Aktuelt fra Center for Børneliv

Den 20. januar 2017 afholdt Integrationsnet konferencen "Om Traumer og Integration". Dagen bød blandt andet på oplæg fra to erfarne psykologer, der gav deres bud på, hvordan fagpersoner kan støtte traumatiserede flygtningefamilier - selvom tiden ofte er knap og uden selv at blive for psykisk belastet.  

Lars

 

Voksne ser ofte ikke børns traumer

Psykolog Lars Koberg Christiansen har årelang erfaring med psykologisk behandling af børn - også flygtningebørn. Hans erfaring er, at forældre og fagpersoner ofte ikke bemærker børns traumer. Det kan der være flere grunde til: Nogle forældre kan - af ren og skær kærlighed til deres børn - have svært ved at rumme børnenes lidelse, mens andre voksne lukker af, fordi barnets problem minder dem om oplevelser fra deres egen barndom og således kommer for tæt på. En tredje årsag er, at det er tabu, når vi som voksne ikke formår at beskytte børn - og det kan lede til, at problemerne overses. Endelig ønsker børn ofte at skærme deres forældre, og kan derfor skjule deres lidelse. Det kan således være svært at se på børn, at de er traumatiserede. Nogle børn fremstår ligefrem velfungerende - de har måske en vigtig opgave eller et ansvar i familien, der gør, at der går år, før de får et rum til give los for deres problemer. Og store traumer kan efterlade spor i familien - sågar igennem flere generationer.

 

Behov for struktur og forudsigelighed

Lars Koberg slår fast, at man kan finde måder at leve med traumer på - men at det er en livslang reparation. Hos forældrene ser han, at nogle beder til Gud, mens andre løber marathon. Det er forskelligt, hvad der virker fra det ene menneske til det andet. Et fællestræk er dog, at traumatiserede mennesker har brug for struktur og forudsigelighed. Dert gælder både børn og voksne. Derfor er børnehavens faste rammer og planer og skolens pensum en stor støtte for traumatiserede børn. Det er Kobergs pointe, at det tager tid at finde ud af at leve med et traume - og at helt små indsatser i hverdagen, der skaber struktur og orden, kan have kæmpe betydning for traumatiserede børn og deres familier.

 

De mennesker, der er flygtninge i dag, har ofte en forventning om, at fagprofessionelle optræder som autoriteter - eksperter.

 

Gode råd til fagpersoner i kontakten med flygtninge

Lars Koberg giver også deltagerne nogle erfaringsbaserede råd med på vejen om, hvordan man som fagperson kan støtte flygtningefamilier. De mennesker, der er flygtninge i dag, har ofte en forventning om, at fagprofessionelle optræder som autoriteter - eksperter. Derfor vælger Koberg at opføre sig om en ekspert under disse møder. Han er tydelig og giver gode råd til familien. Han refererer også mere til sin egen personlige baggrund og erfaring. Men hvordan kan fagpersoner selv holde til at arbejde med flygtninge, der har oplevet alle former for overgreb, uden selv at tage skade? Koberg fremhæver betydningen af gode kolleger og supervision - og at forlade feltet, når man kan mærke, at man ikke længere kan holde til det.

Jesper Birck Integrationsnet lille 

Nervesystemer kan balancere andre nervesystemer

Også psykolog Jesper Birck delte sin viden - set fra et neuroaffektivt perspektiv. Dette perspektiv retter fokus mod det enkelte menneskes nervesystem, samspillet mellem hjernens forskellige dele - og især mod samspillet mellem forskellige menneskers nervesystemer. Det er Bircks pointe, at ustabile nervesystemer har brug for andre stabile nervesystemer. Her kommer den fagprofessionelle ind i billedet. Sammen med en person med et mere stabilt nervesystem kan den traumatiserede øve sig i at genfinde ro og balance og tage denne ro med sig i sine øvrige relationer.

 

Kunsten er at undgå at aktivere traumet - og samtidig undgå at overbeskytte.

 

En sikker base

Birck påpeger, at en oplevelse ikke per definition er traumatisk - det afhænger helt af relationen mellem den enkelte person og den pågældende oplevelse. Noget af det vigtigste, som en fagperson kan gøre i mødet med et traumatiseret menneske, er at skabe en sikker base. Dette demonstrerer Birck med en lille natur-film om en isbjørnemor og hendes unge. Ungen falder i vandet og kan ikke svømme. Moderen springer efter, men redder ikke straks ungen. Hun placerer sig i stedet bag den i vandet og viser den, at den trygt kan bruge den tid det kræver at kæmpe sig op på land - altså lære at klare sig selv - men med en sikker base. Det samme kan fagpersoner tilstræbe at gøre i mødet med flygtningebørn og unge. Kunsten er at undgå at aktivere traumet - og samtidig undgå at overbeskytte. Derved aktiverer vi, ifølge Birck, egenskaber hos traumatiserede børn og voksne, som styrker deres tro på egne kræfter og som kan gøre det lettere for dem at klare tilværelsen fremover.

 

Tre gode råd

Jesper Birck afslutter sit oplæg med tre råd til fagprofessionelle: Vær tilstede i relationen, selv den mindste hverdagsindsats kan gøre en forskel og husk at se bag facader af f.eks. sløvhed og aggressivitet - mennesker kan have mange grunde til at reagere som de gør, og måske betyder det noget helt andet end man skulle tro. 

OM CENTER FOR BØRNELIV

KONTAKT

Børns Vilkår

Trekronergade 26
2500 Valby

Tilmeld dig vores nyhedsbrev