En ny sociologisk undersøgelse har til formål at kaste lyse over, om fædres øgede involvering i den tidlige børneomsorg kan forebygge skilsmisse og sikre bedre fædre-barn-relationer på langt sigt.

Jason Nelson/Freeimages.com Jason Nelson/Freeimages.com

 Af Laurits Wullum Nielsen og Ida Storm
1 oktober 2015 

Et dansk studie fra 2015 lavet af seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - Mai Heide Ottosen, har undersøgt graden af fædreinvolvering i forbindelse med skilsmisse.

Ottosens udgangspunkt er, at øget fædreinvolvering mindsker risikoen for skilsmisse - fordi børneomsorgen bliver en fælles opgave samtidig med at faderen knyttes tættere til familien, hvorved begge forældres motiver for skilsmisse reduceres. Fædreinvolvering måles i studiet i form af fædres orlov og deltagelse i daglig omsorg og pleje af spædbarnet såsom bleskift og putning.

 

”Fædres manglende involvering i spædbarnsplejen øger risikoen for skilsmisse”

 

Studiet kan ikke påvise, at fædres barsels- eller forældreorlov forebygger skilsmisse. Til gengæld viser studiet, at fædres manglende involvering i spædbarnsplejen øger risikoen for skilsmisse. Samtidig viser undersøgelsen, at fædres daglige involvering i barnepleje og omsorg er med til at forebygge brud mellem forældrene – en deltagelse der kræver, at far har tid, eller tager sig tid, til at deltage i omsorgen.

Når skilsmissen først er en realitet, er de fædre, der har været involveret i tidlig pleje og omsorg, bedre stillet i forhold til at opnå delt forældremyndighed, øget samvær samt bedre forældresamarbejde.

Det bekræftes i andre studier, at de tidligt involverede fædre på den korte bane er sikret en tættere relation til deres børn efter en skilsmisse.
Et centralt spørgsmål i undersøgelsen er i den forlængelse, om fædres tidlige involvering får betydning for far-barn-relationen på længere sigt - fx efter en skilsmisse?

Her viser studiet ingen sammenhæng mellem faderens tidlige involvering og det 15-årige barns vurdering af fars betydning. Forskerne bag artiklen vurderer her, at andre faktorer såsom kvaliteten af forældresamarbejdet efter skilsmisse kan have afgørende betydning for, hvordan den unge oplever sin far.

Social slagside

En anden interessant pointe i undersøgelsen er, at fædres socialstatus har stor betydning for deres udsigt til at forblive i en intakt kernefamilie og bevare et tæt forhold til børnene. De fædre, der har størst sandsynlighed for at undgå skilsmisse, er dem, der både formår at være tætte omsorgspersoner for deres børn og kan fungere som økonomiske forsørgere i hjemmet.

I forlængelse af dette har fædre på offentlig understøttelse større risiko for at blive skilt end andre fædre. Fædres socialstatus spiller også en rolle for far-barn-relationen efter en skilsmisse: 33 % af de fædre, der befinder sig øverst i samfundshierarkiet, har tæt kontakt til deres børn efter skilsmisse og kun 3 % af disse fædre har mistet kontakten til deres børn. Den modsatte tendens gør sig gældende for fædre uden for arbejdsmarkedet.

Samtidig vurderer de 15-årige oftere, at deres far er mindre vigtig for dem i de tilfælde, hvor faderen er arbejdsløs og har lav eller ingen uddannelse.


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om fædre og faderskab:

  • om fædres reaktioner under fødslen
  • om fædres særlige symptomer på fødselsdepression
  • om at danske fædre er på en nordisk sidsteplads ift. fædrebarsel
  • om at chefens holdning afgør om fædre kan gå på barsel
  • om pionerfædre, der udfordrer moderskabets mytologi
  • om at fædre bruger mere tid på deres børn end før
  • om at store børn og unge er mere fortrolige med far i dag
  • om hvor svært det kan være at være etnisk minoritetsfar i Danmark

Kilde:

Ottosen, Mai Heide 2015: "The long-term impacts of early paternal involvement in childcare in Denmark: what happens after nuclear family dissolution" i Eydal, Guðný Björk & Tine Rostgaard (red.): Fatherhood in the Nordic Welfare States. Comparing care policies and practice.Bristol, Policy Press

 

  • Faktaboks:

    Undersøgelsen, som denne artikel bygger på, er udformet af Seniorforsker ved SFI, Ph.D. og sociolog Mai Heide Ottosen. Statistisk analyse baseret på spørgeskemaundersøgelser udført mellem 1996 og 2011 (DALSC) og henvendt til forældre til 6000 børn født i 1995. Der er blevet fulgt op på spørgeskemaundersøgelsen fire gange, senest i 2011 hvor også børnene optrådte som informanter. Publiceret i år 2015.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev