Flere 13-15-årige finder det nemmere at tale med deres forældre i dag end for femten år siden.

Yadid Levy/Norden.org Yadid Levy/Norden.org

Af Ida Storm
1 oktober 2015 

Flere 13-15-årige finder det nemmere at tale med deres forældre i dag end for femten år siden. Skolebørnsundersøgelsen stiller skarpt på 11-, 13- og 15-årige unges fysiske, mentale og sociale sundhed, sundhedsadfærd og trivsel – og herunder også på børnenes forhold til deres fædre.

Dette fokus indgår i undersøgelsen, da forskning peger på, at unges relationer til forældre har betydning for, hvordan deres helbred og sundhedsadfærd tager form gennem opvæksten. Tidligere skolebørnsundersøgelser viser, at de børn, der har tæt kontakt med forældre, ofte også har tæt kontakt med deres venner. Omvendt oplever unge uden fortrolig kontakt med forældre, langt oftere at have følelsesmæssige problemer i hverdagen.

Samlet er det 86 % af de unge, som har nemt eller meget nemt ved at tale med mindst én af deres forældre. Mens mange, både drenge og piger, føler sig fortrolige med deres mødre (81%), har færre let ved at tale fortroligt med far (66%). Sønner har oftere end døtre et fortroligt forhold til deres far.

Fortroligheden med forældrene falder fra 11-15-årsalderen i takt med den unges løsrivelse fra hjemmet.

Undersøgelsen viser også, at børn af forældre fra de lavest placerede socialgrupper i særlig grad oplever manglende fortrolighed med mor og far. Denne gruppe af børn og unge er generelt karakteriseret ved en ophobning af faktorer, der udfordrer sundhed og trivsel - såsom overvægt, dårligt selvværd, lav livstilfredshed, mobning, rygning og et lavt niveau af fysisk aktivitet.


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om fædre og faderskab:

  • om fædres reaktioner under fødslen
  • om fædres særlige symptomer på fødselsdepression
  • om hvad fars tidlige omsorg betyder for far-barn-relationer på længere sigt
  • om at danske fædre er på en nordisk sidsteplads ift. fædrebarsel
  • om at chefens holdning afgør om fædre kan gå på barsel
  • om pionerfædre, der udfordrer moderskabets mytologi
  • om at fædre bruger mere tid på deres børn end før
  • om hvor svært det kan være at være etnisk minoritetsfar i Danmark

Kilde:

Rasmussen, Mette, Trine Pagh Pedersen & Pernille Due 2015: "Skolebørnsundersøgelsen 2014". København: Statens Institut for Folkesundhed: Syddansk Universitet

  • Faktaboks:

    Denne artikel bygger på Skolebørnsundersøgelsen 2014, som udgør det danske bidrag til det store, internationale studie Health Behaviour in School-aged Children. Skolebørnsundersøgelsen er gennemført ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og beskrevet i en samlet rapport af lektor Mette Rasmussen, Ph.D.-studerende Trine Pagh Pedersen og Professor Dr. Med., forskningsleder Pernille Due. Resultaterne er baseret på statistisk analyse af 4534 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske skoleelever fra 5., 7. og 9. klasse indsamlet i 2014.

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev