Aktuelt fra Center for Børneliv

Den 26. august afholdt Institut for Psykologi (Københavns Universitet) et seminar med fire forskeres perspektiver på fædres rolle for deres børn socio-emotionelle udvikling. Formiddagen var åben for alle interesserede og bød på fem forskeroplæg. Her kan du læse en kort opsummering af nogle af dagens vigtigste pointer.

 

Fædre lille

Læs interview med sundhedsplejerske Merethe Vinter, hvor hun fortæller om sit udbytte af seminaret her

Ressourceknaphed udfordrer faderskab

Det har en positiv effekt på børns adfærd, når fædre deltager i omsorg og opdragelse. Det understreger den hollandske sociolog og fædreforsker Renske Keizer. Hos pigerne ser det ud til at dæmpe en negativ adfærd og indstilling og hos drengene modvirker det aggressivitet i mødet med jævnaldrende, når far er mere på banen derhjemme. Desværre er det ikke alle fædre, der er i stand til at træde i karakter som nærværende omsorgsperson. Keizer ser en tydelig tendens til, at gode socioøkonomiske kår og et udviklet og bevidst faderskab går hånd i hånd. Selvom de højtuddannede og velstillede fædre måske har travlt, så har de tilsyneladende et større overskud til at påtage sig rollen som nærværende far, mens det oftere kniber for fædre med kort uddannelse og lav indkomst. I det lys antager Keizer, at fædreinvolvering i familierne afspejler klasseforskelle i samfundet og at ulighed på denne måde går i arv fra forældre til børn. 

 

Det er lettere for mænd at få barsel, hvis der er kvinder i ledelsen eller i HR-teamet.

 

Far har svært ved at få fri

Mor og far ser ud til at være stort set lige gode omsorgspersoner, når det handler om de små børns sikre tilknytning. Det påviser professor i psykologi C. Philip Hwang fra Gøteborgs Universitet. Alligevel hersker der i dag helt forskellige opfattelser af nybagte mødre og fædres ret til barsel. Eksempelvis forventes fædre på barsel at arbejde hjemme, mens de har orlov. Professoren har undersøgt en række virksomheders syn på fædrebarsel. Det er lettere for mænd at få barsel, hvis der er kvinder i ledelsen eller i HR-teamet. Det er også fortsat lettere for fædre at få fædreorlov fra offentlige end fra private virksomheder – hvilket måske hænger sammen med, at der også fortsat er færre kvinder ansat i den private sektor? Hwangs konklusion er, at virksomhedernes holdning afspejler den øvrige holdning i det svenske samfund: at fædreorlov er vigtigt, men svært at føre ud i livet – både af hensyn til mandens fortsatte karrieremuligheder og familiens økonomi. Overraskende nok er fagforeningerne faktisk mindre progressive end virksomhederne når det handler om at sikre fædres ret til barsel. Ifølge Hwang er mødres ”gatekeeping” når det gælder børneomsorg også fortsat en faktor der bremser ligestilling.

 

Et øget testosteronniveau gør det lettere for fædre at handle aktivt, mens et lavt niveau fører til mere passiv adfærd.

 

Fædre og følsomhed

Professor Marian J. Bakermans-Kranenburg fra Leiden University forsker i neurobiologiske og miljømæssige faktorer, der kan virke ind på forældre og børns udvikling. Hun henviser til forskning om forældres sensitivitet. Der er ikke enslydende resultater, men nogle studier viser, at mødre er mere sensitive end fædre i kontakten med det spæde barn, men at fædrenes sensitivitet stiger jo ældre barnet bliver. Forskeren ser samtidig, at nogle fædre og mødre har meget høj sensitivitet, mens andre ikke har det – og undrer sig over hvorfor det er tilfældet. Her finder Bakermans-Kranenburg en sammenhæng mellem oxytocin – ammehormonet – og mødres evne til at være opmærksomme og tålmodige når de drager omsorg for et grædende barn. Hos fædre ser hun, at et øget testosteronniveau gør det lettere for fædre at handle aktivt, mens et lavt niveau fører til mere passiv adfærd. Traditionelt forbindes mødre med omsorg, mens far er den, som barnet kan undersøge verden sammen med. Forskeren påpeger, at god tilknytning opnås ved en fin balance mellem barnets sikkerhed og udforskning. Mødres og fædres hormonniveauer kan gøre det lettere eller sværere at være empatisk, opmærksom, tålmodig og aktivt tilstede i relationen med barnet - men forskeren påpeger, at nærvær og tid med barnet i sidste ende altid er en forudsætning for god tilknytning. Kun på den måde kan forældre lære deres barn så godt at kende, at de forstår dets behov og kan respektere barnets autonomi. Bakermans-Kranenburg har været med til at udvikle VIPP – en videofeedback-metode, der kan støtte og udvikle forældre-barn-relationer.

 

Også Ramchandani anbefaler VIPP - videofeedback som en metode til at skærpe fædres interaktion med deres børn

 

Fædre, børn og mental sundhed

Fars depression fordobler barnets risiko for følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer. Det påviser den britiske professor i medicin Paul Ramchandani med speciale i børne og ungdomspsykiatri. Fokus for hans oplæg var hvordan fædres mentale helbred kan påvirke deres børn. 5-10% af alle fædre får en depression – og for de fleste opstår depressionen efter barnet er født. Til sammenligning er der dobbelt så mange mødre, der får en depression, og forskeren ser, at forældre påvirke hinanden således, at de begge udvikler depression, hvis den ene bliver ramt. Det kan få tunge følger for den enkelte forælder, familien og barnet. Depressive fædre er lige så sensitive som fædre uden depression – men langt mere uengagerede i forældreskabet. Forskning viser, at interventioner der både henvender sig til mødre og fædre – og ikke kun til mødre – er dobbelt så effektive, når der måles på forbedringer af forældres sensitivitet og spædbarnets tilknytning. Også Ramchandani anbefaler VIPP - videofeedback som en metode til at skærpe fædres interaktion med deres børn – i dette tilfælde med titlen ”Healthy Start - Happy Start”. I Ramchandanis optik handler om det om undersøge hvad der kan engagere fædre, men også om at kortlægge barrierer for fædres engagement – såsom tid, sted, og indsatsernes form. Endelig ser ha det som afgørende, at fædre kommer på banen helt fra start af. Opsummerende fastslår Ramchandani, at der er behov for flere indsatser, der ligestiller fædre og mødre – da disse indsatser er langt mere effektive når der måles på børnenes trivsel.

Læs Københavns Universitets beskrivelse af seminaret her 

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev