Amning i det offentlige rum er et emne, som ofte tages op i den offentlige debat, men hvordan oplever de nybagte mødre selv det at amme på offentlige steder? Det har en norsk forsker sat sig for at undersøge.

Flickr Flickr

Af Julie Ellesøe Jespersen
12 april 2017

Ammende mødre i Norge

Den første gang, man ammer i det offentlige rum, kan være forbundet med følelser af pinlighed og usikkerhed, konkluderer den norske forsker Ida Marie Henriksen i sin undersøgelse fra 2015. Disse følelser aftager dog i takt med, at mødrene ammer offentligt flere gange. Undersøgelsen belyser også, hvordan der stadig eksisterer en masse ”uskrevne regler” for offentlig amning, som de fleste mødre i undersøgelsen beskrev og selv rettede ind efter (1).

Et godt miljø for amning

Norge er et af de lande i Vesten, hvor flest mødre ammer. 81% af alle spædbørn bliver stadig ammet ved 4 måneders-alderen. De mødre, der ammer længst, tilhører samfundets højere sociale lag. Ifølge forskeren skyldes den norske ”pro-ammediskurs” blandt andet, at det norske samfund bygger på feministiske værdier, at der er gode muligheder for orlov og ammefri, og at der er adgang til ammehjælp for nybagte forældre.

 

"Nogle af mødrene var usikre på, hvad de andre cafégæster mente om amningen, og søgte efter tegn på, at denne adfærd var socialt acceptabel".

 

Kulturelle forskelle

I lande som USA og England bliver færre spædbørn ammet i sammenligning med Norge. I USA og England oplever mødre i højere grad amning som noget pinligt. Dette kan ifølge forskeren skyldes, at det i disse landes kulturer er sværere at forene seksuelle og moderlige aspekter af kvinderollen som nybagt mor. Det gør sig ikke gældende i samme grad i Norge. Hvor amning i England og USA oftest opfattes som et valg, ser nordmændene i højere grad amning som en selvfølgelighed.

Nervøsitet og skam

Alligevel beskriver mange af de norske mødre i undersøgelsen, at det var svært for dem at komme i gang med amningen i det offentlige rum. Flere mødre beskriver, hvordan de ikke havde planlagt den første offentlige amning, men tilfældigvis befandt sig et offentligt sted, da barnet pludselig skreg efter mad. En mor beskriver, hvordan hun søgte ”tilflugt” på en café i et storcenter for at sætte sig og amme dér. Øvelsen var forbundet med en vis grad af nervøsitet, og moren forsøgte at gemme sig lidt væk fra de øvrige cafégæster. Nogle af mødrene var usikre på, hvad de andre cafégæster mente om amningen, og søgte efter tegn på, at denne adfærd var socialt acceptabel.

AmningPexels 

Café-brystet

Det blottede bryst var i det hele taget et gennemgående tema i mange af mødrenes fortællinger. I sin undersøgelse definerer forskeren det idéelle ”café-bryst” ud fra mødrenes fortællinger. Noget af det vigtigste var, at café-brystet var diskret, og at det nemt kunne dækkes til. Dette var, ifølge mødrene, nemmest, hvis de hjemmefra havde iført sig ammevenligt tøj – altså tøj, der nemt kan tages af og på uden samtidig at blotte brystet for meget.

 

”Det ses tydeligt i undersøgelsen, at mødrene foretrak at amme på udvalgte caféer den første gang, de ammede offentligt. 'Protest-amning' på caféer, der ikke umiddelbart fremstod som 'amme-venlige', var ikke udbredt.”

 

Et fælles projekt

Selvom mange mødre forbandt den første offentlige amning med pinlighed, oplevede de, at tilstedeværelsen af andre ammende mødre var med til at ”legitimere” amning som acceptabel social adfærd på caféer. Jo flere gange mødrene selv ammede offentligt, jo mere naturligt blev det for dem. Ammekulturen er således noget, der særligt opstår i fællesskabet med andre ammende mødre i det offentlige rum. Det ses tydeligt i undersøgelsen, at mødrene foretrak at amme på udvalgte caféer den første gang, de ammede offentligt. ”Protest-amning” på caféer, der ikke umiddelbart fremstod som ”amme-venlige”, var ikke udbredt.

De uskrevne regler

Selv når mødrene havde vænnet sig til at amme offentligt, var de stadig bevidste om, at der gjaldt uskrevne regler for amning – også på de amme-venlige caféer. Disse regler vedrørte især barnets alder. Mødrene italesatte det som ”naturligt” at stoppe med offentlig amning, når barnet var omkring et år gammelt. Dette bliver forklaret med, at mødrene er tilbage på job og synet af ammende mødre med større børn på café dermed bliver sjældnere. Nogle af mødrene gav udtryk for, at de håbede, at de ville kunne se bort fra disse uskrevne regler og bare amme deres børn, så længe de selv fandt det passende. 


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om moderskabet:

  • om mødres efterfødselsreaktioner og bristede forventninger 
  • om at blive mor til et præmaturt barn
  • om at være insemineret solomor
  • om jordemødres indsats ved tidlig udskrivelse efter fødslen
  • om hvorfor mor trøster og far tumler 
  • om negativ social arv i moderskabet

Kilder:

1. Ida Marie Henriksen. (2015). Kafépupp. Sosiologisk Tidsskrift, (03), 149-169.

Hvis du vil vide mere om mødre (og fædres) oplevelse af amning, kan følgende artikler anbefales:

- Kronborg, H., Harder, I., & Hall, E. (2015). First time mothers' experiences of breastfeeding their newborn. Sexual & Reproductive Healthcare : Official Journal of the Swedish Association of Midwives, 6(2), 82-7.

- Larsen, J., & Kronborg, H. (2013). When breastfeeding is unsuccessful – mothers' experiences after giving up breastfeeding. Scandinavian Journal of Caring Sciences,27(4), 848-856.Larsen, J., & Kronborg, H. (2013). When breastfeeding is unsuccessful – mothers' experiences after giving up breastfeeding. Scandinavian Journal of Caring Sciences,27(4), 848-856.

- Palmqvist, H., Zather, J., & Larsson, M. (2015). Fathers' and co-mothers' voices about breastfeeding and equality - A Swedish perspective. Women and Birth, 28(3), E63-E69.

 

  • Faktaboks:

    Norsk kvalitativt studie fra 2015 af sociolog og ph.d.-studerende Ida Marie Henriksen, som er ansat ved det norske NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet). Undersøgelsen er baseret på 56 interviews og 26 observationer indsamlet i 2007-2009, 14 interviews og 5 observationer indsamlet i 2011 samt 25 skriftlige, personlige beretninger indsamlet i 2014.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev