I Gladsaxe Kommune har man intensiveret det tværfaglige samarbejde om opsporingen af sårbare familier og den generelle tidlige indsats. Samarbejdet skal understøtte familierne og hjælpe med at fremme børnenes muligheder for trivsel, udvikling og bedre livsbetingelser i højere grad, end det tidligere har været muligt.

Pixabay Pixabay

 Af Marius Linnet 2.oktober 2018.

Det fremhæves gang på gang, at en effektiv tidlig opsporing og indsats kræver et godt tværfagligt samarbejde i de enkelte kommuner – men hvordan gøres det i praksis? På konferencen ‘Tidlig indsats – hvad virker?’, der blev afholdt onsdag d. 12. september i København, fortalte ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren og hendes kollega Birgitte Døj om måden, hvorpå de i Gladsaxe Kommune har faciliteret et bedre samarbejde på tværs af faggrupper – for bedre at kunne sætte tidligt ind overfor udsatte børn og familier.

En tværfaglig kulturforandring i kommunen
I Gladsaxe Kommune betragtes det som en kulturforandring, at man nu forsøger at skabe en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunale fagområder. Gennem det tværfaglige samarbejde er intentionen at identificere, forebygge og afhjælpe de udfordringer, der kan være en hindring for det enkelte barns udvikling og trivsel. De kommunale indsatser bygger på et samarbejde mellem bl.a. jobcentret, jordemødre, sundhedsplejersker, dagtilbud og tandplejen, der tilsammen bidrager med en samlet viden og forståelse for det enkelte barns trivsel.

Tidlige indsatser skal bidrage til social mobilitet
For at systematisere det tværfaglige samarbejde har Gladsaxe Kommune udviklet et netværksprogram af indsatser og projekter, der supplerer kommunens eksisterende tilbud. De supplerende indsatser har et primært fokus på tiden, før barnet bliver født, og frem til at barnet er seks år gammelt. Indsatserne i Gladsaxe Kommune bygger på studier, der viser, at der er menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved at gribe ind tidligt – særligt over for udsatte familier. Ved at fokusere på tidlig opsporing og indsats vil man i Gladsaxe Kommune gøre det nemmere at fremme det enkelte barns trivsel. Særligt vigtigt er det, at barnet danner gode og stærke relationer til sine primære omsorgspersoner, og netop derfor er særligt forældrene i fokus.

123
Pexels.com

Forældrene skal være rollemodeller 
I Gladsaxe Kommune bygger indsatserne på en ideologi om, at forældrene skal være de primære aktører i alle aspekter af barnets opvækst. Forældrene skal være de “styrende” i relationen til barnet og være barnets rollemodeller. Derfor skal forældrene inkluderes og være forstående overfor de processer, som kommunen iværksætter, således at de selv kan tage del i indsatserne.

"En af grundtankerne for indsatsmodellen er, at der skal være balance i forældrenes liv."

For de mindre ressourcestærke familier er det væsentligt at forbedre de forældrekompetencer, som forældrene har udfordringer med og dette gerne så tidligt som muligt. En af grundtankerne for indsatsmodellen er, at der skal være balance i forældrenes liv. Der skal være overskud og energi til at værne om barnets behov, og derfor forsøger Gladsaxe Kommune at klæde forældrene på til at tackle eventuelle udfordringer, gerne allerede inden de er opstået. I nogle familier kan dagligdagen være præget af, at der er problemer med at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan medføre vanskeligheder med familiens økonomi, og videre kan det have indflydelse på dagligdagens balance. Derfor er dette også et af de fokusområder, som jobcenteret og kommunen arbejder på at styrke.

Tidlige graviditetsbesøg skal forebygge senere kompenserende hjælp
Et af de konkrete tiltag, som kommunen har iværksat, er graviditetsbesøg af en sundhedsplejerske. Besøget bliver tilbudt alle vordende forældre i kommunen, oftest mellem 30-32. graviditetsuge. Gravide der har brug for yderligere støtte, tilbydes et tidligere besøg og får rådgivning og hjælp til de indsatser, der ellers kan være relevante for familien.
Den tidlige indsats bygger på tanken om at opspore eventuelle vanskeligheder og udfordringer hos forældrene, så en relevant indsats kan ydes allerede i graviditeten. Udover de vordende forældre, som selv kan opsøge tilbuddet, kan forældrenes praktiserende læge, jordemoder og jobcentermedarbejdere henvise til graviditetsbesøg.
Med udgangspunkt i redskabet Livshjulet og en række konkrete spørgsmål får sundhedsplejersken mulighed for at få indblik i de kommende forældres eventuelle udfordringer og behov for yderligere støtte.

"Den tilknyttede sundhedsplejerske vurderer barnets trivsel ud fra samtaler og besvarelser af et forberedelsesskema i samarbejde med forældrene, hvilket har indflydelse for det videre forløb"

Fra sundhedspleje til dagtilbud
Som del af den tidlig indsats fokuserer Gladsaxe Kommune også på overdragelsen af barnet til dagtilbuddene. Den tilknyttede sundhedsplejerske vurderer barnets trivsel ud fra samtaler og besvarelser af et forberedelsesskema i samarbejde med forældrene, hvilket har indflydelse på det videre forløb. Sundhedsplejersken vurderer barnet ud fra fire trivselsdimensioner: psykisk og emotionel trivsel, kognitiv trivsel, social trivsel – herunder barnets relationer – samt fysisk og sansemotorisk trivsel. Tilsammen skal vurderingerne være med til at afgøre, om der skal afholdes et hjemmebesøg med forældre, sundhedsplejerske og pædagog forud for barnets start i dagtilbuddet. Derudover kan trivselsvurderingerne hjælpe med at afgøre hvilke indsatser, der fremadrettet skal tilbydes den enkelte familie.

Tværfaglig datamodel skal bidrage til opsporing af sårbare familier
Som led i kommunens indsatser for opsporing af sårbare familier er kommunen godt i gang med at undersøge muligheden for en dataunderstøttet opsporingsmodel, som ved hjælp af samkøring af data på tværs af forvaltninger, skal hjælpe kommunen med at opspore børn, der har en statistisk forhøjet sandsynlighed for udsathed. Trods politisk opbakning afventes der endnu juridisk og lokalpolitisk godkendelse til at benytte modellen. Intentionen er, at modellen skal hjælpe kommunen med at finde frem til de børn, der kunne have brug for en tidligere og mere forebyggende indsats. Med en omfangsrig viden fra data vil modellen endvidere fordre et mere helhedsorienteret blik på barnet og familien. Modellen vil på sigt kunne fungere som et centralt værktøj for kommunens tidlige indsatser i samspil med den faglig ekspertise.


Kilder

1. Damsgaard, E. R. (2017). Graviditetsbesøg skal hjælpe og støtte forældre. Broen - 2, s. 8-9.

2. Gladsaxe Kommune (2017). Strategi for Tidlig indsats - Familier der lykkes.


LÆS OGSÅ:

  • Faktaboks:

    På konferencen Tidlig indsats - hvad virker? holdt ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren og sundhedsplejerske Birgitte Døj et oplæg om Gladsaxe Kommunes tværfaglige indsatser til familier i og efter graviditeten. I oplægget blev det beskrevet, hvordan man i Gladsaxe kommune nu arbejder mere systematiseret med tidlig opsporing på tværs af faggrupper, og hvordan dette gøres i praksis. 

    Center for Børneliv, Københavns Professionshøjskole og forskningsprojektet CRUNCH stod bag konferencen, som blev afholdt onsdag d. 12. september i København.

     

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev