I Skandinavien ser vi det som et gode, at børn leger udenfor, når de går i dagtilbud. Men hvad siger forskningen om betydningen af udeleg for børnehavebørn? Er der forskel på, om børnene er ude i naturen eller leger på børnehavens udeområder? Og hvordan kan man som pædagog bedst understøtte børnenes udendørs aktiviteter?

Annie Spratt, Unsplash Annie Spratt, Unsplash

Af Ursula Hofeldt 22. maj 2018

Mængden af udetimer i børnehaven styrker børns kognitive udvikling
Et nyt omfattende kvantitativt studie fra Norge har undersøgt sammenhængen mellem, hvor mange timer børn tilbringer udendørs og deres kognitive og adfærdsmæssige udvikling (1). Studiet har fulgt børnene over fire år for at undersøge de mere langsigtede effekter af at være udendørs og observere dette i børns overgang fra børnehave til grundskole. Forskerne har målt børnenes kognitive evner ved hjælp af en digit span test, hvor man tester børnenes opmærksomhed og korttidshukommelse – evner som er særligt vigtige, når børnene starter i skole og skal lære at læse og regne. Forskerne har fundet ud af, at børnene får et bedre resultat i denne test, hvis de tilbringer flere timer udendørs i deres daginstitution.

 Digit span test

Ovenstående figur viser testresultaterne for børnene fordelt på alder. Den stiplede kurve illustrerer resultaterne for de børn, der tilbringer 7 timer dagligt udendørs, mens den anden kurve viser resultaterne for de børn, der kun er udendørs 3 timer om dagen. Naturligvis forbedres børnenes testresultater i takt med, at de bliver ældre – men kurverne viser også, at de børn, der tilbringer mest tid udendørs, generelt har bedre korttidshukommelse og højere grad af opmærksomhed end dem, der er mindre udendørs. Forskerne har kontrolleret for effekten af en lang række andre faktorer, bl.a. forældrenes socioøkonomiske baggrund, barnets køn, kvaliteten af dagtilbuddene, hvor meget tid familierne selv tilbringer i naturen med flere. Med andre ord er den forskel, som figuren viser, den rene effekt af timer tilbragt udendørs på børnenes testresultater.

Udeleg kan reducere ADHD-symptomer
Et andet interessant resultat af studiet er, at ADHD-symptomer reduceres hos de børn, der tilbringer flere timer udendørs – mens symptomerne er konstante hos børn, der er mindre ude (1). Symptomerne er målt ved, at pædagoger i dagtilbuddene har udfyldt et SDQ-spørgeskema (Strengths and Difficulties Questionnaire), som er et screeninginstrument, der vurderer børns psykiske trivsel og funktion.

ADHD symptomer

Figuren ovenover viser det gennemsnitlige resultat af pædagogernes vurdering af børnenes symptomer fordelt på børnenes alder. Igen viser den stiplede linje resultaterne for de børn, der tilbringer 7 timer udendørs dagligt over for de børn, der kun er udenfor tre timer om dagen. Her er det tydeligt, at ADHD-symptomerne reduceres hos børnene i de dagtilbud, hvor man tilbringer meget tid udendørs – modsat de børn, der ikke er lige så meget udendørs. Den stiplede kurve begynder dog igen at gå opad omkring de 7 år, efter at børnene er startet i grundskole, da de her er indendørs i langt højere grad end i børnehaven.
På baggrund af resultaterne argumenterer forskerne for, at vi ved at lade børn lege meget udendørs har en lettilgængelig, miljøvenlig og billig måde at styrke børnenes udvikling – både kognitivt og adfærdsmæssigt – og dermed give dem bedre forudsætninger for videre læring, når de begynder i skole.

Udendørsarealer af høj kvalitet gavner børnenes fysiske sundhed
Et svensk kvantitativt studie fra 2012 har undersøgt, hvordan kvaliteten af udendørsarealerne i børnehaver påvirker børnenes sundhed (2). Her har forskerne blandt andet fundet ud af, at hvis børnehaven har udearealer af høj kvalitet, så er børnene også mere udenfor – og dette har flere fordele for børnenes fysiske sundhed. Blandt andet har forskerne fundet ud af, at børn, der tilbringer mere tid udendørs i gode faciliteter, har en bedre nattesøvn. Udetimer har også en effekt på børnenes kropstype og BMI. Børn er naturligt mere fysisk aktive, når de leger udendørs, og dette er en medfølgende forklaring på denne sammenhæng. Forskerne fandt dog også, at lange perioder tilbragt udenfor i gode udearealer med mange muligheder for forskellige lege påvirkede børnenes kropstype mere end kun fysisk aktivitet målt ved hjælp af skridttællere. Det er altså endnu et argument for at lade børn lege udendørs og for at investere i gode udearealer, hvor børnene har lyst til at tilbringe mange timer.

"Børn er mere fysisk aktive, når de leger i naturlige omgivelser, da de her indgår i fysisk krævende lege."
 

Børn er mest fysisk aktive i naturen
Det er dog også vigtigt, at børnene får mulighed for at komme ud i rigtig natur, og udeleg på børnehavens egne arealer er ikke nok. Et norsk kvalitativt studie fra 2016 har undersøgt børns aktivitetsniveau i naturlige omgivelser (fx på tur i skoven) sammenlignet med deres aktivitetsniveau, når de leger i udendørs i børnehaven (3). Gennem observationer af børnenes leg har forskeren undersøgt, hvordan børnene bruger de fysiske omgivelser, og hvordan omgivelserne spiller sammen med børnenes sociale relationer. I studiet er det tydeligt, at børnene er mere fysisk aktive, når de leger i naturlige omgivelser, da de her indgår i mere fysisk krævende lege. Samtidig er børnenes aktivitetsniveau højere, når de leger flere børn sammen, da børnenes engagement smitter af på hinanden, og de dermed kan holde gang i aktiviteten i længere tid. Hjemme i børnehaven er børnene kun moderat aktive, selvom de er udendørs – og særligt under fri leg er børnene mindre aktive. Forskeren understreger derfor at for at opnå mere fysisk krævende udeleg, er det ikke kun nok at have gode fysiske omgivelser – det sociale aspekt er lige så vigtigt, og her spiller pædagogerne en væsentlig rolle.

Udeleg
Pexels

Pædagogens rolle i børnenes udendørs aktiviteter
For at børn indgår i mere fysisk aktive udelege, har de ofte behov for at blive inviteret med, enten af en voksen eller af de andre børn – og dette gælder især de børn, der generelt ikke får bevæget sig nok (3, 4). Derfor er pædagogen enormt vigtig, da han eller hun kan opmuntre og støtte børnene og sørge for, at de bliver inkluderet i legen. Under en af observationerne i skoven beskriver forskeren, hvordan børnene har fundet nogle træstubbe, som de kan hoppe ned fra. Børnene er gode til at hjælpe hinanden og finder forskellige udfordringer på grund af stubbenes højdeforskelle og deres aktivitetsniveau er højt. Men efter lidt tid begynder interessen at falme, så hér træder pædagogen til og opmuntrer børnene til at udfordre sig selv ved at hoppe ned fra nye, højere stubbe – på den måde griber den voksne øjeblikket og er med til at fastholde børnenes engagement, så de fortsætter legen.

"Hvis pædagogerne indgår i legen og skaber en positiv og motiverende kontekst, får det også børnene til at nyde aktiviteten." 

Energi og engagement smitter
Samtidig kan voksne også være med til at hæmme børnenes udeleg, hvis de ikke føler sig trygge ved at lade børnene lege vildt udenfor. Hvis pædagogen udtrykker bekymring og nervøsitet over en aktivitet, vil det ofte få børnene til at stoppe, og derfor har den kropslige kommunikation mellem børn og pædagoger stor betydning. Forskerne bag et norsk kvalitativt studie fra 2015 har interviewet pædagoger om deres oplevelser med at fremme børns aktiviteter udendørs (4). Pædagogerne lægger alle vægt på, at glæden ved fysisk aktivitet udendørs smitter. Hvis pædagogerne indgår i legen og skaber en positiv og motiverende kontekst, får det også børnene til at nyde aktiviteten. Denne aktive deltagelse er særlig vigtig for at motivere de børn, der ikke af sig selv leger så meget udenfor. Den kropslige kommunikation – enten gennem aktiv deltagelse eller ved et nik og en tommelfinger i vejret – er altså med til at opmuntre børnene til at udfordre sig selv igennem fysisk leg.


Kilder

1. Ulset, V., Vitaro, F., Brendgen, M., Bekkhus, M., & Borge, A. I. (2017). Time spent outdoors during preschool: Links with children's cognitive and behavioral development. Journal of Environmental Psychology, 52, 69-80.

2. Söderström, M., Boldemann, C., Sahlin, U., Mårtensson, F., Raustorp, A., & Blennow, M. (2013). The quality of the outdoor environment influences childrens health–a cross‐sectional study of preschools. Acta paediatrica, 102(1), 83-91.

3. Bjørgen, K. (2016). Physical activity in light of affordances in outdoor environments: qualitative observation studies of 3–5 years olds in kindergarten. SpringerPlus, 5(1), 950.

4. Bjørgen, K., & Svendsen, B. (2015). Kindergarten practitioners’ experience of promoting children’s involvement in and enjoyment of physically active play: Does the contagion of physical energy affect physically active play?. Contemporary Issues in Early Childhood, 16(3), 257-271


LÆS OGSÅ:

 

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1: Norsk kvantitativt studie fra 2017 af Vidar Ulset og kollegaer. Studiet har fulgt 562 norske børnehavebørn i en periode på fire år. 28 forskellige dagtilbud deltog i studiet. Forskerne målte børnenes kognitive evner ved en digit span test og pædagoger og lærere vurderede børnenes adfærd. Denne data blev indsamlet fire gange i løbet af studiet. Forskerne indsamlede samtidig information fra børnenes forældre om forældrenes socioøkonomiske baggrund, familiens sammensætning, børnenes temperament, forældrenes mentale helbred og familiens egen brug af naturen i fritiden, som blev brugt som kontrolvariable. Forskerne har udarbejdet vækstkurver, der viser børnenes udvikling i løbet af de fire år og forskellen på de børn, der er mest udendørs, og dem der ikke tilbringer meget tid ude.

    Kilde 2: Svensk kvantitativt studie fra 2012 af Söderström og kollegaer. Forskerne indsamlede data i 9 svenske børnehaver, hvor 172 børn (3-5,9 år) deltog. Forskerne målte børnenes sundhed på følgende parametre: BMI, taljeomkreds, kortisol-niveau i spyt, nattesøvn, samt to spørgeskemaer udfyldt af forældrene, hvor de vurderede barnets sygdomssymptomer og generelle trivsel i en uge. Kvaliteten af daginstitutionernes udearealer blev vurderet ud fra værktøjet Outdoor Play Environmental Categories (OPEC), mens børnenes fysiske aktivitet og udetimer blev målt ved hjælp af skridttællere.

    Kilde 3: Norsk kvalitativt studie fra 2016 af Kathrine Bjørgen. Studiet er baseret på filmede observationer af børn mellem 3 og 5 år i en norsk børnehave. 24 børn har været med i studiet, og observationerne strækker sig over 20 dage i alt – 10 dage, hvor børnene legede udendørs i børnehaven og 10 dage, hvor de var på udflugter i naturen. Børnenes fysiske aktivitet blev kodet på en skala fra 1 til 5: 1) Stillestående, 2) stillestående med enkelte kropsdele i bevægelse, 3) langsom, let aktivitet, 4) moderat bevægelse, 5) hurtig bevægelse. Skalaen er baseret på manualen: Observational System for Recording Physical Activity in Children – Preschool Version (OSRAC-P). Fokus var på de fysiske og sociale omgivelsers indflydelse på børnenes aktiviteter.

    Kilde 4: Norsk kvalitativt studie fra 2015 af Kathrine Bjørgen og Birgit Svendsen. Studiet er baseret på interviews med 10 norske pædagoger og pædagogmedhjælpere (8 kvinder og to mænd) omkring vigtigheden af deres rolle i børns fysisk krævende udeleg – med fokus på at undersøge, hvad der fremmer og hæmmer børnenes engagement og motivation i sådanne lege. Data er indsamlet i tre forskellige, tilfældigt udvalgte børnehaver i Norge, hvor børnene generelt tilbragte lige meget tid udendørs (2-3 timer dagligt med ture i naturen 2-3 gange om ugen).

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev