Mange voksne finder det svært og kontroversielt at forstå og håndtere børns seksualitet. Den danske psykolog og forsker Katrine Zeuthen giver her en introduktion til, hvordan vi kan forstå børns lyst – samt hvad der udgør ”normal” og bekymrende seksuel adfærd hos børn.

Pexels Pexels

Af Ida Storm
17 januar 2018 

Forskeren fortæller
Katrine Zeuthen er en af de førende psykologiske forskere i Danmark, når det gælder en forståelse og teoretisk indkredsning af børns seksualitet. Hun barsler med udgivelsen af et kapitel i en ny sexologi-lærebog om emnet. Center for Børneliv fik mulighed for at stille en række spørgsmål, som Zeuthen besvarer med afsæt i sin børneforskning.

Hvordan adskiller børns seksualitet sig fra voksnes?
”I modsætning til den voksnes seksualitet kan børns seksualitet ses som en umiddelbar lyst forbundet med tidlig kropslig sanselighed og behov for mad, pleje og omsorg. Børns seksualitet er ikke, som voksnes, kønsfokuseret – på seksuel genital tilfredsstillelse. Hvis vi går tilbage til Freuds tanker om den infantile seksualitet, så knyttede den sig til barnets grundlæggende behov for og fantasier om at spise, at tisse og at have afføring. Derudover knyttede den infantile seksualitet sig til en lystfølelse – eller dét, som Freud kaldte ”før-lyst” – samt tilfredshed ved at få stillet dette behov. I denne tidlige fase af livet bliver barnets psyke til, når det eksempelvis bliver i stand til at forestille sig brystet med mælk – også når brystet er fraværende. Denne fantasi forbinder sig med lyst og er knyttet til fysiske behov for f.eks. mad. I det lys har børns seksualitet – eller lystfølelsen, der forbinder kroppen og den tidlige psyke – en egen natur. Derfor er det vigtigt, at vi forstår børns seksualitet på egne præmisser - og ikke som en umoden version af voksen seksualitet, der er langt mere bevidst og som nævnt fokuseret på køn og kønsdele og oftest målrettet genital, seksuel tilfredsstillelse”.

 

"Det er således ikke barnet, der identificerer sig med den voksnes køn men den voksne, der definerer barnets biologiske køn, knyttet til særlige sociale stereotyper".

 

Hvilken rolle spiller børns nære voksne for børns seksualitet og seksuelle udvikling?
”Noget af dét, som f.eks. tilknytningsteoretikere som Bowlby har kritiseret Freud for, er forestillingen om, at børn er såkaldt ”auto-erotiske” – altså, at barnets behov og lystfølelse er orienteret mod f.eks. brystet eller tommeltotten og dermed uafhængig af relationer til andre mennesker. Også her gør den nyere psykoanalytiker Laplanche op med Freud. Han ser relationer mellem barnet og dets nære voksne som helt og aldeles afgørende for barnets psykiske udvikling og trivsel – også når det gælder børns seksualitet. Barnet fornemmer de voksnes seksuelle verden, men er ikke en del af den og har ikke adgang til den. Derved opstår barnets indre fantasiverden – i et forsøg på at forstå den del af voksenlivet, som de er forment adgang til. Når voksne drager omsorg for børn, fører de samtidig an i den proces, hvor barnet danner betydning - i tidlige forsøg på at forstå og oversætte de voksnes verden på deres egne præmisser. Således er det eksempelvis fra de voksne, at børn overtager bevidstheden om det køn, de har. Det er således ikke barnet, der identificerer sig med den voksnes køn men den voksne, der definerer barnets biologiske køn, knyttet til særlige sociale stereotyper. Således forstår Laplanche børns seksualitet som en ubevidst lyst, som opstår i relationen mellem barn og voksen, men som barnet og den voksne har forskellige udgangspunkter, og dermed muligheder for at forstå".

 

"Det er kun den voksne, der kan og skal sætte grænser for, hvordan intimiteten mellem barn og voksen skal udfolde sig".

 

"Freud og Laplanches perspektiver er anvendelige redskaber, hvis man ønsker at opnå en bedre forståelse for, hvordan børns seksualitet kan ses som et møde mellem krop og psyke, der skaber grundlag for barnets generelle udvikling og trivsel – også den seksuelle. Det er i alle tilfælde de voksnes ansvar at imødekomme og respondere på børns behov, hvis børn skal trives. Børn, der har oplevet nærhed og omsorg i barndommen, kan udvikle en sund seksualitet. I det lys er det også vigtigt at pointere, at børns bekymrende seksuelle adfærd ikke altid kan spores tilbage til f.eks. seksuelle overgreb, men også til andre former for manglende omsorg i barndommen. Måske er vi som voksne nødt til at gentænke vores egen seksualitet i en bredere forståelse – som andet og mere end genital seksuel tilfredsstillelse, hvor seksualitet i stedet forstås som en nærende og betydningsfuld lyst, der forbinder krop og psyke i relationer mellem mennesker? Det kan måske gøre det lettere for voksne at rumme børns seksualitet eller lyst uden følelser af akavethed og distance – og derved hjælpe med at forstå barnets adfærd og udsagn på en måde, der er på barnets præmisser som en åben og nysgerrig lyst, og uden at fortolke det som noget seksuelt i et voksent perspektiv. Det er kun den voksne, der kan og skal sætte grænser for, hvordan intimiteten mellem barn og voksen skal udfolde sig, og det er selvsagt afgørende, at den voksne ikke blander sin egen voksne seksualitet ind i relationen til barnet".

 

"Litteraturen om børns såkaldt ”normale” seksualitet er stadig begrænset".

 

Hvad mangler vi viden om, når det gælder børns seksualitet?
”Det meste forskning om børns seksualitet tager afsæt i forskning vedrørende seksuelle overgreb om mistanker om disse. Litteraturen om børns såkaldt ”normale” seksualitet er stadig begrænset. Det er som om børns seksualitet først får opmærksomhed, når der opstår bekymring for, hvad den udtrykker. Vi ved stadig meget lidt om hvilke faktorer, der påvirker børns seksualitet i positiv og negativ retning - og det er vigtigt, at vi er bevidste om dette, så vi kan blive bedre til at forstå børnene på deres egne præmisser”.

Du mener, at den empiriske forskning om børns seksualitet i dag har nogle blinde vinkler. Hvad er det, denne tilgang risikerer at overse?
”Den empiriske videnskab og kravet om at forstå børns seksualitet gennem observation indeholder nogle blinde vinkler: For det første fordi seksualitetens plads er mellem kroppen og psyken – og derfor er det ikke tilstrækkeligt at observere den fysisk. For det andet fordi vi let overser, at seksualitet er noget, der opstår og udvikles i relationer – som derfor af gode grunde ikke kan observeres isoleret i barnets adfærd, men er betinget af barnets samspil med f.eks. familie og institutioner. I denne forskningstradition kan det være let at overse, at forskeren analyserer børns seksualitet gennem voksne briller – hvilket betyder, at den voksnes egne erfaringer og begreber kommer til at sætte en ramme for at forstå eksempelvis observationer af børns seksuelle adfærd. Vi er nødt til at forsøge at forstå børns seksualitet på deres egne præmisser. Det kræver, at vi ikke bare observerer børnene, men taler med dem – hvilket kan være svært grundet emnets tabuisering".

 

"Min pointe er, at vi altid også er nødt til at søge børnenes perspektiv for at forstå, hvad børns seksualitet og egne seksuelle forestillinger egentlig indebærer".

 

"Der er eksempler fra forskningen på området, der viser hvorfor dette er nødvendigt: forskerne havde antaget at børn udsat for seksuelle overgreb ville have en langt mere realistisk viden om seksualitet, men samtaler med børnene viste, at det ikke var tilfældet. Disse børn havde fortsat mange fantasier og urealistiske forestillinger om seksuelle emner - mens børnene uden for en sådan mistanke vidste meget lidt om seksualitet. Min pointe er, at vi altid også er nødt til at søge børnenes perspektiv for at forstå, hvad børns seksualitet og egne seksuelle forestillinger egentlig indebærer”.

 

"Konteksten sætter rammen for børns udvikling af seksualitet og seksuel adfærd - fordi seksualitet altid udvikler sig i vores relationer og derved sociale og kulturelle kontekster".

 

Du pointerer, at det er let at overse kontekstens betydning, når forskere forsøger at blive klogere på børns seksualitet ved at observere seksualitet som noget, der foregår i barnet og kommer til udtryk i barnets adfærd – hvorfor er det et problem?
”Hvis vi vil forstå børns seksualitet, er det ikke nok at sætte barnet under lup – fordi de kulturelle og normative rammer, som børn færdes i, har stor betydning for, hvordan børn udvikler og praktiserer seksualitet. Det findes der en række eksempler på: Eksempelvis har et svensk studie vist, at børnene i undersøgelsen udforskede deres seksualitet mere, når de var hjemme, end når de var i børnehave. Samme studie viser også, at børns bevidsthedsniveau, kontrol og censur af egen adfærd skærpes med alderen: mens små børn oftere blotter sig for hinanden, vælger de lidt større børn i stedet i højere grad at se på nøgenbilleder eller bruge seksuelt ladede sproglige udtryk. Et tredje studie udtrykker endnu en form for kulturel variation, idet mødre med længerevarende uddannelse rapporterer flere seksuelle lege hos deres børn end mødre med kortere uddannelse gør. Disse er alle eksempler på, hvordan konteksten sætter rammen for børns udvikling af seksualitet og seksuel adfærd - fordi seksualitet altid udvikler sig i vores relationer og derved sociale og kulturelle kontekster".

Har du et godt råd eller en opsummering til voksne, der gerne vil skærpe deres forståelse for børns seksualitet og seksuelle udvikling?
"Når det gælder en skærpet forståelse for børns normale seksuelle udvikling - og også den bekymrende - er der tre hovedpointer: 1) at se og forstå det enkelte barn i dets særlige kontekster, 2) at undersøge børns seksualitet på børns egne præmisser og 3) og at forstå, at børns seksualitet er anderledes end – og ikke blot en umoden udgave af – voksnes seksualitet".

Hvor kan fagpersoner orientere sig yderligere, hvis de ønsker en mere nuanceret viden om og forståelse for børns seksualitet?
"Foruden Freud og Laplance, så har jeg fundet stort udbytte hos både Bancroft og Friedrich. Den amerikanske læge og sexolog John H.J. Bancroft, som er en af seksualforskningens grand old men, er fortaler for en biopsykosocial tilgang til at forstå børns seksualitet. Hans pointe er, at rent biologiske eller socialkonstruktivistiske tilgange hver især er for simple – krop og psyke hænger sammen og bør forstås i deres sammenhæng, og det er et vigtigt bidrag til forskningen om børns seksualitet. Også den amerikanske psykolog William N. Friedrich har leveret vigtige bidrag i form af en metode til at udrede, diagnosticere og intervenere, når barnets seksuelle adfærd vækker bekymring. Han formåede netop at analysere og forstå børns seksualitet – både såkaldt normal og bekymrende adfærd - med blik for fænomenets kompleksitet og relationelle karakter".


ALMINDELIG OG BEKYMRENDE SEKSUEL ADFÆRD HOS BØRN:

 

Almindelig seksuel adfærd hos 0-2 årige:

  • Udforskning af kønsdele
  • Erektion hos både drenge og piger
  • Mulighed for genital nydelse
  • Nydelse ved at være nøgen

Almindelig seksuel adfærd og viden hos 3-5 årige:

  • Onanerer af lyst
  • Seksuelle lege med søskende og jævnaldrende
  • Viser og udforsker eget og andres køn
  • Nyder nøgenhed
  • Bruger eliminerende sprog om seksuelle kropsdele med jævnaldrende
  • Kønsforskellen er forstået
  • Begrænset viden om graviditet og fødsel
  • Kender ordene for kønsdele men foretrækker slang
  • Seksuelle kropsdele har eliminerende frem for seksuelle funktioner

Almindelig seksuel adfærd og viden hos 6-12 årige:

  • Seksuelle lege
  • Privat onani
  • Blufærdighed, generthed, skjuler leg og adfærd fra voksne
  • Interesse for sex i medierne
  • Seksualiseret sprog
  • Kønsidentifikation tager udgangspunkt i kønsdele
  • Bruger rigtige ord og slang om seksuelle emner
  • Graviditetens seksuelle aspekter begynder at kendes
  • Tiltagende viden om onani, samleje, fysiske aspekter ved pubertet

Bekymrende seksuel adfærd og viden på tværs af alder:

  • Overdreven masturbation
  • Forsøg på samleje
  • Oral-genital kontakt
  • Masturbation med et objekt
  • Indføring af objekt i skede eller endetarm
  • Når viden om seksualitet er urealistisk og har karakter af fantasi
  • Når viden om seksualitet forbliver misvisende og urealistisk på trods af barnets udvikling.

Kilder:

Her kan du læse mere om Zeuthens forskning:


LÆS OGSÅ:

 

  • Faktaboks:

    Katrine Zeuthen er lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun er specialiseret i børn og seksualitet, og i 2018 bidrager hun til den danske antologi "Køn, krop og seksualitet". Læs mere om Katrine Zeuthen her.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev