Danske forskere har i flere år påpeget, at både mødre og fædre kan opleve depression i forbindelse med en fødsel. Men hvor tidligt kan man opspore symptomer på depression hos kommende eller nybagte fædre? Og hvordan påvirker mor og fars depression familiens trivsel?

Pexels Pexels

Af Ursula Hofeldt 27. august 2019

Overgangen til forældreskabet er en vigtig livsbegivenhed – både for mor og far. Det er dog også en periode, hvor de kommende og nybagte forældre kan være særligt sårbare, og hvor de mange forandringer og forventninger kan øge risikoen for, at man udvikler depressive symptomer. I denne artikel sætter vi fokus på den nyeste forskning om fødselsdepression hos mænd, og på de konsekvenser, som depression i tiden før og efter barnets fødsel kan have for både forældre og barn.

Flere mænd får fødselsdepression, hvis mor har det – og omvendt
Et stort internationalt studie anslår, at forekomsten af depression hos mænd før og omkring deres barns fødsel er på 8,4%. Det varierer dog afhængigt af geografi, hvor man i amerikanske studier finder en højere forekomst end i europæiske lande (1). Samtidig viser studiet, at forekomsten af fædres depression omkring fødslen hænger sammen med forekomsten af mødres depression – der er nemlig højere risiko for, at en kommende eller nybagt far får en fødselsdepression, hvis hans partner også har det (1). Tidligere studier har fundet, at forekomsten af depression hos mænd, hvis partner har en fødselsdepression, kan rangere fra 24%-50% - hvilket derfor er markant højere end den gennemsnitlige andel (2). Et mindre studie har omvendt fundet, at fædres depression under graviditeten kan forværre mødres depressive symptomer i tiden efter fødslen (3). Det tyder derfor på, at den ene forælders mentale mistrivsel under graviditeten og i tiden efter fødslen kan smitte af på partneren.

"For det helt lille barn kan ubehandlet depression hos faren medføre en mindre nærværende og sensitiv far-barn-relation og kan også påvirke spædbarnets temperament"


Fædres depression tidligt i barnets liv kan få konsekvenser på langt sigt
Men hvilke konsekvenser har fædres depression omkring fødslen for deres små børn på kort og langt sigt? Et amerikansk studie samler op på resultaterne af 23 studier, der undersøger konsekvenserne af ubehandlet depression hos fædre omkring fødslen. For det helt lille barn kan ubehandlet depression hos faren medføre en mindre nærværende og sensitiv far-barn-relation og kan også påvirke spædbarnets temperament (4). Yderligere viser studier, at fædre med depression i mindre grad synger og læser højt for deres børn, hvilket på længere sigt kan påvirke deres ordforråd (4). For de lidt ældre børn i 2-3-års alderen kan fædres depressive symptomer omkring fødslen forudsige psykisk mistrivsel og internaliserende eller eksternaliserende adfærd (4). Senest kan man i skolealderen se en højere risiko for, at børn udvikler psykiatriske lidelser, hvis deres far har haft en fødselsdepression, og både mødre og fædres depression omkring fødslen hænger sammen med dårligere skolepræstationer blandt teenagere (4).

Depression 2
Unsplash

Mulighed for tidlig opsporing af fædres fødselsdepression
Fødselsdepression har længe været forbundet med tiden efter fødslen, men flere studier peger på, at forekomsten af depression er relativt konstant hos både vordende og nybagte forældre (1). I dansk regi har forskningsleder på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, i et projekt undersøgt, om det er muligt at opspore fødselsdepression hos både mænd og kvinder allerede i graviditeten (5). Praktiserende læger har under 2. graviditetsbesøg screenet både kommende mødre og fædre, og fandt 11% kvinder og 8% mænd i risiko for at udvikle fødselsdepression. Alle de kommende forældre, der udviste tegn på fødselsdepression, blev henvist til psykologhjælp, hvilket viste sig som en effektiv behandling (5).

"Forskningsgruppen anbefaler, at man fremover indfører systematisk screening af fødselsdepression under graviditeten – og at både mor og far screenes på lige fod"

En tidligere opsporing af depressive symptomer i forbindelse med forældreskabet giver mulighed for at tilbyde de kommende forældre den rette hjælp tidligere i forløbet, og på den måde forebygge de negative konsekvenser, som en fødselsdepression kan have for både børn og forældre. Projektet har haft positive resultater, og forskningsgruppen anbefaler, at man fremover indfører systematisk screening af fødselsdepression under graviditeten – og at både mor og far screenes på lige fod (5).

Tænk hele familiens (mis)trivsel ind
Begge forældres mentale trivsel i den sårbare periode omkring graviditet og fødsel er altså afgørende – både for deres børns udvikling på langt sigt, men også for hvordan deres partner trives med overgangen. Som fagprofessionel, der møder familien i denne periode, er det derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvordan begge forældre har det. Hvis en mor f.eks. udviser tegn på fødselsdepression, bør der også være fokus på, hvordan det påvirker farens velbefindende. Det er væsentligt, at der er tilbud til både mødre og fædre med depressive symptomer, så begge forældre har de bedste forudsætninger for at udvikle en god og tryg relation til det lille barn (6).

Læs også vidensnotatet "Far og barn - Udfordringer af far-barn-relationer og gode råd til udvikling af fædreindsatser"


KILDER

1. Cameron, E. E., Sedov, I. D., & Tomfohr-Madsen, L. M. (2016). Prevalence of paternal depression in pregnancy and the postpartum: an updated meta-analysis. Journal of affective disorders, 206, 189-203.

2. Rominov, H., Pilkington, P. D., Giallo, R., & Whelan, T. A. (2016). A systematic review of interventions targeting paternal mental health in the perinatal period. Infant mental health journal, 37(3), 289-301.

3. Paulson, J. F., Bazemore, S. D., Goodman, J. H., & Leiferman, J. A. (2016). The course and interrelationship of maternal and paternal perinatal depression. Archives of women's mental health, 19(4), 655-663.

4. Gentile, S., & Fusco, M. L. (2017). Untreated perinatal paternal depression: effects on offspring. Psychiatry research, 252, 325-332. 

5. Madsen, S. A., Bibow, B., & Eliasson, S. (2018). Almen praksis kan opdage fødselsdepression allerede under graviditet. Månedsskrift for almen praksis, maj, 424-431.

6. Wong, O., Nguyen, T., Thomas, N., Thomson‐Salo, F., Handrinos, D., & Judd, F. (2016). Perinatal mental health: Fathers–the (mostly) forgotten parent. Asia‐Pacific Psychiatry, 8(4), 247-255.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Canadisk metaanalyse af prævalensen af depression hos fædre under graviditeten og efter fødslen. Analysen inkluderer 74 selvstændige undersøgelser af fædres depression fra det første trimester og frem til et år efter fødslen – med i alt 41.480 deltagere på tværs af samtlige studier. Metaanalysen fastslår et metaestimat for fædres fødselsdepression på 8,4%.

    Kilde 2: Australsk forskningsreview af interventioner, der retter sig mod fædres mentale sundhed i perioden omkring graviditet og fødsel. Studiet sammenholder resultater af 11 forskellige interventioner.

    Kilde 3: Amerikansk kohortestudie, der undersøger forløbet af mødre og fædres depression fra det tredje trimester til seks måneder efter fødslen, samt forholdet mellem depression hos forældrene. 80 par deltog i undersøgelsen, der målte depressive symptomer fire gange: ved baseline (inden fødslen), og 1, 3 og 6 måneder efter fødslen. Studiet brugte en blanding af Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) og Center for Epidemiologic Studies Depression Scale (CES-D).

    Kilde 4: Italiensk forskningsreview, der afdækker hvilken effekt fædres ubehandlede fødselsdepression har på deres børn. Reviewet indeholder i alt 23 selvstændige studier, hvor størstedelen undersøger effekten af fædres depression på helt små børn, mens enkelte behandler skolebørn og teenagere.

    Kilde 5: Dansk screeningsprojekt udarbejdet i samarbejde mellem praktiserende læger i Københavns Kommune og Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet. Projektet skulle undersøge, om det var muligt for praktiserende læger at opspore vordende mødre og fædres fødselsdepression under graviditeten. Projektet benyttede sig af screeningsskemaet ”Reaktioner på at vente barn/blive forældre” – en kombination af Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), Gotland Male Depression Scale (GMDS) samt enkelte spørgsmål fra The Masculine Depression Scale og yderligere spørgsmål udformet i Rigshospitalets Fædreforskningsprogram. I perioden april 2015-september 2016 deltog 30 praktiserende læger i projektet og screenede i alt 1206 kommende forældre. Projektet fandt 11% kvinder og 8% mænd i risiko for fødselsdepression, der alle blev tilbudt psykologsamtaler. Behandlingen var effektiv, idet 87% fik bedring i deres tilstand på gennemsnitligt 40% af deres score, og 65% kom under risikoniveauet for fødselsdepression.

    Kilde 6: Australsk forskningsreview der opsummerer eksisterende forskning om fædres mentale sundhed omkring før og efter fødslen. Artiklen gennemgår studier, der behandler: 1) overgangen til faderskabet, 2) fædre med for tidligt fødte eller alvorligt syge børn, 3) fædre med depression, 4) fædre med psykose, 5) når fædre er den primære omsorgsperson.

     

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev