Sverige modtog i 2015 over 20% af de uledsagede asylbørn, der kom til Europa. Lærerstuderende og forskere undrer sig over, at Sverige er mere optaget af børnenes boligforhold end af deres uddannelsesvilkår. Lærerne er nemlig ikke rustede til interkulturel undervisning, men mangler både kulturindsigt og praktisk erfaring.

EU/ECHO Pierre Prakash/Flickr.com EU/ECHO Pierre Prakash/Flickr.com

Af Ida Storm
1 juli 2016 

Gennem de sidste 10 år er antallet af uledsagede børn, der søger asyl i Sverige, steget fra 400 børn i 2004-2005 til over 7000 børn i 2014. Svenskerne udgør mindre end 2% af den europæiske befolkning, men landet modtager over 20% af de asylbørn, der kommer til EU. Op mod 80% af disse børn er drenge i alderen 14-17 år, og de kommer oftest fra Afghanistan, Somalia, Syrien og Eritrea. Forskerne Oleg Popov og Erik Sturreson underviser på den svenske læreruddannelse og stiller i deres artikel fra 2015 skarpt på de udfordringer, som lærere i det svenske skolesystem støder på i mødet med asyl- og indvandrerbørn i folkeskolen.

Lærere mangler viden om interkulturel pædagogik

I Sverige følger yngre asylbørn forberedende undervisning, mens de samtidig går i almindelig folkeskole. Interkulturel uddannelse har længe været et fag på den svenske læreruddannelse – et fag, der dog i højere grad har været baseret på teori end på praksis, da det stadig er et fåtal af de lærerstuderende, der har kontakt med asylbørn. Flere og flere lærere vil dog have behov for viden om hvordan de håndterer denne nye kulturelle alsidighed i deres pædagogiske praksis. Desuden kritiserer forskerne bag artiklen læreruddannelsen for at undervisning i interkulturel kompetence foregår separat– selvom denne viden må være relevant for undervisning i alle fag.

 

"Børnene følte sig afsondret fra svenskerne og det svenske samfund og ønskede at komme tættere på en by, hvor de kunne `lave noget efter skole`."

 

Set med børnenes øjne

Popov og Sturreson henviser til et casestudie fra 2011, der skildrer seks uledsagede unges syn på et introducerende uddannelsesforløb i Nordsverige. Dette studie viste, at børnene var uvant med gruppe- og samarbejde og at det var nyt for dem at skulle tage medansvar for egen læring. Overraskende nok var det de børn med bedst uddannelsesbaggrund, der havde flest konflikter og vanskeligheder i mødet med svenske undervisningsformer. Generelt foretrak børnene i casestudiet tydelige vurderinger af deres indsatser i form af karakterer – frem for selvrefleksionsøvelser og vejledning. Børnene følte sig afsondret fra svenskerne og det svenske samfund og ønskede at komme tættere på en by, hvor de kunne ”lave noget efter skole” og indgå i samfundet. I den forlængelse var børnene var mere optagede af at lære svensk end af andre fag.

Set med de lærerstuderendes øjne

De lærerstuderende mangler praktiske kompetencer i at undervise børn med forskellig kulturel baggrund. De savner blandt andet viden om afghansk og somalisk kultur, herunder sociale rammer og regler, når det gælder måltider, toiletbesøg, boligforhold og almindelig høflighed. Også de tætte familiebånd og familiestrukturer, hvor faderen dominerer, var fremmede for de svenske lærerstuderende. De så et behov for at bygge bro mellem den skolekultur, som asylbørnene kendte fra hjemlandet, og den svenske dialogbaserede og ligestillede undervisningskultur.

 

"Uledsagede børn udvikler en `undskyldnings-identitet`, hvor børnene slipper afsted med at komme for sent, pjække eller tage let på skolearbejdet, fordi lærerne har ondt af dem."

 

Lang vej til et arbejdsliv

De lærerstuderende så en risiko for, at de uledsagede børns lange udsigter til lønnet arbejde kunne tage modet fra dem i skolen, da det ofte kræver gennemførelse af op mod ti års skolegang fra de ankommer til landet, før de uledsagede børn kan kvalificere sig til et arbejdsliv. Dog så de lærerstuderende også, at de fleste uledsagede børn havde tradition for at tage én dag ad gangen hvilket muligvis gjorde det lettere for dem at acceptere disse fremtidsudsigter.

Medlidenhed skader de uledsagede børn

Forskerne ser en generel konflikt mellem de lærerstuderendes medfølelse med de uledsagede børn og disse børns forventninger om og behov for klart pædagogisk lederskab og lærerautoritet. De ser en tendens til, at mange uledsagede børn udvikler en ”undskyldnings-identitet”, hvor børnene slipper afsted med at komme for sent, pjække eller tage let på skolearbejdet, fordi lærerne har ondt af dem og holder hånden over dem.

Sport og netværk skaber integration

De studerende så sportsaktiviteter som effektive midler til fremme af integration og kunne nævne mange gode initiativer på dette område. Dog var erfaringen også, at sportsaktiviteter appellerede mere til drenge end til piger. De lærerstuderende foreslog også deltagelse i frivillige støttenetværk, som kunne tilbyde fritidsaktiviteter til uledsagede børn. Et netværk, der støtter sprogudvikling på svensk, findes allerede online (www.stockholm.se/svenskcoach), men forskerne sætter spørgsmålstegn ved, om onlinekontakten kan være med til at forstærke børnenes følelse af at være fremmedgjorte.

 

"Det undrer forskerne, at der i samfundet er mere fokus på at sikre de uledsagede børns boligforhold end på at sikre deres uddannelse og udvikling."

 

Mod nye identiteter

De uledsagede børns oplevelse af social isolation fra det øvrige samfund resulterer som nævnt i en fremmedgjort identitet, der udgør en barriere for integration. Spørgsmålet er, hvordan de uledsagede børn kan støttes i udviklingen af nye og andre identitetsformer? Det undrer forskerne, at der i samfundet er mere fokus på at sikre de uledsagede børns boligforhold end på at sikre deres uddannelse og udvikling. De lærerstuderende erkender, at de mangler praktisk erfaring og viden om interkulturel undervisning. Kunsten er at balancere empati og støtte med et stærkt, pædagogisk lederskab. Det kræver, at interkulturel undervisning må opprioriteres – inden for alle fag på læreruddannelsen, i forskningen og på politisk niveau.


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om flygtningebørn:

  • om flygtningebørns manglende sundhedsundersøgelser og vacciner 
  • om hvor skadeligt det er for børnefamilier at vente på asyl 
  • om uledsagede flygtningebørns særlige situationer
  • om retraumatisering - når børn "arver" forældres traumer
  • om norsk forskning der viser, at en god modtagelse forbedrer disse børns fremtidsudsigter
  • om betydningen af psykoedukation og sandterapi til flygtningebørn og familier

Kilder:

1. Popov, Oleg, Erik Sturesson 2015: "Facing the pedagogical challenge of teaching unaccompanied refugee children in the Swedish school system". Problems of Education in the 21st Century, 64: 66-74

 

  • Faktaboks:

    Svensk studie om uddannelse fra 2015 af seniorlektor ved Afdeling for Videnskab og Matematisk Uddannelse, Oleg Popov og lektor ved Umeå Universitet, Erik Sturesson. Studiet er baseret på to dataindsamlinger: 1) casestudie af undervisning til 6 nyankomne og uledsagede asylbørn fra Afghanistan og Somalia i alderen 16-17 år med varierende uddannelsesbaggrund. Data blev hovedsageligt indsamlet via interview (Carlsson 2011), 2) 300 lærerstuderendes perspektiver på at undervise asylbørn indsamlet af underviserne ved hjælp af noteteknik gennem fire år.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev