Voksnes forestillinger om leg sætter rammerne for, hvordan vi udformer legepladser. Forskellige legepladser viser sig at invitere børn til forskellige former for leg - oftest til kropslig leg, sommetider til fantasileg og mere sjældent til konstruktionsleg.

Yadid Levy/Norden.org Yadid Levy/Norden.org

Af Ida Storm
13 januar 2016

Hvad karakteriserer et godt legemiljø? Og hvordan spiller legepladsens arkitektoniske udformning ind på børns leg? Denne artikel bringer en præsentation af legeforsker Lise Specht Petersens afhandling ”Legepladsens betydning for legen - sammenhænge mellem leg og arkitektur” fra 2014 (1). Specht Petersen fremhæver her fire forskellige positioner, hvorfra blandt andet arkitekter og byplanlæggere ser på legens og legepladsens formål.

Fire perspektiver på leg

Set fra første position, som Specht Petersen kalder naturpositionen, bør legemiljøet være et frirum, hvor børn kan lege uforstyrret og uden voksnes indblanding. Eksempler på legepladser, der er konstrueret på baggrund af denne forståelse af leg, er først og fremmest naturlegepladsen og sansehaven.
Ifølge den såkaldt arkitektur-æstetiske position skal legemiljøet på én gang tilpasses børnekroppen og overraske barnet ved at bryde med forventningerne og 'det kendte´. Dette sker bl.a. på steder med 'skæv´ eller 'narrativ arkitektur´, der fortæller en særlig historie som ramme for legen. Legepladsen i Nørrebroparken i Købehavn er et eksempel på en legeplads med redskaber udformet som både skæv og narrativ arkitektur og med association til fortællinger om Bermuda-trekanten i form af et forlist skib og et havareret fly, der samtidig fungerer som klatreredskab og rutschebane.

 

"Legepladsen skal ikke kun appellere til kropslig leg, men i lige så høj grad til legeformer der udfordrer børnenes fantasi og måder at tænke på."

 

I modsætning hertil lægger sundheds- og bevægelsespositionen vægt på, at legemiljøet skal fremme fysisk aktivitet og bevægelse for at styrke børns sundhed gennem leg. Parkour-områder, skateboardbaner og legepladser med fitnessredskaber er eksempler på legepladser, der skal stimulere børns fysiske aktivitet.
Endelig bør legemiljøet ifølge læringspositionen skabe rum for og stimulere børns læring, eksempelvis når det gælder matematik og evner til samarbejde. Hinkerudelignende alfabeter eller tabeller er eksempler herpå og ses ofte i skolegårde.

Disse fire forestillinger om, hvad 'leg skal gøre godt for´ i børnelivet, er i høj grad med til at sætte dagsordenen for, hvordan legepladser udformes i dag. Men en ting er, hvordan arkitekterne har forestillet sig og planlagt, at legepladsen skal bruges. Noget andet er, hvordan børnene reelt leger i disse miljøer, og hvilke typer leg, som forskellige legemiljøer skaber rum for og inviterer til.

Kropslig leg, fantasileg og konstruktionsleg

I undersøgelsen skelner Specht Petersen mellem tre typer leg: kropslig leg som er bevægelse af kroppen alene eller sammen med andre, fantasileg som kendetegnes ved fiktive hændelser, som udspiller sig i legen og konstruktionsleg, hvor børnene bygger eller konstruerer noget, eksempelvis et sandslot eller en hule. Det er muligt at kombinere flere typer leg på én gang – i kombinationsleg.

"Den gode legeplads skal kunne tilbyde et alsidigt legemiljø, så børn både bliver fysisk men også mentalt udfordrede i deres leg."


Med afsæt i disse typer af leg har Specht Petersen observeret mønstre i børns leg i de fem forskellige legemiljøer i København.

Mest kropslig leg – mindst konstruktionsleg

Undersøgelsen viser, at den kropslige leg er mest udbredt på legepladserne, mens konstruktionslegen er den mindst udbredte – blandt andet fordi der ikke findes så meget tilgængeligt materiale til at konstruere ting af på de undersøgte legepladser. Mens de mere traditionelle legepladser med gynger og rutschebane hovedsageligt appellerer til kropslig leg i redskaberne, så indbyder de skæve eller narrativt inspirerede legesteder til en kombination af kropslig leg og fantasileg. Disse legepladser kan være mere eller mindre ”kodede”. Når børnene leger i de redskaber, der referer til en specifik fortælling, så er deres fantasilege ofte påvirket af de specifikke narrativer i designet, mens mindre temastyrede legepladser inviterer til børnenes egne påfund.

Rumligt perspektiv
Carl Crafoord/Norden.org

Farlig leg ruster børnene

Specht Petersen refererer desuden til den norske forsker Eller Beate Sandseter (2), der påpeger vigtigheden af farlig leg, forstået som leg i høj hastighed, med farlige redskaber eller på farlige steder – eksempelvis at lege højt oppe i et klatrestativ. Sandseters studie viser, at børn, gennem farlig leg i barndommen, udvikler evner, der kan forebygge angst i voksenlivet. Farlig leg inviterer desuden til samarbejde, når børnene er nødt til at hjælpe hinanden med at komme rundt. Børn søger typisk at udfordre kroppens mulighedsrum gennem kropslig leg, der handler om at ’bemestre’ legepladsen. Dette kræver, at legemiljøet er udformet på en måde, der gør, at barnet fortsat kan finde kropslige udfordringer og variationsrige steder at bemestre på legepladsen.

Legepladsen skal invitere til alsidig leg

Specht Petersens undersøgelse peger på, at børns kombinationsleg på legepladsen må ses som et udtryk for et alsidigt legemiljø. Og legepladsarkitektur, der inviterer til forskellige typer af leg, er ifølge Specht Petersen af afgørende betydning, hvis man vil imødekomme børns alsidige behov for at lege med både kroppen og med fantasien.


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om børn og leg:

  • om formålet med leg - skal den stimulere læring og fysik eller har den et eget formål?
  • om leg med tablet, smartphone eller computer - god eller dårlig leg?
  • om hvordan børns fysisk aktive leg aftager med alderen
  • om hvordan kønnede legemønstre i skolegården kan gøre piger inaktive

Kilder:

1. Specht Petersen, L. (2014). Legepladsens betydning for legen, sammenhænge mellem leg og arkitektur, Ph.D. afhandling (1. oplag ed.). Odense: Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik (CISC).

2. Sandseter, E., & Kennair, L. (2011). Children's risky play from an evolutionary perspective: The anti-phobic effects of thrilling experiences. Evolutionary Psychology : An International Journal of Evolutionary Approaches to Psychology and Behavior, 9(2), 257-84.

  • Faktaboks:

    Undersøgelsen, der ligger til grund for denne artikel, er en ph.d. afhandling fra 2014, der består af to delundersøgelser. Den første del er baseret på interviews med arkitekter, planlæggere og pædagoger, suppleret med tekster fra aviser, fagbøger og relevante hjemmesider. Anden del bygger på feltobservationer i fem forskellige legemiljøer i København (fire offentlige legepladser og et byrum). Forskeren foretog fem observationsstudier af 3-5 timers varighed på hver legeplads.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev