iStock
Af Julie Ellesøe Jespersen og Ida Storm
4 oktober 2016
Delebørn lever i dobbelt-loops
Den psykologiske forsker Anja Marschall har i sin afhandling fra 2014 sat fokus på delebørns erfaringer med et hverdagsliv i to hjem (1). Marschall ser på børnenes oplevelser af det, hun kalder livet i ”dobbelt-loops”. At bo hos mor er ét loop med egen rytme, regler og rutiner – og livet hos far er et andet loop - ofte med andre måder at være familie på. Mange tidligere studier har fokuseret på, hvilke problemer deleordninger kan medføre, når mor og far er i konflikt. Få har dog undersøgt, hvordan børn oplever at leve i to hjem, når begge forældre lever fint med deleordningen (1). Med Marschalls studie har vi fået et nuanceret indblik i delebørns almindelige hverdagsliv; et liv, der ikke er præget af forældrekonflikter, men af de praktiske og følelsesmæssige livsomstændigheder, som børnene hver dag navigerer i.
"Noget så basalt, som at man må få mælk til aftensmaden hos far, men ikke hos mor, fremhæver nogle børn som frustrerende skift i en hverdag, der ellers bare skal hænge sammen."
Sammenhæng i hverdagen
For mange delebørn handler hverdagen om at få skabt en sammenhæng mellem to hjem. Nogle af børnene i undersøgelsen giver udtryk for, at de mange skift mellem mor og far er svære. Noget så basalt, som at mælk er tilladt til aftensmaden hos far, men ikke hos mor, kan være frustrerende for børnene. På trods af de mange skift er mange af børnene i undersøgelsen gode til at indrette sig efter de omgivelser, de befinder sig i samt regler og rammer i de to hjem. Hvis forskellene bliver for store, kan dette dog føre til spændinger og konflikter.
Børn yder også omsorg
Når far og mor bryder op, kan der ske skift i måden familien drager omsorg for hinanden på. Anja Marschall finder i sin undersøgelse, at børnene får omsorg fra deres forældre - men også, at børnene selv drager omsorg for forældrene; både i hverdagen, men særligt når forældrene giver udtryk for at være kede af det eller have det svært. Børn drager også omsorg for hinanden, hvis én søskende eksempelvis kan mærke, at den anden er ked af det. På den måde bliver omsorg gensidigt; den kan gå på kryds og tværs mellem børn og voksne.
Yadid Levy/Norden.org
At sætte ”kroge” i hinanden
Savn er et levevilkår for børn i deleordninger. Undersøgelsen viste, at når barnet var hos den ene forælder, savnede det ofte den anden forælder og omvendt. Derfor udvikler børn særlige ”strategier” for at håndtere savnet af den anden forælder. At tage forbi mor for at gå med hunden, selvom det egentlig er fars uge, eller at glemme noget vigtigt, f.eks. en skolebog eller gymnastiktøj, så man er nødt til at tage forbi den anden forælder, er eksempler på sådanne strategier. Marschall kalder det at ”sætte kroge i hinanden”. Man forbinder sig med dén, man savner, så man ikke længere føler sig adskilt – og det kan endda gøres, uden at man fysisk er sammen. En pige beskrev eksempelvis, hvordan hun hver aften sendte sin mor en godnat-sms. Således satte hun en virtuel ”krog” i sin mor, og dét gav pigen ro inden hun skulle sove.
"Nogle forældre kompenserer for dette savn ved at have en ambition om at være ekstra meget sammen, når børnene endelig er hos dem."
Intenst samvær
Også skilte forældre oplever savn som en del af hverdagen, da mange af forældrene i undersøgelsen må vænne sig til kun at se børnene hver anden uge. Nogle forældre kompenserer for dette savn ved at være ekstra meget sammen med børnene, når de har samvær. En pige fortæller, hvordan hun om morgenen, inden hun skal i skole, sidder tæt op ad sin far i sofaen, mens han læser et par sider op af Harry Potter. Når man ikke ses hverdag, får sådanne stunder en ny betydning for både børn og forældre, men for nogle børn kan dette også blive for overvældende. For børnene handler det nemlig også om bare at være – ikke om altid at skulle noget specielt.
Støt op om det barnet allerede gør
Marschalls undersøgelse finder, at børn indretter sig efter situationen, men samtidig også reagerer på følelser af savn og længsel. Dette gør de blandt andet ved at udvikle forskellige strategier for at se den ene forælder, selvom de bor hos den anden. Forældre kan støtte op om de handlinger, som børn foretager for at skabe sammenhæng i et liv i ”dobbelt-loops”. Det handler om at hjælpe børnene med at skabe kontinuitet i hverdagen og med at håndtere savnet af den fraværende forælder – uden at det bliver tabu. Dette kan gøre det lettere for børn at finde deres egne ben i tilværelsen med to hjem.
Klik her for at læse om andre forskningsprojekter om skilsmissebørn:
- om risici og muligheder for trivsel efter skilsmissen
- om skilsmissens betydning for børns mentale trivsel
- om søskendes betydning
- om hvordan kommunikationskurser kan forebygge brud
