Undervisning, der foregår udenfor klasseværelsets fire vægge, bliver mere og mere udbredt – men hvilke potentialer har udendørs undervisning for børn og unges trivsel? Kan udeundervisning få børn til at røre sig mere i løbet af en skoledag? Og hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for udeundervisning generelt?

Norden.org/Carl Crafoord Norden.org/Carl Crafoord

Af Julie Ellesøe Jespersen
22 maj 2018

International forskning har vist, at udendørs undervisning i skolen kan øge børns læring, fysiske aktivitet, sociale relationer og generelle trivsel – men i hvor høj grad praktiseres udendørs undervisning i danske skoler? Hvad kan eleverne få ud af at blive undervist udenfor klasselokalets fire vægge – og hvad kræver det af læreren at skulle rykke undervisningen udenfor?

Fra græsrodsbevægelse til folkeskolereform
Udendørs undervisning eller udeskole, der oprindelig startede som et skandinavisk fænomen, er i de senere år blevet mere og mere udbredt. Konceptet startede som en græsrodsbevægelse, men har i dag vundet indpas i mange folkeskoler, privatskoler og friskoler landet over (1). Da folkeskolereformen trådte i kraft (sommeren 2014), var det en del af reformen, at folkeskolen nu skulle kunne tilbyde nye og mere varierede undervisningsformer. Men hvor mange skoler har gjort udendørs undervisning til en del af den daglige undervisning?

Udeskole fakta

Udeskole i udvikling
I en kvantitativ undersøgelse fra 2007 fandt et dansk forskerhold, at mindst 14% af danske grundskoler (folkeskoler eller privatskoler) praktiserede udendørs undervisning, og at 15% af de adspurgte skoler havde planer om at implementere udendørs undervisning indenfor de følgende tre år (1). I et nyere studie fra 2016 var denne andel i 2014 steget til ca. 18% (2).
Selvom udeskole generelt er blevet et mere udbredt fænomen, er det især i indskolingen (0.-3. klasse), at udendørs undervisning praktiseres. Indtil børnene begynder i mellemtrinnet (4.-6. klasse), så er udeundervisning noget, der praktiseres mindst én hel dag om ugen. Efterfølgende sker det sjældnere. Ofte afsættes en halv dag hver anden uge til udeundervisning for elever i 4.-9. klasse (1).

"En anderledes og mere varieret skoledag vil give børnene flere oplevelser og et bedre afsæt for læring"


Udeskole kræver uddannelse af lærere

For at udeskole skal lykkes og fungere i praksis, kræver det ifølge forskerne, at lærere uddannes i udeskole, så de får en større viden og bedre forudsætninger for at kunne arbejde med underdørs undervisning i praksis (2). Det handler om at kunne tænke naturlige eller kulturelle miljøer ind i undervisningen på en måde, så den supplerer den øvrige undervisning. Eksempelvis ved at udregne arealet af en boldbane i matematik, at skrive et digt om naturen i dansk eller at tage på ekskursioner til museer i historieundervisningen. En anderledes og mere varieret skoledag vil give børnene flere oplevelser og et bedre afsæt for læring. En evaluering af projekt ”Udvikling af Udeskole” (2014-2017) har samlet praktiske erfaringer fra både lærere og elever, der arbejdede med udeskole i praksis.
Læs inspirationsguiden her.

piger borer 1
Norden.org/Michael Funch

Udeskole får elever til at røre sig mere
Det danske forskningsprojekt TEACHOUT er i færd med at undersøge, hvad udeundervisning har af betydning for børns fysiske aktivitet, læring, motivation, sociale relationer og generelle trivsel (3). Som en del af dette studie har et tværfagligt hold af danske forskere undersøgt, hvorvidt regelmæssig udeundervisning har indflydelse på, hvor meget skoleelever får rørt sig i løbet af skoledagen. Undersøgelsen viste, at udendørs undervisning generelt fik eleverne til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen, sammenlignet med indendørs klasseundervisning. Dog er der forskel på graden af fysisk aktivitet hos piger og drenge.let 

"piger sakker generelt bagud i forhold til drenge, når det kommer til fysisk aktivitet i skolen"

I studiet skelner forskerne nemlig mellem let fysisk aktivitet, der ikke er så intensiv, og hårdere fysisk aktivitet. På dage med udendørs undervisning var pigerne let fysisk aktive 35 minutter mere end på dage, hvor undervisningen kun foregik i klasseværelset. For drengene så man 30 minutter mere let fysisk aktivitet. Dog var drengene generelt bedre til at få rørt sig ved moderat til høj fysisk aktivitet – både i den udendørs undervisning, men også i frikvartererne og i idrætsundervisningen (3). Dette stemmer overens med tidligere studier, der viser, at piger generelt sakker bagud i forhold til drenge, når det kommer til fysisk aktivitet i skolen.

Kan udeundervisning gavne børn med ADHD?
Som en del af TEACHOUT-projektet har psykolog og ph.d.-studerende Matt P. Stevenson (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet) sat sig for at undersøge, hvorvidt det at være udenfor i længere tid har betydning for skoleelevers kognitive udvikling og opførsel. Samtidig undersøger han, om det at være ude i naturen kan have den samme effekt som medicinsk behandling for børn med ADHD. Studiet er endnu ikke færdigt, men det forventes at blive afsluttet i løbet af 2018.
Du kan læse et interview med Matt P. Stevenson om hans forskning her.


Kilder:

1. Bentsen, P., Jensen, F. S., Mygind, E., & Randrup, T. B. (2010). The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening, 9(3), 235-243.
2. Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L., & Bentsen, P. (2016). Increased provision of udeskole in Danish schools: an updated national population survey. Urban Forestry & Urban Greening, 20, 277-281.
3. Schneller, M. B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). Children’s physical activity during a segmented school week: results from a quasi-experimental education outside the classroom intervention. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 14(1), 80.
4. Bentsen, P., & Ejbye-Ernst, N. (2017). Forskning i udeskole. In Udeskoledidaktik (pp. 113-135). Hans Reitzel.


LÆS OGSÅ:


 

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Dansk kvantitativt studie fra 2010 foretaget af forsker i udeskole og sundhedsfremme, Peter Bentsen (Steno Diabetes Center) og kolleger. Undersøgelsen er baseret på en landsdækkende onlinesurvey, hvor 2082 grundskoler (1603 folkeskoler og 479 privat- eller friskoler) blev bedt om at besvare en række spørgsmål om, i hvilken grad udeskole blev praktiseret på deres skole. 1073 skoler besvarede spørgeskemaet, hvilket gav en svarrate på 52%.

    Kilde 2: Dansk kvantitativt studie fra 2016 foretaget af forsker i udeskole og udepædagogik, Karen Barfod (VIA University College) og kolleger. Undersøgelsen er baseret på landsdækkende telefoninterviews med skoleledere fra ca. 1700 danske folkeskoler, privatskoler og friskoler (svarprocent næsten 90 %). Undersøgelsen blev foretaget i foråret 2014. Forskerne fandt, at 232 ud af de i alt 1294 folkeskoler, der indgik i undersøgelsen, praktiserede udeskole. Det samme gjorde 104 ud af de i alt 537 privat- og friskoler, der ligeledes indgik i undersøgelsen.

    Kilde 3: Dansk kvantitativt studie fra 2017 foretaget af forsker i sundhedsvidenskab, Mikkel Bo Schneller og kolleger. Studiet er en del af projektet TEACHOUT – et flerårigt, eksperimentelt forskningsprojekt der skal undersøge, hvad udendørs undervisning (EOtC: Education Outside the Classroom) har af betydning for børn og unges fysiske aktivitet, læring, motivation, sociale relationer og generelle trivsel. Dette studie er baseret på data fra 196 skoleelever der modtog udeundervisning min. 300 minutter (5 timer) pr. uge. De deltagende elever gik i 3.-6. klasse og var mellem 9 og 13 år. Graden af fysisk aktivitet blev målt med accelerometre, (som måler graden af bevægelse) som eleverne skulle bære i syv dage.

    Kilde 4: Vidensnotat udarbejdet af forskerne Peter Bentsen (Steno Diabetes Center) og Niels Ejbye-Ernst (VIA) om den eksisterende forskning om udeskoler, i forbindelse med projekt ”Udvikling af udeskole” (2014-2017) som er foretaget i samarbejde med Undervisningsministeriet og Miljøministeriet.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev