Når Center for Børneliv skriver nyhedsbreve, afholder arrangementer eller udvikler nye redskaber til praksis, orienterer vi os altid i forhold til den nyeste kvantitative og kvalitative forskning. Her på siden får du et hurtigt indblik i de forskellige typer af studier vi arbejder med. 

Kvantitative studiedesigns


EVIDENSPYRAMIDEN
Når vi søger efter kvantitativ forskning i forskellige relevante forskningsdatabaser, tager vi udgangspunkt i evidenspyramiden. Evidenspyramiden siger noget om, hvor stor grad af evidens, de forskellige studiedesigns bidrager med, når man undersøger årsagssammenhænge mellem eksponeringer og udfald.

Evidenspyramide Caroline

Systematiske reviews: I systematiske reviews gennemgår forskerne forskellige databaser for enkeltstudier inden for det samme emne og vurderer kvaliteten af studierne.

Metaanalyser: I metaanalyser indsamler forskerne andre enkeltstudiers resultater og kombinerer dem med statistiske metoder, så man får et samlet resultat.

Randomiseret kontrollede studier (RCT-studier): RCT-studier er gode til at undersøge, om en behandling eller intervention virker. Studiets deltagere fordeles i to eller flere grupper ved lodtrækning (randomisering), så man kan sammenligne behandlings- eller interventionsgruppen med en kontrolgruppe. 

Ikke-randomiserede kontrollerede studier: Forskere kan anvende ikke-randomiserede kontrollerede studier, hvis det ikke kan lade sig gøre at anvende lodtrækning, når deltagerne skal fordeles i grupper.

Kohortestudier: I kohortestudier følger forskerne en gruppe af mennesker (en kohorte) over en længere periode for at undersøge, hvordan en eller flere eksponeringer kan påvirke et givent udfald fx sygdom.

Case-kontrol-studier: Case-kontrol-studier tager udgangspunkt i et bestemt udfald hos deltagerne, hvor forskerne kigger tilbage i tiden og undersøger, hvad deltagerne har været eksponeret for, der kan have påvirket udfaldet.

Tværsnitsstudier: I tværsnitsstudier kigger forskerne både eksponeringer og udfald på samme tid. Ved dette studiedesign kan man altså ikke tale om årsagssammenhæng, da det ikke er muligt at sige, hvad der kommer først.

Case-serier: Case-serier er beskrivelser af en eller få personers situation f.eks. sjælden sygdom. 

Ekspertvurderinger: Ekspertvurderinger er når eksperter f.eks. en læge udtaler sig om en mulig sammenhæng mellem en eksponering og et udfald.


OVERSIGT OVER KVANTITATIVE STUDIEDESIGNS
Inden for den kvantitative forskning findes der flere studietyper. Overordnet set opdeles kvantitative studier i eksperimentelle og observerende studier, hvor deltagerne enten deltager i et eksperiment eller om forskerne observerer forskellige udfald blandt deltagerne. Formålet med begge typer studier er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem enten et eksperiment eller en eksponering og et udfald.

Kvant forskning

DESKRIPTIVE KVANTITATIVE DESIGNS
Korrelationsstudier og survey-undersøgelser er ikke med i evidenspyramiden, fordi de ikke undersøger sammenhænge mellem en eksponering og et udfald, men i stedet beskriver tendenser i samfundet.

Korrelationsstudier: I korrelationsstudier kigger forskerne på, hvordan en variabel optræder i sammenhæng med en anden variabel på befolkningsniveau. Forskerne kan f.eks. undersøge forekomsten af fødsler i forskellige lande eller over tid.

Survey-undersøgelser: I survey-undersøgelser indsamler forskerne information om et udfalds forekomst i en befolkningsgruppe på et bestemt tidspunkt. I denne slags studier er det vigtigt, at deltagerne er repræsentative i forhold til den befolkningsgruppe, som forskerne vil sige noget om.

Kvalitative studiedesigns

Når der bedrives kvalitativ forskning, så arbejder man oftest med enten interviews, observation eller dokumentanalyse. Her kommer en beskrivelse af alle fire former.

Enkeltinterview: I enkeltinterviews undersøger forskeren personers fortællinger eller oplevelser ved at stille en række spørgsmål. Interviews kan variere alt efter hvor vigtigt det er for forskeren at holde fast i en bestemt struktur eller rækkefølge i spørgsmålene. Der skelnes ofte mellem strukturerede, semi-strukturerede eller fokuserede interviews.

Fokusgruppeinterview: I fokusgruppeinterviews er forskeren interesseret i at undersøge, hvordan en gruppe mennesker oplever noget bestemt i relation til hinanden. I fokusgruppeinterviewet er det ofte hensigten, at interviewdeltagerne undervejs går i dialog med hinanden, og diskuterer diverse emner med hinanden – uden nødvendigvis at være enige.

Observation: I observationsstudier har forskeren et ønske om at undersøge et bestemt fænomen eller en særlig situation. Dette kan foregå ved, at forskeren holder sig på afstand og observerer – men da dette kan skabe en kunstig distance til situationen, er vælger mange forskere deltagerobservation hvor de aktivt træder ind i den setting de undersøger. Forskeren supplerer oftest sin observationer med felt- eller observationsnoter.

Dokumentanalyse: Skriftligt materiale kan også bruges som datamateriale i kvalitative undersøgelser. Nedskrevne interviews, artikler, taler, offentlige dokumenter mv. kan alle danne udgangspunkt for en undersøgelse, hvor det er forskerens opgave at kategorisere, analysere og diskutere den skrevne tekst.

 

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev