarpt på, hvordan angst kommer til udtryk i skolen, og hvordan angst og bekymring kan påvirke børns skoleliv.

Foto: Unsplash Foto: Unsplash

DETTE NYHEDSBREV ER STØTTET AF VELFÆRDS- OG FORSKNINGSFONDEN FOR PÆDAGOGER

Symptomer på angst i skolen
Når børn har angst, følger den typisk også med i skolen. Social angst kommer til udtryk ved generthed eller tilbagetrækning, og børn med social angst frygter blandt andet at blive opfattet som akavede, eller at andre børn vil grine af dem. Generaliseret angst kan komme til udtryk ved perfektionisme, eller når børn fokuserer mere på deres fejl end deres successer i skolen. Denne form for angst ses særligt hos børn, der er bange for ikke at slå til i skolen. Når børn derimod ikke vil i skole, fordi de f.eks. er bange for, at der skal ske deres familie noget, mens de er i skole, kan det være et tegn på separationsangst (1).

"Børn med skolevægring ønsker som regel at være hjemme og kan lade som om, at de er syge, så de ikke behøver at tage i skole"

Når børn er bange for at gå i skole
Når man taler om børns fravær i skolen, kan man skelne mellem skolevægring og ikke-godkendt skolefravær. Forskellen er, at børn med ikke-godkendt skolefravær ikke vil i skole, mens børn med skolevægring er bange for at gå i skole. Skolevægring ses oftest hos børn i første klasse og blandt 10-11-årige børn, men det kan starte når som helst. Børn med skolevægring ønsker som regel at være hjemme og kan lade som om, at de er syge, så de ikke behøver at tage i skole (2). Der ses en sammenhæng mellem ikke-godkendt skolefravær og hvilken som helst form for angst, men særligt generaliseret angst og social angst. Samtidigt er det social angst, separationsangst og generaliseret angst hos børn, der oftest medfører skolevægring (3).

"Når børn har et højt niveau af angst og mange bekymringer, kan det føre til, at børn klarer sig dårligere i skolen"

Angst og bekymring kan spænde ben for børns faglighed
Hvis børn har et stort fravær fra skolen eller har svært ved at præstere i skolen pga. angst, kan det have konsekvenser for deres faglighed og læring (1, 3). Forskning finder, at når børn har et højt niveau af angst, men få bekymringer er der en tendens til, at de præsterer bedre i læsning, skrivning og matematik. Det samme studie finder, at et højt niveau af angst og mange bekymringer kan føre til, at børn klarer sig dårligere i skolen. Det tyder altså på, at det er samspillet mellem børns angst og bekymringer, der har betydning for barnets faglige formåen (4).

 

"Det er en god idé at undgå særaftaler om, at det er i orden ikke række hånden op i timerne eller svare på spørgsmål"
Sonja Breinholst, leder af Center for Angst ved Københavns Universitet

 

Sådan hjælper du børn med angst som lærer eller pædagog
Hvordan kan man som lærer støtte op om børn med angst i skolen? Det har Center for Børneliv spurgt leder af Center for Angst ved Københavns Universitet Sonja Breinholst om. Sonja Breinholst peger på, at det er vigtigt, at voksne ikke vedligeholder børns angst ved at beskytte dem fra de situationer, som børn finder ubehagelige. Det er f.eks. en god idé at undgå særaftaler om, at det er i orden ikke række hånden op i timerne eller svare på spørgsmål. Samtidig kan man hjælpe børnene ved at lave en plan sammen med dem for, hvordan de skridt for skridt kan blive eksponeret for skolesituationer, som de er bange for (5).


"Særligt prøver og tests oplever børn som et stressende element i skolen"

 

Ikke-angste børn føler også et pres for at præstere i skolen
Det er ikke kun børn med angst, der føler sig pressede af egne og andres forventninger til deres skolepræstationer. Ifølge Børns Vilkår fortæller børn og unge om et presset hverdagsliv, hvor mange krav og forventninger skal opfyldes, og mange oplever, at det kun er acceptabelt med toppræstationer i skolen (6).

Det samme gør sig gældende for 7-11-årige amerikanske børn, der fortæller, at de føler sig pressede af vanskelige øvelser i klasserummet og svære lektier. Særligt prøver og tests oplever børn som et stressende element i skolen. Børn oplever både et indre og ydre pres, hvor de gerne vil leve op til deres egne forventninger, samtidig med at de føler sig pressede af skolen. Det er især i situationer, hvor børn skal præstere – f.eks. ved at øve sig på skuespil, konkurrere i idræt eller ved mundtlige fremlæggelser, at de føler et stort forventningspres (7).

Børn og forældres forventninger kan føre til bekymringer
Hvis børn forventer at klare sig dårligt i matematik eller læsning og samtidig med, at de oplever, at det er vigtigt at være dygtig til det, kan det medføre flere bekymringer. Derudover kan forældres vurdering af børns præstationer i skolen også påvirke børnenes grad af bekymringer. Hvis børn opfatter, at deres forældre mener, at det er vigtigt at være dygtig til læsning og matematik, samtidig med at børnene oplever, at de har svært ved at præstere, kan det øge deres bekymringsniveau og påvirke deres trivsel (8).


Læs mere om temaet 'Børn, angst og bekymring' her.


Kilder: 

1. Fernandez, S. (2017). Anxiety disorders in childhood and adolescence: a primary care approach. Pediatric Annals, 46(6), e213-e216.

2. Sundhed.dk - Skolevægring

3. Finning, K., Ukoumunne, O. C., Ford, T., Danielson‐Waters, E., Shaw, L., Romero De Jager, I., ... & Moore, D. A. (2019). The association between anxiety and poor attendance at school – a systematic review. Child and adolescent mental health, 24(3), 205-216.

4. Castagna, P. J., Calamia, M., & Davis III, T. E. (2019). Can worry and physiological anxiety uniquely predict children and adolescents’ academic achievement and intelligence?. Applied Neuropsychology: Child, 1-12.

5. Skriftligt interview med leder for Center for Angst ved Psykologisk Institut, Københavns Universitet, Sonja Breinholst, af Center for Børneliv.

6. Press og Stress – Krop, køn og digital adfærd. Hvordan mindsker vi presset på børn og unge? Børns Vilkår, 2020

7. Cheetham‐Blake, T. J., Family, H. E., & Turner‐Cobb, J. M. (2019). ‘Every day I worry about something’: A qualitative exploration of children’s experiences of stress and coping. British journal of health psychology, 24(4), 931-952.

8. Lauermann, F., Eccles, J. S., & Pekrun, R. (2017). Why do children worry about their academic achievement? An expectancy-value perspective on elementary students’ worries about their mathematics and reading performance. ZDM, 49(3), 339-354.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Ekspertudtalelse af børnelæge Sabrina Fernandez. Artiklen er en vejledningsartikel til andre børnelæger og er udgivet i Pediatric Annals i 2017.

    Kilde 2: Sundhed.dk: Oversigtstekst om skolevægring i Patienthåndbogen på Sundhed.dk. Skrevet af speciallæge Kim Kristensen og sidst opdateret 17. december 2019.

    Kilde 3: Systematisk review af 11 studier fra 2019. Studiet undersøger sammenhængen mellem angst og dårlig skoledeltagelse.

    Kilde 4: Amerikansk tværsnitsstudie fra 2019. Studiet undersøger om bekymring og angst kan forudsige børns og unges akademiske formåen og intelligens.

     Kilde 5: Skriftligt interview med leder for Center for Angst ved Psykologisk Institut, Københavns Universitet Sonja Breinsholst.

    Kilde 6: Rapport fra Børns Vilkår om Pres og stress - Krop, køn og digital adfærd fra 2020.

    Kilde 7: Amerikansk kvalitativt studie fra 2019. Studiet undersøger børns oplevelser af stress og coping ved interviews med 38 7-11-årige børn.

    Kilde 8: Amerikansk tværsnitsstudie fra 2017. Studiet undersøger om forventninger om og vurderinger af matematik og læsning påvirker børns bekymringer om deres faglige præstation. Studiet baserer sig på data fra 805 3., 4., og 6. klasseelever.