De fleste, der arbejder med børn og unge, har sandsynligvis hørt navnet Heckman nævnt - især i forbindelse med tidlige indsatser til børn. Men hvilken forskning baserer han sine resultater på? Vi sætter Heckmans bidrag under lup.

Unsplash.com Unsplash.com

Af Laurits Wullum Nielsen og Ida Storm 21.11.2016

Hvad afgør børns udvikling og færdigheder?

En helt central observation, som Heckmans har gjort sig i sit arbejde er, at børns færdigheder, eller abilities, i de første leveår kan forudsige rigtig meget om deres fremtid. Han har vist, at forskelle i kognitive færdigheder hos 18-årige kan spores helt tilbage til 5-6-årsalderen. Med andre ord ville en IQ-test på børn, der ikke engang er kommet i skole endnu, kunne forudsige, hvordan de samme børn vil klare sig i gymnasiet (1). Med baggrund i en model for ”produktionen” af børns færdigheder foreslår Heckman derfor, at man skal satse stærkt på de helt tidlige indsatser og påvirke børnene i den alder, hvor de første tegn på forskelle udvikler sig. Han har også arbejdet empirisk, for at finde belæg for sin model ved at analysere data fra to amerikanske forsøg, hvor yngre, udsatte børn modtog færdighedsudviklende tilbud (2).

 

"Sagt ligeud er det altså billigere at forebygge tidligt end at rette op på problemerne senere i livet".

 

Da børnene var blevet voksne, kunne forskerne måle effekten af de to indsatser. Begge viste en klar forbedring af børnenes livssituation som voksne set i forhold til børn i kontrolgrupperne. Sådanne indsatser er ikke bare effektive, siger Heckman, de er også omkostningseffektive. Set fra Heckmans perspektiv er det altså en bedre investering at støtte børnene tidligt – både fordi tidlige indsatser kan medvirke til at ophæve forskelle mellem børn i de første tre leveår og fordi senere indsatser ser ud til at være mindre virksomme og omkostningseffektive end tidlige. Sagt ligeud er det altså billigere at forebygge tidligt end at rette op på problemerne senere i livet.

Heckmans kurve

 

Færdigheder handler om mere end IQ

Børns færdigheder skal ikke kun forstås som deres kognitive færdigheder, såsom IQ. Det er en af Heckmans vigtige konklusioner. Børn ikke-kognitive færdigheder tidligt i tilværelsen kan fortælle os lige så meget om deres fremtidige muligheder. Her er tale om færdigheder såsom motivation, selvregulering og evnen til samarbejde. For at underbygge dette peger Heckman på et studie af to grupper amerikanske unge. Den ene gruppe færdiggjorde high school, mens den anden gruppe unge droppede ud af skolen og senere bestod en test (GED) svarende til high school-niveau – en uddannelse, der kan sammenlignes med danske VUC-uddannelser (3).

 

"Denne mangel på motivation og selvregulering gjorde det vanskeligt for de unge at gennemføre high school, og forringende også deres muligheder senere i livet".

  

Her ses det, at de GED-uddannede unge klarede sig dårligere senere i livet end unge med en regulær high school uddannelse, selvom de unge i begge grupper i princippet opnåede uddannelse på samme niveau. Det skyldes ifølge Heckman netop, at de GED-uddannede unge mangler ikke-kognitive færdigheder såsom motivation og selvregulering. Denne mangel på motivation og selvregulering gjorde det vanskeligt for de unge at gennemføre high school, og forringende også deres muligheder senere i livet. Flere forskningsprojekter, der har forsøgt at måle betydningen af de ikke-kognitive færdigheder, finder, at sådanne forskelle på børn kan spores lige så tidligt i barndommen som de kognitive forskelle, og at begge former kan forudsige fremtidig succes i livet (4). På den baggrund er det lige så vigtigt at tilbyde tidlige indsatser, der styrker ikke-kognitive færdigheder som det er at styrke børns kognitive færdigheder.

 

"De studier, som viser, at det betaler sig at investere tidligt, handler generelt om de mest udsatte børn".


Universelle indsatser - en god investering?

Heckmans teoretiske model bliver refereret i mange sammenhænge. Men de studier, som viser, at det betaler sig at investere tidligt, handler generelt om de mest udsatte børn. Vi ved altså stadigt utroligt lidt om effekterne af universelle indsatser tidligt i børns liv. Faktisk argumenterer Heckman selv imod universelle indsatser, da han mener, at børn, som allerede klarer sig godt, ikke opnår samme positive effekt – og det er med andre ord en dårligere investering. Vil man indføre universelle indsatser for at undgå stigmatisering af visse samfundsgrupper, så mener Heckman, at de bedre stillede burde betale mere for det. Faktum er dog, at forskningen om de universelle tidlige indsatsers effekt er begrænset, så vi ved endnu ikke, om universelle tidlige indsatser er omkostningseffektive eller ej.

billede2
Unsplash.com

Vi mangler stadig viden

Forskerne ved stadig lidt om, hvordan vi mest effektivt kan påvirke børns udvikling. To meget berømte studier af tidlige indsatser, Perry Preschool Project og Abecedarian Program, er baseret på henholdsvis 58 og 111 udsatte børn i USA. Fordelen ved disse studier er, at de har fulgt børnene i mange år. Det er en dyr og omstændelig affære, som af samme grund giver sjældne og værdifulde resultater. De nævnte studier er dog allerede relativt gamle. Forsøgene blev færdige i 1967 og 1977 og verden har udviklet sig en hel del siden. Det faktum, at forsøgene blev foretaget i USA, og det ene udelukkende omfatter børn med afroamerikanske baggrund, gør det det yderligere vanskeligt at overføre resultaterne til en dansk sammenhæng. Set i dette lys er det på høje tid, at forskerne stiller skarpt på effekten af tidlige indsatser – både de universelle og de målrettede indsatser. I løbet af de næste 4 år vil danske forskere i CRUNCH løfte sløret for effekten af tidlige, universelle indsatser til støtte af børns trivsel og udvikling. Denne forskning skal gøre os klogere på, hvornår universelle indsatser er mest virksomme og hvornår vi gør klogt i at supplere eller vælge andre løsninger. Center for Børneliv er partner i CRUNCH og vil løbende formidle forskernes resultater til praksis.


 Klik  her for at finde flere artikler om CRUNCH og forskning i tidlig trivsel


 

Kilder:
(1) Brooks-Gunn, J., F. Cunha, G. Duncan, J. J. Heckman & A. Soujourner. “A Reanalysis of the IHDP Program.”, 2006. Unpublished manuscript, Infant Health and Development Program, Northwestern University
(2) Cunha, F., J. J. Heckman, L. J. Lochner and D. V. Masterov. “Interpreting the Evidence on Life Cycle Skill Formation.” In Handbook of the Economics of Education, edited by E. A. Hanushek and F. Welch, chap. 12. Amsterdam: North-Holland, 2006, 697-812
(3) Heckman, J. J. & Y. Rubinstein. “The Importance of Noncognitive Skills: Lessons from the GED Testing Program.” American Economic Review, 91(2), May 2001, 145-149
(4) Heckman, J. J., J. Stixrud & S. Urzua. ”The Effects of Cognitive and Noncognitive Abilities on Labor Market Outcomes and Social Behaviour.” Journal of Labor Economics, 24(3), July 2006, 411-482

  • Faktaboks:

    James J. Heckman er en amerikansk økonom og professor ved University of Chicago.

    I 2000 modtog Heckman Nobelprisen i økonomi, for hans udvikling af teorien og metoder til at analysere stikprøver med udvælgelse.

    I de senere år er Heckmans forskning særligt blevet brugt som argument for tidlige interventioner målrettet børn i forhold til sundhed og trivsel.

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev