Et nyt EU-direktiv skal sikre børn mere tid med far ved at tildele to måneders øremærket barsel til fædre – et direktiv som Danmark måske, måske ikke, vil følge. Danmark har hidtil ligget på en nordisk sidsteplads, når det gælder fædrebarsel – spørgsmålet er, hvad forlænget fædrebarsel kan betyde for barnet og familiens samlede trivsel?

Unsplash Unsplash

Af Julie Ellesøe Jespersen 27. august 2019

Hvorfor er det vigtigt at sikre fars barsel?
Når far har tid alene sammen med sit barn, får han mulighed for at opbygge en større erfaring og selvtillid i farrollen samtidig med, at han engagerer sig mere i barnets udvikling og trivsel – et engagement der ser ud til at holde ved gennem barnets opvækst. Sådan lyder konklusionen fra flere nye studier, der har undersøgt, hvad fars barsel betyder for småbørnsfamilien (3,4). Fars barsel gør, at han ser sin egen rolle i barnets liv som vigtig samtidig med, at barslen danner udgangspunkt for et mere lige og fælles forældreskab (3). Når far engagerer sig mere i børn og hjem, så øger det samtidig mors tilfredshed med parforholdet og hendes lønvilkår på arbejdsmarkedet (3,6). Men hvor langt er vi i forhold til fædrebarsel i Danmark?

Danmark på nordisk sidsteplads
I 2016 tog danske fædre ca. 11 % af den samlede barsel, mens det samme gjaldt for 19 % af de norske, 28 % af de svenske og 29 % af de islandske fædre (6). Ifølge et amerikansk studie ligger Sverige, Norge, Finland og Island også i top, når det gælder barselslovgivning der tilgodeser far, imens Danmark halter bagefter og placeres i middel-kategorien (1). Danmarks lavere placering skyldes bl.a., at vi ikke har indført individuel øremærket barsel til fædre. Danske fædre oplever heller ikke samme incitamenter til at tage barsel, som vi eksempelvis ser i Sverige – blandt andet en økonomisk bonus for hver barselsdag, som forældrene deler ligeligt mellem sig – eller tildeling af en længere barselsperiode, hvis begge forældre tager barsel (1).

"Foruden at øremærke flere måneders barsel til far, er det svenske system også langt mere fleksibelt. Eksempelvis kan man i Sverige gå på ”deltids-barsel” og dermed kombinere sin barsel med et deltidsarbejde".

Flere indvandrerfædre tager barsel i Sverige
Et større politisk fokus på far-venlige politikker på familieområdet lader til at have betydning for, hvor mange fædre med etnisk minoritetsbaggrund, der tager barsel. Det viser et svensk/finsk studie fra 2017, der har undersøgt, hvad der hæmmer og fremmer etniske minoritetsfædres valg af barsel i henholdsvis Sverige og Finland (5). Særligt i Sverige tager mange indvandrerfædre barsel, selvom det stadig er i et mindre omfang end de etnisk svenske fædre. Ifølge forskerne er én af grundene til, at etniske minoritetsfædre i Sverige tager mere barsel sammenlignet med Finland, at det svenske barselssystem er anderledes indrettet. Foruden at øremærke flere måneders barsel til far, er det svenske system også langt mere fleksibelt. Eksempelvis kan man i Sverige gå på ”deltids-barsel” og dermed kombinere sin barsel med et deltidsarbejde. Sådanne fleksible rammer ser altså ud til at gøre det mere attraktivt for etniske minoritetsfædre at tage barsel med god sikkerhed for at beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men gælder de samme politiske incitamenter for alle fædre? Og hvordan påvirkes balancen mellem arbejds- og familieliv i børnefamilier generelt af politiske initiativer i forhold til barsel?

Barsel 2
Pexels

"Mange fædre på tværs af uddannelse vælger at skære ned på arbejdet, hvis der er incitament til det"

Fars uddannelse har betydning for valg af barsel
Fædre arbejder mindre end mænd uden børn, hvis de bor i lande, der tilbyder enten øremærket barsel til fædre, kortere barsel til mødre eller giver et økonomisk tilskud til den nybagte familie (family allowance). Det viser et tysk studie fra 2016, der har undersøgt forholdet mellem fædres arbejdstimer og den gældende familie- og barselslovgivning i 28 EU-lande (2).

Dog fandt forskerne også, at fars uddannelsesniveau spiller en stor rolle for, hvor meget han arbejder, når han bliver far. Hvis mor tager kortere barsel, så er højtuddannede fædre mere tilbøjelige til at skære ned på antallet af arbejdstimer, når de bliver forældre. Anderledes ser det ud hos fædre med lavere uddannelsesniveauer. De går kun ned i tid, hvis de har mulighed for at blive kompenseret økonomisk – eksempelvis via offentlige tilskud. Om denne forskel skyldes, at fædre med mindre uddannelse ellers ikke har råd til at gå ned i tid, eller om fædre med længere uddannelser er mere orienterede mod ligestilling eller lige omsorgsroller, ved vi ikke. Dog er det interessant at se, at mange fædre på tværs af uddannelse vælger at skære ned på arbejdet, hvis der er incitament til det (2).

Skærmbillede 2019 08 27 kl. 14.03.32


Fars barsel øger mors tilfredshed med parforholdet

Netop det, at far er mere på banen i hjemmet og med børnene, kan være en af grundene til, at fædrebarsel i særdeleshed øger mødres tilfredshed med parforholdet. Dette er nemlig konklusionen på et amerikansk studie, der har undersøgt sammenhængen mellem fædrebarsel og forældres trivsel i parforholdet (3). Det lader til, at når far får mulighed for at have alenetid sammen med barnet, så opbygger han en større selvstændighed i farrollen, hvilket giver både far og mor et bedre afsæt for at finde et fælles fodfæste i forældreskabet og en fælles opdragelsesstil. Forskerne bag studiet ser også fars barsel som en mulighed for, at mor og far sammen får forventningsafstemt fælles opgaver og arbejdsdeling med hinanden, hvilket kan forebygge konflikter i parforholdet (3).

Fars engagement stiger, jo mere barsel han tager
Et andet studie, udarbejdet af de samme forskere, har undersøgt, hvordan fars barsel hænger sammen med hans involvering tidligt i barnets liv. Forskerne finder en sammenhæng mellem hvor længe far tager barsel og hvor meget han engagerer sig i børneomsorgen – både når barnet er nyfødt, men også senere hen. Har far taget længere barsel, så er han eksempelvis mere tilbøjelig til at yde omsorg, læse for og lege med barnet, når det bliver større (4).

 "Hvis far involverer sig allerede i graviditeten, er der derfor større chance for, at han fortsat engagerer sig, når barnet er ældre".

Far kombinerer omsorgs- og forsørgerrolle
Forskerne ser desuden en interessant sammenhæng mellem, hvor længe far har barsel og hvor vigtig han synes, at hans egen rolle som far er, samt hvor vigtig han mener han er for barnets udvikling og trivsel. Hvis far involverer sig allerede i graviditeten, er der derfor større chance for, at han fortsat engagerer sig, når barnet er ældre. Ifølge forskerne kan fædrebarsel gøre det muligt for fædre at kombinere nye og gamle fædre-idealer således, at far både fortsat kan se sig selv som forsørger, men også som omsorgsperson for barnet (4).

På baggrund af dette fastslår forskerne, at det ikke er nok at give fædre muligheden for at tage større del i deres børns liv. Far skal sikres længere tid væk fra arbejdet, hvor han får mulighed for at få en fortrolighed med barnet og at opbygge en større erfaring og selvtillid i farrollen (4).

Læs også vidensnotatet "Far og barn - Udfordringer af far-barn-relationer og gode råd til udvikling af fædreindsatser"


 KILDER

1. Feldman, K., & Gran, B. K. (2016). Is What's Best for Dads Best for Families: Paternity Leave Policies and Equity across Forty-Four Nations. J. Soc. & Soc. Welfare, 43, 95.

2. Bünning, M., & Pollmann-Schult, M. (2016). Family policies and fathers’ working hours: cross-national differences in the paternal labour supply. Work, employment and society, 30(2), 256-274.

3. Petts, R. J., & Knoester, C. (2019). Paternity Leave and Parental Relationships: Variations by Gender and Mothers' Work Statuses. Journal of Marriage and Family, 81(2), 468-486.

4. Petts, R. J., & Knoester, C. (2018). Paternity Leave‐Taking and Father Engagement. Journal of marriage and family, 80(5), 1144-1162.

5. Tervola, J., Duvander, A. Z., & Mussino, E. (2017). Promoting Parental Leave for Immigrant Fathers—What Role Does Policy Play?. Social Politics: International Studies in Gender, State & Society, 24(3), 269-297.

SEKUNDÆRE KILDER

6. Nordic Statistics 2018

7. Andersen, S. H. (2018). Paternity leave and the motherhood penalty: New causal evidence. Journal of Marriage and Family, 80(5), 1125-1143.


 Anden forskning om fædre og barsel

Duvander, A. Z., Haas, L., & Thalberg, S. (2017). Fathers on Leave Alone in Sweden: Toward More Equal Parenthood?. In Comparative Perspectives on Work-Life Balance and Gender Equality (pp. 125-145). Springer, Cham.

Lappegård, T., Duvander, A. Z., Neyer, G., Viklund, I., Andersen, S. N., & Garðarsdóttir, Ó. (2018). Fathers’ Use of Parental Leave and Union Dissolution. European Journal of Population, 1-25.

Duvander, A. Z., & Jans, A. C. (2009). Consequences of father s parental leave use: evidence from Sweden. Finnish yearbook of population research, 49-62.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Amerikansk policy-studie (2016) lavet af Karie Feldman og Brian K. Gran, der begge forsker i sociologi ved Case Western Reserve University. I studiet sammenligner de barsels- og familiepolitik på tværs af 44 forskellige lande. I studiet inddeles landene i tre overordnede kategorier: lande med et 1) stort, 2) middel eller 3) manglende fokus på ligestilling i de politiske rammer for barsels- og familiepolitik.

    Hvert land får en score fra 1-4 på en række forskellige områder. Jo lavere score, jo mere orienteret mod ligestilling er de politiske rammer. De forskellige områder er:

    • Længden af fars lovsikrede barsel
    • Lighed/ligestilling blandt mænd og kvinder ift. barsel
    • Incitamenter til fædrebarsel
    • Lønerstatning under barsel
    • Jobsikkerhed efter barsel
    • Mængden af kvalificerende betingelser for at få barsel som far
    • Begrænsninger ift. at få barsel som far

    Landene inddeles i de tre overordnede kategorier efter en samlet score:

    • Score 9-13: Høj grad af ligestilling i lovgivning
    • Score 14-19: Middel grad af ligestilling i lovgivning
    • Score 21-28: Manglende grad af ligestilling i lovgivning

    Kilde 2: Tysk policy-studie studie (2016) lavet af socialforskerne Marike Bünning og Matthias Pollmann-Schult ved WZB Berlin Social Sciene Center. I studiet undersøger de sammenhængen mellem familiepolitik og fædres arbejdstimer på tværs af EU’s 28 medlemslande. Undersøgelsen er baseret på europæisk paneldata (EU-SILC) fra 2003 til 2009.

    Kilde 3: Amerikansk kohortestudie (2019) lavet af Richard J. Petts, forsker i sociologi ved Ball State University og Chris Knoester, forsker i sociologi ved The Ohio State University. Studiet undersøger sammenhængen mellem fædrebarsel og forældres oplevelse af deres parforhold. Studiet bygger på svar fra 4700 par der er en del af The Early Childhood Longitudinal Study, Birth Cohort.

    Kilde 4: Amerikansk kohortestudie studie (2018) lavet af Richard J. Petts, forsker i sociologi ved Ball State University og Chris Knoester, forsker i sociologi ved The Ohio State University. Studiet undersøger sammenhængen mellem fædrebarsel og fædreinvolvering. Studiet bygger på svar fra 3700 familier er en del af The Early Childhood Longitudinal Study, Birth Cohort.

    Kilde 5: Svensk/finsk policy-studie fra 2017 lavet af socialforskerne Jussi Tervola (The Social Insurance Institution of Finland), Ann-Zofie Duvander og Eleonora Mussino (Department of Sociology, Stockholm University). Studiet undersøger hvorvidt forskellige policy-ændringer i barselslovgivningen i henholdsvis Sverige og Finland har indvirkning på, i hvilket omfang fædre med etnisk minoritetsbaggrund i de to lande tager fædrebarsel.

     

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev