Søvn har stor betydning for børns udvikling og trivsel – både i barndommen og i ungdomsårene. Men hvor meget søvn har børn brug for? Hvad gør smartphones og tablets ved børns søvn? Og hvad kan vi gøre for at fremme gode søvnvaner hos børn og unge?

Freeimages Freeimages

Af Julie Ellesøe Jespersen
18 januar 2017

Børns søvnbehov 

 Især i de første leveår har børn et stort søvnbehov, og utilstrækkelig søvn kan have negative konsekvenser for både vækst, immunforsvar og indlæringsevne (1). Det samme gør sig gældende for større børn og teenagere, hvor søvnmangel kan gå ud over deres faglige formåen i skolen såvel som deres mentale trivsel og humør.

Søvnbehovet kan variere fra barn til barn. Sundhedsstyrelsen har defineret et sæt anbefalinger for, hvor meget børn og unge bør sove (2), som kan ses i skemaet herunder. Anbefalingerne viser, at børns generelle søvnbehov falder med op til 10 timer fra spædbarnsstadiet til teenageårene. 

Alder   Søvnbehov pr. døgn
 1-4 uger  15-18 timer
 1-6 mdr.  14-15 timer
6-12 mdr.  14-15 timer
 1-3 år  12-14 timer
 3-6 år  10-12 timer
 7-12 år  9-11 timer
 13-18 år  8-10 timer
Tabel over sundhedsstyrelsens anbefalinger om børn og unges søvnbehov (Kilde: 1,2).

Danske børn og unge sover for lidt

Ét er, hvor meget børn bør sove, et andet er, hvor meget danske børn rent faktisk sover. I et dansk kvantitativt studie fra 2013 tegner forskerne et billede af danske skolebørns søvnvaner. De kan konstatere, at forholdsvis mange børn i Danmark sover for lidt. Omkring halvdelen af de 7-9-årige, og over halvdelen af de 15-17-årige viste sig at sove mindre end Sundhedsstyrelsen anbefaler, op til en skoledag. Det er, ifølge forskerne, et problem, da tilstrækkelig søvn er afgørende for, hvor oplagt og undervisningsparate børnene er i skolen - og for hvordan de trives socialt (3). Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 kan bekræfte, at danske skolebørn sover for lidt og det gælder især teenagedrenge. Andelen af 15-årige drenge, der sover eller ligger i deres seng mindre end 8 timer i døgnet, på hverdage, er nemlig fordoblet siden 1984 (4).

 

"Børns sovevaner i svenske daginstitutioner er ofte indrettet efter forældrenes ønsker."

 

Lur eller ingen lur i børnehaven?

Yngre børn supplerer ofte deres nattesøvn med en eller flere lure i løbet af dagen. En god middagslur kan styrke sprogindlæringen hos 3-årige børn - det viser et engelsk psykologisk studie fra 2014 (5). Omvendt kan middagsluren også gøre det sværere for børn at falde i søvn om aftenen (6). Børns middagslure i børnehaven er jævnligt til debat blandt børnefaglige og forældre. Børns sovevaner i svenske daginstitutioner er ofte indrettet efter forældrenes ønsker. Det viser et svensk kvalitativt studie fra 2013. Forældrene foretrak ofte, at børnene sov en kort lur eller holdt sig vågne i børnehaven, fordi det gjorde det lettere at putte børnene om aftenen.

 

"Børnehavebørns almindelige søvncyklus i dagtimerne er på 90 minutter".

 

Forskerne observerede, hvordan pædagogerne, i forsøg på at vække de børn, der faldt i søvn, måtte tage dem op og sidde med dem i favnen, indtil de vågnede – en ofte langvarig proces. Vækningen medførte, at børnene var trætte, når de skulle hentes og ofte faldt i søvn på vej hjem. Børnehavebørns almindelige søvncyklus i dagtimerne er på 90 minutter. Det fremhæver den svenske medicinske forsker, der står bag studiet. Det er den tid, det tager børnene at falde i søvn, bevæge sig ned i dyb søvn og vende tilbage til den lette søvn igen, inden opvågning. For at undgå at børnene falder i søvn på vej hjem fra børnehaven, foreslår hun, en daglig hviletid i børnehaven, hvor de mindste kan sove, og de større børn kan slappe af. Her henviser forskeren bag studiet til amerikanske børnehaver, som har indført obligatorisk hviletid på 90 minutter midt på dagen, hvor de store børn f.eks. kigger i bøger. Hun anerkender, at middagsluren kan afkorte barnets natlige søvn - og her må forældre og pædagoger vurdere, om barnet samlet set sover nok (7)

 

Udendørs leg

Hvorfor sover børn længere udenfor?

I Finland, såvel som i resten af Skandinavien, er der en lang tradition for, at småbørn sover udendørs - også om vinteren. Spørgsmålet er, om børn sover bedre udenfor, eller om her blot er tale om en kulturel vane? I et finsk, sundhedsvidenskabeligt studie fra 2010 har en række forskere undersøgt småbørns udendørs søvn om vinteren. I deres undersøgelse fandt de finske forskere, at børnene sov i længere tid, når de sov udenfor i vintermånederne. Forskerne mente dog ikke, at det var udemiljøet i sig selv, der forlængede børnenes søvn. De antog i stedet, at det var svøbningen af børnene, der gjorde udslaget – en metode der ikke anvendes indendørs, fordi det bliver for varmt for barnet. Forskernes hypotese var således, at det var børnenes begrænsede bevægelsesfrihed, der gjorde det muligt for dem at sove i længere tid (8).

 

"Flere timers udendørs leg kan påvirke børns søvnmønstre, så de sover længere om natten."

 

Udendørs leg giver børn bedre søvn

I et svensk, sundhedsvidenskabeligt studie fra 2013 undersøgte en række forskere, hvad udendørs aktiviteter betyder for børns helbred og trivsel. I studiet målte forskerne blandt andet på børnenes fysiske aktivitet og søvnlængde. Studiet viser, at flere timers udendørs leg kan påvirke børns søvnmønstre, så de sover længere om natten. Det ses også, at flere timers udendørs leg styrker børns helbred og trivsel generelt. Her er det vigtigt, at udemiljøet appellerer til børnene. Forskerne finder nemlig, at kvaliteten af børnenes udemiljø - eksempelvis udearealet, omfanget af træer og udformningen af terrænet, har betydning for, hvor lang tid børnene tilbringer udendørs, og hvor meget de bevæger sig (9).

Facebook og sms før sengetid

Elektroniske medier er en faktor, som har betydning for børn og unges søvn. Det viser et svensk sundhedsvidenskabeligt studie fra 2014, der finder en sammenhæng mellem børn og unges ringe søvnkvalitet og deres brug af smartphone og tablets. Forskerne finder, at børn, der har fjernsyn på værelset og ser fjernsyn eller bruger computer i mere end to timer om dagen, oftere har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågne om morgenen. De sover også i kortere tid. Unge bruger ofte tablet og smartphone til at opretholde social kontakt med andre unge. 61% af de 16-årige i undersøgelsen tjekkede Facebook mindst én gang om dagen, og 27% tjekkede Facebook mere end 10 gange om dagen. Disse medievaner kan udfordre søvnen; undersøgelsen viser, at en fjerdedel af de 16-årige sendte sms'er sent om aftenen mindst én gang om ugen (10).

Telefon på seng

Blåt skærmlys hæmmer søvnhormon

Børn og unges skærmbrug kan altså forstyrre deres søvn. Det kan blandt andet skyldes det blå skærmlys. Flere studier peger på, at det blålige, kortbølgede lys fra smartphones og tablets gør det sværere at falde i søvn om aftenen. Disse studier har dog kun undersøgt effekten hos voksne. Årsagen er, at dette lys reducerer dannelsen af søvnhormonet melatonin i kroppen og samtidig virker opkvikkende, fordi det også stimulerer dannelsen af stresshormon (11). Svenske medicinske forskere finder dog, at det blålige skærmlys ikke giver søvnproblemer hos personer, der er blevet eksponeret for 6,5 timers dagslys. Det er således sandsynligt, at flere timers udeaktiviteter i løbet af dagen kan forebygge det blå skærmlys’ søvnforstyrrende effekt (12). Forskerne ser en sammenhæng mellem børn og unges skærmbrug og søvnproblemer, men de tør ikke med sikkerhed sige, om børn og unges medievaner fører til søvnproblemer – eller om børn og unge har et større skærmforbrug, fordi de har fået sværere ved at sove? Her er brug for mere forskning på området.


Klik  her for at læse om andre forskningsprojekter om børns søvn:

  • om hvilke puttemetoder, der virker bedst 
  • om hvordan søvn påvirker børns læring
  • om hvordan søvn påvirker børns mentale trivsel
  • om sammenhængen mellem søvn og overvægt
  • om dårlig søvn som en motor i negativ social arv

Litteratur:
1. Sundhedsstyrelsen. (2016). Sunde børn, til forældre med børn i alderen 0-3 år (19. udgave, 1. oplag ed.). Kbh: Sundhedsstyrelsen.
2. Poulsen, A., Brot, Christine, & Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (1. udgave (Version: 1,0), 1. oplag ed.). Kbh: Sundhedsstyrelsen.
Scientific Reports, 2016, Vol.6.
3. Bonke, J., Greve, Jane, & Rockwool Fondens Forskningsenhed. (2013). Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel (1. udgave, 1. oplag ed.). Kbh.] Odense: Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag.
4. Rasmussen, M., Pagh Pedersen, Trine, & Due, Pernille. (2015). Skolebørnsundersøgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
5. Williams, S., & Horst, J. (2014). Goodnight book: Sleep consolidation improves word learning via storybooks. Frontiers in Psychology, 5, 184.
6. Nakagawa, Machiko, Ohta, Hidenobu, Nagaoki, Yuko, Shimabukuro, Rinshu, Asaka, Yoko, Takahashi, Noriko, Yoda, Hitoshi. (2016). Daytime nap controls toddlers’ nighttime sleep. Scientific Reports, 6, 7. Söderström M. Nattsömn och middagsvila - mätningar och observationer i olika förskolemiljöer. Socialmedicinsk tidskrift 2013;90(4):538-44.
8. Tourula, M., Isola, A., Hassi, J., Bloigu, R., & Rintamäki, H. (2010). Infants sleeping outdoors in a northern winter climate: Skin temperature and duration of sleep. Acta Pædiatrica, 99(9), 1411-1417.
9. Söderström, Boldemann, Sahlin, Mårtensson, Raustorp, & Blennow. (2013). The quality of the outdoor environment influences childrens health – a cross‐sectional study of preschools. Acta Paediatrica, 102(1), 83-91.
10. Garmy P. (2014) Sleep, Television, Texting and Computer Habits and Overweightness in Schoolchildren and Adolescents, p 29-44, in Psychology of Habits, ed Mazzariello R. Nova Science Publications: New York. ISBN: 978-1-62948-965-0
11. Chang, A., Aeschbach, D., Duffy, J., & Czeisler, C. (2015). Evening use of light-emitting eReaders negatively affects sleep, circadian timing, and next-morning alertness. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 112(4), 1232-7.
12. Rångtell, F., Ekstrand, E., Rapp, L., Lagermalm, A., Liethof, L., Bucaro, M., . . . Benedict, C. (2016). Two hours of evening reading on a self-luminous tablet vs. reading a physical book does not alter sleep after daytime bright light exposure. Sleep Medicine, 23, 111-118.

 

  • Faktaboks:

    Kilde 1 & 2: Generel vejledning fra Sundhedsstyrelsen

    Kilde 3: Analyser af den danske tidsanvendelses-undersøgelse, Danish Time Use and Consumption Survey – DTUC, fra 2008/9 af Jens Bonke og Jane Greve fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. Data består af døgnrytmeskemaer for 7.014 personer, heraf 1.439 for børn og 4.146 for forældre mellem 18 og 74 år.

    Kilde 4: Dansk tværsnitsstudie fra 2015, lavet af sundhedsforskere Mette Rasmussen, Trine Pagh Pedersen og Pernille Due. Spørgeskemaundersøgelse om 11-15-årige skolebørns sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred – herunder søvn. 4534 danske børn deltog.

    Kilde 5: Engelsk kvantitativt studie fra 2014. Studiet undersøgte hvordan søvn kan forbedre børnehavebørns læring af ord efter at være blevet læst højt for af en voksen. Børnenes ordforståelse blev testet hhv. umiddelbart efter, 2,5 timer, 24 timer og 7 dage efter oplæsning.

    Kilde 6: Japansk kvantitativt studie fra 2016. I studiet undersøgte forskerne forholdet mellem børns dagsaktivitet, dagssøvn og nattesøvn. 50 børn på 1½ år indgik i undersøgelsen. Data bestod af bl.a. spørgeskemaer, søvndagbøger og aktigrafiske undersøgelser af børnenes aktivitetsniveauer - disse blev udfyldt og monitoreret af børnenes forældre.

    Kilde 7: Svensk kvalitativt studie fra 2013, af forsker i almen medicin Margareta Söderström m. fl. Studiet er baseret på feltarbejde i ni sydsvenske børnehaver, i forbindelse med et større kvantitativt studie. Under feltarbejdet observerede forskerne dagligdagen i børnehaven, og havde både kontakt med børnehavens pædagoger børnenes forældre.

    Kilde 8: Finsk studie fra 2010, ledet af forsker i sygepleje Marjo Tourula, hvor man undersøgte forskellen på indendørs søvn og udendørs søvn hos 34 3-måneder gamle spædbørn, i forhold til hudtemperatur og søvnlængde.

    Kilde 9: Svensk kvantitativt studie fra 2013, ledet af forsker i almen medicin Margareta Söderström. I studiet blev kvaliteten af udemiljøet i ni forskellige sydsvenske daginstitutioner analyseret vha. værktøjet OPEC (Outdoor Play Environmental Categories). Der blev foretaget sundhedsundersøgelser af 172 børn (her blev BMI, taljeomfang, kortisolmængde i børnenes spyt samt søvnlængde målt). Herudover blev indsamlet viden om børnenes helbred via børnenes forældre.

    Kilde 10: Svensk kvantitativt studie fra 2014 af Ph.d.-studerende i medicinsk videnskab Pernilla Garmy. Studiet er baseret på et tværsnitsstudie af fysisk sundhed, søvn og medieforbrug blandt svenske skolebørn i alderen 6, 7, 10, 14 og 16 år. Undersøgelse 1 blev foretaget i 2008/09 i samarbejde med skolesundhedsplejersker i Sydsverige. Undersøgelse 2 blev foretaget i 2013.

    Kilde 11: Amerikansk eksperimentelt studie fra 2015, ledet af søvnforsker Anne-Marie Chang. 12 personer (50% kvinder) skulle læse i en bog i et rum med begrænset belysning, fem aftener i træk, og dernæst på en tablet, fem aftener i træk. Hver time blev taget blodprøver til måling af plasma-melatonin hos de deltagende. Derudover blev der også målt på den totale søvnmængde, søvn-effektivitet og søvnighed.

    Kilde 12: Svensk kvantitativt studie fra 2016, ledet af forsker i neurovidenskab Frida Rångtell. 14 personer (herudaf seks kvinder) blev eksponeret for mindst 6,5 timers klart lys, hvorefter de skulle læse, enten på en tablet eller i en fysisk bog, to timer om aftenen (kl. 21:00-23:00). Herefter blev målt på indholdet af melatonin i deltagernes spyt, søvnens kvalitet ved hjælp af polysomnografi samt graden af søvnighed hos deltagerne. 

2 kommentarer

  • Kommentar link Fredag, 27 Januar 2017 09:28 Skrevet af Lotte Jensen

    Hvor skønt med en artikel med en masse evidens bag!

    Jeg er nysgerrig på, om der er fortaget forskning, der peger på, at det kan have positiv effekt på et barns udvikling, at det vækkes efter en middagslur (eks. 60 min.) og derefter har en nem putningen om aftenen.

    I artiklen beskrives der eksempler på, at børn vækkes i deres middagslur og derefter skal holdes vågne sidst på eftermiddagen. De er bestemt ikke disse børn, jeg er optaget af her. I disse tilfælde er jeg fuldt ud overbevist om, at de børn har et behov for mere søvn. Jeg tænker på de børn som har en uproblematisk (ift. søvn) eftermiddag efter at de er blevet vækket fra deres middagslur.
    Kan det ikke have positiv effekt på barnet, at det kommer i seng kl 7-8 uden gråd og skrig og derefter får 12 timers søvn, frem for at de får lov at sove til middag ind til de vågner og derefter har en vanskelig putning om aftenen, der varer 2 timer og som oven i købet ender i gråd og frustration? I sidste ende får de den samme mængde søvn. Den er blot fordelt anderledes på døgnet.

    Jeg håber på og ser frem til et svar.

    Hilsen en pædagog og mor
    Lotte Jensen

  • Kommentar link Mandag, 30 Januar 2017 18:12 Skrevet af Ida Storm, projektleder

    Kære Lotte
    Tak for din kommentar. Den svenske forsker Margareta Søderstrøm anerkender ligesom andre forskere, at børn kan have lettere ved at falde i søvn om aftenen, hvis de ikke har sovet middagslur. Det er dog ikke alene vigtigt, at barnet falder hurtigt i søvn om aftenen - det har også betydning, om barnet samlet set får søvn nok på et døgn. Vi ser, at søvnforskere både interesserer sig for søvnlængde (antal timer i træk) og søvnkvalitet (tilstrækkelig dyb søvn), når de undersøger søvnens betydning for børns udvikling og trivsel (dette kan du læse mere om i de øvrige artikler under samme tema). På den baggrund er det uden tvivl vigtigt at tage hensyn til det enkelte barns behov og observere, hvad middagsluren eller en eventuel vækning betyder for barnets nattesøvn. Bliver den kortere? Sover barnet mere uroligt? Og hvor lang tids søvn får barnet fordelt på et helt døgn? Som du skriver er børn forskellige. Som en retningslinje henviser vi til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende børns søvnbehov, som også nævnes i artiklen. Hvis ét barn bedst opnår god søvnlængde og søvnkvalitet MED en middagslur, så kan det være vejen at gå. Hvis et andet barn bedst får dækket sit søvnbehov, når middagsluren udelades, så kan det for ham eller hende være en bedre løsning. Studier viser nemlig, at søvnmangel og ringe søvnkvalitet kan gå ud over børnenes udvikling, læring og mentale trivsel. Jeg håber, at dette er svar på dit spørgsmål.
    De bedste hilsner - Ida Storm, projektleder hos Center for Børneliv

Skriv en kommentar

Støt os:

Du skal vælge beløb!

Bliv Medlem - Og støt os

Klik her
Tilmeld dig vores nyhedsbrev