Freeimages

Af Julie Ellesøe Jespersen
18. januar 2017

Børns søvnbehov 

 Især i de første leveår har børn et stort søvnbehov, og utilstrækkelig søvn kan have negative konsekvenser for både vækst, immunforsvar og indlæringsevne (1). Det samme gør sig gældende for større børn og teenagere, hvor søvnmangel kan gå ud over deres faglige formåen i skolen såvel som deres mentale trivsel og humør.

Søvnbehovet kan variere fra barn til barn. Sundhedsstyrelsen har defineret et sæt anbefalinger for, hvor meget børn og unge bør sove (2), som kan ses i skemaet herunder. Anbefalingerne viser, at børns generelle søvnbehov falder med op til 10 timer fra spædbarnsstadiet til teenageårene. 

Danske børn og unge sover for lidt

Ét er, hvor meget børn bør sove, et andet er, hvor meget danske børn rent faktisk sover. I et dansk kvantitativt studie fra 2013 tegner forskerne et billede af danske skolebørns søvnvaner. De kan konstatere, at forholdsvis mange børn i Danmark sover for lidt. Omkring halvdelen af de 7-9-årige, og over halvdelen af de 15-17-årige viste sig at sove mindre end Sundhedsstyrelsen anbefaler, op til en skoledag. Det er, ifølge forskerne, et problem, da tilstrækkelig søvn er afgørende for, hvor oplagt og undervisningsparate børnene er i skolen - og for hvordan de trives socialt (3). Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 kan bekræfte, at danske skolebørn sover for lidt og det gælder især teenagedrenge. Andelen af 15-årige drenge, der sover eller ligger i deres seng mindre end 8 timer i døgnet, på hverdage, er nemlig fordoblet siden 1984 (4).

 

"Børns sovevaner i svenske daginstitutioner er ofte indrettet efter forældrenes ønsker."

 

Lur eller ingen lur i børnehaven?

Yngre børn supplerer ofte deres nattesøvn med en eller flere lure i løbet af dagen. En god middagslur kan styrke sprogindlæringen hos 3-årige børn - det viser et engelsk psykologisk studie fra 2014 (5). Omvendt kan middagsluren også gøre det sværere for børn at falde i søvn om aftenen (6). Børns middagslure i børnehaven er jævnligt til debat blandt børnefaglige og forældre. Børns sovevaner i svenske daginstitutioner er ofte indrettet efter forældrenes ønsker. Det viser et svensk kvalitativt studie fra 2013. Forældrene foretrak ofte, at børnene sov en kort lur eller holdt sig vågne i børnehaven, fordi det gjorde det lettere at putte børnene om aftenen.

"Børnehavebørns almindelige søvncyklus i dagtimerne er på 90 minutter".

 

Forskerne observerede, hvordan pædagogerne, i forsøg på at vække de børn, der faldt i søvn, måtte tage dem op og sidde med dem i favnen, indtil de vågnede – en ofte langvarig proces. Vækningen medførte, at børnene var trætte, når de skulle hentes og ofte faldt i søvn på vej hjem. Børnehavebørns almindelige søvncyklus i dagtimerne er på 90 minutter. Det fremhæver den svenske medicinske forsker, der står bag studiet. Det er den tid, det tager børnene at falde i søvn, bevæge sig ned i dyb søvn og vende tilbage til den lette søvn igen, inden opvågning. For at undgå at børnene falder i søvn på vej hjem fra børnehaven, foreslår hun, en daglig hviletid i børnehaven, hvor de mindste kan sove, og de større børn kan slappe af. Her henviser forskeren bag studiet til amerikanske børnehaver, som har indført obligatorisk hviletid på 90 minutter midt på dagen, hvor de store børn f.eks. kigger i bøger. Hun anerkender, at middagsluren kan afkorte barnets natlige søvn - og her må forældre og pædagoger vurdere, om barnet samlet set sover nok (7)

Hvorfor sover børn længere udenfor?

I Finland, såvel som i resten af Skandinavien, er der en lang tradition for, at småbørn sover udendørs - også om vinteren. Spørgsmålet er, om børn sover bedre udenfor, eller om her blot er tale om en kulturel vane? I et finsk, sundhedsvidenskabeligt studie fra 2010 har en række forskere undersøgt småbørns udendørs søvn om vinteren. I deres undersøgelse fandt de finske forskere, at børnene sov i længere tid, når de sov udenfor i vintermånederne. Forskerne mente dog ikke, at det var udemiljøet i sig selv, der forlængede børnenes søvn. De antog i stedet, at det var svøbningen af børnene, der gjorde udslaget – en metode der ikke anvendes indendørs, fordi det bliver for varmt for barnet. Forskernes hypotese var således, at det var børnenes begrænsede bevægelsesfrihed, der gjorde det muligt for dem at sove i længere tid (8).

"Flere timers udendørs leg kan påvirke børns søvnmønstre, så de sover længere om natten."

 

Udendørs leg giver børn bedre søvn

I et svensk, sundhedsvidenskabeligt studie fra 2013 undersøgte en række forskere, hvad udendørs aktiviteter betyder for børns helbred og trivsel. I studiet målte forskerne blandt andet på børnenes fysiske aktivitet og søvnlængde. Studiet viser, at flere timers udendørs leg kan påvirke børns søvnmønstre, så de sover længere om natten. Det ses også, at flere timers udendørs leg styrker børns helbred og trivsel generelt. Her er det vigtigt, at udemiljøet appellerer til børnene. Forskerne finder nemlig, at kvaliteten af børnenes udemiljø - eksempelvis udearealet, omfanget af træer og udformningen af terrænet, har betydning for, hvor lang tid børnene tilbringer udendørs, og hvor meget de bevæger sig (9).

Facebook og sms før sengetid

Elektroniske medier er en faktor, som har betydning for børn og unges søvn. Det viser et svensk sundhedsvidenskabeligt studie fra 2014, der finder en sammenhæng mellem børn og unges ringe søvnkvalitet og deres brug af smartphone og tablets. Forskerne finder, at børn, der har fjernsyn på værelset og ser fjernsyn eller bruger computer i mere end to timer om dagen, oftere har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågne om morgenen. De sover også i kortere tid. Unge bruger ofte tablet og smartphone til at opretholde social kontakt med andre unge. 61% af de 16-årige i undersøgelsen tjekkede Facebook mindst én gang om dagen, og 27% tjekkede Facebook mere end 10 gange om dagen. Disse medievaner kan udfordre søvnen; undersøgelsen viser, at en fjerdedel af de 16-årige sendte sms'er sent om aftenen mindst én gang om ugen (10).

Blåt skærmlys hæmmer søvnhormon

Børn og unges skærmbrug kan altså forstyrre deres søvn. Det kan blandt andet skyldes det blå skærmlys. Flere studier peger på, at det blålige, kortbølgede lys fra smartphones og tablets gør det sværere at falde i søvn om aftenen. Disse studier har dog kun undersøgt effekten hos voksne. Årsagen er, at dette lys reducerer dannelsen af søvnhormonet melatonin i kroppen og samtidig virker opkvikkende, fordi det også stimulerer dannelsen af stresshormon (11). Svenske medicinske forskere finder dog, at det blålige skærmlys ikke giver søvnproblemer hos personer, der er blevet eksponeret for 6,5 timers dagslys. Det er således sandsynligt, at flere timers udeaktiviteter i løbet af dagen kan forebygge det blå skærmlys’ søvnforstyrrende effekt (12). Forskerne ser en sammenhæng mellem børn og unges skærmbrug og søvnproblemer, men de tør ikke med sikkerhed sige, om børn og unges medievaner fører til søvnproblemer – eller om børn og unge har et større skærmforbrug, fordi de har fået sværere ved at sove? Her er brug for mere forskning på området.

Infografik: 9 gode råd til en bedre nattesøvn

Klik her for at læse om andre forskningsprojekter om børns søvn:

• om hvilke puttemetoder, der virker bedst 
• om hvordan søvn påvirker børns læring
• om hvordan søvn påvirker børns mentale trivsel
• om sammenhængen mellem søvn og overvægt
• om dårlig søvn som en motor i negativ social arv

Litteratur:
1. Sundhedsstyrelsen. (2016). Sunde børn, til forældre med børn i alderen 0-3 år (19. udgave, 1. oplag ed.). Kbh: Sundhedsstyrelsen.
2. Poulsen, A., Brot, Christine, & Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (1. udgave (Version: 1,0), 1. oplag ed.). Kbh: Sundhedsstyrelsen.
Scientific Reports, 2016, Vol.6.
3. Bonke, J., Greve, Jane, & Rockwool Fondens Forskningsenhed. (2013). Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel (1. udgave, 1. oplag ed.). Kbh.] Odense: Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag.
4. Rasmussen, M., Pagh Pedersen, Trine, & Due, Pernille. (2015). Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
5. Williams, S., & Horst, J. (2014). Goodnight book: Sleep consolidation improves word learning via storybooks. Frontiers in Psychology, 5, 184.
6. Nakagawa, Machiko, Ohta, Hidenobu, Nagaoki, Yuko, Shimabukuro, Rinshu, Asaka, Yoko, Takahashi, Noriko, Yoda, Hitoshi. (2016). Daytime nap controls toddlers’ nighttime sleep. Scientific Reports, 6, 7. Söderström M. Nattsömn och middagsvila - mätningar och observationer i olika förskolemiljöer. Socialmedicinsk tidskrift 2013;90(4):538-44.
8. Tourula, M., Isola, A., Hassi, J., Bloigu, R., & Rintamäki, H. (2010). Infants sleeping outdoors in a northern winter climate: Skin temperature and duration of sleep. Acta Pædiatrica, 99(9), 1411-1417.
9. Söderström, Boldemann, Sahlin, Mårtensson, Raustorp, & Blennow. (2013). The quality of the outdoor environment influences childrens health – a cross‐sectional study of preschools. Acta Paediatrica, 102(1), 83-91.
10. Garmy P. (2014) Sleep, Television, Texting and Computer Habits and Overweightness in Schoolchildren and Adolescents, p 29-44, in Psychology of Habits, ed Mazzariello R. Nova Science Publications: New York. ISBN: 978-1-62948-965-0
11. Chang, A., Aeschbach, D., Duffy, J., & Czeisler, C. (2015). Evening use of light-emitting eReaders negatively affects sleep, circadian timing, and next-morning alertness. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 112(4), 1232-7.
12. Rångtell, F., Ekstrand, E., Rapp, L., Lagermalm, A., Liethof, L., Bucaro, M., . . . Benedict, C. (2016). Two hours of evening reading on a self-luminous tablet vs. reading a physical book does not alter sleep after daytime bright light exposure. Sleep Medicine, 23, 111-118.