Hvad vil det sige at have det godt i vuggestuen? Hvordan får børnene det godt? Og hvilken rolle spiller det pædagogiske personale i den sammenhæng? Disse spørgsmål har lektor i Pædagogik og Uddannelsesstudier fra RUC, Thomas Gitz-Johansen, forsøgt at finde svaret på. Thomas Gitz-Johansen var med som oplægsholder, da Københavns Professionshøjskole, Center for Børneliv og forskningsprojektet CRUNCH holdt konferencen ”Tidlig indsats – hvad virker?”. 

Pexels Pexels

Af Caroline Færch 2. oktober 2018

Hvad skal der til for at have det godt i vuggestuen?
Dagtilbudsforsker Thomas Gitz-Johansen (Roskilde Universitet) har i løbet af et år observeret vuggestuebørn i alderen 6-18 måneder i en institution. Observationerne er blevet til ved hjælp af metoden spædbørnsobservation, der er udviklet på Tavistock Instituttet. Metoden bruges til at forske i børns oplevelser, følelser og perspektiver, og formålet er at få indblik i små børns indre liv. Med denne tilgang blev det muligt for Gitz-Johansen at undersøge, hvad der skulle til for, at børnene i vuggestuen havde det godt. Ifølge forskeren er en væsentlig pointe, at der ligger et svigt i, at fokus på omsorgen for vuggestuebørns følelsesmæssige behov har så lidt plads i forskningen og den politiske prioritering.

Tidlig omsorg har betydning for barnets senere trivsel
Gitz-Johansen opdagede under sine observationer, at der var et meget begrænset sprog for pædagogernes vigtigste opgave i vuggestuen – nemlig omsorgen. Omsorgen er ikke kun vigtig for barnet nu og her, men har ifølge Gitz-Johansen også stor betydning for barnets senere trivsel. Jo mere omsorg og tryghed barnet bliver mødt med i begyndelsen af livet, des mere trygt vil det senere gå ud i verden. Derfor er det ifølge Gitz-Johansen åbenlyst at stille spørgsmålet: Hvad er god omsorg i vuggestuen?

Et nyt sprog for omsorg
Gitz-Johansen har valgt at fokusere på praktiseringen af omsorg, fordi der i dette begreb ligger en antagelse om, at når man som barn får sine grundlæggende omsorgsbehov opfyldt, vil man naturligt have en sund udvikling. Ifølge forskeren har det store fokus på læreplaner i institutioner betydet, at det faglige sprog, for den måde vi taler om omsorg på, er begrænset. Han har derfor inddraget begreber fra psykologien til at beskrive børns mest basale behov:

Tilknytning: At barnet er sammen med voksne, som det har knyttet et positivt følelsesmæssigt bånd til. De voksne, som barnet føler sig knyttet til, bliver en ”sikker base” i hverdagen. Når barnet har denne sikkerhed, kan det trygt begive sig ud i verden og udforske. At være en sikker base kræver også, at pædagogen har ro til at modtage barnet, hvis det har behov for det.

Holding: Holding handler om at opfylde barnets behov, ved at den voksne lever sig ind i barnets tilstand, og dets humør nu og her. Pædagogerne gør f.eks. dette, når de omfavner barnet, når det græder. Dermed skabes et trygt rum, hvor barnet føler sig fuldstændig beskyttet.

Affektregulering: Affektregulering er, når pædagogerne hjælper børnene med at ændre deres indre tilstand, som f.eks. at blive glad, når de er kede af det, at falde til ro når de er urolige, at blive trygge når de er ængstelige, og at falde i søvn når de er trætte. Dette gøres gennem pædagogens krop, mimik og gestik. De kan også gøre det gennem lyde og de aktiviteter, de sætter i gang.

Mentalisering: Mentalisering er pædagogens evne til at forestille sig, hvordan barnet har det indeni, som for eksempel hvorfor barnet græder, bliver trist eller er vred. Mentalisering kræver, at pædagogen har overskud til at kunne leve sig ind i, hvorfor barnet reagerer, som det gør, og hvad barnet har brug for i situationen.

Intersubjektivitet: Intersubjektivitet opstår, når den voksnes og barnets bevidsthedsfelt overlapper – dvs. når de sammen deler en oplevelse eller en aktivitet, som de begge er opslugt af. Dette peger Gitz-Johansen på som noget af det mest udviklingsfremmende for barnet.

alexander dummer 261098 unsplash
Alexander Dummer, Unsplash

Vuggestuebørns følelsesmæssige behov
Ifølge Gitz-Johansen er det at starte i vuggestue en kæmpe udfordring for barnet. De voksnes vigtigste opgave er derfor at skabe et rum, hvor barnet kan få sine behov for tryghed og omsorg opfyldt. Gitz-Johansen har lavet en liste med 19 punkter, der beskriver de følelsesmæssige behov, han observerede blandt børnene i vuggestuen.

19 følelsesmæssige behov, som små børn har:

  • At nogen kan lide mig og synes, at jeg er noget særligt.
  • At omgivelserne tilpasser sig til mine særlige behov og min særlige måde at være på i verden. 
  • At mine omsorgspersoner kan aflæse, hvordan det er at være indeni mig lige nu og gætte, hvad jeg har brug for. 
  • At være tryg og at kunne blive tryg. 
  • At have mennesker i nærheden, som jeg føler mig følelsesmæssigt knyttet til. 
  • At blive trøstet, når jeg er ked af det. 
  • At blive opmuntret, når jeg er trist. 
  • At blive beroliget, når jeg er ængstelig. 
  • At opleve noget spændende og stimulerende, som jeg kan blive optaget af. 
  • At blive holdt om af mennesker, som jeg kender, kan lide og føler mig tryg ved. 
  • At være optaget af noget spændende sammen med andre. 
  • At kunne prøve grænser af og mærke grænser uden frygt for repressalier. 
  • At være i et velkendt og trygt miljø. 
  • At kunne begive mig ud og udforske noget ukendt, når jeg er parat til det. 
  • At situationer i løbet af dagen ender godt, dvs. at jeg ender med at blive tryg og at blive gode venner. 
  • At opleve et samspil med andre, som er afstemt med min egen indre stemning. 
  • At de også kan sætte ord på min indre tilstand eller afspejle den i deres reaktioner. 
  • At være i et trygt og relativt kravfrit miljø, hvor impulser og behov fra mit eget indre kan dukke frem og blive udtrykt. 
  • At andre opdager, spejler og evt. improviserer videre på de ydre udtryk af mine indefrakommende impulser.


Cirkler af omsorg
Ifølge Gitz-Johansen hænger pædagogernes trivsel sammen med, om børnene i tilstrækkelig grad får opfyldt deres følelsesmæssige behov. Hvis pædagogerne er stressede eller pressede, har de mindre overskud at give af til barnet, og omsorg kræver overskud. Ifølge Gitz-Johansen burde vi derfor koncentrere os mere om de betingelser, pædagogerne arbejder under, og som påvirker deres muligheder for at give børnenes dét, de har brug for. Han illustrerer dette ved at bruge en figur, der illustrerer forskellige cirkler af omsorg (se tegning).

Skærmbillede 2018 09 25 kl. 13.57.56

Omsorgen for barnet er den inderste cirkel, hvilket er det mest centrale. Den næste cirkel er pædagogen. Pædagogens evne til at give omsorg afhænger af pædagogens situation: Er pædagogen stresset, under pres og har utryghed i ansættelsen, eller er pædagogen tryg? Her er vilkårene i den enkelte institution, samt forholdet mellem ledelsen og pædagogerne imellem, afgørende for kvaliteten af omsorgsarbejdet. De institutionelle betingelser afhænger af den yderste cirkel, der indeholder de samfundsmæssige betingelser for institutionerne, som skal have ressourcer til at ansætte nok pædagoger, og som skal kunne give personalet gode, trygge ansættelsesvilkår og anerkendelse for deres arbejde. Alle cirkler kan i sidste ende få betydning for barnets trivsel.

Pædagoger under pres
Under observationsarbejdet oplevede Gitz-Johansen, hvordan institutionen var under hårdt pres, og hvordan dette påvirkede pædagogernes og børnenes hverdag. Der manglede børn i institutionen, og som en konsekvens af dette, var man nødt til at takke ja til en stor mængde nye børn. Da der på et tidspunkt startede fire små børn på samme stue på én gang, blev det pædagogiske personale sat under et stort pres, der igen lagde pres på deres mulighed for at give børnene den omsorg, de havde brug for. Gitz-Johansen påpeger, at den støtte, der skal gives til institutioner, ikke skal komme fra en bureaukratisk eller administrativ faglighed, der ikke forstår den følelsesmæssige belastning, som man udsættes for som pædagog, og som kan skabe yderligere stress ved at kræve dokumentation, evalueringer og målinger. Den skal i stedet komme fra en faglighed, som forstår de krav, der stilles til omsorgsarbejdet, og som kan give opbakning og støtte til personalet og dermed til børnene.

 

"Vi bør holde op med at fokusere på krav til læreplaner, som grundlag for hvordan vi opbygger vores praksis i vuggestuen."
(Thomas Gitz-Johansen, oplæg på konferencen "Tidlig indsats - hvad virker?") 


Tænkningen skal vendes om
Efter sit oplæg på konferencen ”Tidlig indsats – hvad virker?” fik deltagerne mulighed for at stille spørgsmål til Gitz-Johansen og hans forskningsprojekt. Et af spørgsmålene lød: ”Hvis dine forskningsresultater ender på den nye regerings bord, hvad ser du så som policy-implikationerne ved dette? Hvad kan de så tage fat i?” Hertil pegede Gitz-Johansen på to konkrete tiltag. Det ene var normeringerne i daginstitutionerne, og det andet var en mere grundlæggende ændring i tilgangen til arbejdet med de mindste børn. Ifølge forskeren bør vi holde op med at fokusere på krav til læreplaner, som grundlag for hvordan vi opbygger vores praksis i vuggestuen. I stedet, mener Gitz-Johansen, bør man udnytte al den viden vi har om, hvad der er godt for små børn og bruge den til at ’vende tænkningen om’ og fokusere mere på, hvordan vi kan skabe øer af god behovsopfyldelse i daginstitutionerne.


LÆS OGSÅ:

  • Faktaboks:

    Thomas Gitz-Johansen er lektor i Pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitet, og tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning.

    Han er tilknyttet forskningsprojektet: ”At ha’ det godt” sammen med Pernille Juhl, Niklas Chimirri og Kim Rasmusen (Roskilde Universitet). Projektet er støttet af BUPL og forventes afsluttet i 2018. I delprojektet ”Følelsesmæssige relationer mellem børn og voksne i vuggestuen” har Gitz-Johansen lavet observationer i én udvalgt vuggestue i gruppen med de yngste børn (ca. 6-18 måneder). Observationerne har fundet sted i én time ad gangen, 1 gang om ugen/hver anden uge i ca. ét år.

    I projektet har Thomas Gitz-Johansen lagt størst vægt på at undersøge: 1) børnenes følelsesmæssige tilstande, 2) det følelsesmæssige klima i hverdagen, 3) pædagogernes følelsesmæssige omsorgsarbejde, og 4) udviklingen over tid.

    I januar 2019 udkommer bøgerne ’Vuggestueliv’ og ’Har du det godt?’ med resultaterne fra projektet.

    Thomas Gits-Johansen var én af oplægsholderne på konferencen 'Tidlig indsats - hvad virker?' der blev afholdt d. 12. september i København af Center for Børneliv, Københavns Professionshøjskole og forskningsprojektet CRUNCH.

     

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev