Gennem de seneste år har mange nye indsatser set dagens lys - målrettet udsatte børn, skilsmissebørn, overvægtige børn og et hav af andre fokusområder. Når vi i stedet vender blikket mod universelle tidlige indsatser til alle børn og familier i Danmark – hvad ved vi så egentlig om deres effekt?

På billederne ses forskerne Miriam Wüst & Hans Henrik Sivertsen På billederne ses forskerne Miriam Wüst & Hans Henrik Sivertsen

Af Laurits Wullum Nielsen og Ida Storm 08.12.2016

Det har et forskerhold sat sig for at finde ud af. CRUNCH – Center for Research in Universal Child Policies - vil i årene frem til 2020 undersøge, hvordan indsatser i sundhedspleje og daginstitutionsregi påvirker børns tidlige trivsel. I denne artikel fortæller to af projektets forskere, økonomerne Miriam Wüst og Hans Henrik Sievertsen, hvorfor undersøgelsen af de universelle tidligere indsatser er så vigtig og hvordan forskningen kan komme både børn og fagprofessionelle til gavn.

Hvad har inspireret jer til at undersøge tidlige indsatser til alle?

Hans: Danmark er et af de lande, hvor man tilbyder universelle tidlige indsatser. Desværre har vi kun få undersøgelser af tilstrækkelig høj kvalitet, der har målt effekten af disse tidlige indsatser i Danmark. Miriam har forsket i sundhedsplejeordningen, men meget af det handler om den historiske sundhedsplejeordning fra 1930erne og 40erne. 

Miriam: Som Hans siger, så har jeg lavet studier om effekter af den danske sundhedsplejeordning i et historisk perspektiv. Der er det gået op for mig, hvor lidt vi egentlig ved om ordningens effekter i dagens Danmark. Det skyldes i høj grad, at vi ikke har gode data. Det tænkte jeg, at vi må rette op på - eller forsøge at rette op på! Det er vigtigt at vide, hvordan sundhedsplejeordningen virker og hvilke elementer, der har effekt, hvis vi skal videreudvikle den. Vi bruger mange ressourcer på den ordning – og de skal bruges ”rigtigt”, så vi ved, at dette arbejde kommer børn og familier mest muligt til gavn.

 

"Vi vil gerne vide, om de penge, der er til rådighed, bliver brugt, så de kommer børn og familier bedst muligt til gavn. Hvis det ikke er tilfældet, så skal vi jo anvende pengene på en anden måde".            Miriam Wüst, økonom og CRUNCH-forsker.

 

Hvad gør det særligt interessant at undersøge universelle indsatser?

Hans: En fordel ved de universelle indsatser er, at de når ud til alle. Vi ser desværre, at der stadig er store forskelle mellem børn i de tidlige år i grundskolen. Hvis vi kan udligne de forskelle tidligere i børnenes liv, så kan vi være med til at sikre mere lige livschancer og skabe grundlaget for et bedre liv for endnu flere børn end vi kan i dag - vi vil være i stand til at påvirke hele kohorter.

Miriam: Der er også en økonomisk bevæggrund for at undersøge de universelle indsatser. Vi vil gerne vide, om de penge, der er til rådighed, bliver brugt, så de kommer børn og familier bedst muligt til gavn. Hvis det ikke er tilfældet, så skal vi jo anvende pengene på en anden måde - for eksempel ved at tilbyde en mere intensiv indsats til udvalgte grupper af børn og familier. 

 

"Det er vigtigt at lægge mærke til, at Heckman, på baggrund af de empiriske studier han refererer til, primært udtaler sig om investeringer målrettet de svageste børn".                                      Hans Henrik Sievertsen, økonom og CRUNCH-forsker. 

 

Alle med interesse for børns trivsel har længe talt om Heckmans kurve - hvordan er CRUNCH-projektet inspireret af Heckmans forskning?

Hans: Den kurve, som ofte omtales som Heckman-kurven, illustrerer, at afkastet af at investere i børn er større jo tidligere i barnets liv vi investerer. Heckman-kurven er baseret på en teoretisk model om børns udvikling. Det er vigtigt at lægge mærke til, at Heckman, på baggrund af de empiriske studier han refererer til, primært udtaler sig om investeringer målrettet de svageste børn. Flere af de studier, der underbygger Heckman-kurvens form, er nemlig baseret på viden om meget målrettede indsatser til udsatte børn. Det er ikke Heckmans ansvar, at hans arbejde i dag tages i ed i alle mulige sammenhænge. Situationen er, at der ikke er forsket meget i om det kan være økonomisk hensigtsmæssigt med tidlige indsatser som ikke er målrettet særlige grupper, men i stedet gives til alle familier og børn. Heckmans arbejde har i særdeleshed givet os to ting: for det første; en god teoretisk ramme for, hvordan afkastet af investeringer i børn potentielt set udvikler sig. For det andet; god empirisk viden om, hvordan målrettede indsatser til sårbare børn - primært i USA - har haft store positive effekter på børnenes udvikling. Vi ved dog fortsat relativt lidt om afkastet af investeringer i universelle programmer, som gives til alle børn. Det skal CRUNCH være med til at kaste lys over.

Heckmans kurve

 

Hvilke udfordringer ser I for CRUNCH som forskningsprojekt?

Hans: En naturlig udfordring ved at evaluere universelle programmer er, at tilbuddene gives til alle. Det gør det svært at finde såkaldte ”kontrolgrupper”, der netop ikke får tilbuddet. Det kan i sidste ende gøre det svært at sige noget om effekten af sundhedspleje eller daginstitutioner set som hele programmer. I Miriams historiske artikler om sundhedsplejen finder hun effekter af ordningen ved at bruge udbredelsen af ordningen over tid og på tværs af kommuner - fordi sundhedspleje blev udbredt i forskellige egne af Danmark lidt efter lidt. Denne historiske forskning viser, at sundhedsplejen havde effekt - både på børnenes overlevelse og senere helbred i voksenlivet. Men tiderne skifter; det er blevet lettere at sikre god hygiejne i hjemmene og sundhedsplejens rolle er ikke længere først og fremmest at reducere spædbørnsdødeligheden som for et par generationer siden. Daginstitutionerne har også ændret sig. I dag er spørgsmålet derfor: hvordan kan sundhedspleje og daginstitutioner understøtte børns tidlige sundhed og udvikling i dag? Som nævnt er det vanskeligt at undersøge effekten af de universelle ordninger som helhed, men vi kan blive klogere på ordningernes delkomponenter – for eksempel effekten af forskellige typer og antal sundhedsplejetilbud. Det er den slags undersøgelser, vi vil give os i kast med.

 

"Jeg forestiller mig, at det må være en stor motivationsfaktor i arbejdet med børn og familier, når forskning kan underbygge, at ens arbejde som fagprofessionel rent faktisk virker efter hensigten".        Miriam Wüst, økonom og CRUNCH-forsker.

 

Hvad gør CRUNCH interessant for fagprofessionelle?

Miriam: Vi forskere ønsker det samme som sundhedsplejersker og pædagoger og andre fagprofessionelle – nemlig den allerbedste trivsel for børn og familier i Danmark. Vi kan bidrage med at analysere alle de tal, som fagprofessionelle hjælper med at samler ind. I sidste ende kan vores resultater komme fagprofessionelle til gavn, fordi forskningen kan give os alle et kvalificeret grundlag for at sige: ”Dét her, det virker – det bliver vi ved med” - eller - ”dét her, det vil være klogt at tænke om”. Jeg forestiller mig, at det må være en stor motivationsfaktor i arbejdet med børn og familier, når forskning kan underbygge, at ens arbejde som fagprofessionel rent faktisk virker efter hensigten.


 Klik  her for at finde flere artikler om CRUNCH og forskning i tidlig trivsel 


 

Historiske studier om sundhedsplejens effekt:

Læs også forskernes 'working paper' til grund for ovenstående studie her.

             

  • Faktaboks:

    Miriam Wüst er seniorforsker på SFI og har en Ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet. Miriam forsker i familie- og sundhedsøkonomi.

    Hans Henrik Sievertsen er Ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og forsker primært i tidlige interventioner, uddannelses- og sundhedsøkonomi ved SFI.

    CRUNCH er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Frederiksberg Kommune og Center for Børneliv, og er støttet af Innovationsfonden.

    Center for Børnelivs rolle i projektet er at bygge bro mellem forskning og praksis. Det gør vi ved at samle op på hvad fagprofessionelle efterlyser forskning om og ved løbende at formidle CRUNCH-resultater til fagprofessionelle læsere.

    Læs mere om CRUNCH her.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev