Mødre oplever spædbørns humørudsving stærkere end fædre. Det viser en ny dansk undersøgelse. Måske er det derfor, at mødre oftere er dem, der trøster, og fædre er dem, der leger med ungerne?

Yadid Levy/Norden.org Yadid Levy/Norden.org

Af Ida Storm
12 april 2017 

Hvordan aflæser vi babyers ansigtsmimik?

Skærper det vores evner til at aflæse børns følelser, når vi bliver forældre? Og er der forskel på, hvordan mødre og fædre tolker spædbørns ansigtsudtryk? Det satte et tværnationalt hold af forskere i psykiatri, psykologi og hjerneforskning sig for at finde ud af. Deres studie er netop blevet publiceret (1).

I studiet deltog 110 mænd og kvinder mellem 21 og 39 år, hvoraf omkring halvdelen var forældre, og de så en film med billeder af 50 spædbørns ansigtsudtryk. Deres opgave var at vurdere spædbarnets humør ud fra skalaen negativt, semi-negativt, neutralt, semi-positivt og positivt. Undersøgelsen viste, at der både er forskel på mødre og fædres vurderinger af spædbørns ansigtsudtryk – og på hvordan forældre og ikke-forældre vurderede børnenes humør.

 

"Forskerne overvejer, om mødres skærpede oplevelse af spædbørns humør kan hænge sammen med hormonelle forandringer, der finder sted under graviditet og fødsel"

 

Mors oplevelse af børns sindsstemninger er stærkere end fars

Forskellen mellem mødre og fædres tolkninger af spædbørnenes ansigtsmimik var ikke stor, men undersøgelsen viste dog signifikante tegn på, at mødrene oftere tolkede babyernes glade ansigter endnu mere positivt og de triste miner mere negativt end fædrene gjorde. Fædrene tolkede til gengæld oftere spædbørnenes udtryk mere neutralt end både mødre og ikke-forældre. Forskerne overvejer, om mødres skærpede oplevelse af spædbørns humør kan hænge sammen med de hormonelle forandringer der finder sted under graviditet og fødsel. Mødrene i undersøgelsen var også mere sensitive i deres aflæsning af mindre markante humørudsving hos spædbørnene end fædrene var. Forskerne overvejer, om denne forskel på mødres og fædres tolkning af børns ansigtsmimik kan forklare, hvorfor mødre oftere trøster, mens fædre oftere leger med børnene – simpelthen fordi mødre oplever børns sindsstemninger og humørændringer stærkere end fædre.

"Faktisk reagerede ikke-mødre og ikke-fædre temmelig ens på spædbørnenes udtryk"

 

far med babyYadid Levy/Norden.org

Forældreskabet ændrer os

Forskerne bemærker, at de ovenstående reaktioner hos mødre og fædre er anderledes end hos mænd og kvinder, der endnu ikke er blevet forældre. Ikke-mødre reagerer ikke nær så markant og sensitivt på spædbørnenes udtryk som mødre – og omvendt reagerer ikke-fædre ikke så neutralt på babyernes udtryk, som fædrene gør. Faktisk reagerede ikke-mødre og ikke-fædre temmelig ens på spædbørnenes udtryk.

Behov for ny forskning

Der er flere forhold, som forskerholdet gerne vil vide mere om: Ville forældrene reagere anderledes, hvis de havde set billeder af deres egne børn? Ville ikke-forældre i undersøgelsen reagere anderledes, hvis undersøgelsen blev gentaget, når de selv var blevet forældre? Og vigtigst af alt – er der en sammenhæng mellem forældres tolkning af spædbørns ansigtsmimik og omsorgsrelationen mellem forælder og barn? Her henviser Center for Børneliv til den forskningsbaserede metode NBO – the Newborn Behavioral Observations – som blandt andet praktiseres af sundhedsplejersker i Thisted Kommune og som vil blive fulgt op af forskning. Læs mere her.


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om moderskabet:

  • om mødres efterfødselsreaktioner og bristede forventninger 
  • om at blive mor til et præmaturt barn
  • om at være insemineret solomor
  • om jordemødres indsats ved tidlig udskrivelse efter fødslen
  • om ammekultur 
  • om negativ social arv i moderskabet 

Kilder:

1. Parsons, C., Young, K., Jegindoe Elmholdt, E., Stein, A., & Kringelbach, M. (2017). Interpreting infant emotional expressions: Parenthood has differential effects on men and women. The Quarterly Journal of Experimental Psychology, 70(3), 554.Parsons, C., Young, K., Jegindoe Elmholdt, E., Stein, A., & Kringelbach, M. (2017). Interpreting infant emotional expressions: Parenthood has differential effects on men and women. The Quarterly Journal of Experimental Psychology, 70(3), 554.

  • Faktaboks:

    Dansk kvantitativt studie fra 2017. 110 mænd og kvinder fra Aarhus-området blev rekrutteret og inddelt i kategorierne "fædre", "ikke-fædre", "mødre" og "ikke-mødre". Inklusionskriterierne var: ingen nuværende fysiske eller mentale sygdomme, intet indtag af medicin, der påvirker hjernen, normal hørelse og synsfunktion (f.eks. korrigeret vha. briller).

    Deltagerne blev også screenet for depression, og ingen havde denne lidelse. Deltagerne var mellem 21 og 39 år med et gennemsnit på omkring 29 år. Omkring halvdelen af deltagerne var forældre til småbørn under 18 måneder, og de fleste af forældrene var førstegangsforældre.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev