Pexels

Af Ida Storm
18 januar 2017

Graviditet, søvnløshed og depression

Søvnforstyrrelser under graviditet er et udbredt fænomen – mange kvinder oplever enten afkortet søvn, vågne perioder om natten, dårlig søvnkvalitet eller decideret søvnløshed. Kronisk søvnmangel kan medføre forskellige lidelser hos den gravide; eksempelvis sukkersyge, svangerskabsforgiftning, hjertekarsygdomme og også depression. Et internationalt litteraturstudie udført af medicinske og psykiatriske forskere viser, at 10-25% udvikler en depression under graviditeten. Ud over at være til stor gene for kvinden og hendes familie, øger depression også risikoen for abort, præmatur fødsel og lav fødselsvægt hos barnet (1). Desuden viser forskning, at der er en signifikant sammenhæng mellem mødres depression og børns senere udvikling af psykosociale lidelser (2).

Søvnløshed kan skyldes stress

Stress kan udløse søvnløshed, som så igen forstærker oplevelsen af stress, hvilket øger risikoen for depression. Stress medfører en langvarig overproduktion af stresshormonet kortisol, og det medfører en konstant tilstand af årvågenhed. Denne overproduktion af stresshormon ser ud til at have alvorlige konsekvenser for søvnmønstre – også hos gravide. På det grundlag foreslår forskerne, at søvnmangel hos gravide altid bør betragtes og forfølges som et muligt symptom på stress. I deres øjne er systematisk opsporing og behandling af søvnmangel i graviditeten nødvendig for at forebygge depression hos gravide. Behandlingen kan både omfatte interventioner målrettet psykosociale årsager til stress og eventuelt medicinsk hjælp, der er forenelig med en graviditet (1).

"Studiet viste, at børn der sov mindre end 11 timer om natten fem gange oftere havde følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder"

 

Søvn har betydning for småbørns følelsesmæssige udvikling

Næste spørgsmål er, hvad søvn betyder for børnenes mentale udvikling? Det viser sig, at søvnlængden har stor betydning. Et norsk, psykiatrisk studie fra 2016 fulgte 2.014 kvinder, fra de fødte deres barn, til barnet fyldte to år. Disse børn sov i gennemsnit 12,5 time om natten. Studiet viste, at børn, der sov mindre end 11 timer om natten, fem gange oftere havde følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder end børn, der sov 13-14 timer om natten. Også problemer med at falde i søvn og afbrudt søvn var forbundet med større følelsesmæssige udfordringer hos børn. Denne statistiske sammenhæng bestod, selvom forskerne tog højde for mors alder og uddannelsesniveau, barnets fødselsvægt samt andre faktorer, der kan forventes at spille en rolle (3). Da børns hjerne gennemgår en markant udvikling gennem de første leveår, understreger forskerne, at det er vigtigt at have fokus på, hvad sådanne følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer kan komme til at betyde for børnenes videre udvikling.

Nordiske forskere ser samme tendenser

Flere nordiske studier konstaterer en tydelig sammenhæng mellem børns søvnforstyrrelser og psykiske lidelser som eksempelvis depression. Et norsk studie fra 2013 af søvnproblemer hos fireårige børn viste, at 20% af de undersøgte børn led af en søvnforstyrrelse. Studiet viser, at især angst ledsages af søvnløshed, og at stort set alle psykiske lidelser hos børn forekommer samtidig med en eller anden form for søvnforstyrrelse (4). Også hos de 11-årige børn knytter kort natlig søvn sig til depression og også til ringe koncentrationsevne i skolen. Det viser et finsk uddannelsesvidenskabeligt studie fra 2013 (5). Endelig viser et dansk psykiatrisk studie, at søvnforstyrrelser og søvnmangel ofte forekommer hos børn, der udvikler psykoser, når de kommer i puberteten (6).

"De understreger også, at børn med psykiske lidelser oftere kæmper med søvnproblemer end andre børn"

 

Børn med psykiske lidelser sover dårligere

Denne kobling af børns søvnproblemer og psykiske lidelser genfindes også uden for Norden. Det viser et omfattende internationalt litteraturstudie fra 2016 udført af en amerikansk og en israelsk psykolog. De fortæller, at børneforskere har skærpet deres fokus på søvnens betydning, fordi søvnproblemer faktisk ses i forbindelse med de fleste psykiatriske diagnoser hos børn. De understreger også, at børn med psykiske lidelser oftere kæmper med søvnproblemer end andre børn. De henviser til forskningslitteratur, der sammenkæder søvnproblemer med bipolar lidelse (mani og depression), depression, angst, OCD, fobier, PTSD og andre traume-diagnoser samt spise- og adfærdsforstyrrelser (6).

Pexels

Diagnoser og søvnforstyrrelser

Søvnforstyrrelserne kan være genetisk betinget og varierer alt efter hvilken psykisk lidelse eller forstyrrelse, barnet er ramt af. Børn med bipolar lidelse sover ofte mere end andre i deres depressive perioder og plages af søvnløshed under maniske perioder. Kort søvn, ringe søvnkvalitet og ufrivillige bevægelser i søvne ses ofte hos børn med ADHD. Nogle forskere mener, at søvnforstyrrelser kan være med til at udløse ADHD, mens andre mener, at ADHD såvel som de tilhørende søvnproblemer er genetisk betinget. Også hos de unge kan dårlig søvn være et vigtigt tidligt tegn på psykisk sygdom; hos skizofrene unge kan søvnforstyrrelser nemlig være en tidlig indikator på psykose. I denne sammenhæng er der også forskere, der mener, at genetikken spiller en vigtig rolle for risikoen for at udvikle skizofreni og psykoser og i den forbindelse søvnproblemer (7).

Hønen eller ægget?

Forskerne er tydeligvis ikke enige om, hvorvidt søvnproblemer trigger psykiske lidelser eller omvendt. Det er også en mulighed, at søvnproblemer både kan trigge og trigges af psykiske lidelser. Forskerne efterlyser mere forskning i sammenhængen mellem arv og miljø – i form af mere solid viden om, hvorvidt børn er genetisk disponeret for psykiske lidelser såvel som søvnproblemer, og om søvnproblemer udløser psykiske lidelser – eller om udviklingen går begge veje. Uanset hvad der udløser hvad – så er forskerne enige om, at søvnforstyrrelser hos børn spiller en vigtig rolle for deres mentale trivsel, og at disse forstyrrelser i alt for høj grad overses af forældre og fagpersoner (7).

"Mange søvninterventioner øger børns trivsel – de medfører en stærkere følelse af sikkerhed og mindre irritation og gråd hos børnene"

 

Søvnforstyrrelser – forebyggelse og behandling

Særlige vaner kan virke forebyggende på børns søvnforstyrrelser: hensigtsmæssige puttemetoder (se artikel om puttemetoder), faste putte-tidspunkter og rutiner og en dæmpet belysning beskytter barnets søvncyklus. Hvis barnet lider af tilbagevendende natterædsel (night terror) på samme tidspunkt hver nat, kan forældrene planlægge natlig vækning af 10-15 minutters varighed for at forebygge dette. Forskning viser også, at børn, der lider af mareridt, har gavn af den kognitive metode ”Image Rehearsal Therapy”. Den går ud på, at barnet fortæller om sine mareridt, arbejder med at finde på alternative slutninger i mareridtets fortælling og ”øver sig” i at ændre mareridtet, når det kommer igen. Alvorlige søvnforstyrrelser hos børn kan også behandles medicinsk, og behandlingen afhænger af barnets situation og øvrige sygdomme eller lidelser. Forskere anbefaler eksempelvis melatonin-behandling til børn med autisme, når de har søvnproblemer. Søvnapnø og visse søvnproblemer i forbindelse med ADHD kan ind imellem mindskes, hvis barnet får fjernet sine mandler. Mange søvninterventioner øger børns trivsel – de medfører en stærkere følelse af sikkerhed og mindre irritation og gråd hos børnene. Når børnene sover bedre, påvirker det også forældrenes stressniveau i en positiv retning (7).

Forskerne anbefaler

Søvn spiller en central rolle for hjernens udvikling og modning. Derfor er det ikke overraskende, at søvnmangel forbindes med en ringere kognitiv, følelsesmæssig og adfærdsmæssig regulering. Forskerne anbefaler, at fagpersoner gør det til en vane at undersøge, om søvnforstyrrelser hos børn kan være tegn på mental mistrivsel.

Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om børns søvn:

• om hvor meget søvn børn har brug for
• om middagslurens betydning
• om hvilke puttemetoder, der virker bedst 
• om hvordan søvn påvirker børns læring
• om sammenhængen mellem søvn og overvægt
• om dårlig søvn som en motor i negativ social arv

Kilder:

1. Palagini L et al (2014): Chronic sleep loss during pregnancy as a determinant of stress: impact on pregnancy outcome. Sleep Medicine 15. 853-859.

3. Hysing et al (2016): Pediatric sleep problems and socio-emotional problems. A populationbased study. Infant Behaviour and Development 42, 111-118.

4. Steinsbekk S et al (2013): Sleep Disorders in Preschoolers: Prevalence and Comorbidity with Psychiatrics Symptoms. Journal of Developmental and Behavioural Pediatrics,34, 9, 633-641.

5. Lehto JE & Uusitalo-Malmivaara L (2013): Sleep-relatred factors: associations with poor attention and depressive symptoms. Child: care, health and development, 40, 3, 419-425.

6. Jeppesen P et al (2015): Psychotic experiences co-occur with sleep-problems, negative affect and mental disorders in preadolescence. The Journal of Child Psychology and Psychiatry, 56, 5, 558-565. 

7. Gregory AM & Sadeh A (2016): Annual Research Review: Sleep problems in childhood psychiatric disorders - a review of the latest science. Journal of Child Psychology and Psychiatry 57:3. 296-317.

Sekundær kilde (ikke i faktaboks):

2. Ramchandani P, Stein A, Evans J, O'Connor TG; ALSPAC study team (2005): Paternal depression in the postnatal period and child development: a prospective population study. Lancet 2005, 365:2201-05.