Skolehaver har en lang række fordele – både som forebyggende, sundhedsfremmende og læringsmæssigt redskab. Men hvad betyder havearbejdet for børns fællesskaber og sociale kompetencer? Og hvordan kan skolehaver fremme børns lyst til at lære?

Norden.org/Johannes Jansson Norden.org/Johannes Jansson

Af Ursula Hofeldt
22 maj 2018 

Børnenes lyst til læring stimuleres gennem skolehaver
Skolehaver som pædagogisk redskab kan styrke det sociale sammenhold i en skoleklasse og samtidig være med til at øge børnenes fysiske aktivitet. Men hvilken betydning har haveprojekterne for børns lyst til at lære? Det har professor i sundhedspædagogik, Karen Wistoft (Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU), undersøgt i et studie fra 2013, hvor hun analyserer resultaterne af en evaluering af skolehaveprojektet Haver til Maver (1). Projektet går ud på, at elever i folkeskolen besøger en økologisk gård otte-ti gange i løbet af et skoleår, hvor de bliver undervist af gartnere, kokke, landmænd og naturvejledere. Evalueringen viser, at børnene opnår et stort læringsudbytte gennem deres oplevelser på gården – både kompetencer, der relaterer sig til elevernes skolefag, men også en stor viden og nysgerrighed omkring mad, sundhed, natur og bæredygtighed, som børnene tager med sig hjem og deler med deres forældre. En væsentlig konklusion i evalueringen er yderligere, at børnenes lyst til og motivation for at lære styrkes, når de deltager i projektet Haver til Maver.

"Undervisningen på gården gør læringen håndgribelig og meningsfuld for eleverne."

Vejledernes passion smitter af på børnene
Wistoft argumenterer for, at det er læringen gennem konkrete oplevelser kombineret med det tætte samarbejde med de professionelle vejledere, der skaber denne entusiasme for læring hos børnene. Børnene lærer at dyrke økologiske grøntsager af gartneren, mens kokken hjælper dem med at tilberede grøntsagerne udendørs. Derudover sørger naturvejlederne for, at børnene kommer på oplevelse i området, mens landmanden deler ud af sin viden om økologisk landbrug. Børnene oplever vejledernes passion og kærlighed til deres arbejde, som de udtrykker gennem både ord og handlinger, og dette smitter af på børnenes egen motivation for at lære. Børnene bliver inviteret ind i et læringsrum, der aktiverer deres lyst til at sanse, lære om og passe på de afgrøder, som de arbejder med. Undervisningen på gården gør læringen håndgribelig og meningsfuld for eleverne, og de oplever stor tilfredshed og stolthed over deres egne og klassekammeraternes præstationer – om det så er at vise et nyt skud på en plante i haven eller at hjælpe kokken med at tage opvasken i det fri.

Skolehaver fungerer dog ikke kun på bondegården – hvis du gerne vil oprette en urban skolehave, kan du også finde inspiration HER.

Skolehaver styrker troen på egne evner
Skolehaver har dog ikke kun en betydning for børns læringsudbytte, men forskningen viser også, at haveprojekter kan have en positiv indvirkning på børns sociale kompetencer. Forskerne Kamilla Nørtoft og Karen Wistoft (DPU) har gennem et forskningsreview undersøgt, hvilken betydning haveprojekter har for børn og unges sociale kompetencer og identitetsdannelse (1). Reviewet bygger på 18 forskellige, internationale forskningsstudier. Det er et gennemgående tema, at forskellige haveprojekter (både skolehaver og community-haver) er med til at give børn og unge mere selvtillid. For eksempel udtrykker en gruppe psykologistuderende fra USA, at deres haveprojekt på campus har givet dem en større tro på, at de kan klare forskellige opgaver – om det så er i haven eller i undervisningen. Det tyder på, at succesoplevelserne ved at dyrke jorden kan have en positiv indflydelse på folks selvværd, hvilket så kan smitte af på deres præstationer i skolen.

BYHAVER
Norden.org/Benjamin Suomela

Stærkere fællesskab og ansvar gennem havearbejde
En anden konklusion af reviewet er, at haveprojekter skaber et stærkt fællesskab mellem deltagerne (1). Havearbejdet giver et fælles mål og skaber bedre rammer for socialt samvær, som kan bringe folk sammen på tværs – om det så er at skabe bedre fællesskab i en skoleklasse, eller at skabe relationer på tværs af et lokalsamfund. Samtidig viser flere af studierne også, at deltagerne føler en større tilknytning til naturen som følge af havearbejdet. I et canadisk studie konkluderer forskerne eksempelvis, at børn får en kropslig erfaring med naturen gennem konkret og håndgribeligt havearbejde. Dette giver børnene en bedre forståelse af miljøbegrebet, da det på denne måde bliver relevant og levende og ikke fremstår som et abstrakt begreb - og at børnene tilmed begynder at opfatte sig selv som ”gartnere” eller beskyttere af miljøet. Noget tyder altså på, at den aktive inddragelse af børn i haveprojekter kan give en følelse af medansvar – både over for naturen og over for deres kammerater.

"Børnene får en større tilknytning til skolens udearealer, hvis de bliver inddraget i både planlægningen og vedligeholdelsen af udeområderne."

Udearealer på skolen: Børn vil have medbestemmelse og medansvar
Temaet om inddragelse af børn i naturprojekter går igen i et svensk studie fra 2018, der undersøger elevinddragelse i forbindelse med anlægningen af nye grønne områder på to svenske skoler. Studiet har fulgt udviklingen af udearealerne gennem fire år. Her finder forskerne, at børnene får en større tilknytning til skolens udearealer, hvis de bliver inddraget i både planlægningen og vedligeholdelsen af udeområderne (3). På den ene skole var børnene som udgangspunkt meget inddraget i designet af de nye udearealer hvilket medførte, at de nye grønne områder blev flittigt brugt af eleverne. Imidlertid var flere elever frustrerede over ikke at være involverede i resten af processen - særligt i vedligeholdelsen af områderne. På den anden skole blev børnene stort set ikke inddraget, da udearealerne skulle designes, og det gjorde, at nogle områder ikke blev brugt, da eleverne ikke kunne se en mening med dem. På den anden side var børnene en stor del af selve dyrkningen og beplantningen af områderne, hvilket gav børnene en følelse af ejerskab og stolthed, og de var meget optagede af at passe på den nye vegetation.

Tænk børneperspektivet ind
Forskerne konkluderer derfor, at det er vigtigt at have børneperspektivet med, når man anlægger grønne områder eller haver på en skole. Hvis man ønsker, at børnene skal udvikle et omsorgsfuldt forhold til planter og naturen, er det altså væsentligt at tænke elevinddragelse ind i alle dele af processen – både i udformningen og designet af arealerne, men også når træer, buske og blomster skal plantes og vedligeholdes. Samtidig sikrer man også, at børnene får nogle udearealer, som de rent faktisk har lyst til at bruge.


Kilder

1. Wistoft, K. (2013). The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 13(2), 125-141
2. Nørtoft, K., & Wistoft, K. (2014). Skolehaver som pædagogisk arena for udvikling af identitet og sociale kompetencer: et review af forskningslitteratur. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
3. Jansson, M., Mårtensson, F., & Gunnarsson, A. (2018). The meaning of participation in school ground greening: a study from project to everyday setting. Landscape Research, 43(1), 163-179


LÆS OGSÅ:

 

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Forskningsartikel fra 2013 af Karen Wistoft baseret på en videnskabelig evaluering af projektet Haver til Maver. Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke børn og unges engagement i madlavning og bæredygtighed. Evalueringen fokuserer på et økologisk skolehaveprojekt i Krogerup og bygger på observationsstudier af børnene på gården, fokusgruppeinterviews med børn, lærere og forældre, samt individuelle interviews med arrangørerne af projektet. I denne artikel analyserer Wistoft data fra evalueringen af Haver til Maver med fokus på, hvordan et udendørs læringsprogram kan styrke børnenes lyst til at lære.

    Kilde 2: Systematisk dansk forskningsreview fra 2014 af Nørtoft og Wistoft. Reviewet bygger på 18 studier af skole- og communityhaver i USA, Canada, Kenya, Indien, Mozambique, Australien, Storbritannien og Danmark. De fleste studier fokuserer på børn i skolealderen, men nogle studier er også inkluderet, selvom de havde en mere bred målgruppe med både børn og voksne deltagere. Reviewet centrerer omkring spørgsmålet: ”Hvad kan havekonteksten pædagogisk og læringsmæssigt tilbyde i forhold til sociale kompetencer og identitetsdannelse?”. Forskerne har udarbejdet en tematisk metaanalyse på tværs af de forskellige studier med fokus på følgende temaer: 1) Udsatte grupper, 2) fællesskab, 3) forståelse for sundhed, natur og miljø, 4) identitet og 5) handlekompetence.

    Kilde 3: Svensk kvalitativt casestudie fra 2018 af Jansson og kollegaer. Forskerne har fulgt udviklingen af nye grønne områder på to skoler i Malmö som del af et større kommunalt projekt. De har fulgt skolerne fra 2010 til 2014 for at indfange alle dele af processen fra design og planlægning til elevernes brug af og holdning til de færdige arealer. Empirien består af observationsstudier på skolerne og interviews med både børn og medarbejdere indsamlet ad fem omgange i løbet af de fire år. I alt har forskerne gennemført 581 interviews med børn og voksne (321 på den ene skole og 260 på den anden skole).

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev