×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 945

Drenge rører sig mere end piger, yngre børn mere end ældre – og børn fra højere socialklasser er mere fysisk aktive end børn fra dårligere stillede familier. Og så ser børneinstitutionerne ud til at spille en vigtig rolle for, hvor meget børnene får rørt sig.

Yadid Levy/Norden.org Yadid Levy/Norden.org

Af Laurits Wullum Nielsen og Ida Storm
13 januar 2016

Hvor meget bevæger danske børn sig egentlig i disse tablet- og smartphone-tider? Og er der forskel på hvor meget børn og unge bevæger sig? Dette sammendrag bygger på fire nyere forskningsartikler, der stiller skarpt på børns fysiske leg og bevægelse.

Jo ældre, jo mindre aktiv

WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er moderat til meget fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. En omfattende international undersøgelse, der også omhandler danske børn (1), viser imidlertid, at kun 9% af de 5-17 årige drenge i en række vestlige lande og 2% af pigerne gennemsnitligt lever op til disse anbefalinger.

Men hvordan ser situationen ud for danske børn?
En pilotundersøgelse af københavnske børn i førskolealderen viser, at 87% af børnene leger udenfor i over en time på weekenddage (2). Undersøgelsen måler dog ikke på børns aktivitetsniveau mens de er i institution i hverdagene. En anden og større undersøgelse konkluderer, at danske børnehavebørns aktivitetsniveau er 18-20 % højere i hverdagene end i weekenden (3).
Når tallene fra de to undersøgelser sammenholdes, kan det anslås, at en betragtelig andel af de danske børnehavebørn lever op til anbefalingerne om at være fysisk aktive i mere end en time om dagen.

 

”Da en stor del af små børns dagligdag foregår i vuggestue eller børnehave, er det afgørende at disse dagtilbud lægger vægt på børnenes fysiske aktivitet"

 

Fra skolealderen falder de danske børns fysiske aktivitetsniveau dog. Kun omkring 25 % af de 11-årige børn har et fysisk aktivitetsniveau der svarer til anbefalingerne, mens cirka halvdelen af de 13- og 15-årige børn lever op til anbefalingerne. Rettes fokus mod udviklingen over de sidste 5 år, så sporer forskerne dog en positiv udvikling i de 13- og 15-årige børns bevægelsessvaner (4).

Flere stillesiddende aktiviteter

Tendensen til, at børns aktivitetsniveau falder med alderen gør sig gældende i en lang række vestlige lande. Tidligere undersøgelser har vist, at børns aktivitetsniveau daler med 7% om året fra barnet er 10 år. En ny undersøgelse af børns fysiske aktivitet i en række lande viser, at aktivitetsniveauet daler med omkring 4 % om året fra femårsalderen (1).

Der er dog store forskelle på børns aktivitetsniveau fra land til land. Mens børn fra Norge, Estland, Australien og Danmark er mest aktive, er de portugisiske og amerikanske børn dem, der rører sig mindst.

Den minoritet af børnene, der er meget fysisk aktive, ser ud til at fastholde deres aktivitetsniveau – også når de bliver ældre. Derimod er det de lette former for fysisk aktivitet, som børn laver mindre af jo ældre de bliver - og samtidig ses en tendens til, at omfanget af børns stillesiddende aktiviteter stiger med alderen. Forskerne efterlyser mere viden på dette område, da selv let aktivitet kan forebygge hjertekarsygdom i voksenlivet (1).

 

Internationalt perspektiv2
Credit: Yadid Levy/Norden.org

 

Øget risiko for vægtproblemer

Tendensen til fedme stiger, jo ældre børnene bliver. Denne tendens gælder for en lang række vestlige lande. Mens 17 % af de 2-4 årige børn fra en række vestlige lande er overvægtige eller svært overvægtige, gælder dette for hele 40 % af de 17-18 årige unge (1).

Hos de 2-6 årige børn hænger overvægt ikke sammen med fysisk aktivitetsniveau, men hos de ældre børn ses en tydelig sammenhæng mellem fedme og lavt fysisk aktivitetsniveau samt tendens til stillesiddende aktiviteter – og denne tendens begynder allerede ved 6 års alderen (1).

 

”Sammenlignet med børn fra andre lande rører danske børn sig meget, men aktivitetsniveauet falder støt fra en tidlig alder”

 

Der er for børnene tale om en ond cirkel, hvor øget vægt mindsker børnenes lyst til fysisk bevægelse - og hvor den dalende fysiske aktivitet ofte medfører, at vægten stiger endnu mere.
 

Drenge er mere aktive

Forskning viser, at drenge i en række lande generelt er mere fysisk aktive end piger (1). Tendensen bekræftes i en undersøgelse af de 11-15 årige danske børns bevægelsesvaner (4). Denne forskel mellem kønnene gør sig dog kun gældende inden for grænserne af de enkelte lande. Når kønnene sammenlignes på tværs af nationaliteter ses det nemlig, at de norske piger eksempelvis er mere aktive end de amerikanske drenge. På den baggrund må det antages, at drenges tendens til at være mere aktive må tilskrives kulturelle forhold i højere grad end biologi (1).

Social slagside

Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 stiller skarpt på sammenhængen mellem danske børns sociale baggrund og deres bevægelsesvaner. Her ses en tendens til, at børn i alderen 11-15 år fra de laveste socialgrupper er mindre fysisk aktive end børn fra de højeste socialgrupper (4).

Færre børn fra lavere socialgrupper lever op til anbefalingerne om fysisk bevægelse end hvad ses blandt børn fra de højere socialgrupper. Samtidig dyrker børn fra lavere socialgrupper flere stillesiddende interesser såsom at se TV og spille computer – sammenlignet med børn fra de højere socialgrupper (4).

Undersøgelsen vidner om, at børns sociale baggrund har betydning for de bevægelsesvaner, de opbygger i barndommen.

Legens rammer har stor betydning

De 3-5 årige børn bevæger sig mest i børnehaven. Forskning viser nemlig, at børn er mest aktive i hverdagene mellem klokken 8 og 16. Da 97% af de danske børn går i børnehave i dette tidsrum, så foregår børnenes fysiske aktivitet hovedsageligt her (3).

Børneinstitutioner har betydning, når det handler om at støtte børns bevægelsesvaner – især pigernes. Undersøgelsen viser, at hele 42% af variationen i pigers bevægelsesniveau kan tilskrives børnehaven. Det understreger vigtigheden af, at børneinstitutioner støtter og faciliterer bevægelsesleg for både drenge og piger (3).

For skolebørnenes vedkommende kan det desuden have betydning, om de selv bevæger sig til og fra skole, eller om de bliver kørt. Børn og unges adgang til sikre legepladser og trygge skoleveje kan – foruden kulturelle og sociale faktorer - spille en vigtig rolle for børns bevægelsesmuligheder og -vaner når det gælder forebyggelsen af fedme (2).


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om børn og leg:

  • om formålet med leg - skal den stimulere læring og fysik eller har den et eget formål?
  • om leg med tablet, smartphone eller computer - god eller dårlig leg?
  • om legepladsens betydning for hvordan børn leger
  • om hvordan kønnede legemønstre i skolegården kan gøre piger inaktive

Kilder

1. Cooper, Ashley R., Goodman, Anna, Page, Angie S., Sherar, Lauren B., Esliger, Dale W., Van Sluijs, Esther MF, . . . Ekelund, Ulf. (2015). "Objectively measured physical activity and sedentary time in youth: The International children’s accelerometry database (ICAD)". The International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 12, 113.

2. Caroli, M., Malecka-Tendera, E., Epifani, S., Rollo, R., Sansolios, S., Matusik, P., & Mikkelsen, B. (2011). "Physical activity and play in kindergarten age children". International Journal of Pediatric Obesity, 2011, Vol.6(S2), P.47-53, 6(S2), 47-53.

3. Olesen, L., Kristensen, P., Ried-Larsen, M., Grøntved, A., & Froberg, K. (2014). "Physical activity and motor skills in children attending 43 preschools: A cross-sectional study". BMC Pediatrics, 14(1), BMC Pediatrics, 2014, Vol.14(1).

4. Rasmussen, M., Pagh Pedersen, Trine, & Due, Pernille. (2015). "Skolebørnsundersøgelsen 2014". København: Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.

  • Faktaboks:

    Kilde 1 fra 2011 er udført af en dansk forsker i samarbejde med italienske og polske forskere. Det indgår i projektet PERISCOPE – Pilot European Regional Intervention for Smart Obesity Prevention in Early Age. Denne pilotundersøgelse er baseret på målinger af børnenes BMI samt svar fra forældre til 1094 børn, hvoraf 325 er danske børn fra Københavnsområdet.

    Kilde 2 fra 2014 er en dansk undersøgelse af 607 børn i 43 børnehaver på Fyn. Her er vægt, højde og BMI samt stillestående balance og kaste- og gribeevner målt med English Movement Assesment Battery for Children. Dynamisk balance og motorisk koordination er blevet målt med Kiphard-Schilling-test. Fysisk aktivitet blev målt med et accelerometer, som børnenes har båret på hoften under målingen.

    Kilde 3 fra 2015 bygger på 20 delstudier udført i ti forskellige lande – heriblandt Danmark. Syv af studierne er udført flere gange over en længere periode. Samlet har 27.637 børn deltaget. Resultaterne beror på målinger af børnenes fysiske aktivitet via Actigraph-accelerometere, som børnene har båret gennem tre dage. Studiet hører under The International Children’s Accelerometry Database (ICAD), og i undersøgelsen har man sammenlignet resultaterne fra børn i aldersgrupperne 9-10 og 12-13 år, på tværs af de lande, som har deltaget i undersøgelsen.

    Kilde 4 er Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 som bygger på statistisk analyse af 4534 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske skoleelever fra 5., 7. og 9. klasse. Data er indsamlet i 2014.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev